Sider

onsdag den 23. oktober 2024

'Crossed' af Emily McIntire // Never After #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Crossed
Forfatter: Emily McIntire
Serie: Never After #5
Forlag: Bloom Books
Udgivet: 2023
Antal sider: 438

He is righteousness. She is sin.
Father Cade Frédéric is a holy man. Brought up in the streets of Paris, he has dedicated his life to the church. But there’s a monster that lingers just beneath the surface. A sickness. One that bleeds darkness and feeds on the damned. When he’s tasked to become the priest in Festivalé, Vermont, a town both beautiful in architecture and riddled with despair, his sickness sings, demanding he rid the place of evil. Amaya Paquette is Festivalé’s beautiful mystery. She spends her days caring for her younger brother and her nights transforming into Esmeralda, dancing for greedy eyes and shameless lips. Although she longs for love, she shies away from companionship, afraid of being abandoned again. When Father Cade lays eyes on Amaya, he finds himself ensnared, convinced she’s using witchcraft to lure him to her. He can’t eat. Can’t breathe. Can’t think unless it’s of her. And temptation is a devastating mistress. She’s his weakness, so he decides he’ll be her demise…even if it means killing the only woman he might ever love.

Oh boy, oh boy, oh boy!
Hvis jeg ikke allerede i forvejen elsker enhver form for genfortællinger i alle afskygninger - trods det at de her bøger ikke 100 % er en genfortælling, men så alligevel er en lille bitte smule? Så nød jeg uden tvivl den her, som underliggende er en dark romance genfortælling af 'Klokkeren fra Notre Dame'. For holy moly, hvor jeg nød at lade mig rive med af den her romance.
Dette er uden tvivl min favorit i Never After serien!

Allerede inden jeg gik i gang med bogen, var jeg spændt på at læse med, da jeg godt kunne regne ud hvilken klassiker den var baseret på og jeg har en svaghed for lige netop det eventyr. Og helt ærligt? Så blev jeg på ingen måde skuffet, for trods de mere underliggende toner af lyst til det mere spicy dele, så blev jeg revet med af den spirrende romance mellem Fader Cade og Amaya.

Det var svært ikke at lade sig rive med af historien. Lade mig rive med af både karaktererne, handlingen og den romance der lige så stille kom. Trods de mere spicy scener var lidt mere i baggrunden ift. de andre i serien, var jeg alligevel fanget og nød den underliggende tone af der var kemi - i hvert fald fra den ene side.

Jeg nød især at følge Amaya, der gør hvad end hun kan for at hjælpe sin bror, der er lidt mere speciel og Amaya, der gør hvad end han kan for at beskytte ham. Alt imens hun om aftenen transformeres til Esmaralda, der er eksotisk danser - for at sige det mildt. Det at man her får en lille bid af hvad hun er villig til at gøre for sin lillebror. Såvel som den relation hun tvinges ind i ift. et giftemål, pga. en beskyldning for noget ingen ved om overhovedet er noget hun har gjort.

Jeg kunne ikke andet end holde af Amaya, hendes lillebror og alt hvad de havde været ude for i deres liv. Blot det at følge hendes tanker, følelser og grundlag for de ting hun gør undervejs - mest for hendes bror og for at beskytte netop ham.
For slet ikke at nævne de små overraskelser der var undervejs og de mere chokerende øjeblikke.

Jeg nød på sin vis også at følge Cade, der er en mere hellig mand, trods hans lyster skinner igennem, uden han kan agere på dem på samme måde som Amaya. Men han var ret så interessant at lære at kende ift. hans liv som præst. Såvel som hvordan han havde i netop det erhverv.
Ja, han har uden tvivl sine mørke sider og agerer ud fra det, trods det at han skal forestille at være en "hellig" mand. Men nøj, hvor kunne jeg ikke andet end ville vide mere om ham og hvad han var for en.

Samtidig nød jeg at følge dem hver for sig ift. deres tanker, følelser og hvad de hver især kommer igennem undervejs, såvel som de små interaktioner de har. Især den relation de får opbygget, uden helt at vide hvor den vil fører hen - mens jeg nød at se hvor skøn en afslutning historien reelt endte med at have.

Forfatteren har en skøn, medrivende og indlevende skrivestil, der virkelig sætter den mørke del under en skæppe ift. det er en dark romance. De mørke dele får lov at komme frem i lyset ift. karaktererne, deres handlinger og de underliggende toner af at der er noget på spil. 
For slet ikke at nævne hvordan forfatteren formår at inkorporere både kirken, dens helligheder og mest af alt - DET FRANSKE SPROG! Jeg kunne ikke andet end elske den franske undertone gennem hele historien!

'Crossed' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar