'Sprækker' af Emilie Querling // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. 

Meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sprækker 

Forfatter: Emilie Querling 

Serie: - 

Forlag: Valeta 

Udgivet: 2020 

Antal sider: 484

Ida vil bare gerne være almindelig. Men når man har violette øjne, og folk er bange for, at man kan slå ihjel med dem, er det lidt svært. Gudskelov for de rette venner!

Da to nye drenge begynder på hendes gymnasium, bliver det startskuddet til det mest turbulente år i Idas liv. Den ene bliver hendes ven, den anden hendes fjende, og Ida står pludselig som den eneste, der kan genoprette balancen i de menneskelige dimensioner og redde sine venner og resten af verden fra sindssyge og undergang.

Alt i mens hun skal udvikle sine kræfter og gøre sig parat til den ultimative kamp mellem det gode og det onde, skal hun også tackle at være teenager og gå i gymnasiet med det, der dertil hører af forelskelse, fester, glæde og sorg. Ida er ved at blive voksen.

Emilie Querling har i denne spændende debutroman, skrevet en historie der var både fængende, tankevækkende og fyldt med både fantasy, teenage drama og med en hovedperson, der tør stå fast ved sig selv.

Ida er en ret så sej karakter, der er sig selv hele vejen igennem, står ved sine overbevisninger og tager ikke nogen form for pis fra andre - selv ikke overfor eller ift. dem hun holder af.

Men samtidig er hun en hovedperson der undervejs får sat sit syn på visse ting i et helt nyt perspektiv, hvor det er let at se forandringen hos hende, da jeg havde læst bogen færdig.

Der gik dog en rum tid førend vi rigtig kommer i gang med selve fantasy delen, mens der til gengæld er plads til vaskeægte teenagedrama, og vi kan lære karaktererne og omgivelserne at kende førend det kommer for godt i gang. Samtidig får vi indikeret at der er noget under opsejling undervejs. Mest af alt ift. 2 karakterer der igen og igen siger noget er galt, samtidig med visse hændelser karaktererne er ude for - såvel som hændelser der bliver introduceret via nyhederne.

Det giver et godt indblik i at noget er galt, og intet er som det skal være.

Starten virkede dog en smule rodet, og der blev i min optik introduceret lidt for mange karakterer på samme tid. Jeg havde det lidt som om forfatteren ville lidt for meget i starten, mens det heldigvis blev bedre undervejs.

Forfatteren formår at tage en med på noget af et eventyr. Både ift. vores verden hvor der sker de forunderlige ting, men samtidig til de forskellige dimensioner. De to dimensioner står meget klart for ens blik, idet forfatteren formår at beskrive dem så levende og forskelligheden imellem dem.

Udover det, så nød jeg bestemt at følge Idas tanker undervejs, ift. at alt måske ikke er så sort og hvidt som visse karakterer indikerer det til at være - en hvis Mikael deriblandt, der er ret så loyal overfor De Gyldne at det næsten er en tand for meget.

Ida tør stille spørgsmål ved de ting hun får forklaret og ved de ting hun ser og møder. Selvom visse personer ikke er enige i hendes observationer, er det fedt at ikke alt nødvendigvis er så sort og hvidt som det evt. bliver opstillet af visse personer.

En anden ting er dog at Ida, i min optik, havde lidt for nemt ved at kunne håndtere de evner hun får/har. Som om det er noget hun har kunnet hele livet, og ikke først lige opdaget. Mikael nævner at hun har disse evner og vupti, så kan hun dem - udover den éne enkelte evne der voldte problemer.

Samtidig virkede det ikke helt som om hun tog sin træning seriøst, for at blive klar til at udføre sin opgave. Ja, hun fik da trænet, men jeg kunne godt have brugt at Ida havde gjort lidt mere ud af det - såvel som Mikael der påpegede det.

Jeg elskede venskabet mellem Ida og Toby, der begge er ret nørdede omkring tegneserier og superhelt - hvilket gør dem ret søde og noget jeg ikke kan andet end holde af. Samtidig er Toby ret beskyttende overfor Ida, og agerer en rigtig god ven.

Forfatteren har formået at kreere en verden, hvor der er plads til mere end hvad vi som læsere får introduceret, uden at kaste alt for mange informationer omkring verdenerne indover - selv om der er et par ting jeg godt kunne have ønsket blev forklaret lidt mere eller en smule tidligere end det gjorde.

Den sidste del er nok mest henvendt til Mikael, der lidt kun gav informationer der ikke helt blev uddybet så meget som jeg gerne ville have haft.

Det var rart at forfatteren havde formået at indprente en kamp mellem det gode og det onde, med en dæmoner og bevingede væsner - uden at der egentlig var nogen religion ind over. Hun har skabt sit eget, men alligevel givet nogle af karaktererne navne fra kristendommen ift. engle.

Vil samtidig gerne lige advare om at en af karaktererne begår selvmord undervejs, uden nogen detaljer om hvordan - mest i tilfælde af det kan være en trigger for nogen.

Alt i alt får 'Sprækker' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.