'Fordele og ulemper ved at huske' af Val Emmich // Anmeldelse

 Hey kære læsere

Titel: Fordele og ulemper ved at huske
Forfatter: Val Emmich
Serie: -
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2017
Antal sider: 329 

Hvad sker der, når en pige, der aldrig glemmer, bliver venner med en mand, der desperat forsøger at mindes?

Gavin Winters har mistet sit livs kærlighed, partneren Sydney. Hans liv står i ruiner, og Gavin flygter fra LA til New Jersey for at holde ferie hos en gammel vens familie. Her møder han Joan. 

Joan er familiens tiårige datter. Hun har en et hundrede procent fotografisk hukommelse og kan oprulle enhver hændelse med filmisk nøjagtighed. Joan har aldrig mødt Gavin, men hun kendte Sydney, og i hendes ufattelige hjerne venter beviset – en håndfuld helt klare minder. Gavin slår en handel af med Joan; hvis Joan deler sine minder om Sydney med ham, vil han til gengæld forsøge at hjælpe hende med at vinde en lokal sangkonkurrence, som hun er overbevist om vil forvandle hende fra Pigen der huskede alting til Hende ingen kunne glemme. Men Joans uventede afsløringer tvinger ham til at stille spørgsmålstegn ved både fortiden med Sydney og sin egen umiddelbare fremtid.

Set gennem disse to uimodståelige figurers perspektiver bliver Fordele og ulemper ved at huske en sjov og inderlig undersøgelse af det at miste, at mindes og finde fodfæste i en ny virkelighed.

Den her bog var for mig en rigtig fin og sød læsning, ift. det at vi møder to hovedpersoner, der på en skøn måde krydser hinandens vej og får et specielt forhold til hinanden undervejs - hvilket for mig var rart at se udfolde sig lige så stille.

Det var rart at se 10-årige Joan der elsker musik, har en fotografisk hukommelse (HSAM - Highly Superior Autobiographical Memory),  og kæmper lidt med det at kunne huske alt men ikke blive husket selv, danne venskabet med Gavin der for nylig mistede sin partner Sydney, hvori han kæmper for at holde fast i minderne og sorgen over ham han har mistet.

For slet ikke at snakke om den naturlighed der er i at Gavin og Sydney var et homoseksuelt par, på lige fod med heteroseksuelle par i den her bog - uden der var nogen form for problematikker i det, andet end den ene var gået bort så pludseligt.

Det var for mig skønt at støde på et LGBTQ-element på så fin en måde, at det knap nok var bemærkelsesværdigt - velment at det ikke skulle pointeres ud at Gavin og Sydney var et homoseksuelt par, men det blev beskrevet mellem linjerne på den måde forfatteren havde skrevet historien, og de problematikker de som par skulle forholde sig til ift. fx at stifte en familie, mens Gavin lige så stille får gravet ting frem vedr. Sydneys færden i New York, når han (Sydney) ikke var hjemme.

Jeg nød at følge Gavin, hans tanker og de ting han kæmpede med, såvel som den udvikling han gennemgik fra start til slut - ikke mindst det at finde fred med sin fortid, sig selv og tabet af Sydney. Lige så vel som hans venskab med Joan, der på en og samme tid var så sødt som noget kunne være, hvilket fik ham til at fokusere på andet end det triste/trælse der ellers var foregået.

En ting jeg dog godt kunne have brugt, efter at Joan var taget alene afsted for at medvirke i et TV-show, var at forældrene på en eller anden måde havde reageret med en form for reprimande/irrettesættelse overfor hende, så hun vidste det hun gjorde ikke var okay - endda efter hendes mor udtrykkeligt havde sagt nej. Det at hendes mor tænkte om hun skulle have sagt ja i stedet er en ting, men at Joan modsætter sig et klart nej, burde have en konsekvens - andet end blive sendt ind på sit værelse.
Ja, jeg kan godt se forældrene agerer som de gør på den bedst mulige måde, ift. datterens HSAM, men manglede alligevel en smule mere konsekvens ift. ens handlinger.

Indimellem kunne jeg godt fornemme at forfatteren havde gjort noget ud af at portrættere Joan som som en almindelig 10-årig med en usædvanlig evne, med en alders svarende tankegang - for nøj, hvor kunne hun irritere mig lidt undervejs, med mangel af forståelse for hvorfor visse ting ikke kunne lade sig gøre eller voksne gjorde som de gjorde, såvel som hendes måde at udtrykke sig på - velment at hun trods alt 'kun' er et barn.

Jeg nød bestemt også de fine illustrationer der var undervejs gennem bogen, der supplerede fortællingen ganske fint og gjorde det til en hyggelig læseoplevelse.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.