Hey kære læsere <3
Drager denne gang tilbage til Savant verdenen, med en ny hovedperson i centrum. Denne gang er det Phoenix der får den velfortjente opmærksomhed.
Forfatter: Joss Stirling
Org. titel: Stealing Pheonix
Serie: Benedicts #2
Forlag: Høst & Søn
Udgivet: 2013
Antal sider: 280
Hele livet har Phoenix fantaseret om at finde sin soulfinder og slippe væk fra sit usle liv som tyv. Hun ejes nemlig af Fællesskabet - en gruppe engelske savanter, der bruger deres overnaturlige evner i det ondes tjeneste. Da Phoenix bliver beordret til at stjæle fra en amerikansk udvekslingsstuderende, går hendes planer imidlertid bogstaveligt talt op i røg. For ikke alene viser offeret sig at være Yves Benedict - en savant, hvis særlige evne er at kontrollere ild - han er også hendes soulfinder. Men Phoenix' sind bliver kontrolleret af den farlige og dybt kriminelle leder af Fællesskabet, og han ser straks soulfinder-forbindelsen mellem de to som midlet til at få ram på den mægtige Benedict-klan. Han ved, at Phoenix ikke kan modsætte sig hans vilje og beordrer hende til at forråde Yves. Men hvordan forråder man sin soulfinder?
Efterfølgeren til 'Finding Sky' er for mig en skøn en af slagsen. Ikke mindst fordi man kommer ind i en verden man i forvejen kender, men på en anden måde end i den første. Til trods for at det er anden bog i en serie, så følger man til gengæld en helt ny person - nemlig som titlen indikere, Phoenix. Eller som de så fint kalder hende, Phee.
Phoenix er for mig en karakter der gør hvad hun kan for netop at overleve i Fællesskabet. Hun er selvstændig, viljestærk og man får en god fornemmelse af hvad det er for et liv hun lever, hendes opvækst og det der ligesom har skabt netop hende som person ift. hendes opvækst.
Kunne ikke andet end at blive glad over at blive genforenet med hele Benedict familien, ifm. at Yves Benedict er Phoenix's soulfinder, og man derved får forbindelsen til den første bog. Ikke mindst det at vi møder Sky og Zed, der giver en skøn gensyns glæde og ikke mindst bringer hele familien med sig og en god portion humor.
Mest af alt kunne jeg ikke andet end holde af forholdet mellem Phoenix og Yves. De er det sødeste par ever. Den selvstændige Phoenix, der finder sin soulfinder i den nørdede og følsomme Yves - uden at det bliver for sukkersødt. Samtidig får man også et bedre indblik i Benedict brødrenes evner, der kommer mere i spil ift. historiens udvikling.
Jeg kan ikke andet end elske selve historien, og den måde plottet er skruet rigtig godt sammen. Ikke mindst det at fortællingen foregår i London op til OL 2012, hvor Joss Stirling formår at beskrive omgivelserne omkring det område hvor OL skal foregå i 2012. Samtidig formår forfatteren at beskrive alt omkring Fællesskabet, dets opbyggelse og hvordan det hele foregår, hvilket for mig gør det så dejligt troværdigt.
Man får en fornemmelse af at blive revet med ind i en fortælling med både mystik, action, spænding og kærlighed. Man ved aldrig helt hvor historien bærer hen, hvilket i dette tilfælde er på den gode måde. Jeg fik en fornemmelse af at forfatteren formåede at rive mig med på et eventyr, hvor jeg bare måtte vide hvad der kom til at ske.
Min vurdering af historien bliver en ren 5 ud af 5 stjerner.
Kunne ikke andet end at elske historien, så hvis du kunne li' 'Finding Sky', så vil du også elske den her.
XOXO - Rina <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar