'I den mørke skov' af Gry Kappel Jensen // Eventyrsagaerne #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: I den mørke skov

Forfatter: Gry Kappel Jensen

Serie: Eventyr Sagaerne #1

Forlag: Turbine

Udgivet: 2024

Antal sider: 279

I udkanten af skoven lever Ava med sin lillesøster Linn og sin far. Den lille familie kæmper med at tjene til dagen og vejen, og Ava drømmer om et liv, der ikke kun handler om at knokle for at overleve. En dag bekendtgør faren, at de skal flytte til den store by, og så leder han sine døtre dybt ind i den mørke skov, hvor de slår lejr for natten. Men da Ava og Linn vågner, er deres far forsvundet. Snart begynder Linn at tale om børn, der går rundt mellem træernes stammer, og da lillesøsteren pludselig forsvinder, får Ava også øje på to piger i tågen. De leder hende til et hus i skoven, hvor den mystiske kvinde Nebula bor. Er Nebula mon en heks? Og hvorfor vil hun ikke lade Ava se Linn, men holder hende låst inde på sit værelse? Ava er fast besluttet på at befri Linn, så de kan flygte fra Nebulas hus.

Wow! Intet mindre end 1.000 gange WOW!

Jeg er intet mindre end blæst bagover af den her skønhed af en bog, der virkelig giver en ny, medrivende og skøn fortolkning af det klassiske og velkendte eventyr om Hans og Grethe ... men på sin helt egen skønne måde, som kun Gry Kappel Jensen kan formå at gøre det!

Allerede fra starten af bliver jeg revet med af historien, karaktererne og fortællerstilen hele vejen igennem. Der er en skøn fremdrift, så der på intet tidspunkt er et kedeligt øjeblik,

Jeg nød at følge Ava og hendes tanker, i de to søstres færd gennem skoven, trods det at skoven er skræmmende og de ikke ved hvad den gemmer på og videre til Nebulas hus. Ava er en skøn, ung pige/kvinde, der knuselsker sin søster og vil gøre hvad end hun kan for at beskytte Linn.

Trods det at Nebula holder Linn for sig selv, mærker man gennem Ava mystikken over ikke helt at vide hvorfor Nebula gør som hun gør. 

Tiden efter Ava ankommer ved hytten hos Nebula - lidt tid efter Linn, var en fornøjelse at læse. Det at Ava lige skal finde hoved og hale i hvad det er for et sted og lære de andre unge at kende og hvorfor de forskellige andre unge mennesker der bor hos Nebula netop er landet der og man kommer ind under huden på de forskellige karakterer.

Samtidig fornemmer den indre kamp der er i Ava. Hendes håb, drømme og frygt, får man et skønt indblik i undervejs - specielt når det kommer til hendes søster, som hun for alt i verden gerne vil beskytte. Elsker at man får en fornemmelse af de komplekse tanker Ava kæmper med. Hendes trang til at beskytte dem hun holder af, førend hun egentlig giver livet hos Nebula en reel chance for at være lige netop dét hun har brug for.

Især Avas modstand mod hele situationen og Nebula, fornemmer jeg undervejs at hun lærer mere end hun vil kendes ved og får en fornemmelse af et nyt sted at høre til. Især ift. at lære de andre unge at kende. De unge der også bor hos Nebula og hvorfor de er der, fremfor at være hos deres biologiske familie - hvilket giver mig den skønneste følelse af min yndlings trope a la 'Found family'.

Selvom det var svært at affinde sig med hun ikke bare kunne få fat på sin søster og smutte.

Jeg elsker der er en underforståelse af magi, overnaturlige elementer der er sat op på ting vi kender fra naturen og de planter der findes rundt omkring - såvel som den tid omkring hekse jagt, der var tilbage i den tid hvor selve historien foregår. Hvilket forfatteren formår at inkorporere på bedste vis ift. befolkningen i byen, hvor der er en stærk kontrast mellem byen og kongen vs. Nebula og de unge mennesker, samt deres evner.

Evner Ava ikke helt kan affinde sig med. Mens man lige så stille får en fornemmelse af hvorfor Nebula har lukket Ava og Linn ind i sin verden.

Historien er fyldt med den fineste mystik, de skønneste venskaber og found family, såvel som det at forfatteren har kredset for historien, skrivestilen og der er alverdens historiske underfundigheder fra den tid historien foregår i. Elsker at forfatteren formår at have kredset om detaljerne, magien og relationerne karaktererne imellem.

'I den mørke skov' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Sig jeg er din' af Xenia Svensson // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, venligt tilsendt fra forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sig jeg er din

Forfatter: Xenia Svensson

Serie: -

Forlag: Byens Forlag

Udgivet: 2024

Antal sider: 184

Katinka kan godt lide den, hun er. Hun hænger ud med sine venner, er engageret i den lokale kunstscene, og så er hun vild med fester, fyre og flirteri. Hun ved præcis, hvordan hun skal bære sig ad, når hun skal score i byen – og hun går altid hjem, inden de vågner.

Men så møder Katinka Christopher på appen RanVid. Han er charmerende, mystisk og noget helt andet, end hvad Katinka plejer at gå efter. Deres forhold bliver hurtigt intenst og en hemmelighed for alle andre end dem. Christopher læser hende som en åben bog, men hvad ved hun egentlig om ham?

SIG JEG ER DIN er en rå og utilsløret ungdomsroman om grooming blandt jævnaldrende. Det en historie om, hvordan skam og manipulation kan forvride ens selvbillede og få en til at overskride egne grænser, når man trænges op i et digitalt hjørne.

Holy moly, for noget af en fængslende, medrivende og virkelig tankevækkende fortælling.

En fortælling, der vitterligt formåede at sætte tankerne i gang undervejs. Forundrede mig ift. hvordan dælen det kan lade sig gøre og hvorfor Katinka ikke "bare" kan få sig selv til at stoppe relationen til Christopher i tide.

Allerede fra starten af lod jeg mig fængsle af skønne Katinka, der er en selvsikker og viljestærk ung kvinde, der går i gymnasiet. Hun ved hvem hun er, hvad hun vil og hvad hun står for. Selvom ikke alle er SÅ glade for hendes ret så bramfrie personlighed og tøjstil, nægter hun at lade dem ændre på det.

Men oh boy, hvor formår en hvis Christopher lige at trykke på alle de rigtige knapper og indfange Katinka i hans spind, der gør hun bliver mere og mere fascineret af ham.

Uden helt 100 % at finde ud af hvem han er - ud over at have set ham på video. Men nøj, hvor er det skræmmende den måde han formår at læse hende som en åben bog hele vejen igennem og få hende til at vise ham alt, uden han decideret beder hende om det direkte.

Det var undervejs svært ikke at blive overrasket over hvor let det er at have lysten til at rive og ruske i Katinka, for at få hende til at tænke sig om en ekstra gang ift. relationen med Christopher. Især den måde hun bliver så opslugt at det går ud over hendes venskab med hendes to bedste venner, så de ender med at trække sig fra hende og Christopher er alt hvad hun har tilbage.

Det gav mig seriøst kuldegysninger ned langs rygraden den måde han formåede at agere undervejs, så Katinka tvivlede på ALT! Blot det at se det hele eskalere jo længere man kom i fortællingen. Fra hvor det hele startede og til den U-vending det hele tog på et tidspunkt, hvor Katinka efter bedste evne gjorde sit for at få hold på en situation, der var kommet ud af kontrol.

Hvilket gør det så tankevækkende og velskrevet den måde forfatteren formår at underbygge emnet om grooming igennem hele historien, så man virkelig fornemmer alvoren af det der foregår. Forfatteren har en skøn, lettilgængelig skrivestil, der gør man formår at leve sig ind i fortællingen.

Jeg fornemmede let Katinkas tanker, følelser og frustrationer undervejs. Hendes glæde når det gik godt, nedturene når det med Christopher gik hende på og tabet af hendes identitet jo længere ind i fortællingen vi kom. For slet ikke at nævne den nervepirrende afslutning, der virkelig satte alting på spidsen for Katinka - skønne, levende og elskværdige Katinka.

Hvor ville jeg ønske jeg kunne træde ind i historien og give hende det største kram. Men i stedet må jeg være taknemmelig for hun har to skønne venner, der ikke gav op på hende i sidste ende, trods det virkede dystert på den front undervejs.

'Sig jeg er din' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'De fremmede' af Susanne Aallinge Ovesen // Eksperiment 369 #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: De fremmede

Forfatter: Susanne Aallinge Ovesen

Serie: Eksperiment 369 #1

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 180

”Jeg har svært ved at gemme noget for dig, hva’? Jeg glemmer hele tiden, hvad du er.”

”Hvad jeg er?”

”Senere. Det her er vigtigere. Jeg tror ikke, din mor begik selvmord. Det var noget andet.”

”Men … hvem i alverden ville slå nogen ihjel på så grufuld en måde?”

Sophia har altid vidst, at hun ikke var som andre – men præcis hvor særlig hun er, opdager hun først, efter en uskyldig skovtur afbrydes af et sært væsen, der lurer i skyggerne. Da den mystiske William redder Sophia, bringer det kun flere spørgsmål end svar med sig. Hvad var det, der gemte sig i skoven? Hvem er Sophias redningsmand? Hvordan kan to mennesker ligne hinanden så meget som de to unge? Gennem mødet med William og hans familie går det op for Sophia, at hun er en del af noget større. At menneskets udvikling er styret af noget, som ikke stammer fra denne jord. Noget, som ikke er menneskeligt. Og det har noget med dem at gøre. De Fremmede. De Fremmede tager læseren med til den jyske vestkyst, hvor bølgerne slår mod stranden, skyggerne gemmer på sære væsner, og hvor det kan være umanérligt farligt at forelske sig. Ikke mindst, hvis man samtidig trodser De Fremmede …

Holy moly, for en medrivende og spændende fortælling - en fortælling med de reneste vibes fra Twilight, men på sin helt egen og skønne facon.

Forfatteren formår allerede fra starten af at give mig som læser en fornemmelse af at blive revet med, i form af hovedpersonen der tager alene i sommerhus og allerede dér, sker der nogle forunderlige og mystiske ting. Hændelser fra rev mig med fra start til slut og det var svært ikke at lade sig rive med. Handlingen river en med fra start til slut, uden det hverken bliver for meget eller for lidt - selvom jeg nok lidt undervejs kunne have haft brug for der var lidt mere ro på enkelte steder.

Man føler sig med ét fanget af Sophia, hendes personlighed og det at hun føler sig anderledes end dem omkring sig, uden egentlig at vide hvorfor - hvilket gjorde mig ret så nysgerrig ift. at man undervejs finder ud af hvorfor. Såvel som man møder en hvis William og der er en øjeblikkelig forbindelse mellem ham og Sophia, hvorefter man oplever dem udvikle en tæt relation ret hurtigt - hvilket for mig godt kunne virke en anelse for hurtigt! Men på en god måde, da jeg følte jeg blev draget af deres forbindelse.

Jeg nød at lade mig rive med af både mystikken omkring både William, hans og Sophias forbindelse til hinanden og hvem filan de dersens fremmede egentlig er. Der var en skøn, medrivende mystik over dem, som gjorde jeg bare blev nødt til at vide mere ... LÆSE MERE! Siderne vendte nærmest sig selv indimellem.

Samtidig bliver det mere og mere intenst jo længere handlingen skrider frem. Jeg blev let revet med af både alt de Sophia udsættes for, ift. både at finde ud af en del af sin identitet og det at svære valg må træffes i slutningen. Et valg der på ingen måde er let - så man følte let med hende og de kvaler det valg har for hende.

Forfatterens måde at skrive på er let tilgængelig, med en handling der hurtigt og let skrider fremad på en måde, så man ikke kan andet end at læse videre. Trods det jeg godt kunne have brugt en anelse mere dybde og lidt mere ro på udviklingen af Sophias og Williams relation, så nød jeg alligevel at se dem interagere med hinanden. Man får en fornemmelse af hvad Sophia tænker og føler undervejs, hendes bekymringer og de valg hun ender med at stå overfor.

Såvel som det at man ikke 100 % får alt at vide på én gang ift. både hvem eller hvad både William og Sophia er og hvad De Fremmede er ude efter. Især ift. jagten på Sophia, så gav det god mening at man fik det i små bidder undervejs, som handlingen skrider frem. Der var endda nogle ret så chokerende sandheder der kom på bordet, som overraskede mig.

'De Fremmede' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.