Lunar Krøniken #1 - Cinder // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til en anmeldelse her på bloggen og denne gang er det "Cinder" der står for skud. Det skal lige siges at det er en bog jeg har lånt af en veninde, og jeg havde på ingen måde planlagt at læse den. Men jeg gav den et skud og elskede den fra start til slut.

Titel: Cinder
Serie: Lunar Krøniken #1
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2012
Antal sider: 367

Mennesker og androider trænges i de larmende gader i New Beijing. En dødelig pestsygdom hærger kejserdømmet, og befolkningen overvåges af de hensynsløse månefolk, Lunaerne. Trods alle vanskeligheder afholder den flotte prins Kai det årlige bal på slottet, og han ønsker at Cinder skal deltage som hans særlige gæst. Men prinsen ved ikke, at Cinder er cybrog, og at hun har en farlig fortid.

Cinder er en bog for sig selv. En genfortælling af eventyret om Askepot. Sat i en helt ny verden, langt ude i fremtiden, der i sig selv er fuldstændig original. De klassiske kendetræk fra orignalen er en stedmor, to stedsøstre, pigen der agerer tjener for de tre andre, prinsen og det famøse bal. Resten af det, er komplet originalt og jeg elskede hvert et sekund. Fortællingen er GENIAL! Jeg siger det bare, og jeg kan på ingen måde vente til at læse den næste i rækken.

Forfatteren formår at vende op og ned på den klassiske fortælling og gøre den til sin egen. Inddrage sci-fi genren, og gøre det troværdigt, samtidig med en sygdom der hærger jorden og de kører på højtryk for at finde en kur mod den. Oveni det er der en helt ny race - fra månen vel at mærke - kaldet Lunars. Jeg elsker det og det at der stadig er plads til magi i en verden fyldt med teknologi og videnskab. Jeg er stor fan af magi, så det at hun får det flettet med ind i historien, selvom det er en lille del, er elskværdigt.

Alt omkring Lunarene var på alle måder gennemtænkt, der gjorde at det hele virkede troværdigt i forhold til historien, og det at der ikke kun var én trussel mod menneskeheden, men samtidig også en alliance der skulle opretholdes mod månefolkene.

Man forelsker sig virkelig i Cinder, der i sig selv er en stærk karakter, der tør stå på egne ben og tør stå ved sig selv. En cyborg, med en farlig fortid, jeg på en eller anden måde formåede at kæde sammen med prinsens eftersøgning af den forsvsundne prinsesse fra Lunar. Rebelsk er hun på alle måder. Hun slår sig ikke til tåls med det faktim at Adri er hendes værge, selvom hun har råderetten over hende. Men Cinder vil ikke lade sig kue af det, og det elsker jeg hende for.

Forfatteren formår VIRKELIG at inddrage mig i historien på en måde der gør mig nysgerrig, og der er for real ikke en finger at sætte nogen steder. Hun har helt klart de vigtige elementer fra selve fortællingen. Man forelsker sig hurtigt i en mindre flok af karaktererne. Jeg er helt vild med Iko, der til trods for at være en androide, så var hun en androide med personlighed der gjorde at man vil elske hende lige meget hvad.

For slet ikke at tale om den ene af stedsøstrene, der var sød. En sød stedsøster? Den havde jeg ikke set komme, men til trods for det, var jeg vild med stedsøsteren Peony, der i den grad var med på at tage med Cinder ud på eventyr. Hvem kan ikke elske hende? Jeg blev mest af alt trist over hendes skæbne. Den anden stedsøster? Mindst lige så tosset som sin mor, der begge var ude på at få hende inden for øjensyne af prins Kai. Hvad der end krævede, og stedmoderen Adri agerede i den grad den onde stedmor, som vi kender hende fra eventyret, der var opsat på at Cinder på ingen måder skulle med til ballet. Men hey, hvem kan stoppe Cinder fra at gøre noget som helst?

Skulle det ikke lige være den lille 'forelskelse' hun har kørende med Kai? Der er i hvert fald noget imellem dem helt fra starten. Elsker den måde Kai bliver ved og ved med at byde Cinder med til ballet, selvom hun bliver ved med at afslå. Katten efter musen, på en sød måde.

Der er ingen gode sider, uden der i de mindste er en modpart der prøver at komme indover, og det er der helt klart med den gennemtænkte "skurk" - Dronning Levana. Hende kunne jeg virkelig ikke lade vær med at få et anstrengt forhold til. Hun var på alle måder velformuleret og var bevidst om de politiske systemer, der skulle til for at opretholde sit land. Men alligevel? Hun var for mig både ond, magtsyg og regerede sit land med hård hånd (eller rettere med illusion) og ikke mindst en person, der på alle måder gerne ville have sin vilje, så hun kunne få endnu mere magt. Koste hvad det ville.

Cinder er fantastisk, velskrevet og ikke mindst gennemtænkt. Elsker fortællingen, karaktererne og den måde at hele eventyret er fortalt på en helt ny og forfriskende måde - helt klart en læsning værd.

XOXO - Rina <3