Hey kære læsere <3
Det føles nogle gange som en evighed mellem at jeg får læst andet end fantasy, men denne gang fik jeg læst en YA af en dansk forfatter - omhandlende vold i et forhold.
Forfatter: Kit A. Rasmussen
Serie: -
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2017
Antal sider: 280
Til trods for en hård opvækst og lidt af et rygte som en bad boy har Nick nogenlunde styr på livet: Arbejde på værkstedet, byture med vennerne, ikke for meget hash, løs aftale med Emma om sex. Så møder han Isabelle. Hun er alt for god til ham, det kan han se med det samme. For smuk, for rig, for intelligent - for god til at være sand. Alligevel kaster han sig ud i kampen for at vinde hende. Mod alle odds lykkes det. Men hvad er prisen?
Må ærligt indrømme at jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente, inden jeg gik i gang med bogen. Da jeg læste bagsiden, blev jeg draget til at ville læse den - selvom jeg ikke havde hørt om bogen før. Men den var bestemt ikke en skuffelse, og gjorde det kun bedre at historien var lige til at gå til.
Sproget var lige så vel lige til at gå til og dejligt behageligt, så alle kan være med - samtidig med at kapitlerne ikke var ret lange. Der var intet der blev pakket ind, og man fik et klart billede af hvem der var hvem, og hvem der tilhørte hvilken del af samfundet.
Kunne ikke andet end holde af hovedpersonen Nick, der ville have mere i livet end hvad han var blevet budt, til trods for at han har sine problemer at kæmpe med - deriblandt forholdet til sin mor og senere hen forholdet til Isabelle, der ikke går helt som forventet, men de bliver sammen til trods for bump på vejen. Forholdet til vennerne og chefen bliver også portrætteret på bedste vis, lige så vel som det faktum at der ikke er nogen slinger i valsen ift. at Lasse er sammen med Rudi. For hvem skulle Lasse ellers være sammen med?
'Til døden os skiller' tager et emne op der er ret tabu belagt, kastet ind i en ungdoms fortælling og med et twist, som jeg ikke havde set komme. Ja, titlen siger en del, samtidig med at starten på fortællingen giver en god fornemmelse af hvor resten af historien bærer hen, men alligevel formåede jeg at blive overrasket.
Overraskelses momentet består i at man tror man ved alting, mens ens fordomme på godt og ondt bliver vendt på hovedet. Man tror man har gennemskuet det, men det har man så ikke helt alligevel.
En skøn fortælling, der er henvendt til de unge, men kan læses i alle aldre. Det var for mig en fortælling der ikke var til at lægge fra sig, og havde lyst til at blive ved med at læse.
Giver den alt i alt 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina <3

Ingen kommentarer:
Send en kommentar