'Fordele og ulemper ved at huske' af Val Emmich // Anmeldelse

 Hey kære læsere

Titel: Fordele og ulemper ved at huske
Forfatter: Val Emmich
Serie: -
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2017
Antal sider: 329 

Hvad sker der, når en pige, der aldrig glemmer, bliver venner med en mand, der desperat forsøger at mindes?

Gavin Winters har mistet sit livs kærlighed, partneren Sydney. Hans liv står i ruiner, og Gavin flygter fra LA til New Jersey for at holde ferie hos en gammel vens familie. Her møder han Joan. 

Joan er familiens tiårige datter. Hun har en et hundrede procent fotografisk hukommelse og kan oprulle enhver hændelse med filmisk nøjagtighed. Joan har aldrig mødt Gavin, men hun kendte Sydney, og i hendes ufattelige hjerne venter beviset – en håndfuld helt klare minder. Gavin slår en handel af med Joan; hvis Joan deler sine minder om Sydney med ham, vil han til gengæld forsøge at hjælpe hende med at vinde en lokal sangkonkurrence, som hun er overbevist om vil forvandle hende fra Pigen der huskede alting til Hende ingen kunne glemme. Men Joans uventede afsløringer tvinger ham til at stille spørgsmålstegn ved både fortiden med Sydney og sin egen umiddelbare fremtid.

Set gennem disse to uimodståelige figurers perspektiver bliver Fordele og ulemper ved at huske en sjov og inderlig undersøgelse af det at miste, at mindes og finde fodfæste i en ny virkelighed.

Den her bog var for mig en rigtig fin og sød læsning, ift. det at vi møder to hovedpersoner, der på en skøn måde krydser hinandens vej og får et specielt forhold til hinanden undervejs - hvilket for mig var rart at se udfolde sig lige så stille.

Det var rart at se 10-årige Joan der elsker musik, har en fotografisk hukommelse (HSAM - Highly Superior Autobiographical Memory),  og kæmper lidt med det at kunne huske alt men ikke blive husket selv, danne venskabet med Gavin der for nylig mistede sin partner Sydney, hvori han kæmper for at holde fast i minderne og sorgen over ham han har mistet.

For slet ikke at snakke om den naturlighed der er i at Gavin og Sydney var et homoseksuelt par, på lige fod med heteroseksuelle par i den her bog - uden der var nogen form for problematikker i det, andet end den ene var gået bort så pludseligt.

Det var for mig skønt at støde på et LGBTQ-element på så fin en måde, at det knap nok var bemærkelsesværdigt - velment at det ikke skulle pointeres ud at Gavin og Sydney var et homoseksuelt par, men det blev beskrevet mellem linjerne på den måde forfatteren havde skrevet historien, og de problematikker de som par skulle forholde sig til ift. fx at stifte en familie, mens Gavin lige så stille får gravet ting frem vedr. Sydneys færden i New York, når han (Sydney) ikke var hjemme.

Jeg nød at følge Gavin, hans tanker og de ting han kæmpede med, såvel som den udvikling han gennemgik fra start til slut - ikke mindst det at finde fred med sin fortid, sig selv og tabet af Sydney. Lige så vel som hans venskab med Joan, der på en og samme tid var så sødt som noget kunne være, hvilket fik ham til at fokusere på andet end det triste/trælse der ellers var foregået.

En ting jeg dog godt kunne have brugt, efter at Joan var taget alene afsted for at medvirke i et TV-show, var at forældrene på en eller anden måde havde reageret med en form for reprimande/irrettesættelse overfor hende, så hun vidste det hun gjorde ikke var okay - endda efter hendes mor udtrykkeligt havde sagt nej. Det at hendes mor tænkte om hun skulle have sagt ja i stedet er en ting, men at Joan modsætter sig et klart nej, burde have en konsekvens - andet end blive sendt ind på sit værelse.
Ja, jeg kan godt se forældrene agerer som de gør på den bedst mulige måde, ift. datterens HSAM, men manglede alligevel en smule mere konsekvens ift. ens handlinger.

Indimellem kunne jeg godt fornemme at forfatteren havde gjort noget ud af at portrættere Joan som som en almindelig 10-årig med en usædvanlig evne, med en alders svarende tankegang - for nøj, hvor kunne hun irritere mig lidt undervejs, med mangel af forståelse for hvorfor visse ting ikke kunne lade sig gøre eller voksne gjorde som de gjorde, såvel som hendes måde at udtrykke sig på - velment at hun trods alt 'kun' er et barn.

Jeg nød bestemt også de fine illustrationer der var undervejs gennem bogen, der supplerede fortællingen ganske fint og gjorde det til en hyggelig læseoplevelse.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Alt eller intet' af Nicola Yoon // Anmeldelse

 Hey kære læsere.

Titel: Alt eller intet

Forfatter: Nicola Yoon

Serie: -

Forlag: Carlsen 

Udgivelsesår: 2015

Antal sider: 320

Madelines liv ligner ikke nogen andens: "Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske."

Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovekuls i hinanden.Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline - men at bevæge sig uden for den er livsfarligt ...

En historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.

Uhh, hvor skal jeg dog starte med den her bog?
Inden jeg gik i gang med den havde jeg i forvejen hørt flere gode ting om den - og endda gjort det utilgivelige (ifølge bogelskere) at se filmen først. Så jeg vidste godt hvad jeg gik indtil ift. handlingen og karaktererne. 

Alligevel fik jeg en skøn fornemmelse af historien, mere dybde og flere detaljer end hvad filmen på nogen måde kunne byde på. Det var en skøn fornemmelse af komme ind bag tankerne hos Madeline, det liv hun lever bag lukkede døre og den hverdag hun har, uden mulighed for at komme ud og opleve verden ligesom alle os andre - indtil Olly flytter ind ved siden af og trangen til at ville mere, lige så stille vokser indeni hende.

Jeg nød deres fine kærlighedshistorie, deres flirteri og den måde selve deres kommunikation foregår på via en form for chatrum/mails.

Det var for mig en fin fortælling, sukkersød og gav et smil på læben, samt et indblik i at leve med SCID - ikke mindst hendes kærlighed for bøgerne og det de kan tilbyde. Selvom jeg dog har det lidt trangt med at jeg som læser igen oplever en karakter der har et godt sideblik til de 'sædvanlige' klassiske forfattere/værker, som fx Emily Brönte og klassiske værker. Ikke at der er noget i vejen med det, da de med god grund har noget at byde på, men mangler personligt lidt mere afveksling i flere genrer/kategorier end 'klassikere' ift. karakterers præferencer.

Sproget er let, ungdommeligt og til at følge med i, ligeså vel som selve handlingen. For slet ikke at nævne den måde hvorpå deres chatbeskeder er opstillet på - hvilket gør det ret overskueligt, når Madeline og Olly kommunikerede via computeren.

Bogen sætter samtidig fokus på sorg over det at miste, og frygten det kan medføre for ikke at ville miste flere man holder af - ikke mindst til hvilken længde man egentlig vil gå for at beskytte netop den/de personer man stadig har. 
Dog kunne jeg godt have tænkt mig at selve slutningen blev trukket lidt mere ud, da den var lidt for forhastet - og at vi fik muligheden for at dykke længere ned i grundlaget for hvordan moren fandt frem til Madelines 'sygdom'.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Igangværende serier // #meredanskfantasy

 Hey skønne læsere.

Dette indlæg vil indeholde de serier som endnu ikke er blevet afsluttet af forfatteren, og jeg som læser spændt følger med i.

Forbandelsen over Laitana - Sissel Moody

Den magiske sten

Undergrundens mysterier

Tror du på magi?
Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af? Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker? Hvad nu hvis den verden findes?Hvad nu hvis magien blot venter på dig?Hvad nu hvis du bare skal tro på det? Jeg, Linea, tror på, at magien findes.  Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, der lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk.
Den Magiske Sten er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana.

'Forbandelsen over Laitana' er en serie jeg fik som anmeldereksemplarer fra forfatteren & forlaget. Men ikke desto mindre er det en serie, som jeg allerede fra starten af ikke kunne andet end lade få en plads i mit hjerte - ikke mindst pga. hovedpersonen Linnea, der tror på magi og får muligheden for at opleve en helt anden verden end vores. Det at opleve Laitana sammen med hende, se hende vokse som karakter og de ting hun finder ud af om sig selv.
Glæder mig bestemt til at læse videre i tredje og sidste bog, når den engang kommer.

Spektrum - Nanna Foss

Leoniderne

Geminiderne

Ursiderne

Kvadrantiderne

Hvornår startede det egentlig? Med den gamle dame der beskyldte os for verdens undergang? Med drømmen om de lysende hænder? Med kompasset der gav os brandsårene? Eller længe før?
15-årige Emilie tegner en dreng med turkise øjne og et mystisk prismesmykke. Dagen efter får hun et chok, da drengen starter i hendes klasse. Før Emilie får set sig om, har hun trekantede ar i håndfladerne, og hendes skolekammerater begynder at kunne uforklarlige ting. Eller er det bare indbildning? Grænserne mellem drøm og virkelighed viskes ud, og Emilie prøver desperat at undgå at blive en del af kaosset. Men snart må hun indse sandheden. Det er kun et spørgsmål om tid …
LEONIDERNE er første bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Hvis man på nogen måde kan fangirle over serier, så er dette bestemt en serie jeg vil fangirle over til allersidste bog - og endda efter sidste bog er udkommet.
Dette er bestemt en serie der vandt mit hjerte fra starten og en serie, hvor man skal holde tungen lige i munden - på en sådan måde, hvor man ikke kan andet end vende hver en side, heppe på karaktererne og får de vildeste mindblows undervejs. På den gode måde.
Nanna Foss formår at skrive levende, drage en ind i historien og karakterernes hoveder så man føler sig med i historien.

De første 4 bøger er endda på vej til et reboot/genudgivelse hos et nyt forlag - hvilket er en god anledning til at kaste sig over en genlæsning af de første 4 bøger.
Nanna Foss er helt klart blevet en af mine yndlingsforfattere.

Sagakvartetten - Julie M. Day

Af blod og støv

BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!
YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ...
"Af blod og støv" af Julie M. Day er første bind i fantasyserien "Sagakvartetten" - en fortælling om magt, magi og dystre kræfter.

Kan vi lige tage en hurtig snak om at jeg knuselsker Julie M. Day & hendes forfatterskab? For efter at have læst 'Grænsen til Trafallas'-serien, og så hun kom med en ny serie, vidste jeg med det samme jeg skulle læse med & hun skuffer på INGEN måde. Der er helt klart lagt op til spænding, mystik og et helt nyt, dragende univers, såvel som karakterer der alle er forskellige og seje på hver deres måde - og jeg kan ikke andet end vente spændt på at se hvad resten af serien har at byde på.
Der er bestemt lagt op til noget af et eventyr.

-------------

XOXO - Rina.

Serier jeg (stadig) er i gang med // #meredanskfantasy

Hey kære læsere

Så kom vi til min tredje indlæg ift. #meredanskfantasy, som er blevet til lidt af en bevægelse som Julie M. Day fik startet tilbage i juli måned.

Denne gang vil jeg dog fokusere på de serier som jeg er i gang med, og derved endnu ikke færdiglæst.

Dæmondræberen - Louise Haiberg

Oprør

Udvalgt

Revolution

Navnet er Dominic. Enhver dæmon kender mit ansigt og drømmer om at aflevere mit hoved til Lucifer. Jeg har vandret på jorden i årtusinder. Boet i Helvede og ledt dæmoniske horder i krigen mod englene. Ikke ligefrem min glansperiode, men ingen er perfekt. Jeg gjorde oprør – årsagen til at jeg i dag er hadet af min egen race og lever skjult blandt menneskene. Før blev jeg kaldt Dominic Engledræber. I dag går jeg under navnet Dominic Dæmondræber. Dette er min historie …Oprører er første bind i serien Dæmondræberen – en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.

Dette er en serie jeg stødte på i 2017, da jeg var en tur på biblioteket og kunne ikke dy mig for at læse den første bog - som jeg så endte med at falde pladask for. Specielt Dominic, der er ret meget sin egen, sarkastisk og en jeg endnu ikke mener jeg har stødt på andre steder. Elskede især Dominics humor.

Indtil nu har jeg 'kun' læst den første bog, men den lovede ret så godt ift. hvad resten af serien evt. har at byde på - nu er det blot at få taget mig sammen til at læse videre og se hvad Louise Haiberg ellers udsætter læseren for i denne serie.

Baronessen - Jeanet Kirch

Baronesse

Kampen om Valdor

I en kælder fyldt med bøger drømmer Reina sig langt væk fra hverdagen og gymnasiets trivialiteter.

En dag bliver drømmen til virkelighed, da hun sammen med en flok af sine medstuderende bliver trukket gennem en magisk portal til landet på den anden side.

Her får de muligheden for at udleve deres drømme – eller dø i en arena.

Kampen om kongeriget Valdor kan begynde.

Den her serie faldt jeg over på Forfatterskabet.dk's side over fantasybøger ift. den første bog, og kunne ikke stå for forsiden der på en magisk måde dragede mig ind til at ville læse den - og må sige at jeg blev positivt overrasket. En ting var at jeg lidt havde en udfordring ift. skrive/fortæller-stilen nogen steder i den første bog, men historien i sig selv var for mig dragende, mystisk og skønne karakterer.

Tredje og sidste serie jeg nævner her, er en serie jeg for nylig er blevet færdig med, men den fortjener at blive nævnt alligevel - da jeg i forvejen har lavet et indlæg omkring fantasy serier jeg HAR læst færdig.

Djævlepassagen - Karen Inge Nielsen

Sortedammens hemmeligheder

Devotstjernens hånd

Månen skinner blegt over Sortedammen, da kvinden tænder lysene i pentagrammet. Som i trance skærer hun Herrens tegn og lader helvedes flammer brænde i sit blod. Inden længe vil Djævlepassagen åbne sig, og Mørkets Herre vil indtage hendes krop. En uforklarlig kraft trækker i Marcus, da han står på trappen foran Herstedholm herregård – hans nye hjem. Hurtigt bliver Marcus grebet af herregårdens mystik og uhygge. Stemmer begynder at hviske til ham, og især én kvindestemme brænder sig ind i hans tanker - en kvinde ved navn Elvira, der tidligere var frue på herregården. Langsomt går det op for Marcus, at Herstedholm er hjemsøgt. Fortidens løgne, ulykkelige skæbner og hemmeligheder ligger gemt i Sortedammens mørke dynd. I drømme fører Elviras stemme ham tilbage til en tid, der snart skal vise sig at være mere virkelig, end godt er.

Hvis man er til horror, mystik, magiske elementer spundet sammen med hemmeligheder fra en forsvundet tid, spundet sammen med nutiden - så er det bestemt en serie der er værd at tage fat på.

Det var ikke så let ikke at lade sig rive med af den her serie, som jeg syns forfatteren formår at skrive på en spændende, uhyggelig og hårrejsende måde, hvorpå jeg som læse ikke kunne andet end gyse ved tanken om hvad der ville ske på næste side, såvel som ikke helt kunne slippe den.

Så hvis man er til den lidt mere uhyggelige del af fantasy, så er 'Djævlepassagen' et godt bud!

---------------------

XOXO - Rina.

'Mellem træernes grene' af Eva Munk // Anmeldelse

 Hey kære læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Tusind tak til dem for at stille bogen til rådighed. Alle meninger er dog mine egne.

Billedet er mit eget!

Titel: Mellem træernes grene
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Calibat 
Udgivelsesår: 2020
Antal sider: 132

Engang var vinter min yndlingsårstid, men så ændrede det sig. Fnug for fnug. Dengang skøjtede vi altid. Vinden rev i håret på vej hen over isen. Vi kæmpede os gennem den dybe sne om eftermiddagen, hjem til varm kakao. Det var før. Før Mathias forsvandt i skoven, og verden ændrede sig for altid.
Nu er jeg på vej efter ham. Snart går jeg ind i skoven. Jeg ved ikke, om han stadig er derinde, men jeg bliver nødt til at prøve at finde ham. Han har måske brug for min hjælp til at finde hjem igen. Mørket kravler ind under huden, da grenene fletter sig sammen bag mig. Skoven er mørk og kold, og jeg er helt alene. Men pludselig hører jeg lyden af en gren, der knækker i skovbunden …
Mellem træernes grene er en fortælling om sorg og identitet, familie og skoven. Om hvordan sorgen langsomt forvandler sig til grene, hvis man ikke tackler den. Grene, der fletter sig ind i tiden og lader den gå i stå.

Hvis jeg ikke vidste at det her var Evas debutroman, I would've been fooled.
Eva har bestemt en sans for ord og det at skabe en historie, der drager en ind på en måde hvorpå man føler med karaktererne, historien og den magiske stemning hun så fint har formuleret ind i historien. Ikke mindst den måde Eva har formået at lade den magiske realisme overvælde historien på en skøn måde.

Amanda og Mathias har et helt specielt søskendeforhold, hvori de passer på hinanden, er der for hinanden og er hinandens bedste venner. Så det at den ene en dag er væk, giver den anden en mangel på noget vigtigt - og det at skulle finde sig selv på ny!

Jeg nød virkelig at følge perspektivet fra både Amanda og Mathias i hver deres del af bogen. At se synsvinklen skifte fra Amanda der skulle takle sorgen over at have mistet den eneste ven i hendes liv, med en mor der ikke taklede sorgen på samme måde som hende selv - til Mathias der på sin vis vidste hvad fremtiden ville bringe, med de tanker han tumlede med.
Det gav et godt perspektiv på hvordan sorgen overtager en, hvis den ikke bearbejdes. Specielt forskellen mellem hvordan Amanda takler det vs morens reaktion på sorgen. De reagerer forskelligt, gennemgår det forskelligt, men formår at finde et fælles standpunkt til sidst.

Jeg kunne specielt godt li' den del hvor Amanda går ind i skoven, hvori hun oplever mørket der omringer hende og træernes grene der griber fat i hende - det illustrerer på magisk vis hvordan sorgen kan manifesterer sig, hvis man ikke håndterer den, men blot lader den opsluge en.

Mathias, Mathias, Mathias - jeg kunne ikke andet end få et lille sug i maven ved at følge dig, dine tanker og de små hints til det du kæmpede med. Specielt ift. en hvis skikkelse i baggrunden, der gjorde din del lidt mere følelsesladet.

Og kan vi lige snakke om illustrationerne, der er lavet af dygtige Lykke Bianca?
De supplerede bestemt historien så godt, at de gav et ekstra lag til historien. Jeg kunne ikke andet end nyde illustrationerne undervejs, som lige så fint gav liv til de ting man forestillede sig via ordene.

Alt i alt får bogen 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Som stjerner på himlen' af Jennifer Niven // Anmeldelse

 Hey kære læsere

Titel: Som stjerner på himlen
Forfatter: Jennifer Niven
Serie: -
Forlag: Alvilda 
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 400

Historien om en pige, der lærer at leve, af en dreng, der ønsker at dø.
Finch er fascineret af døden. Men han leder også efter ting, der er værd at holde sig i live for. Violet lever i fremtiden. Hun tæller dagene, til hun er færdig med skolen, så hun kan undslippe den lille barndomsby og sorgen efter sin søsters død. Violet og Finch mødes tilfældigt i toppen af skolens klokketårn – med udsigt til seks etagers frit fald. Og da de begge er kommet helskindet ned, er det svært at sige, hvem der egentlig har reddet hvem. Det umage par begiver sig af sted på et rodet road trip. De lader vejene diktere deres oplevelser og opsøger: det storslåede, det ligegyldige, det smukke, det overraskende. Snart føler Finch sig kun som sig selv, når han er tæt på Violet – modig, morsom, udadvendt. Ikke den freak, han ellers er kendt som. Og sammen med Finch holder Violet langsomt op med at tælle dagene – og begynder i stedet at leve dem. Men i takt med at Violets verdens vokser, bliver Finchs mindre og mindre.
"Som stjerner på himlen" er en hjerteskærende, rå og bund-ærlig kærlighedshistorie om to unge, der finder hinanden, mens de begge balancerer på kanten.

Det var for mig en rigtig fin historie, om Finch og Viola der på en måde er gode for hinanden - selvom slutningen var ret så trist. Den ungdommelige kærlighed gav mig et smil på læben - de to modsætninger der lidt efter lidt falder for hinanden.
På den ene side er der Viola der gemmer sig lidt fra andre og fokuserer for meget på fremtiden, samt ikke kan vente med at slippe væk fra den lille by og sorgen over at have mistet sin søster. På den anden side er der Finch der for mig var lidt for fokuseret på døden, de mørke huller han lidt har det med at lade sig opsluge af og finde sig selv i hvem end det er han forsøger at være.

Jeg nød at Viola og Finch var gode for hinanden på en måde, hvor Finch formåede at huske Viola på at leve i nuet, huske at trække vejret og fokusere på hvad der sker her og nu, mens hun gav ham et perspektiv på hvad det vil sige at have en man holder af - mere end familiens trygge sted.
Jeg nød bestemt at følge dem begge på deres lille eventyr, med at opleve diverse steder ift. en skoleopgave. Specielt det med at de efterlod en form for aftryk de steder de oplevede.
Forfatteren formår rigtig fint at give et perspektiv på det mørke de unge kan tumle med, tankerne der kan opsluge en og søgen efter ens identitet.

Dog følte jeg lidt der var en underliggende fokus på en afmagt/mørke ingen af dem helt kunne placere - specielt Finch.Såvel det at de voksne havde lidt travlt med at sætte mærkater på de unge, og forældrene virkede lidt for overbærende eller uengagerede.
Det irriterede mig at de voksne, såvel som kammeraterne, knap nok lagde mærke til Finchs forsvindingsnumre - ikke andet end: "Det sådan noget han gør nogle gange. Han vender tilbage." Like, ser I dog ikke hans råb om hjælp?

Slutningen virker måske ret så åbent ift. hvordan det ender med Finch og hans skæbne. Hvordan skete det? Ulykke eller selvforskyldt? Ville ønske jeg som læser havde fået svar på hvad der skete med ham, men samtidig giver det læseren mulighed for selv at tænke over situationen ift. hvad vi har fået at vide gennem resten af historien.
Lige så vel som for Viola, der fik mere mod på livet end i begyndelsen og engagerer sig mere i sine omgivelser, hvilket var rart at se. Det var rart at se hun gav en ny begyndelse en chance, til trods for de ting hun har gennemgået.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Fantasy anbefalinger #2 // #MereDanskFantasy

Hey kære læsere.

Så blev det tid til del 2 af mine fantasy anbefalinger ift. #MereDanskFantasy. Denne gang nævner jeg igen serier jeg har læst færdig!

Blodets Bånd - Pernille Eybye

Blodsøstre

Hyænelatter

Kampbrødre

Følgesvenden

Heksekunst

Forfald

Fortidssynder

Tågeslør

Skæbnebånd

For de fleste er det en drøm at forblive ung for evigt - men for Kassie er det en forbandelse. For tyve år siden blev hun trukket op af floden med bidemærker på halsen, og siden da har den smukke vampyr søgt sandheden om sit tidligere liv

Da Kassie møder Leo, kommer hun et skridt nærmere sin fortid, for i hans øjne ser hun et glimt af noget genkendeligt. Men det går hurtigt op for Kassie, at Leo også har en mørk hemmelighed...

'Blodets Bånd'-serien var for mig en hyggelig serie at læse, selvom den indimellem føltes langtrukken. Men der var bestemt en hel del mysterier der skulle opklares - både ift. hovedpersonen Kassie, Leo og flere personer man møder undervejs. Jeg nød historiens gang, karaktererne man møder undervejs og forfatteren har formået at give de forskellige personer en form for dybde - såvel som historien.
Der er adskillige ting man skal holde styr på ift. de tråde/informationer forfatteren kaster ud undervejs, men ikke desto mindre syntes jeg der var gang i den indimellem og aha-oplevelser ift. de informationer man får giver mening og spørgsmål man når at stille, får man svar på.
Så hvis man er til en vampyr historie med flere vinkler, skæbner der flettes sammen på kryds og tværs og en smule kærlighed undervejs, så er dette et godt bud.

Grænsen til Trafallas - Julie M. Day

Den halves arv

Skyggen fra Nord

Den sidste alliance

Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle samtidigt med, at en fremmed mand kommer til byen. Og Grace er ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver hun hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, imens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan hun stole på? Én ting er hun dog sikker på – hun må og skal finde en måde, hvorpå hun kan blive i Trafallas. Ikke alene er dette land en del af hende, men hun har også forelsket sig i den smukke og mystiske elvermand Zachos.

Dette er bestemt en serie jeg på flere måder er endt med at holde rigtig meget af - lige så vel som forfatteren. Julie M. Day formåede at tage mig med storm, da hun via Grace tog mig med på noget af et eventyr. 

Det er kampen mellem det gode og det onde, kærlighed og at finde frem til ens identitet. Denne serie er endt på min liste af yndlings serier, i og med jeg kom igennem hele følelses registret undervejs - grin, glæde, frustrationer og tårer. Kunne ikke ønske mig mere end det, hvis man ser bort fra at jeg ville ønske jeg kunne tage turen til Trafallas.

Jeg elskede karaktererne, hele verdenen, beskrivelserne af universet er levende og den måde forfatteren formår at få en til at føle sig som en del af universet.

Fortællinger fra Døden - K. L. Berger

Sjælehenteren

Døden lyver aldrig

Dødens engel

Raven er smuk, rig og populær. Hun har hele livet foran sig – indtil hun bliver dræbt på vej til sit livs fest. Men livet slutter ikke altid ved den sidste vejrtrækning. Raven vågner op til et møde med selveste Døden, som tilbyder hende et evigt job som sjælehenter.

Det viser sig, at ikke alt er som det skal være i efterlivet. De ellers udødelige sjælehentere forsvinder én for én, og ældgamle kræfter truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?

Dette er bestemt en serie der tog mig med storm allerede fra starten af, da forfatteren lægger ret hårdt ud med at dræbe hovedpersonen.  Men udover det, får man fornøjelsen af en skøn hovedperson, Raven, der er ret så badass og handlekraftig så det siger noget, giver historien liv, ligeså vel som de karakterer vi møder undervejs. 
Jeg blev ret positivt overrasket over hvor gennemført et univers forfatteren har lavet, såvel som et hav af veludført research ift. de forskellige religioner og myter vi støder på undervejs, og den måde hu formår at give liv til de forskellige karakterer og personer vi ellers kun kender fra religionerne/myterne får liv på en god og spændende måde.

Bøgerne var for mig svære at slippe, da jeg først var begyndt på dem. De er lette at sluge, gennemførte og der er gang i den fra ende til anden.

Død verden - Louise Haiberg

Monstre

Utopia

Håb

Forenet

Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden.Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister.Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem.Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser.Jeg skriver den til fremtidige generationer ...

Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse. Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side. Men alt har en pris, og er det virkelig det værd? Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?

'Død verden' er en serie jeg først officielt har stiftet bekendtskab med i år, selvom jeg kendte til forfatteren forinden. Så hvorfor jeg ikke gav mig i kast med serien tidligere, skal jeg ikke kunne sige, hvis man ser bort fra jeg ikke normalt læser om zombier - for nøj hvor er det en skøn serie. Jeg elsker Louise Haibergs humor, hendes skrivestil og den måde hun formår at skabe karakterer man ikke kan andet end holde af og heppe på. For slet ikke at tale om de anderledes dagbogs sider i alle 4 bøger - hvilket giver historien et ekstra edge ift. måden historien bliver fortalt på.

Og for slet ikke at nævne Louises evne at skabe en verden der er så ødelagt som noget kan være, samt et væsen jeg ikke lige havde regnet med hørte sammen med en zombie fortælling.