'Sirenen' af Kiera Cass // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Sirenen

Forfatter: Kiera Cass

Serie: -

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2017

Antal sider: 384

Kahlen er sirene, og hendes pligt er at lokke mennesker i døden med sin sang. Hun har allerede tjent Havet i firs år, men om tyve år får hun livet tilbage.

Reglerne er simple: Vær tavs i selskab med mennesker! Syng når tiden er inde! Afslør aldrig Havets hemmelighed!

Da Kahlen møder Akinli, bliver reglerne dog meget sværere at overholde, end hun havde forestillet sig.

Må være ærlig og sige at jeg i forvejen har læst, og knuselsket, 'Selection'-serien af selvsamme forfatter, og kunne i den forbindelse ikke dy mig for også at ville give mig i kast med den her.

Denne bog gave dog ikke de helt samme fornemmelser, som da jeg læste førnævnte serie.

Heldigvis er 'Sirenen' helt sin egen og underholden på en anden måde - ift. både historie, karakterer og hele setup'et. Jeg nød at følge Kahlen, hendes søstre og den spirende kærligheds historie, der gjorde at Kahlen fik et andet syn på det liv hun levede.

'Sirenen' er bestemt en sød, finurlig kærligheds historien, hvor vi følger Kahlen der pligtopfyldende gør hvad Havet be'r hende om, samtidig med man følger hendes skyldfølelse ift. at have taget så mange menneskeliv igennem tiden som sirene.

Fik endda et smil på læben, idet man ser Kahlens hobby ift. at lave små scrapbøger med billeder/info om alle de personer, der har været med i de forlis hun og søstrene har været skyld i. Det var både interessant, men måske også en smule foruroligende?

Jeg nød at følge Kahlen, ift. kvaler omkring livet som sirene og det at tage andres liv, kærligheden til Akinli og de udfordringer hun møder og afstanden til ham, forholdet til hendes søstre og til Havet, der er som en mor for hende.

Jeg kunne dog godt have brugt at Havet havde været lidt mere konsekvent ift. Kahlen, da hun endelig vender tilbage fra sin lille udflugt med Akinli og havde gjort både Havet og sine søstre bekymrede - for slet ikke at nævne de regler hun havde overtrådt.

Vi havde indtil da fået fortalt historier omkring hvad der var sket med andre sirener, der havde brudt sig med Havets regler og deres skæbne, men Kahlen får ikke den samme straf - nærmere en formildende version, da Havet ikke kan få sig selv til at gøre det af med Kahlen. 

Personligt kunne jeg godt have brugt at forfatteren havde givet sine formanende ord mening, ift. historierne omkring de forhenværende sireners skæbner.

Det jeg godt kunne li' var forholdet mellem søstrene, deres fællesskab og den måde de holder sammen på. De er forskellige på en god måde, har hver deres hobby og livsstil, samtidig med at de supplerer hinanden. Selvom jeg dog godt kunne have brugt lidt mere info omkring deres forskellige baggrund og hvorfor Havet netop har valgt dem - udover vi kun får at vide de ikke rigtig ville tale om deres tid, før de blev sirener.

Også det at de igennem deres tid som sirener, formår at opleve så mange steder, byer, lande og får en chance for at opleve nye kulturer med jævne mellemrum.

En anden ting, var det specielle i at forfatteren formåede at personificere Havet, så det var en karakter for sig selv. Både ift. hvem hun var, hvorfor hun har brug for sirenerne, den måde man fornemmede hendes humør ift. enten bølger, vinden eller rystelserne i jorden.

Jeg nød Kiera Cass skrivestil, der er dejlig let, flydende på en ungdommelig måde og jeg flød let igennem historien, sammen med karaktererne - selvom de sidste par sider lidt virkede forhastede og historien blot skulle afsluttes, hvoraf resten af historien havde fået tid nok til at udfolde sig.

Kærligheds delen mellem Kahlen og Akinli virkede både sød, let og en kontakt som Kahlen helt bestemt havde brug for - men samtidig virkede det også en smule forhastet. Specielt ift. starten af deres relation, mens slutningen virkede lidt akavet, hvor forfatteren blot skulle gøre et eller andet.

Alt i alt får 'Sirenen' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.