Sider

lørdag den 17. oktober 2020

'Kampen om Valdor' af Jeanet Kirch // Baronessen #2 // Anmeldelse

 Hey, skønne bogorme

Titel: Kampen om Valdor
Forfatter: Jeanet Kirch
Serie: Baronessen #2
Forlag: Forfatterskabet.dk
Udgivet: 2020
Antal sider: 252

”Jeg har sendt ham tilbage efter dig. Lov mig, at du sætter mig fri.” 
Fangen falder tilbage i en drøm om baronessen.
Snart skal to hold kæmpe i arenaen om kongeriget Valdor.
Der er gået et halvt år siden Reina og hendes venner forlod Era, men de er ikke glemt. Et sindrigt plot udspiller sig for at få dem tilbage. De kan vende tilbage som helte eller miste deres liv i arenaen.
Kampen om Valdor skal afsluttes.

'Kampen om Valdor' var en bog jeg var spændt på at læse, efter jeg havde læst forgængeren 'Baronessen'. Hvor spændt jeg end var på at læse bogen, levede den bestemt op til alle forventninger.
Jeanet Kirch er vokset som forfatter ift. sin debut. Fortællingen virkede mere levende, man kom lidt mere ind på livet af karaktererne og relationerne virker mere i takt med deres tanker og handlinger - selvom relationen/forelskelsen mellem Anna og Lorac var lidt en overraskelse, dog som et sødt sidespring ift. den relation Lorac havde haft med Reina i den første bog.

Der var dog indimellem passager med lidt for meget info på én gang, omkring hvad der var sket siden Reina og co. forlod Valdor i forgængeren, men heldigvis på en måde hvorpå der virkede naturligt og inkorporeret i historien, via karakterernes tanker og observationer.
På en måde kommer man lidt dybere ind i Valdor, lære verdenen mere at kende end tidligere - selvom vi allerede kendte en del i forvejen. Samtidig fik vi også mere at vide ift. adskillelsen af de forskellige racer/verdenens indbyggere og den måde de har forholdt sig hidtil.

Starten var lidt forvirrende ift. hvem der var fortælleren i det pågældende kapitel, men fandt hurtigt ud af systemet ift. når der var markeret hvem der var hovedpersonen i de enkelte kapitler og når det lidt var dem alle - eller når det blot var en fra Era/Valdor.
En anden ting var ift. Lorac og optakten til selve afgørelsens time, var at jeg godt kunne have brugt et hvis kapitel kom en tak tidligere - fremfor at visse replikker/handlinger lidt blev nævnt to gange.

Jeg elskede spændingen der holdt fortællingen i gang, og kunne ikke helt slippe bogen da jeg først begyndte at læse. Der var op til flere ting jeg fik svar på undervejs, og de små overraskelser der kom undervejs gav fortællingen de helt rigtige vibes ift. at ville vide mere.
Beskrivelserne omkring verdenen er spot on, sproget er i den grad blevet bedre og detaljerne omkring karakterernes væremåde er lige som de skal være.
En af de ting der gjorde udslaget var bestemt slutningen, hvor spændingen var på sit højeste og kampen skulle afgøres, var det svært at sige om en hvis karakter ville kunne holde sit løfte eller ej.

Jeanet Kirch har bestemt skabt en spændende, medrivende og skøn 2'er, der lever op til sine forventninger. Og jeg ser frem til at læse mere fra hendes hånd.

'Kampen om Valdor' får i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar