Dæmondræberen #1: Oprører // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved godt det er ved at være en måned siden jeg sidst kom med et indlæg, men nu er jeg tilbage med endnu en boganmeldelse til jer. Endnu en gang en bog jeg har lånt - denne gang fra biblioteket. So here we go.

Titel: Dæmondræberen 1: Oprører
Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
Udgivelses år: 2013
Antal sider: 483

Damn, hvor jeg dog hurtigt faldt for Dominics personlighed. Han er provokerende, rebelsk, sarkastisk på den humoristiske måde, og jeg elsker ham for det. Elsker den måde han fravælger helvede på en måde der ikke går uset hen, og får endda himmelens beskyttelse hen ad vejen for at hjælpe dem, da han er hadet af alle i under etagen, der alle er efter ham. En dusør der kun blev større med tiden, der gør at dæmonerne ville elske at bringe hans hoved på et fad for Lucifers fødder.

En af de ting der fik mig til at falde for bogen i første omgang, er at det er en fantasy bog. Jeg elsker den genre mere end noget andet, hvilket man i sig selv kan se på min bogreol, hvor der er rigeligt med fantasy bøger. Jeg har dog mest af alt fantasy fra udenlandske forfattere, så har i denne tid overtalt mig selv til at finde frem til danske fantasy forfattere, hvor den kære Louise Haiberg blev en af de heldige.

"Oprører" er i den grad en bog for sig selv, idet at den har en mandlig hovedperson for en gangs skyld, med udgangspunkt i det at han er dæmon, hvilket jeg ikke er stødt på så tit. Oveni det er der kampen mellem himmel og helvede, dæmoner og engle som har foregået i årtusinder efter Lucifers fald. Jeg elsker den måde Louise Haiberg formåede at inddrage kampen mellem engle og dæmoner, samt historiske begivenheder, oveni det at kampene gennem verdenshistorien er blevet en del af kampen mellem engle og dæmoner. I hvert fald den måde englene og dæmonerne overtog menneskenes kroppe på jorden.

Kunne dog ikke lade være med at grine lidt af Dominic undervejs, i de situationer han havnede i. Specielt når han havde sine sarkastiske øjeblikke og ikke mindst var provokerende overfor dæmoner han havde travlt med at slippe af med. Jeg mindes endda situationen da han reddede hele tre kvinder fra en flok dæmoner i muskuløse kroppe - uden at han selv nåede at komme ud før dæmonerne fik ham. Jeg elskede sætningen: "Fruen, går jeg ud fra? Jeg vil kalde dig for Yrsa." Jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at trække på smilebåndet, og Dominic fortsætter i den samme provokerende facon og med samme attitude gennem resten af bogen, hvilket kun gav mig god grund til at holde af ham. Der er flere situationer jeg kan nævne med Dominic og hans attitude. Elsker at han er sarkastisk, hvilket gør at jeg ikke kan lade være med at holde af ham.

Jeg elsker den måde man følger ham i nutiden og han efterhånden har lært at leve med at være en dæmon på de godes side, samtidig med at man får fortalt hans historie der er gået forud for nutiden. En god omgang det gode mod det onde og det at selv en dæmon er i stand til at forandre sig. Man får virkelig en mulighed for at forstå Dominic og hans fortid.

Samtidig er historien fortalt i et ungdommeligt sprog, der gør at den er let at læse, og let at kunne relatere til ungdommen idag. Louise Haiberg har kun gjort et godt stykke arbejde, og jeg vil med glæde læse de efterfølgende bøger i serien.

XOXO - Rina <3