Sider

onsdag den 16. august 2023

'Vildhunden og panteren' af Sidsel Sander Mittet // Morika #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Vildhunden og panteren
Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Morika #2
Forlag: Facet
Udgivet: 2015
Antal sider: 335

Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er ikke alt, som de havde drømt om.
Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet.
Snart må Eshri og Korau træffe et valg.
Skal de stiltiende accepterer tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for dét, de tror på?

Et skønt, velskrevet og hæsblæsende eventyr fortsætter i denne skønne fortsættelse af en bog.
Et eventyr jeg nød at blive taget med på hele vejen igennem, så jeg på intet tidspunkt kunne slippe den. Jeg måtte simpelthen vide mere og se hvor Korau, Eshri og Zaak førte mig hen. Se hvordan kampene udvikler sig til mere end hvad de tidligere havde forestillet sig.

Det en bog, hvor jeg blev revet med hele vejen igennem. En handling fyldt med op og nedture. Der var plads til stunder hvor karaktererne kunne finde ud af hvad deres næste skridt er, modsat alle kampene hvor karaktererne lige så stille finder ud af hvordan alting omkring dem ændrer sig ift. det land de kendte. 

Intet er som det plejer, hvilket forfatteren formår at beskrive på en levende måde, så jeg som læser følte jeg var der sammen med karaktererne. Man er ikke i tvivl om hvad der sker, hvor vi er eller hvem det er vi har med at gøre. Jeg elsker at vi i de forskellige kapitler formår at komme ind i hovedet på flere karakterer end kun én - hvori vi på den måde får et bredere billede af krigen og det land vi befinder os i.

Skrivestilen er dejligt let, levende og beskrivende.
Sidsel Sander Mittet formår at give gennem sig sprog en fornemmelse af hvor meget der er på spil for de forskellige karakterer og deres verden. Hvorimod første bog er en skøn introduktion til universet, formår fortsættelsen her at give det hele et nøk opad. Der er mere på spil, både ift. landet og dets fortid, men mindst lige så meget for karaktererne.

Sidsel formår at give dem grobund for udvikling, noget at kæmpe for og giver dem en kampgejst, der gjorde jeg heppede på dem undervejs. Samtidig har de hver især deres fejl og mangler, hvilket gør at de virker så dejligt nuancerede. At de ikke er perfekte eller ufejlbarlige gjorde at de virkede så realistiske.

'Vildhunden og panteren' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar