'Død indtil solnedgang' af Charlaine Harris // Sookie Stakhouse #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Død indtil solnedgang

Forfatter: Charlaine Harris

Serie: Sookie Stakhouse #1

Forlag: Lindhard & Ringhof

Udgivet: 2001

Antal sider: 348

Sookie Stackhouse er 25 år og servitrice på en bar i sydstatsbyen Bon Temps. Der er én ting som adskiller hende fra de andre i byen; hun kan høre menneskers tanker - men kun de levendes. Så da den "unge" vampyr Bill en dag kommer ind i baren og bestiller et glas blod, er det en stor lettelse for hende at der endelig er en hvis tanker hun ikke kan høre. Sookie bliver forelsket i Bill, og det er bestemt ikke velset i den lille by.

Kvinder findes myrdet på frygtelig vis, og nogen er tilsyneladende også ude efter Sookie. Hvem er det der står bag drabene? Er det Bill eller en af de mindre tilpassede vampyrer - eller er det en helt tredje?

Oh boy! Hvad filan har jeg begivet mig ud i?
Den her serie er en jeg stødte på første gang som TV serie - hvor jeg lånte de tre første sæsoner af en veninde. Ikke at den 100 % fangede mig, selvom jeg i den tid var godt inde i hvad jeg vil kalde min 'vampyr' periode - om end jeg aldrig fik set serien færdig.

Alligevel har jeg begivet mig ud i at læse bøgerne bag, blot for at se om de fanger mig mere end selve TV serien.

Og må ærligt indrømme at jeg har det ret okay med at være kommet igennem første bog, som jeg følte jeg kendte handlingen af ift. hele sæson 1 af TV serien. Om end bog og serie klart er forskellig fra hinanden, blev jeg revet med hele vejen igennem. At møde velkendte karakterer på en anden måde og selv forestille sig dem og deres omgivelser.

Men nøj, hvor var det specielt at være helt inde i hovedet på Sookie som karakter. Hele hendes væsen er så dejligt uskyldig, på en måde så det næsten føltes akavet til tider. Men nøj, hun er elskværdig på sin helt egen måde, er helt sin egen og jeg nød at være i hendes selskab.

Selvom jeg kind of kendte handlingen, blev jeg alligevel revet med. Af mysteriet, vampyrerne og være en del af Sookies hverdag. At komme ind i hovedet på hende ift. hendes evne, der er ret specielt. Hendes fascination af vampyrer og mødet med Bill, der eskalerer til et skønt, romantisk eventyr i sig selv - på en let og uskyldig måde, og så alligevel ikke.

Jeg nød at se dem lære hinanden at kende, at se Sookie blive revet ind i Bills verden og opleve forskellene mellem menneskene og vampyrernes verden. Om end man let mærker hvad beboerne i Bon Temps tænker om deres forhold og vampyrer generelt. Hvilket er godt beskrevet ift. hvordan noget anderledes og udefrakommende kan oprøre et lille samfund, der har sine faste rutiner og meninger.

Min yndlings karakter er og bliver dog Sookies bedstemor, der er noget for sig selv. Hun er skøn, hjertevarm og en jeg ville ønske var min bedstemor. Om end Sookie og hendes bror, Jason, også formår at vinde mit hjerte lidt - elsker deres familie dynamik. Jeg blev lidt revet med af at ønske der var flere scener med blot dem.

Charlaine Harris har en skøn, levende og genkendelig fortælling ift. vampyr fænomenet - med sine helt egne takes på universet. Intet er overladt til fantasien, på den gode måde. Hun formår at gøre vampyrerne til sine egne, spicet op med et mysterie der gav mig en fornemmelse af at ville vide mere.

Og slutningen?

Slutningen formåede at overraske mig, selvom jeg godt vidste hvem der stod bag mordene - så gjorde det indtryk på mig, den måde det blev afsløret i bogen.

'Død indtil solnedgang' får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.