'Og så drukner jeg...' af Ditte Wiese // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Og så drukner jeg...

Forfatter: Ditte Wiese

Serie: -

Forlag: Carlsen Puls

Udgivet: 2019

Antal sider: 335

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.

Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Damn, sikke en bog. En vigtig en af slagsen endda, 

Det er en bog der mere eller mindre taler til en på et niveau, hvor man kan genkende en del (måske blot en lille flig) af sig selv i hovedpersonen Josephine.

Ditte Wiese har i denne bog sat fokus på det pres unge oplever i dag, ift. det at skulle få sig en uddannelse (gerne hurtigst muligt) og vide hvad du vil med dit liv - samtidig med at man skal huske at have det sjovt, være ung og nyde livet mens det er. 

Josephine er en person higer efter det perfekte liv - med den perfekte kæreste (en person jeg ikke er fan af - just NOPE), den perfekte uddannelse og har bestemt også lagt en plan efter at nå derhen hvor hun vil. Hvis ikke? Så er hun ingenting. Men alligevel er der noget der lurer under overfladen og gør det svært at fokuserer 100 %. Hun prøver at ignorere det både mentalt og med betablokkere, men det ligger og lurer bag den facade hun så vidt muligt vil opretholde overfor alt og alle. Både online og offline.

Hun har ingen at snakke med omkring de tanker hun kæmper med, hvad der foregår indeni. Alle omkring hende forventer hun klarer det godt, forventer hun nok skal klare den og ingen udfordringer har når hun klarer sig så godt i skolen - men bemærker ikke de små signaler, der fortæller noget er helt galt. De ser kun det de vil se.

Udover en hvis Sebastian der kommer ind i hendes liv, og giver hende de nødvendige små skub der sætter hendes tanker lidt i perspektiv. Han giver hende en modstand som hun på sin vis har manglet, men som hendes venner ikke har kunnet give hende. 

Ditte Wiese formåede at overraske mig undervejs, ift. fx Josephines forældre der kommer med noget af en udmelding undervejs og skubber til Josephines verdensbillede. Samtidig formåede beskrivelser af visse intime scener at overskride min grænse for hvad et (eller flere) personer kan tillade sig at gøre overfor hinanden. 
Hvilket siger en del om sproget i bogen, idet Ditte kan skrive ret så levende, hvori det hele står klart for en og få det til at virke som om man er der selv. Man får gennem sproget en forståelse for hvordan de unge taler til og agerer overfor hinanden.

En ting der slog mig i øjnene, var at der ikke decideret var kapitel inddelinger som vi normalt kender dem - som 'Kapitel 1', 'Kapitel 2', osv. Men hvert kapitel var markeret med et billede (udsnit) af Josephines skema/plan for det pågældende tidspunkt hvor vi møder hende på netop det tidspunkt.
Det gav et godt indblik i det stramme skema som hun navigerer efter, såvel som en forståelse for hvorfor hun er så stresset som hun er.

'Og så drukner jeg...' er en bog der byder ind med vigtige budskaber, der er vigtige at tale om, såsom stress og angst. Vigtigst af alt, byder den på budskabet om at sænke forventningspresset til de unge og en selv. Man skal passe på med ikke at presse sig selv for hårdt, i en alt for lang periode, idet det i længden kan gøre mere skade end gavn. 

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.