'Maskerne falder' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #13 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så kom vi til den sidste bog i serien, og afslutningen på 'The Vampire Diaries'-serien af L. J. Smith.

Titel: Maskerne falder

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #13

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2019

Antal sider: 318

Stefan er blevet hævnet.

Damon forsøger desperat at redde Elena som ligger for døden på grund af deres aftale med Vogterne.

Elena kæmper for at forhindre de ødelæggelser som startede med Stefan og Damons besættelse af hende.

'Maskerne falder' er officielt den sidste bog i 'The Vampire Diaries'-serien og slutningen på en serie jeg lidt har både et okay- og strengt forhold til.
Men ikke desto mindre kunne jeg have sparet mig selv for den her bog. Selvom jeg mildest talt var opsat på at se hvordan det hele endte, ville det ikke have gjort mig noget at bog nr. 12 havde været slutningen på det hele og Elena der gik bort. Det ville have givet en dramatisk effekt og for at se hvordan reaktionen ville have været hos vennerne. Men nej. Elena skulle absolut have muligheden for at komme helt tilbage til hvor det hele startede og samtidig formå at omgøre alting.
Hvorfor? Hvorfor var det overhovedet nødvendigt?

Bogen startede lige så fint hvor det sluttede i 'Tavsheden', med vennerne der vender tilbage til Dalcrest for at sige et muligt farvel til Elena. Men der hvor vi så møder hende, møder hun til gengæld den vogter der afgjorde at Damon havde fejlet og hun nu skulle dø.
Det gode ved den scene er dog, at til trods for at vogteren forsøger at gå hende til at gå imod lyset, siger Elena hende imod og får samtidig chancen for at gøre det hele om - såvel som den viden om at alt hvad der er sket i de forgangne 12 bøger er hendes skyld. Well, Elena. Du kunne ikke andet end at gøre alting om, vel?

Det gode ved bogen er, at Elena gennemgår alt hvad der skete i den første bog, med den viden hun har fået efter at have gennemlevet det liv hun har. Hun ser sig selv som hun var og kunne derfor undgå de fejl hun lavede - selvom hun alligevel formår at kløjs i sin kærlighed til de to Salvatore brødre.
Elena formåede at vokse med opgaven og på en give sig selv og sine venner en ny chance for en bedre fremtid - selvom det tog hende lidt tid at finde frem til hvordan hun skulle formå at undgå de fremtidige begivenheder. Og det at hendes venner bemærker et skift i den Elena de kendte på det tidspunkt.
Det var rart at se Damon og Stefan slutte fred og give hinanden en ny chance, samtidig med at de undgik al den vrede og frustration de gennemgik i de andre bøger. Dog er det synd at den udvikling Damon gennemgik, endte med at gå fortabt, idet jeg nød at se ham gå fra den krigeriske Damon til en der har hjerte og sjæl gemt i sig.

Bogen giver mig lidt en blandet fornemmelse, for jeg vil så gerne kunne li' den. Jeg har skam nydt serien undervejs, til trods for de underlige, skøre og mærkværdige ting der er sket. Men ligefrem at 'slette' alt og omgøre det hele, blot for at de kan få en lykkelig slutning? Og så efter den tjeneste de himmelske vogtere gjorde for dem i slutningen af 'Midnat'?
Jeg kan for intet i verden se hvorfor det er forfatteren havde grund til at omgøre ALT hvad der var sket i de forgangne bøger, når de i forvejen havde gjort det én gang.
Det virkede på mig som både overflødigt og unødvendigt, idet det virkede en smule dovent at alt hvad der er sket lige så godt kunne være undgået fra starten af, hvis Elena ikke var faldet for hverken Stefan eller Damon.

Det eneste gode ved den slutning er dog at Elena og Damon endelig fik deres Happy Ending - specielt hvis man er Delena-fan. Såvel som at Matt, Bonnie og Meredith også får et godt og lykkeligt liv, med bedre vilkår i livet end med alt hvad der var sket i de tidligere bøger.
Men hvad mon der skete med Stefan? Hvor er han henne i verden? Og har Damon og Stefan stadig et godt forhold til hinanden, efter Elena fik dem forenet? Og det at vogterne gav Elena et helt nyt liv, efter hendes opgave lykkedes, uden at give hende muligheden for at huske noget af det, er lidt et mysterie. En ting er at hun huske den tidslinje, det lykkedes hende at undgå er én ting. Men at hun nu skal til at finde frem til hendes nye liv, uden at huske hvem eller hvor hun er nu? Virkelig? Jøsses.

Alt i alt får bogen 2,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Tavsheden' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #12 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Tavsheden

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #12

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2016

Antal sider: 335

Stefan lever ikke mere.

Elena kæmper med sorgen over at have mistet ham uden at få sagt farvel.

Damon er stadig ved hendes side, men forfølges nådesløst af morderiske mutanter...

OMG! Ved ikke hvorfor, men selvom jeg har haft mine tvivlende tanker omkring serien undervejs, så vinder den sidste lille trilogi mit hjerte på en anden måde. Som om forfatteren formår at gøre den her linje af begivenheder en smule bedre end tidligere.

En ting er at Stefan er død og borte, hvilket selvfølgelig påvirkede Elena. Nød at se hvordan Elena på en måde samlede sig omkring det at Stefan ikke var der længere, savnet til ham og hvordan hun undervejs ikke helt kunne finde sig til rette med Damon - selvom hun elsker ham, og han hende, kunne hun alligevel ikke tillade sig at finde sammen med ham.
Jeg nød bestemt at se Elena kæmpe med sorgen idet hun mistede en hun elskede, både ift. at hun var helt nede at skrabe bunden, det at hun kom ind i kampen om at finde Jack og hævne Stefans død, samt videre til at affinde sig med at livet gik videre på en eller anden måde.

Damon fik endda en smule mere plads i den her bog. Specielt sammen med Elena, hvilket var rart at se. Samtidig var der ikke hele tiden tanken om at Elena var på nippet til at være Stefan utro - selvom de begge følte de skuffede ham på et eller andet plan.

En anden ting er Meredith, der ender som vampyr. Ikke ligefrem den traditionelle slags, men som en menneskeskabt en. Det var for mig spændende at se hendes kamp med at finde ud af hvad at de drømme hun havde i forrige bog, ikke blot var drømme - men ligefrem virkelighed, og hun derved skulle forholde sig til sit liv på en helt anden måde. Specielt ift. det hun er opvokset til at blive.
Glæder mig bestemt til at finde ud af hvordan hun takler sin situation videre hen, for hun er næppe okay med at forblive det hun er opdraget til at hade.

Det var bestemt en fornøjelse at se den lille gruppe af venner kæmpe om at finde frem til Jack, og finde en måde at gøre det af med ham.
Ligeså vel er jeg glad for at se Matt, der har fundet den sødeste pige at vil dele sit liv med. Han har været igennem en hel del i de forgangne bøger, så han fortjener helt klart at være lykkelig. Ikke mindst at have fundet en badass kvinde, der ikke lader sig slå helt ud af den verden Matt befinder sig i - men i stedet går all-in for at hjælpe dem.

Afslutningen på den her bog er på flere måder både smuk, skøn og lidt af en cliffhanger. Lige hvad en hver TVD fan har brug for.
En ting er at Stefan er væk for altid, men at Bonnie har fundet sin lykke i Zander gav mig et smil på læben. Gruppen har generelt været grueligt meget igennem, så den smule lykke de formår at finde undervejs, er i mine øjne velfortjent og et skønt afbræk fra alt det kaos de efterhånden har formået at kæmpe sig videre fra.
Lige som man håber på at Elena og Damon får chancen for at være sammen? Så kommer de Himmelske Vogtere og ødelægger det hele. De efterlader en med en cliffhanger.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Den usynlige' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #11 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Den usynlige

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2014

Antal sider: 328

Elena og Stefan møder i Dalcrest en fjende som er anderledes og farligere end nogen de indtil nu har været ude for, netop som de tror at de endelig kan begynde på det liv de har drømt om.

Damon jages i Europa fra land til land af mystiske vampyrers om kan færdes frit i solen og tilsyneladende er usårlige.

Før jeg gik i gang med bogen, havde jeg ikke de store forventninger, idet den forrige bog havde en okay fin afrunding og ikke ligefrem lagde op til mere. Men kunne ikke andet end dy mig for at ville læse videre og se hvad gruppen ellers er ude på.
Ikke desto mindre blev jeg som læse kastet 4 års tid længere frem i tiden, da Elena og co. har formet et liv efter college, med alt hvad det indebærer, såvel som det at de er ved at have gjort en ende på de oprindelige vampyrer, og tror de kan leve lykkeligt til deres dages ende.

Men, men, men. Det er ret fedt at de ikke helt er så sikre som de gå og tror. Såvel at de render rundt som høns uden hoved, for at finde ud af hvem det er der leger 'marionet'-dukker med dem. Det at der er én oprindelig vampyr, de hverken har formået at finde eller kan finde, og dermed dræbt, gør at det er spændende og jeg som læser spændt fulgte med i om de nu formåede at finde frem til den her vampyr.

Ikke mindst at vampyren på intet tidspunkt, før hen af mod slutningen, viste sit ansigt. Udover den del at alle andre blev brugt som marionet dukker for ham. Det var en ting, som jeg tænker er ret veludført fra forfatterens side. Man vidste ikke helt hvilket ansigt vampyren havde, hvem han var eller hvor han var. Han kunne være hvem som helst. Hvor som helst.

Dog følte jeg lidt at forfatteren på en måde satte Bonnie ind på et sidespor, ved at sende hende til en anden by, for at lære flere hekse tricks og kunster. Det er fedt nok for sig selv, idet Bonnie kan lære noget fra det. Men det føltes mere som om forfatteren ellers ikke helt vidste hvad hun skulle gøre med hende.
Til trods for at vi indimellem fik glimt af Bonnie i det nye element, var det lidt som om forfatteren gled let og elegant hen over Bonnie og hendes oplevelser. Jeg ville ønske at vi havde fået et bedre indblik i det Bonnie lærte, samt hvordan hun lærte de forskellige ting. Ikke blot små glimt af at hun nu havde lært en god del, som resten af gruppen nu kunne gøre brug af.

Noget andet er at det var rart der kom helt nye elementer til ift. de mystiske personer, der jagter Damon og Katherina i Europa. Noget der giver den sidste del af serien en ekstra kant, ift. at de ikke kan vide sig sikre hvorend de befinder sig.
Såvel som Meredith der har nogle ret forunderlige drømme, der på en og samme tid virker virkelige, men alligevel ikke helt. Dette er klart til jeg glæder mig til at se hvor det fører hen ad.

Såvel som hele afslutningen i sig selv med at en person, som jeg troede var en af de gode og som de havde stolet fuldt og fast på - for at personen gav dem noget af en overraskelse. Jeg havde på intet tidspunkt undervejs overvejet at der var noget specielt eller anderledes ved Jack, der var en del af gruppen og en del af at ville af med de Oprindelige. Så lige som de tror de endnu en gang har ro på og kan leve deres liv som de ønsker, gør han det utænkelige.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Den magiske sten' af Sissel Moody // Forbandelsen over Laitana #1 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Klippe.
Alle meninger er dog mine egne.

Titel: Den magiske sten 

Forfatter: Sissel Moody 

Serie: Forbandelsen over Laitana #1 

Forlag: Forlaget Klippe 

Udgivet: 2019 

Antal sider: 511

Tror du på magi? 

Tror du på, at der er et andet sted, du er bestemt til at være en del af? Tror du, at det kun hører til i dine drømme og tanker? Hvad nu hvis den verden findes?Hvad nu hvis magien blot venter på dig?Hvad nu hvis du bare skal tro på det? Jeg, Linea, tror på, at magien findes.  Underlige drømme. Feen foran mit vindue. Det lysende brev. Det var bare de første virkelige tegn. Da Lurany dukkede op på mit værelse og fortalte om Laitana og forbandelsen, der lå over landet, vidste jeg det. Det var meningen, at jeg skulle følge med ham. Jeg hørte til et andet sted, og stedet var magisk.

Den Magiske Sten er første bind i trilogien Forbandelsen over Laitana.

Sissel Moody har formået at skabe en skøn fortælling om Linea, der bliver mobbet i skolen, ikke har det helt store selvværd og samtidig stadig tror på magi og har gjort det hele sit liv. Så da Lurany kommer og tager hende med til Laitana, er hun ikke i tvivl om at hun skal tage med.
Jeg nød bestemt at tage med Linea på eventyr til et helt nyt sted, lære Laitana at kende og se hvad dette nye sted havde at byde på - til trods for at det tager lidt tid før historien kommer ordentlig i gang.

Ikke mindst det at det overordnet set er en kamp mellem det gode og det onde, som egentlig er bogens fremdrift. Jeg nød den mission Linea blev sat på, sammen med en gruppe af de karakterer vi møder i Laitana og de eventyr de alle drager ud på for at finde stenen.

Elsker især det at Laitana bliver så fint beskrevet undervejs, idet man bliver introduceret til de forskellige områder de kommer hen og det at der er et kort forrest i bogen - den brugte jeg en del, for at kunne følge med i hvor vi var henne undervejs. Ikke mindst det at man bliver introduceret til forskellige væsner/fabeldyr, som vi bevæger os rundt i den her nye verden. Hvert væsen har endda hver sin funktion/opgave, såvel som værende en del af et system i Laitana.

En ting jeg dog havde lidt problemer med, var at Linea blev beskrevet som værende 17 år og gik i gymnasiet - men for mig virkede hun ikke helt som værende 17 år personlighedsmæssigt. Hun virkede som værende yngre, lidt mere barnlig og en der velsagtens kunne have været folkeskole elev, uden det egentlig havde gjort noget ift. handlingen fremadrettet og alt hvad der skete i Laitana.
Hun ender endda med at spoile 'the element of surprise', som de i den grad havde til deres fordel, da de møder den der havde lagt forbandelsen. Her kunne jeg godt mærke at jeg evt. er en smule uden for målgruppen, da jeg lidt bandede Linea langt væk over hendes 'nu skal jeg gi' dig, skal jeg' og ødelægger det moment de havde kørende med hvem der havde overtaget.

Men på en og samme tid nød jeg dog at se Linea gå fra at være en ensom og usikker pige som jeg kan nikke genkendende til da jeg selv har kæmpede med ensomhed og dårligt selvværd/selvtillid, det at have det svært med sig selv, sin krop og det at agere sammen med andre, til at udvikle sig til ar have en større selvtillid og bedre selvværd i hendes rejse gennem Laitana og de venskaber hun udvikler undervejs. Så fedt at se hende hvile mere i sig selv i slutningen, finde et nyt syn på sig selv og sin krop, idet hun er en smule buttet og har en uregerlig hårmanke.

Sproget var dejligt letlæseligt, og passer godt til selve målgruppen, som værende fra 12 år og opefter. Dog havde jeg en fornemmelse af at handlingen var mere et 'tell, don't show', frem for 'show, don't tell'. Her kunne jeg have ønsket at der var blevet fokuseret på at gøre det omvendt. Også selvom jeg på forhånd vidste at Sissel havde startet med at skrive historien i en alder af 14 år (you go, girl), ville det have været rart hvis der havde været fokus på den del i redigeringen.

Og scenen hvor Linea første gang møder Lurany ansigt til ansigt, følte jeg lidt at der var en omgang 'info-dumping', idet Lurany straks giver hende en masse informationer uden afbrydelser og det at Linea ikke helt får mulighed for at forholde sig til hvad det er han fortæller hende, før de nærmest er på vej til Laitana. Hun tager der ret så roligt, selvom det er mange ting på én gang - selvom hun tror på magien.

Til trods for det, kunne jeg ikke andet end holde af de små twist og overraskelser man fik undervejs. Der var vitterligt øjeblikke hvor jeg måtte stoppe op og tænke over de forskellige informationer man fik serveret og de små ting/handlinger der blev beskrevet undervejs. De fik mig til at undre mig over visse ting og lade mig drive videre til at finde ud af hvad der ville ske.
Nød at lære de forskellige karakterer at kende, venskaberne der blev opbygget og hele afslutningen med kampen der var blevet bygget op til igennem hele bogen (til trods for Lineas lille outburst). Og ikke mindst det at slutningen på bogen lægger op til at vi kan forvente mere, såvel at det hele ikke 'bare' afsluttes på en enkel bog.

Og kan vi lige her på falderebet tage et øjeblik og beundre forsiden? For hold nu op, hvor kan jeg ikke andet end holde af den forside. Den er for mig så fint dragende for en fantasy fortælling, der har noget at sige. Så flot, smuk og lige som den skal være. Perfekt, siger jeg bare. Perfekt.

Alt i alt giver jeg bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Den blå portal' af Linette Harpsøe // Skæbneløs #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er en bog, jeg har lyttet til på lydbog via eReolen.

Titel: Den blå portal 

Forfatter: Linette Harpsøe

Serie: Skæbneløs #2

Forlag: Dreamlitt 

Udgivet: 2019

Antal sider: 288

Enden er nær. Snart vil døden indtage jeres elskede verden, og balancen mellem de to dimensioner vil for evigt være knust.

En grusom og nådesløs smitte hærger blandt Arkis folk og efterlader ofrene som levende døde. Sirika er overbevist om, at balancen i Den Hinsides Verden er blevet forstyrret, og de eneste, som kan hjælpe med at genoprette den, er de formskiftende theanere. Sammen drager Arki og Sirika sydpå. Desværre når de ikke langt, før en shaman kaster sin forbandelse på Arki, og de må fortsætte hver for sig. Madiga plages af et blåt lys. Det trækker i hende og kommer ofte nærmere, men aldrig så tæt på, at hun kan undersøge, hvad det er. Da hun får titlen som Nationens Forkynder, beder Kongens Garde hende forkynde den unge mand Odan som Nationens kommende konge. Men smitten har allerede et godt tag i ham, og under ceremonien modtager Madiga ilde varsler om Odans og landets fremtid. Sammen med Bjarko og dragen Ra må Madiga rejse ud for at finde sandheden om Odans fortid. Ingen ved dog, at det blå lys og smitten blot er begyndelsen på den altoverskyggende ondskab, som er på vej. Den blå portal er andet bind i serien Skæbneløs.

Wow, wow, wow.
Linette Harpsøe har formået at gøre det igen og skabe en fortsættelse der vil noget. Selvom jeg i forvejen syntes at den første bog, 'Forfædrenes talisman', havde en god afrunding i sig selv og som sådan ikke lagde op til en 2'er, har Linette alligevel formået at give den en efterfølger.

En smitte har indtaget Etyral, og vil ingen ende tage. Om det så er Nationens befolkning, eller Echoerne. Alle lider, og endnu en gang forbindes Madiga og Arkis skæbner, idet de må finde ud af hvad der foregår og finde en ende på det.
Linette formår endnu en gang at give læseren noget af et eventyr, om man end følger Madiga og hendes drage, Ra. Eller om om man følger Arki og hendes vogter Sirika. Begge ender de ude i at måtte foretage svære valg undervejs og de ender begge i situationer, hvor de måtte give afkald på noget stort.

Jeg elsker den måde kapitlerne skiftevis følger Madiga og Arki, samtidig med at vi følger handlingsforløbet fra to vinkler. På den måde ser vi hele situationen på flere måder, end hvis vi kun fulgte én af dem. På en måde får vi mere at vide om landet Etyral end tidligere, hvilket er fedt. Samtidig lærer vi flere folkefærd at kende, samt kommer dybere ned i dem vi lærte at kende i forrige bog.

Madiga og Arki er begge to nogle stærke kvinder med ben i næsen. De vil begge deres folk det bedste, selvom ikke alle omkring dem er enige med dem eller kan se det fra deres side.
Selv Sirika er en stærk karakter, der vil gøre alt for Arki - selvom hun ikke er enig i hendes valg undervejs, mens kærligheden imellem dem er skøn og ægte. Elsker deres forhold og den forbindelse de har til hinanden. Sirika har klart en blød side nedenunder, og ville elske at se den side af hende, samt lære hendes fortid mere at kende.

Forsiden denne gang er i samme stil som sin forgænger, men har sit eget præg ift. den historie som den omslutter. Den giver et godt indtryk af en fed fantasy fortælling.

'Den blå portal' var bestemt en bog jeg nød at lytte til, og kunne ikke andet end have lysten til at lytte videre. Mest fordi jeg havde trangen til at vide hvad der ville ske, hvad smitten var og hvordan Madiga og Arki fandt frem til kilden. Der var masser af spænding, mysterier og karakterer der alle står klart for mig som læser. Beskrivelserne af universet, handlingen og alt omkring smitten, fungerer på bedste vis. Man kommer en tand dybere ned i alt, end hvad man gjorde i den første bog.

Dette er klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, idet Linette Harpsøe har noget at byde på.

Alt i alt giver jeg bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3

'Hermelinen' af Lene Kaaberbøl // Katriona #2 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Det her var en genlæsning af anden bog i serien om Katriona, af Lene Kaaberbøl.

Titel: Hermelinen

Forfatter: Lene Kaaberbøl

Serie: Katriona #2

Forlag: De sorte drager

Udgivet: 2004

Antal sider: 260

Kat sad musestille og bed sig i læben. Rid videre, tænkte hun så heftigt, som hun kunne. Her er slet ikke nogen. Men rytteren rettede sig op og så lige ind i krattet, lige på Kat. 

"Nå, sådan..." Stemmen var hvislende og lav. Han havde ikke noget ansigt, kun en maske. En hermelinmaske, der skinnede bleghvidt i morgenskumringen...

Da Kat begynder på sølvrytterskolen i Breda by, har hun hovedet fuldt af drømme. Men ingenting er helt, som hun troede, det ville være. Hun har fjender her. Der er dem, der mener, at "bjergbønder" som Kat ikke har noget at gøre på skolen. Og så er der Hermelinen. Den dødsensfarlige Hermelin, som Kat allerede ved alt for meget om.

Wow, hvor var det dejligt at vende tilbage til Katriona og hendes verden.  Ikke mindst fordi det var så længe siden jeg har læst serien, fra da jeg var i de tidlige teenage år og til nu. Jeg vidste godt hvad der ville ske, men havde på en eller anden måde gravet det godt ned, så det var som at læse den på ny - fra en voksens perspektiv.

Men jeg nød helt klart handlingen, med Katriona der starter på Akademiet for at blive sølvrytter. Men det er ikke nemt med alle de nye ting hun skal forholde sig til, undervisningen, samt at få venner. De gør det heller ikke ligefrem nemt for hende.
Lige så vel som de mysterier og hemmeligheder hun render ind og, og for den sags skyld ikke burde kende til. Samt ender i midten af de ting, hun forsøger at holde sig fra.

Alt omkring universet, karaktererne og omgivelserne står klart frem for mig, så jeg ikke er i tvivl om hvor vi er eller hvad der sker. Til trods for at bogen er til et yngre publikum end mig, så formår Lene Kaaberbøl at gøre historien god og spændende. Små detaljer, omkring de ting Katriona gennemgår og finder frem til, de venskaber hun finder og alt, er for mig en skøn oplevelse.

Selv det at Katriona nu for alvor er på egen hånd, giver et godt indblik i det at gå fra at være barn over til at blive voksen, og stå på egne ben. Det at kunne nikke genkendende til de følelser hun gennemgår.

Selve Breda by bliver så fint beskrevet, igennem Katriona øjne. Strukturen, gaderne, opbygningen af byens hierarki og befolkningen der bor der. Såvel som Katriona gang Akademiet og undervisningen.

Nyder endda sproget, idet Lene Kaaberbøl formår at gøre det passende til selve målgruppen og giver handlingen den spænding der er brug for. Den er dejlig letlæselig, lige til at gå til og tilpas spændende.

Alt i alt får den 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3 

'Skæbnetimen' af L. J. Smith // The Vampire Diaries #10 // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Titel: Skæbnetimen

Forfatter: L. J. Smith

Serie: The Vampire Diaries #10

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2013

Antal sider: 433

Elena finder sin bestemmelse og opdager en fortid hun aldrig har forestillet sig…

Damon vælger at genoptage sit gamle liv. Det gør vogterne fra Mørkets Dimension opmærksomme på ham, og de kender ikke til at vise nåde…

Stefan ser omsider håb for den fremtid han har drømt om så længe, men den hævngerrige Klaus står i vejen…

Jeg ved ærlig talt ikke hvad der er med den her serie, men jeg kan ikke andet end følge med og læse videre - for må bare vide hvad der sker. 

Det er ikke fordi der sker SÅ mange spændende ting i bogen, men visse ting kunne de sagtens have udeladt, da det nogle gange virkede som fyld. De bruger umådelig lang tid på at lede efter de vampyrer der spredtes for alle vinde i forrige bog, som de sagtens kunne have gjort kortere.

Ift. Meredith og hendes familie fortid, lod hun en væsentlig del af hendes opvækst gå næsen forbi. Da hendes længe savnede bror dukker op i skyggen af Klaus, som en karakter jeg nød at møde og endelig fik sat et ansigt på, havde hun ingen problemer med at tro på hans ord. Det irriterede mig, at hun lader sin sentimentalitet og savn overmande hende, og fuldstændig glemme alt hvad hendes forældre havde lært hende.

En ting jeg godt kunne li' var de detaljer omkring Elena barndom, hendes opvækst og forældrenes fortid - detaljer man ikke tidligere har fået og forbindelser jeg ikke havde set komme. Skønt, at forfatteren trækker nogle tråde til andre dele, der giver fortællingen et ekstra pift.
Samt at hun omfavner sin skæbne ift. at være vogter.

Også det at man ser Klaus og Katherine på nye måder, selvom jeg dog var træt af Damon.

Damon der ellers var vendt til den okay gode side, havde virkelig svært ved at takle Elena afvisning og gik ret meget amok - en tand for meget ifølge mig. Som om den udvikling han har været igennem de forrige 9 bøger, er spildt. Som om han ikke kan være et sted midt imellem, men skal gå fra at være den gode Damon til at være den onde.

Men ellers nød jeg at lytte til bogen, nød at høre om de trivielle og daglige situationer, og sammenholdet omkring den situation der omhandlede Klaus. Slutningen nød jeg bestemt, selvom sproget ikke altid var det bedste.

Alt i alt giver jeg bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina <3