'Du kommer med natten' af Eva Munk // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Du kommer med natten

Forfatter: Eva Munk

Serie: -

Forlag: Petunia

Udgivet: 2021

Antal sider: 106

”Jeg kan høre havet, selvom det er flere hundrede kilometer væk. Jeg smager salt på tungen. Hører bølgerne, der bruser. Husker din latter, der forsvinder i vesterhavsvinden. Mit ansigt rammes af bølgerne. De løber ned ad mine kinder i hjerteformede dråber.

En tåre bliver til to. En tredje følger trop. Den er den fjortende nat, jeg er vågnet på denne måde.”

Laura mister sin mor. Nu er der kun hende og far tilbage. Huset er tomt, og alting har forandret sig. Hun savner sin mor mere for hver dag, der går. Men når årstiderne skifter, kommer minderne tilbage, mere levende end nogensinde før. På en måde er moren stadig hos hende, i bladenes skiftende nuancer, lyset i vintermørket, de spirende forårsblomster og i solnedgangen på stranden. 

Jeg ved ikke hvad det er med Eva, men det er svært ikke at holde af hendes måde at fortælle en historie på - og det er let at mærke hun har noget på hjerte. Selv med den her fortælling, der på sin egen flygtige måde får udtrykt sorgen, som hovedpersonen Laura går og kæmper med efter at have mistet sin mor.

'Du kommer med natten' er en bog, der på fineste vis illustrerer hvordan sorgen rammer en på forskellige måder. Specielt ift. Laura, der på sin egen måde forsøger at forholde sig til sorgen, minderne og alt hvad der følger med. Selv hendes far er gået ind i sin egen boble af sorg, hvori Laura lidt også har mistet ham i processen.

Det hele bliver fortalt i et let, flydende sprog og med detaljerede beskrivelser af Lauras tanker, sorgen og af omgivelserne. Skiftende mellem de forskellige årstider bliver vist på en elegant og letgenkendelig måde, så jeg som læser ikke er i tvivl om hvor vi er henne i historien.

Det er let at mærke at naturen er vigtig for forfatteren, idet den spiller netop den rolle den gør i selve fortællingen. Skønt at mærke dens nærvær undervejs.

Selvom jeg nød at følge Laura i hendes minder omkring hendes mor, savnede jeg at der var en smule mere handling indimellem, der viste interaktionen med hendes far. Ja, vi ser gennem Lauras øjne hvordan hun og hendes far lidt er gået i stå ift. sorgen, men jeg kunne godt have brugt en anelse mere handling mellem alle minderne, som Laura lige så fint guider os igennem.

Når det så er sagt, så elskede jeg hvordan Eva formåede at inkludere naturen og de fire årstider, der på hver deres måde bragte skønne minder frem for Laura - minder om hendes mor, de ting de lavede sammen. Minder der på hver sin måde hænger sammen med de forskellige årstider, højtiderne og hvordan sorgen forandrer sig, som tiden den går.

Jeg nød bestemt at følge med i minderne, der gav et godt indblik i det forhold Laura havde til sin mor.

Vil samtidig også give et skud ud til Stinna Danger, der har lavet illustrationerne til bogen. Og må sige at jeg er både imponeret og fascineret af hvordan hun har formået at indfange stemningen, på en skrøbelig og let måde. 

Det bestemt en bog der kan anbefales, og giver grobund for netop at snakke om sorg, det at miste og værne om de minder, der omringer den pågældende person.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.