Hey skønne læsere.
Titel: Slaget i labyrinten
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson #4
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2008
Antal sider:
Da Percy sprænger sin nye skole i luften, må han stikke af til Halvblodslejren. Men her tyder alt på, at den tidligere lejrdeltager Luke er tæt på at kunne føre Kronos’ hær gennem en underjordisk labyrint og direkte ind bag lejrens svækkede magiske grænser. For at stoppe invasionen må Percy, Annabeth, Grover og Tyson begive sig ind i labyrinten, hvis uforudsigelige gange gemmer på ondsindede overraskelser og besynderlige væsner, der endnu engang sætter halvblodsbørnenes evner på en prøve på liv og død.
Fjerde bind i successerien om Percy Jackson og heltene i Olympen.
Percy, Percy, Percy. Endnu en gang formår han at havne i ret uheldige situationer, der på sin vis er svære at komme ud af. Men som han alligevel formår at finde en løsning på - selvom visse karakterer virkelig sætter ham og vennerne på prøve.
Jeg er imponeret over hvordan Rick Riordan formår at holde styr på alle de karakterer vi efterhånden lærer at kende. Der er en del at holde styr på, men de står alligevel klart frem, så man ved hvem der er hvem. De har hver især deres egen stemme, der får dem til at stå mere frem.
I 'Slaget i labyrinten' formår vi at lære flere personer at kende, såvel som vi kommer tættere ind på livet af andre - som fx Tyson, der i min optik er vokset som karakter, siden vi mødte ham første gang.
For mig var det ret spændende endnu en gang at se hvordan forfatteren formår at flette diverse myter og guder ind i denne historie. Det at forfatteren formår at lade guderne og myterne indgå i historien på en let og naturlig måde, så det hverken står i vejen for handlingen eller karaktererne.
Specielt labyrinten var en rigtig spændende del, idet den indeholdt så mange udfordringer for karaktererne, samt hvad der end gemte sig i gangene. For slet ikke at nævne at selve tiden fungerede anderledes dernede og nærmest lader en forvilde sig på afveje, hvis man ikke vidste hvordan labyrinten fungerede - og hvis man var alene, kunne det nemt få mentale konsekvenser.
Så det at skulle forholde sig til at stoppe Luke, var stadig en udfordring ift. netop labyrinten, der gav nye muligheder for at fremføre hans skumle planer.
Forfatterens humor er stadig lige så skøn, samspillet mellem karaktererne og deres relationer til hinanden bliver på fineste vis bedre og udfordret ift. kampen for at stoppe det der er ved at ske. Sproget gør det dejligt let at forholde sig til den verden der er blevet skabt, samtidig med at der er plads til de lidt mere mørke temaer.
De formår at stå sammen og have et fedt sammenhold, selvom det er svært, finde måder at løse problemerne og ikke lade sig kue af hvad end diverse guder eller andre karakterer udsætter dem for - forfatteren formår at lade karaktererne modnes undervejs, og indse ikke alt er som de troede.
Fx Grover og hans søgen efter en hvis myte, alle andre af hans slags har fejlet i at finde. Dog ender det på en anden måde end han lige regner med, hvilket gav mig en smule tristhed ift. personens skæbne - også selvom det gav Grover chancen for at finde en ny vej at gå og blive til mere end han lige regnede med.
Alt i alt får 'Slaget i labyrinten' 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar