Sider

torsdag den 21. maj 2020

'At danse mellem glasskår' af Bettina Stuhr Lindskow // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: At danse mellem glasskår
Forfatter: Bettina Stuhr Lindskow
Serie: -
Forlag: Tellerup
Antal sider: 256
Udgivet: 2018

Rose drømmer om en professionel dansekarriere i London. Hun træner hårdt til Europamesterskaberne med sin dansepartner, Christian. Men finalen går slet ikke som planlagt. Rose vågner op på hospitalet og får at vide hun har diabetes. En sygdom som hun skal leve med resten af sit liv – men kan hun stadig danse? Og hvem er hun egentlig hvis hun ikke længere er Christians dansepartnerner?
At danse mellem glasskår er en historie om kærlighed og identitet. Om hvor svært det kan være at acceptere en kronisk sygdom og om at turde gå efter sine drømme.

Inden jeg gik i gang vidste jeg ikke 100 % hvad jeg skulle forvente, eller hvad jeg gik ind til. Ikke andet end hvad jeg kunne læse mig til på bagsiden. Men på visse punkter fik jeg lidt noget andet end hvad jeg egentlig troede jeg forventede, ift. at hovedpersonen drømte om en professionel dansekarriere - som så blev sat ud af kurs ift. hun fik at vide hun havde diabetes.
Havde lidt håbet på at selve dansen var lidt mere involveret end hvad den egentlig var - udover i selve begyndelsen, hvor vi møder Rose. Og en lille del i slutningen.

Det jeg godt kunne li' ved bogen, er at vi fik et indblik i at skulle leve med diabetes (type 1), og de konsekvenser/udfordringer det fik for Rose, såvel som hendes familie. Blot ved den måde som de hver især reagerer på, den omstilling de skal igennem og hvordan de forsøger at opføre sig ift. omstændighederne.
Det var rart at følge den formation Rose gennemgår, ift. hvem hun egentlig er uden dansen? Kan hun stadig danse eller er det en del af fortiden? Hvem er jeg, nu hvor jeg har diabetes og hvad betyder det for resten af mit liv? Spørgsmål der er relevante for en der lige har fået sit liv vendt på hovedet.

Selve historien flyder rigtig fint fremad, hvori det hele føles direkte i øjenhøjde til selve målgruppen. Jeg kunne som læser nemt følge med i den hverdag de havde, såvel som frustrationerne, venskaberne og de op- og nedtur Rose og co. støder på undervejs. Det var let af føle med dem, blive irriteret på dem og have lysten til at give dem et lille skub i den rigtige retning - men på den gode måde.
Selvom jeg dog blev en smule forvirret enkelte steder ift. hvor lang tid der egentlig er gået, fra hun får at vide hun har diabetes, til hvor selve bogen slutter. Det var svært for mig at få et overblik over hvor stor eller lille en periode vi har med at gøre.

Det jeg dog lidt manglede fra Rose, var at hun ikke rigtig ænsede dansen så meget en tanke igennem fortællingen som jeg havde håbet efter hun faldt ved EM - hendes fokus var mest på Christian, og det hun havde mistet ved ikke at skulle danse med ham længere.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar