Udover det faktum at det er endnu en genlæsning jeg længe havde tænkt at kaste mig over, da det er 10 år siden jeg sidst læst den - så knuselskede jeg den fra start til slut. Jeg elskede at vende tilbage til Rose og Lissa, der vender tilbage til Vampyrakademiet efter to år på flugt, og genopleve en skøn og velskrevet fortælling der vitterligt tager en med ind i et andet univers - med alverdens konflikter, magi og kongeligt hieraki.
Sider
onsdag den 29. december 2021
Årets bedste bøger // 2021 // Rina's bogblog
Udover det faktum at det er endnu en genlæsning jeg længe havde tænkt at kaste mig over, da det er 10 år siden jeg sidst læst den - så knuselskede jeg den fra start til slut. Jeg elskede at vende tilbage til Rose og Lissa, der vender tilbage til Vampyrakademiet efter to år på flugt, og genopleve en skøn og velskrevet fortælling der vitterligt tager en med ind i et andet univers - med alverdens konflikter, magi og kongeligt hieraki.
lørdag den 18. december 2021
'P.S. Jeg elsker dig stadig' af Jenny Han // To all the boys I loved before #2 // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
Selvom jeg rystede en del på hovedet af Lara Jean i første bog, formåede jeg endnu en gang at ryste på hovedet af hende her i to'eren. For damn, hvor har hun rodet sig ud i noget af et dilemma. Et trekants drama vel at mærke. Dog nød jeg alligevel at følge med, da det for mig var en okay fortsættelse - om end det godt kunne mærkes det var den svære to'er.
Dette skaber dog en del konflikter mellem Peter og Lara Jean, hvilket der er en del fokus på undervejs og driver naturligvis Peter til vanvid. Også mig, vel at mærke. Dog kan Genevieve være en anelse for provokerende til hendes eget bedste ift. Lara Jean og hendes bånd med Peter.
Jeg nød at se samspillet mellem karaktererne, se dem interagere med hinanden og lære mere om hvem de var som børn ift. hvor de er nu.
Dog havde jeg en fornemmelse af at foratteren undervejs blot kørte lidt i ring for at få tiden til at gå. Som om hun blot ønskede at trække tiden ud, mellem bog et og bog tre. Ikke at jeg ikke nød at lære karaktererne bedre at kende - men så meget udvikling skete der desværre ikke. Selvom jeg bestemt var underholdt undervejs af Lara Jeans forvirring over at være endt i lidt af et drama, kunne jeg godt have ønsket der skete lidt mere udvikling - at Lara Jean kom lidt mere ud af sin skal og trådte lidt mere ud af sine egne tanker, såvel som sin storesøsters skygge.
lørdag den 11. december 2021
'Bare Alice' af Luna Harley // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
Forfatteren har formået at kreere en skøn og elskværdig fortælling om, ja - Alice.
Fortællingen er gribende, realistisk og afspejler ungdommen på en skøn og vellykket måde. Selv deres måde at snakke på giver en fin reference til hvordan unge snakker til hinanden, selvom jeg godt kan mærke jeg rynkede en anelse på brynene undervejs - nok mest af den grund at jeg er ældre end hvad bogen er henvendt til.
Noget andet er de referencer til popkulturen som jeg nød at få med, såvel som humoren - humor er altid et hit hos mig, og gav en del smil på læben undervejs - love it!
onsdag den 8. december 2021
'Vandrende sjæle' af Stephenie Meyer // Anmeldelse
Hey skønne læsere
Jeg læste den tilbage i 2012/2013, inden filmatiseringen kom i biografen i foråret 2013. Det er en bog der tog mig med storm, ligesom forfatterens tidligere serie havde gjort det - og overbeviste mig endda om at sci-fi (dystopsik vel at mærke) er okay, da jeg ikke var fan af genren inden da.
onsdag den 1. december 2021
November Wrap Up // 2021 // Rina's bogblog
Hey skønne læsere
Endnu en måned er kommet og gået, og endnu en gang ved jeg ikke hvor tiden er blevet af. Tiden har det lidt med at løbe fra mig, alt imens julen og afslutningen på 2021 nærmer sig med hastige skridt.
Dog har det heldigvis været en skøn læsemåned med en stak gode læseoplevelser, selvom jeg også har deltaget i NaNoWriMo (National Novel Writing Month).
November måned startede endda godt ud med at jeg var en tur på BogForum for første gang, hvor jeg fik en skøn og rolig oplevelse af den største bogmesse i Danmark, jeg tidligere år havde set så mange andre deltage i.
Om jeg nåede alt det jeg havde planlagt? Næppe. Fik jeg hilst på alle dem jeg ville? Heller ikke. Men havde jeg en god oplevelse? Helt bestemt. Fik hilst og snakket med så mange skønne mennesker - forfattere og bogbloggere. Skønne mennesker jeg enten havde mødt før eller mødte for første gang - så skønt.
-------------------------
November måneds læsning
I november måned har jeg formået at læse 13 bøger - 10 lydbøger og 3 fysiske bøger.
- Vækket (Nattens Hus #8) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Kaldet (Nattens Hus #9) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Skjult (Nattens Hus #10) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Afsløret (Nattens Hus #11) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Gudindens udvalgte (Nattens Hus #12) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Hvad jeg ved om vinter af Mette Høppner Jakobsen
- Bare Alice af Luna Harley
- P.S. jeg elsker dig stadig (Hvis bare du var min #2) af Jenny Han
- Vejen til Panteon (Panteon sagaen #1) af Boris Hansen
- Stjernedrømme (Skæbnekløver #1) af Mikkel Wendelboe
- Tørke (Grøn Klode #2) af Eva Munk
- Hvis bare du var min af Mhairi McFarlane
- Fra og med dig af Mhairi McFarlane
#EtDøgnMedBøger - Readathon
- Skjult (Nattens Hus #8) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Bare Alice af Luna Harley
- Hvad jeg ved om vinter af Mette Høppner Jakobsen
- P.S. jeg elsker dig stadig (Hvis bare du var min #2) af Jenny Han
søndag den 28. november 2021
'Tørke' af Eva Munk // Grøn Klode #2 // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
Også selvom han får sit hjerte knust allerede i starten af bogen, hvilket kun får mit hjerte til at bløde for ham.
En proces jeg nød at følge, såvel som det at han møder andre der går lige så meget op i klimaet/miljøet som han selv gør, og får Pelle til at blive en del af et skønt lille fællesskab hvor han for alvor kan være sig selv.
Ja, Pelle og Tenna - jeg taler om jer to. Jeg elskede deres venskab, deres interaktioner og det at følge Pelles tanker fra første gang Tenna møder op til et møde i Grøn Klode.
søndag den 21. november 2021
'Caraval' af Stephanie Garber // Caraval #1 // Anmeldelse
søndag den 14. november 2021
'Evigheden' // Novellesamling // Anmeldelse
Alle meninger/holdninger er mine egne.
Udgivet: 2021
Det eneste fortællingerne havde til fælles var genren magisk realisme og det at skoven var midtpunktet for selve historien - hvilket jeg syns de alle klarede til perfektion. Hvordan de formåede at gøre det, gjorde de på hver deres måde og jeg elskede det.
Alle forfatterne formåede på en skøn og naturlig måde at inddrage det magiske i deres fortællinger, blandet fint sammen med det realistiske.
Forsiden er mindst lige så smuk og fængslende, idet den passer så fint til selve indholdet.
søndag den 7. november 2021
'Tilbage til Lugnasad' af K. L. Berger // Anmeldelse
Men må sige at jeg blev blæst bagover ift. handlingen, som blev drevet fremad af den håbefulde Magnus, den skeptiske Benjamin, et par hævngerrige guder, død, ødelæggelse og gensyn med elskværdige karakterer - om end ikke helt på den måde som man kunne have ønsket. For slet ikke at nævne at der var tilføjet en gran af kærlighed - en kærligheds historie jeg ikke troede jeg havde brug for, men som jeg nu ikke kan leve uden.
Magnus i sorgens fortvivlelse lavede en aftale med dødsguden, som i andres øjne lyder for godt til at være sandt - hvilket selvfølgelig ender ret så galt. Ikke kun for ham, men også for Benjamin, der blot ønskede fred, og deres ubudne medrejsende. Like, what could go wrong, huh?
Heldigvis gav det mig tid til rigtig at blive genforenet med de karakterer jeg havde savnet, såvel som blive overrasket af de opdagelser de skønne karakterer formår at gøre sig undervejs.
Jeg elskede den måde forfatteren formår at skrive de små twists på, så jeg som læser godt kunne regne det ud, men alligevel formåede at blive overrasket over udførelsen. Jeg rystede på hovedet mange gange undervejs, bandede over karaktererne, grinte med dem og heppede på dem.
De får begge en 'lykkelig' slutning, selvom det for den ene er en anelse mere sørgeligt end det er for den anden, der på en måde får livsgejsten tilbage igen.
mandag den 1. november 2021
Oktober Wrap Up // 2021 // Rina's bogblog
Jeg håber I har haft en skøn oktober måned, med en masse skønne læseoplevelser.
Personligt ved jeg ikke hvor den sidste måned er blevet af, da den ene dag lidt endte med at tage den anden. Dog formåede jeg at få læst en god stak bøger den sidste måneds tid.
-----------------------
Mit læsehumør vendte en anelse tilbage igen, hvilket var rart - idet jeg fik læst hele 12 bøger.
5 fysiske bøger, 6 lydbøger & 1 e-bog.
- Indvielsen (The Secret Circle #1) af L. J. Smith
- Tilbage til Lugnasad af K. L. Berger
- Mellem træernes grene af Eva Munk
- Grænsen til Trafallas, del 1 - Den halves arv af Julie M. Day
- Frygtens skole (Vampyr akademiet #1) af Richelle Mead
- Fristet (Nattens Hus #6) af P.C. Cast & Kristin Cast
- Forbrændt (Nattens Hus #7) P.C. Cast & Kristin Cast
- Evigheden (Novellesamling) af Sissel Moody, Eva Munk, Julie M. Day, m.fl.
- Kommunebarn af Laura Helena Pimentel da Silva
- Caraval (Caraval #1) af Stephanie Garber
- Vandrende sjæle af Stephenie Meyer
- Et spinkelt håbe (Heartland #6) af Lauren Brooke
Personligt valgte jeg at studere til Magiker, for hvem ville ikke gerne kunne svinge en tryllestav?
- Indvielsen (The Secret Circle #1) af L. J. Smith
- Mellem træernes grene af Eva Munk
- Frygtens skole (Vampyr akademiet #1) af Richelle Mead
- Grænsen til Trafallas, del 1 - Den halves arv af Julie M. Day
- Fristet (Nattens Hus #6) af P. C. Cast & Kristin Cast
- Forbrændt (Nattens Hus #7) af P. C. Cast & Kristin Cast
- Evigheden (Novellesamling) af Sissel Moody, Eva Munk, Julie M. Day, m.fl.
onsdag den 13. oktober 2021
'Åndehvisken' af Haidi W. Klaris // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
16-årige Evyn flytter til den lille by Janmoor i løbet af sommerferien, og fornemmer allerede første dag en mærkelig energi i det nye hus. Da skoleåret starter på det lokale gymnasium, møder hun Monica og Christopher som fortæller at huset har en dunkel fortid, og at det siges at være hjemsøgt. Efter flere mystiske hændelser og skræmmende drømme, får Evyn hjælp til at kontakte den åndelige verden ... og det varer ikke længe før hun hører et råb om hjælp.
Inden jeg gik i gang med bogen, havde bogen allerede fået en stak gode ord med på vejen - så jeg var spændt på hvad jeg selv ville tænke om bogen, eftersom jeg har nydt alt andet jeg har læst af forfatteren.
Heldigvis blev det en skøn og fornøjelig oplevelse, hvor jeg var fanget fra start til slut.
Jeg nød at følge hovedpersonen Evyn, der er en sød, skøn og jordnær person, der flytter til en lille by med sine forældre og starter på en ny skole. Allerede fra starten af fornemmer man hvad bogen kommer til at dreje sig om, da Evyn fornemmer en sær energi i deres nye hus - hvorefter man følger Evyn og hendes nye venners færd med at løse mysteriet om hvad eller hvem der rumsterer i huset.
Evyn formår hurtigt at danne et venskab til to af sine skolekammerater, som hurtigt springer til med at hjælpe med mysteriet i huset. Et venskab som jeg nød at følge, såvel som den romance der udvikler sig mellem Evyn og Christopher. Jeg elskede at se dem blive et tæt, lille hold der er der for hinanden. Specielt det at Monica og Christopher byder Evyn velkommen med det samme.
Dog gik det en anelse for hurtigt med romancen, men den var sød og ligetil, om end en anelse forudsigelig.
Noget andet er vi også får historien fra en anden vinkel, via en af de ånder som levede i huset for mange år siden og som forsøger at komme igennem til Evyn - uden jeg helt formåede at forstå det var en anden person til at starte med, da det godt kunne være gjort lidt tydeligere. Først lidt senere formåede jeg at forstå forskellen mellem Evyn og ånden, efterhånden som de to synspunkter kollidere hen mod slutningen.
Dog var det spændende at se handlingen fra åndens perspektiv, for netop at få et indblik i hvad der skete med ånden tilbage dengang ånden desværre døde.
Handlingen er let at følge med i, da den skrider let og hurtigt let fremad, uden alt for meget at forholde sig til - andet end selve handlingen omkring Evyn, hendes venner og selve mysteriet. Ikke fordi man kommer ret meget i dybden med karaktererne, som jeg måske godt kunne have tænkt mig, men de er lette at forholde sig til, lette at holde af og har en skøn relation til hinanden.
Jeg elskede at vi ikke får al informationen omkring hvad der skete i huset med det samme, men vi får små bidder af information undervejs, mens Evyn og co. så småt finder ud af tingene.
Forfatteren formår at sætte stemningen an, så jeg let blev fanget og let kunne blive revet med i handlingen. Det var uden tvivl spændende at se Evyn og co. løse mysteriet.
Dette er bestemt en skøn fantasy/paranormal fortælling, der let kan læses af alle. Jeg nød bestemt bogen, lod mig let rive med og glæder mig til at læse mere fra forfatterens hånd.
Alt i alt får 'Åndehvisken' 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
lørdag den 9. oktober 2021
'Ildstorm' af Lene Dybdahl // Ovaniprofetierne #3 // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
Jeg nød at lade mig rive med af handlingen, karaktererne og universet - for slet ikke at nævne den hæsblæsende afslutning på hele trilogien.
Hun har stadig ben i næsen, hun er helt sin egen og lader sig ikke styre af hvad andre forventer af hende. Da slet ikke hendes mor og folkene på Stormenborg. Ja, det var rart at se Skyriel blive forenet med sin mor - men de er hovedsageligt styret af pligter og ære. Hvilket Skyriel, på sin egen facon, ikke vil finde sig i. Jeg elskede at hun er så fyrig som hun er, og går sine egne veje. Hun ved hvem hun er og ikke bange for at kæmpe for det hun tror på.
Lene Dybdahl formår at give en velafrundet oplevelse af fortællingen, fra flere synsvinkler - hvilket kun giver læseren en oplevelse af at få langt mere med end hvis det kun var fra Skyriels synspunkt. Selvom jeg indimellem godt kunne have brugt lidt mere tid hos enkelte karakterer, for bedre at kunne komme ind under huden på dem.
Mens det gav bestemt en bedre forståelse for selve universet.
Det var svært ikke at smågrine af visse udtryk undervejs, og selv Skyriels ordforråd ift. fx bandeord, er bestemt mindeværdig. Selvom jeg indimellem studsede over nogle af dem, gav det et smil på læben.
Selv beskrivelserne af de steder og personer vi møder undervejs, står levende frem for en. Lene Dybdahl tager læseren i hånden og giver en en god chance for at vide hvor man er og hvornår, så man på intet tidspunkt er i tvivl om omgivelserne.
onsdag den 6. oktober 2021
'Elementkrigen' af Julie Midtgaard // Sprækken til Luscuro #3 // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
Jeg nød at lad mig rive med endnu en gang og tage en tur tilbage til Luscuro, selvom der bestemt er mere på spil i denne bog. Ting er under opsejling og alle er på dupperne for at sikre sig bedst muligt.
søndag den 3. oktober 2021
September Wrap Up // 2021 // Rina's bogblog
September måned er slut for denne gang, hvilket betyder det blev tid til at få samlet op på månedens læsning. Ikke fordi jeg har fået læst lige så meget som ønsket, men ikke desto mindre har jeg fået læst.
I september måned var mit læsehumør ikke i lige så højt tempo, som i andre måneder - hvilket resulterede i jeg 'kun' fik læst 8 bøger. En del af det kan skyldes det faktum at jeg også var afsted til Fantasyfestivalen, hvilket tog en lille del af energien - på den gode måde.
--------------
Ud af de 8 bøger, havde jeg 1 fysisk læsning, mens de resterende 7 bøger, var lydbøger.
- Tigerhjerte af Lise Villadsen
- Lugnasad af Katja L. Berger
- Uglemanden af Jesper Riel
- Fortid er alt jeg har af Adam Silvera
- Forrådt (Nattens Hus #2) af P.C. Cast + Kristin Cast
- Udvalgt (Nattens Hus #3) af P.C. Cast + Kristin Cast
- Utæmmet (Nattens Hus #4) af P.C. Cast + Kristin Cast
- Jaget (Nattens hus #5) af P.C. Cast + Kristin Cast
Den sidste måneds tid har jeg også har brugt en del tid på at se 'Greys hvide verden', hvilket har taget fokus fra selve læsningen og resultatet er jeg ikke fik læst lige så meget som andre måneder. Det skal der være plads til hos mig. Mens en del af mig nok havde ønsket jeg havde prioriteret læsningen en anelse mere end en TV serie, mens en anden del af mig nok mest havde brug for at tage den lidt med ro ift. læsningen.
onsdag den 29. september 2021
'Uglemanden' af Jesper Riel // Anmeldelse
Hey skønne læsere.
Jeg nød at lade mig rive med af fortællingen, hvori vi bliver taget med ud på et mysterie om en forsvunden person, såvel som opdagelsen af en anden verden - en verden der starter i vores, men ender et helt andet sted. And I'm here for it!
Med sin lidt finurlige start ift. hovedpersonen Christian, møder vi en lidt usikker, men skøn knægt der er opsat på at finde sin mor - en person hverken Christian selv, hans søster Maria eller deres far kan huske, udover et faktum at hun er forsvundet. Hvordan ingen af dem kan huske noget som helst omkring hende, gjorde mig nysgerrig på hvorfor, såvel som gjorde mig investeret i at ville finde hende sammen med dem - hvilket ikke er en let opgave.
Alt imens Christian og søsteren Maria forsøger at finde hoved og hale i de spor de efterhånden finder, får de ovenikøbet hjælp fra en uventet kant, i form af en person Christian ikke havde regnet med ville kunne hjælpe ham - selvom det også ender i endnu et spørgsmålstegn.
Samtidig nød jeg også at lære deres far at kende, lære deres lille familie at kende som en helhed og se dem agere som en helhed - såvel som barnepigens rolle ift. familien. Selvom Løvefar vist er optaget af barnepigen på en anden måde end hvad godt er.
En anden ting er at jeg lidt studsede over visse karakterers navne. F.eks. deres fars og barnepiges navne. Jeg kunne ikke andet end smile lidt over det, men det giver alligevel et forunderligt udtryk til historien, da den netop henvender sig til yngre læsere - mens selve fortællingen sagtens kan læses af alle.