Hey skønne læsere.
Da Edward Cullen og Bella Swan mødte hinanden i Twilight – Daggry blev en udødelig kærlighedshistorie født. Men indtil nu har læserne kun hørt Bellas side af historien. Nu kan de endelig høre Edwards version i “companion”-bogen Midnatssol. Den populære historie tager en ny og absolut mørkere drejning, når den bliver fortalt gennem Edwards øjne. Mødet med Bella er både det mest skræmmende og det mest fascinerede, han har oplevet i sine år som vampyr, og efterhånden som vi får flere fængslende detaljer om Edwards fortid og om hans allerinderste tanker, forstår vi endnu bedre, hvorfor dette er hans livs største kamp. Hvordan kan han retfærdiggøre at følge sit hjerte, når det betyder, at han udsætter Bella for fare? I Midnatssol tager Stephenie Meyer os tilbage til den verden, der har betaget millioner af læsere verden over og giver os en episk roman om den store nydelse og de altødelæggende konsekvenser ved udødelig kærlighed.
'Midnatssol' er en bog jeg har været rigtig spændt på at kaste mig over, men samtidig også ret nervøs. For hvad ville jeg tænke om at genopleve Twilight fra Edwards synspunkt? Se hans tanker og hans reaktion på mødet med Bella?
En del af mig nød at læse bogen, nød mødet med Edward og hans evindelige tankestrøm - for damn, han har en hel del tanker. Måske for mange indimellem? Han bruger en hel del tid på at overtænke de samme ting, de samme situationer og det kunne jeg sagtens have ønsket var skåret lidt ned på.
Såvel som få et anderledes indblik i hans familie, deres relationer og deres måde at leve på. Jeg nød at få hans del af historien, opleve hans fascination af Bella.
Jeg kunne dog godt mærke jeg ikke var helt så opslugt af historien som håbet. Mest af alt fordi størstedelen af fortællingen er en genfortælling af Twilight, blot med det twist at vi nu oplever det fra Edwards synspunkt. Oplever hans tanker ifm. handlingen og Bellas reaktion på ham.
Grunden kan dog bunde i at jeg kender handlingen lidt for godt, ift. jeg har læst Twilight flere gange og genset filmene. Så der var ikke mange overraskelser eller nye ting at opleve her.
Dog vil jeg sige jeg at jeg nød at lære Cullen familien bedre at kende. Nød at komme tættere ind på livet af de enkelte medlemmer af familien, deres relation til hinanden og opleve dem som en familie, i de øjeblikke hvor Edward ikke er sammen med Bella.
Jeg nød at opleve deres insider jokes, deres dagligdag på deres betingelser og se hvordan de fungerede som en helhed.
Noget andet er at jeg blev ret overrasket over hvor hurtigt Alice blev hooked på at blive venner med Bella, hendes kærlighed til Bella uden de officielt at have mødt hinanden og hendes tætte relation til Edward. Måske en tand for meget?
For slet ikke at snakke om Rosalie og hendes ret så diva agtige reaktion på Bella, Edwards fascination af hende og hele hendes attitude virkede en tand for meget. Ja, hun har sine problemer med at være en vampyr, men jeg følte ikke der var grundlag for at være så voldsom i hendes reaktion ift. Edward og Bellas forhold.
Samtidig kunne jeg ikke lade være med at smågrine undervejs ift. Edwards tanker omkring Bellas.
Ja, Bella reagerer ikke som enhver anden normal person ville gøre overfor mødet med en vampyr. Hun styrter nærmest i favnen på ham. Men Bellas reaktion på Edward ikke kan læse hendes tanker? Holy moly. Det sætter da virkelig Edwards tankestrøm ud på et sidespor.
En god del af mig tænker at jeg mest af alt nød bogen, fordi det bunder i nostalgiske følelser omkring universet - hvilket der ikke er noget galt i. Stephenie Meyer formår at give bogen den velkendte fornemmelse af at være tilbage i mine Twilight-dage. Forks er som jeg husker det, historien lige som den skal være og det at få det hele fra Edwards synspunkt gav historien noget nyt.
'Midnatssol' får 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar