'Elementsygen' af Julie Midtgaard // Sprækken til Luscuro #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Elementsygen

Forfatter: Julie Midtgaard

Serie: Sprækken til Luscuro

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2020

Antal sider: 416

”Nøks?” Min puls hamrer i ørerne. Hun bevæger sig svagt og klynker. ”Brænder ... overalt. Ild ...”

Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår. Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.

En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke – tværtimod! Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårsaspiranter skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå? En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd... Elementsygen er andet bind i serien Sprækken til Luscuro. Her støder Gry på både venskab og kærlighed – men også fjender, en altødelæggende ubalance og hemmeligheder langt større end dem Aalborg nogensinde skjulte.

'Elementsygen' er en skøn og medrivende fortsættelse til sin forgænger og Julie Midtgaard kender vist ikke til den svære 2'er. Efter jeg havde læst 'Elementprøven', kunne jeg ikke dy mig for at læse videre, da jeg simpelthen måtte vide hvad der skete med Gry og co. i deres videre færd i Luscuro.

Endnu en gang bliver vi mødt med en masse spænding, drama og begivenheder, der gjorde at jeg lod mig rive med fra start til slut. En mystisk sygdom rammer Luscuro, mens alle forsøger at finde hoved og hale i hvad de skal gøre - uden nogen ved hvordan dælen de skal komme af med den. 

Samtidig ender vi en tur tilbage i 

Alt imens sygdommen hærger i Luscuro, skal de unge mennesker, inkl. Gry, i praktik forskellige steder, alt efter hvad deres element er og selv der er der mange nye indtryk at forholde sig til. Det var ret fedt at følge med Gry til hendes praktiksted, hvor det ikke bare er en udfordring at kommunikere med netop den gruppe hun møde - men også noget af en udfordring for hende at skulle forholde sig til deres måde at leve på, det de laver og alt omkring dette sted. Selvom hendes evne for dette element er en bonus.

Gry er stadig en skøn karakter at følge, der til trods for hendes nævenyttighed og naive tilgang til tingene, formår at sætte lys på nogle af de problemer der ligger og lurer under overfladen. Hun er modig, stærkere end hun selv tror, intelligent og hjælper hvor hun kan - selvom hendes iver efter at hjælpe, får hende til at virke en anelse for påtrængende, i stedet for blot at forholde sig til sin egen situation.

Dog var det rart at se Gry agere mere selvsikker end i første bog. Det kan klart mærkes der er sket en ændring med hende, hvilket kun er positivt.

Mens hun forsøger at klare sig bedst muligt i hendes praktik, forværres situationen i Luscuro, mens informationer visse personer helst så forblev hemmelige, kommer op til overfladen. Informationer der sætter Gry og en af hendes nære venner i en svær situation, som gør at de må træffe nogle ret svære beslutninger.
Disse informationer gør det også uundgåeligt for at en konflikt i Luscuro forværres, da visse personer ikke er helt til at stole på - men hvem kan man egentlig stole på i en kamp mellem rigtig og forkert?

Julie formår endnu en gang at beskrive det hele så levende, at man næsten skulle tro man var der selv. Jeg er på intet tidspunkt i tvivl om hvor jeg er eller hvem Gry er i selskab med. Om end det er i historiens nutid eller en del af fortiden, som vi også får en forsmag på undervejs.
Selv da Gry er i praktik, er der ingen tvivl om omgivelserne, stedets befolkning eller deres måde at leve på. Det hele bliver beskrevet indlevelsesrigt og detaljerne er som de skal være.

Dog mangler jeg stadig at finde ud af, hvordan dælen jeg kommer en tur til Luscuro. Er der mon nogen der kan hjælpe med at finde den nærmeste sprække?

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.