'Drageægget' af C. G. Valentin // Dragernes æra #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Drageægget

Forfatter: C. G. Valentin

Serie: Dragernes æra #1

Forlag: Forlaget Klippe

Udgivet: 2020

Antal sider: 340

“Under Dragernes Æra var alle lige. Vi skabte selv vores lykke. Familie, race og penge betød ikke noget. Det var drømme og handlinger, der skabte en skæbne.” Daerín rejste sig op i siddende stilling. Juliana fulgte hans eksempel. Let foroverbøjet greb han hendes hænder, stadig med hendes blik låst fast i hans. “Ingen var håbløs. Hvis man var anderledes, var det en god ting,” hviskede han svagt, men stemmen brændte sig alligevel ind i hendes sind. “Tænk, hvis det kunne være sådan igen.”

Juliana trækkes ufrivilligt med til portalen for Novahr Orbís og ramler midt ind i en international landekrise. Julianas psykiske sårbarhed bliver årsagen til, at hun er den udvalgte. Det, der var Julianas svaghed i sin egen verden, bliver til hendes styrke. Hun oplever for første gang venskaber og intens kærlighed. En kærlighed, der er påvirket af et drageæg, selvom drager er frygtede som pesten. På trods af dette vokser drømmen om at genskabe Dragernes Æra; en tid, der for nogen både indgyder frygt og sorg, mens den for andre er symbolet på, at de svage kan blive de stærke. Men hvilken version skal Juliana tro på? Er det farligt at forelske sig i en elver, og vil hun nå at forhindre verdens undergang? Og hvad sker der, når et drageæg begynder at klække i et land, hvor ejerskab af sådan en skabning er lig med døden?

Drager, enhjørninger, dværge og alt hvad Juliana ellers kun havde mødt i bøgernes verden, bliver virkelighed da hun bliver hevet ind landet Novahr Orbis - hvori hun ufrivilligt bliver den heltinde de alle har ventet på. Selvom hun på ingen måde er den klassiske heltinde, var det alligevel en ny form for heltinde der opstod - trods forvirringen over hele situationen.

Allerede fra starten af, da vi møder Juliana, blev jeg revet med af hendes tanker, hendes udfordringer og det at vi ret kort efter bliver hevet ind i en anden verden? Wow. Det gjorde mig ret nysgerrig på at se hvor end vi var på vej hen. For holy moly, der er alligevel en del at forholde sig til. 

Jeg nød især de dele hvor vi gennem Juliana skal lære den nye verden at kende, med alt hvad den har at byde på, og det at handlingen hiver en med fremad, på en let og elegant måde. Jeg nød at blive revet med hele vejen igennem - om end visse dele var lidt mere langtrukne end andre. Til trods for det, var jeg underholdt hele vejen igennem.

Juliana er en skøn, ung pige, jeg nød at følge.

Hendes usikkerhed, urolige tanker om hun nu er god nok, er genkendeligt for enhver der kæmper med nogle af de samme ting. Selvom hun sagtens kan defineres som den klassiske udvalgte (the chosen one), formår forfatteren at gøre hende til helt sin egen.

Selvom der måske var stunder hvor jeg gerne ville være kommet lidt længere ind på livet af hende, i takt med vi lærer hende at kende. Det at hun undervejs går fra at være usikker på sin rolle i Novahr Orbis, til at have gå på mod omkring det, kom lidt pludseligt - som om hun vidste noget vi som læsere ikke blev introduceret for. Noget jeg håbet vi finder ud af senere...

Forfatterens worldbuilding er spændende, da vi ser det gennem Julianas øjne, i takt med at hun oplever det. Om end visse dele godt kunne være beskrevet mere dybdegående, nød jeg trods alt at lære Novahr Orbis og dens befolkning og skabninger at kende.

Jeg elskede især at forfatteren formåede at koble Novahr Orbis med vores verden. At mærke der er gjort tanker omkring forbindelsen mellem de to verdener, gjorde at jeg sagtens kunne fordybe mig mere i hvordan de to verdener hænger sammen. Det faktum at visse store begivenheder der skete i vores verden, kunne kobles

'Drageægget' er en fortælling jeg nød at blive draget ind i. Både mht. handlingen, karaktererne og worldbuildingen der hænger sammen på en velskrevet måde. Forfatterens sprog er flydende, let og jeg nød hvert et sekund.

Det at forfatteren formåede at gøre Julianas psykiske udfordringer til en styrke undervejs, i form af at hun er sindseerske, er for mig guld værd. At vende noget som ellers ses som en svaghed til at være en styrke, er spot on.

'Dragernes æra #1 - Drageæget' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.