Hey skønne bogelskere.
Fry er flygtet fra Kuben og befinder sig i Brudstykket, et isoleret og ødelagt stykke af Danmark, der er omkranset af en kæmpe glasmur. I Brudstykket er det kun de stærkeste, der overlever. Her er kvinder slaver, der bliver solgt på det Sorte marked eller jaget og henrettet for at være sneglehviskere. I takt med at Frys evner udvikles, nærmer et opgør mog Organisationen og dens hær af Fejlfødte sig. Da konfrontationen sker, opdager Fry den grufulde sandhed om ikke bare Organisationen, men om hele sit liv. En sandhed, der ødelægger alt, hun nogensinde har troet på.
Glasmuren er andet bind i den anmelderroste Exilium-trilogi.
'Glasmuren' var bestemt en skøn fortsættelse til 'De fejlfødte', hvor vi endelig kommer ud af Kuben og videre ind i Brudstykket - men det gode er at lige som de tror de er undsluppet det værste, er der flere udfordringer i selve Brudstykket end man ellers lige skulle tro. Man bliver opslugt af at finde ud af hvad dælen det her nye sted er, og hvordan tingene fungerer her - hvor skrøbeligt et land det end er.
Jeg nød at følge Fry's rejse i det nye univers hun er havnet i, den uvidenhed hun har om hendes venner har klaret turen ud eller ej. Fry er bestemt en karakter der er let at holde af, samtidig med hun blot er et menneske med dertilhørende fejl - hvilket gør hende endnu mere elskværdig, og hun er bestemt blevet meget stærkere som person, end hende vi mødte til at starte med. Hun har helt klart en vilje af stål.
Samtidig nød jeg også at vi fik handlingen fortalt via de forskellige synspunkter undervejs, der for mig gav det et bedre billede af Brudstykket, det dystopiske univers vi befinder os i og Linette formår at give de forskellige karakterer hver deres stemme.
Det gav det nuancerede billede af Brudstykket, som Linette i min optik gjorde rigtig godt.
En lille ting jeg dog undrede mig, var hvordan pokker en person kunne genkende en sneglehvisker fra alle de andre? Hvilke små tegn/signaler skal man kigge efter for at kunne skelne mellem en der er og en der ikke er?
Specielt da Fry og co. møder den første person i Brudstykket og han på en eller anden måde kunne se Fry ikke var helt som de to andre. Hvordan gjorde han det?
Jeg elskede de små plottwists der kom undervejs. Plottwists og information jeg på ingen måde havde set komme.
Specielt når der kom til en hvis karakter, der mere eller mindre vender op og ned på flere ting - mest af alt for hovedpersonen, der mildest talt får vendt sin verden på hovedet.
Universet virkede dejligt levende, beskrivelserne af Brudstykket er detaljerede på en rigtig god måde, og diversiteten af karaktererne gav et godt indblik i det nuancerede billede af mangfoldigheden - såvel som der var en repræsentation af enkelte LGTBQ-personer, som jeg syns blev præsenteret på en god måde.
Sproget var ikke mindst lige så levende som i sin forgænger, man mærker hvordan karaktererne tænker og føler, såvel som selve omgivelserne. Linette formår at give et godt indblik i et Danmark der på ingen måde fungerer længere.
Det er let at se Linette har udviklet sig, gennemtænkt hver en detaljer og hele universet. Intet af de små detaljer, informationer og karakterer, såvel som plottwists er sat tilfældigt. Hver en ting er kommet på de rigtige tidspunkter, så man som læser får lyst til at læse videre.
Og kan vi lige snakke om at slutningen var noget af en cliffhanger, med et spørgsmål hvad der nu kommer til at ske? Oh boy, hvor gav den mig lyst til at læse videre og få nogle svar. Intet mindre end kraftfuld, nervepirrende og giver et indtryk af at der er mere på færde end vi som læsere har fået at vide.
Specielt ift.
Alt i alt for 'Glasmuren' 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar