Sider

onsdag den 17. marts 2021

'Fra ild til aske' af Cecilie Birkshøj // Det ingen ser #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Fra ild til aske
Forfatter: Cecilie Birkshøj
Serie: Det ingen ser #1
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 303

Selv hvis Aske virkelig var til fyre, ændrede det ikke på det faktum at jeg ikke var. Selv hvis Aske havde været en pige, var han langt uden for min liga. Aske havde venner, et socialt liv, og brugte sikkert ikke sin fritid på at tænke sig selv halvt ihjel eller plage sig selv med ting der ikke var relevante. Aske var optimistisk og populær. Jeg var ... det modsatte.
16-årige Anthony lader til at have styr på det hele. Lige indtil Aske dukker op. Anthony gør hvad han kan for at holde ham på afstand, men kække bemærkninger og en hård facade er ikke nok til at skubbe Aske væk, og langsomt bliver Anthony tvunget til at tage stilling til sine følelser.

Må sige at denne bog både fangede mig, gav mig noget at tænke over og gjorde mig en smule irriteret ift. hovedpersonen. Anthony, aka. Tony, der er noget af en enspænder, der mere eller mindre går sine egne veje. Han havde det hele under kontrol og er klassens joker, lige indtil en hvis Aske træder ind i billedet og vender op og ned på alt fra tanker, følelser og hvordan han ser sig selv og sin omverden.

Det er bestemt en rørende fortælling, hvori jeg nød at følge Anthonys fortælling. En fortælling der sætter fokus på alvorlige emner, såsom venskaber, følelser, tanker og den indre tumult en teenager forholder sig til. For slet ikke at nævne en familie, der på ingen måde er en ønskeværdig en af slagsen.
Han bliver med ét kastet ud i et virvar af følelser og tanker ift. en fyr, han ikke helt ved hvad han skal gøre af. 

Anthony formåede som sagt at irritere mig undervejs, idet han gang på gang agerede som en røv overfor Aske, der ikke gjorde andet end ville ham, og lære ham at kende. Anthony levede lidt for meget i sin egen boble af selvmedlidenhed indimellem, til at se udover sin egen næsetip og indse han ikke er den eneste der har noget at kæmpe med.

Jeg nød at se samspillet mellem karaktererne, venskaberne imellem og følge de op og nedture vi som læsere blev præsenteret for undervejs. Det var bestemt en romance jeg nød at se udfolde sig, selvom Anthony ikke helt er så sød overfor Aske som han kunne have været.
Dog kunne jeg dog godt have brugt at visse dele blev vist lidt mere i form af handling, frem for at få fortalt gennem Anthony.

En hvis hændelse formåede dog at overraske mig, ift. Aske, hans valg og det at han formåede at ruske op i Anthony, og hans syn på andre end ham selv. Aske, der på flere punkter havde brug for en ny og bedre start, gjorde kun hændelsen det værre, ift. alt det der førte op til det han forsøgte at gøre - hvilket fik mit hjerte til at sidde halvvejs oppe i halsen.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar