Hey skønne læsere.
Dette er et anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren & forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.
Titel: Madeleine og alt det, der kunne gå galt ... begyndelsen
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Calibat
Udgivet: 2024
Antal sider: 228
”Jeg har nu indset, at jeg har hovedrollen i min egen film. Jeg mangler bare lige en streamingaftale.”
Madeleine er en helt almindelig pige, der bor på en kedelig villavej. Der er faktisk alle gode grunde til, at hun burde vokse op på helt normal vis, men alligevel er det, som om alting går galt. Med en pinlig far, en mor i Teletubbie-kostume, katten Torben, der opfører sig mere som en hund end en kat, en lillesøster, som elsker TikTok-danse, og en mormor, der for nylig er begyndt med yogadating for ældre, er det ikke altid nemt. … og så er der det der med kærligheden, for i 7. klasse har alle kærester. Man er åbenbart upopulær, hvis man ikke har en. Det hjælper lidt på sagen, da ham Lukas starter i klassen. Så er Madeleine jo nødt til at give det et forsøg, ik’? Madeleine og alt det der kunne gå galt er en hyggelig, varm og skør fortælling, hvor vi følger Madeleine gennem et helt år med hendes til tider meget pinlige familie.
Perfekt til tweens – og os andre, der ikke er blevet heeeelt voksne endnu.
Skønne, skønne Eva. Jeg ved ikke hvordan du gør det, men du har formået at skrive en skøn, medrivende og henrivende fortælling, der virkelig giver et indblik i en ung piges kaotiske liv.
Jeg var i hvert fald godt underholdt undervejs og nød at være i godt selskab af Madeleine igennem et helt år.
Jeg formåede at blive revet med af fortællingen hele vejen igennem.
At følge Madeleine og hendes færd gennem 7. klasse var en god blanding af store og små øjeblikke, med en god portion af ting der kunne gå galt imellem alle de gode øjeblikke - bladet med en god portion humor og glimt i øjet.
Især når Madeleine et par gange formår at bumpe ind i en hvis fyr, der starter i deres klasse. Liiidt af en sød en af slagsen, som får hende til at ændre lidt på et synspunkt om at få en kæreste. Foruden de andre kaotiske øjeblikke hun ellers ender galt.
Det var i hvert fald svært ikke at få et smil på læben adskillige gange undervejs, mens man føler for Madeleine. Jeg nød at følge hendes tanker, planer for fremtiden og kærlighed for paraplyer.
Især når man tænker på hvor cringe det kan være at være teenager, mens man blot forsøger at navigere i både en hektisk hverdag, egne tanker og følelser og de forventninger der er til en. Endda i godt selskab med hendes to bedste venner, der virkelig forsøder tilværelsen.
Jeg nød at Madeleine formår at stå ved sig selv, sin identitet og lytte til sit hjerte, selvom det kan være svært.
Foruden det at jeg elskede at være i selskab med Madeleine og hendes familie - mor, far, søster og katten Torben. For slet ikke at nævne Momse, der virkelig gør hvad hun kan for at være med på moden ift. de sociale medier. LOVE IT! Momsen er gule værd og jeg elsker hendes personlighed og måde at være på. Jeg kunne ikke andet end smile, når hun var i nærheden.
Det en familie der nok er en kende kaotisk, men på den god måde, fordi man kan mærke de er en skøn og kærlig en af slagsen.
Især det at Madeleine og hendes søster hygger sig med at lave TikTok video'er med Torben i fokus - jeg vil også ha' en daglig dosis Torben TikTok.
Foruden det at jeg elsker at alt hvad der næsten kan gå galt, går skisme galt for Madeleine og familien, det har de skønneste øjeblikke.
Jeg formåede at få alverdens gode grin undervejs, i form at fun facts undervejs.
Blot den måde forfatteren formår at sætte det op på, så man får alverdens facts hele vejen igennem a la "Lad mig lige fortælle dig noget, som er virkelig vigtigt" på en let og hyggelig måde, som enhver tween/teenager kan forholde sig til.
Jeg elskede at få de fun facts fra Madeleine, der giver et godt smil på læben.
Sidst, men ikke mindst, så er det her en bog til enhver tween der har behov for et smil på læben, og kan se sig selv i Madeleine. Men den er mindst lige så meget til alle os, der endnu ikke er blevet heeeelt voksne endnu, som har behov for en som Madeleine i deres liv.
'Madeleine og alt det, der kunne gå galt' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar