Hey skønne læsere.
I fantasyserien om Clary Fray og Skyggejægerne, der bekæmper dæmoner, varulve og vampyrer, er dæmonen Lilith blevet tilintetgjort, og Jace befriet fra fangenskab. Men da Skyggejægerne kommer, finder de kun blod og glasskår. Ikke kun ham, Clary elsker, er forsvundet. Det samme er også ham, hun hader: hendes bror Sebastian, som er opsat på at tvinge Skyggejægerne i knæ. Jace kan dog ikke holde sig fra Clary. Da de mødes igen, opdager Clary til sin rædsel, at Lilith har besat Jace - han og Sebastian er nu bundet til hinanden, og Jace er blevet det ondes tjener. Klanen er fast besluttet på at ødelægge Sebastian, men man kan ikke skade den ene dreng uden at ødelægge den anden. Mens Alec, Magnus, Simon og Isabelle tyer til de nådesløse våbenproducerende Jernsøstre, spiller Clary et farligt spil helt alene. Prisen for at tabe det er ikke blot hendes eget liv, men også Jaces sjæl. Hun er parat til at gøre alt for Jace, men kan hun stadig stole på ham? Eller er han for alvor fortabt? Hvilken pris er for høj at betale selv for kærligheden?
Indtil videre har jeg nydt og endda elsket at læse serien, og tage ud på diverse eventyr med Clary, Jace, Simon og co. Men for filan, hvor har jeg det svært med netop denne bog, da en god del af handlingen virkede en smule overflødig og tempoet langsommeligt. Visse handlings tråde virkede endda som gentagelser fra tidligere, såvel som andre der blot trak ud - hvilket jeg godt kunne have undværet.
Handlingen i sig selv er okay en god del af tiden, i og med jeg nød problematikken med Jace og Sebastian. Hele ideen med Jace og Sebastian der er forbundet med hinanden gav en spænding i hvordan Clary og co. ville formå at redde ham fra situationen, såvel som hele Lilith situationen.
Det var rart at se de unge mennesker samarbejde om at løse situationen omkring Jace og Sebastian, selvom de højere magter har fokus på andre ting. Elskede at de ikke gav op, til trods for de overtrådte visse regler.
Clary irriterede mig ret så meget i den her bog, i og med hun endnu en gang tager nogle irrationelle beslutninger. Beslutninger der er baseret på hendes kærlighed for Jace, der på ingen måde er 100 % sig selv. Tro mig, jeg elsker deres forhold, deres kærlighed til hinanden - men helt ærligt Clary? Hvor langt er for langt at gå for dig?
Det blev ærlig talt for meget for mig, da det kom til det faktum at hun var villig til at lade alle andre dø, blot hun fik sin Jace tilbage.
En anden ting er at de forskellige synsvinkler blev en tand for meget, i og med vi følger så mange karakterer. Det gjorde det ret svært at komme helt ind under huden på dem, som jeg ville have ønsket vi gjorde, samtidig med vi følger kærligheden blomstre mellem visse karakterer - visse forhold klarede sig endda bedre end andre, mens nogle endda gav en chance hvor de ikke burde.
Det ville ikke have gjort noget hvis Cassandra Clare havde skruet ned på synsvinklerne og givet tid til rigtig at lade visse karakterer skinne mere igennem og fokuseret mere på at det essentielle i fortællingen.
Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar