Sider

søndag den 22. maj 2022

'Genkendelsen' af Pernille Neergård // Verdensherrene #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Genkendelsen
Forfatter: Pernille Neergård
Serie: Verdensherrene #3
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2021
Antal sider: 405

Det er ti år siden, Anna ofrede sig for sine venner og det land, der lænkede hende. Ti år siden, Alexander traf et valg, hvis tyngde brænder ham op. Ti år siden, Ildets element blev slukket for altid og efterlod Elementa i forfald og kongen til at dø. Dodekatheon ved, at noget altødelæggende er på vej – for Jörmungandr har forladt sin plads for første gang, siden verdnerne blev skabt. Kan Alexander og hans venner stå overfor faren uden Befrieren? Når Anna at finde hjem, inden det er for sent?

Holy moly! What did I get myself into with this one?
Hvis jeg ikke allerede elskede Verdensherrene og Pernille Neergårds velkreerede univers før, så gør jeg det blot endnu mere nu. Jeg elskede at være tilbage i Elementa, i godt selskab med velkendte karakterer, såvel som nye - om end en hel del er forandret efter det store opgør i den forgangne bog. For én ting er at der er gået 10 år siden Anna ofrede sig, noget andet er at hverken Alexander eller resten af Elementa har glemt hende.

Men wow, hvor er der meget på spil denne gang.
Ja, der har været meget på spil fra første bog, alt imens det hele eskalerer dét mere i denne bog. Jeg lod mig let rive med af handlingen, idet alt falder fra hinanden omkring Alexander og co. der gør alt hvad de kan for både at finde Anna og redde Elementa.
Jeg elskede at blive revet med af handlingen fra start til slut, lod mig rive med at universet der blev udvidet og det at vi kommer ind under huden på karaktererne og universet på en ny måde.

Jeg nød at se den effekt Annas ofring har på Elementa, hendes venner og overalt i universet.
Elsker stadig Alexander, Ramon, Casper og resten af flokkens pingpong mellem hinanden - trods der er en mere alvorlig undertone. Jeg nød blot at følge karaktererne, deres færd med at finde hoved og hale i hvad der foregik og gøre alt hvad de kan for at redde verden.

På den anden side nød jeg at følge Anna, der kæmper hårdt for at genfinde sig selv efter alt hvad hun er blevet udsat for. Se hendes udvikling gennem bogen, og følge hendes færd med at vende hjem igen. Jeg elsker hendes viljestyrke, hendes elskværdige personlighed
For wow der sker meget med hende gennem handlingen, om end visse personer har en bestemt dagsorden med hende i mente. Personer der formåede at overraske noget så vildt på flere fronter.

Jeg elskede at vi igen følger flere karakterer, der giver et bredt perspektiv på universet - ikke mindst det at vi denne gang også får muligheden for at følge et folk vi indtil da kun havde hørt om i periferien. Et folk jeg undervejs funderede over hvorfor vi lige netop skulle følge dem, trods deres måde at leve på var ret så interessant.

Jeg elsker sproget, opbygningen af universet og den måde forfatteren formår at inkorporere teknologi og magiske elementer på én og samme tid. Jeg elskede forfatterens sans for detaljer, ift. de små hints vi fik undervejs.
Jeg elsker at Nordisk Mytologi spiller en stor rolle, såvel som historiske personer. Især det faktum at Jörmungandr aka Midgårdsormen får en central rolle i hvad der sker i Elementa. Dens tilstedeværelse igennem handlingen og det den symboliserer, synliggør for alvor hvad der er på spil.

Da jeg havde vendt sidste side, sad jeg måbende tilbage. Med åben mund og polypper, da jeg på ingen måde kunne tro hvad jeg lige havde læst.
Igennem hele bogen havde jeg forsøgt at finde hoved og hale i de forskellige dele jeg som læser havde forsøgt at samle sammen ift. de forskellige karakterer vi følger - men på ingen måde havde jeg regnet med lige netop de afsløringer vi fik.
Specielt ift. én bestemt karakter der agerede i midten af det nye folk vi fulgte, gjorde mig nysgerrig, uden jeg kunne sætte en finger på hvorfor. Det at hun gjorde op med deres måde at tænke og gøre tingene på, var interessant at følge - især da jeg med store øjne og ren forbavselse fandt ud af hvad hun gemte på i bagagen.

Så well done, Pernille. Well done. Jeg kan ikke forestille mig en mere eminent fortsættelse på  en så velskrevet og velskabt univers, som jeg bestemt ikke kan få nok af - en lille minus er dog at jeg skal vente på næste bog. Vente på den helt store afslutning efter denne rutchetur af en fortælling.

'Genkendelsen' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar