'De glemte vogtere' af Andreas Boeskov // De glemte vogtere #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: De glemte vogtere

Forfattere: Andreas Boeskov

Serie: De glemte vogtere #1

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2022

Antal sider: 278

Asger kan godt lide at tegne, når nu hans forældre alligevel arbejder så meget. Det er, som om de voldsomme og ulækre monstre dukker op på papiret helt af sig selv. En dag begynder han til sin rædsel at støde på de forfærdelige væsner fra tegningerne omkring sit hus, og en mystisk flok børn dukker op ud af det blå for at redde ham. Men hvor kommer de fra? Og hvorfor er det så svært at huske dem bagefter?

De Glemte Vogtere handler om en gruppe børn, Vogterne, der bekæmper ondskab med tankens og fantasiens kraft. Ved hjælp af deres fantasi kan de rejse i hele verden, styre elementerne og bekæmpe det utal af monstre, der konstant dukker op rundtomkring og truer den intetanende menneskehed. Hovedpersonen Asger bliver en del af gruppen, der holder til i Arkivet, et oldgammelt bibliotek, som indeholder mange århundreders optegnelser fra tidligere Vogtere.

'De glemte vogtere' er en skøn, medrivende og spændende fortælling om Asger, der bliver revet med ind i en verden, hvor han møder en skøn lille flok af Vogtere, der bekæmper monstre der truer menneskeheden. Det en fortælling jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af, hvor Asger er en skøn, ung dreng der trods sin usikkerhed, formår at vise mod og det at blive en del af et fællesskab og en verden han ikke havde forestillet sig.

Jeg kunne ikke andet end holde af Asger, der er en stille, introvert dreng, der holder sig for sig selv.
Han er let at relatere til, idet de fleste ville kunne nikke genkendende til om man er god nok, at have brug for fællesskab, mens manglen på ros desværre viser sig i at hans mangel på selvværd og troen på sig selv - hvilket vi undervejs finder ud af hvorfor. Især forældrene er mere optagede af deres arbejde, end deres barn, som de knap nok bemærker.

Det var svært ikke at lade sig rive med af handlingen, der tog mig med på noget af et eventyr.

Jeg nød at lade mig rive med af Asgers fantasi, ift. de monstre han tegner, der viser sig at være virkelige og Asger bliver introduceret for en anden verden. En verden der er anderledes end hvad jeg har set før, magi og fantasi på bedste vis, karaktererne der har hver deres plads i gruppen og de små mysterier vi bliver introduceret til undervejs. 
Især ift. et tidligere medlem af gruppen, hvor vi fik små informationer undervejs og som formåede at overraske.

Jeg nød at blive introduceret til Vogterne, deres verden og hvad de kæmper for. Jeg nød at blive taget med ud for at bekæmpe monstrene, lære Vogterne og deres verden at kende. Det at Asger bliver en del af et fællesskab hos Vogterne, gør underværker for ham, selvom han har svært ved at finde sin plads og sit værd hos dem til at starte med.

Selvom der godt kunne have været lidt mere fart over feltet visse steder, men jeg nød alligevel at forfatteren tog sig tid til at lade læseren lære verdenen at kende og at se Asger lære at blive vogter. 

Især deres tilholdssted var ret interessant at lære at kende, selvom det godt kunne virke en anelse rodet og systemet virkede forvirrende til en start. Men det at vi følger en gruppe børn/unge, som Vogterne består af, er det ikke overraskende at ingen af dem ved hvordan der holdes orden. Dog elsker jeg at arkivet ved lige netop hvad de mangler, så de ikke går tomhændet i kamp.

Dette er en skøn første bog i serien, og jeg er klart med på at læse videre. Elsker Asger, hele hans væsen og forfatteren har en skøn skrivestil, som driver historien let fremad.
En anbefalelsesværdig bog, til de unger fra 12+ år og opefter, selvom voksne sagtens kan læse med.

'De glemte vogtere' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.