'En fortælling om sangfugle og slanger' af Suzanne Collins // The Hunger Games #0 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: En fortælling om sangfugle og slanger
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: The Hunger Games
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2020
Antal sider: 540

Katniss Everdeen var langt fra den første, der deltog i Dødsspillet. Panems skræmmende tradition, hvor de årligt sender 24 tilfældigt udvalgte børn mellem 12 og 18 år ud på en drabelig kamp til døden, går mange år tilbage. "En fortælling om sangfugle og slanger" er historien om det 10. årlige Dødsspil, der udspillede sig 64 år før Katniss meldte sig frivilligt for at skåne sin lillesøster. Vend tilbage til "Hunger Games"-seriens spændende univers og det dystopiske Panem med dets undertrykte distrikter i Suzanne Collins medrivende nye fortælling, der vil overraske og glæde fans af bøgerne om Katniss.

Oh boy! Hvor mange forskellige blandede reaktioner den her bog end har fået, glædede jeg mig til at kaste mig over den og lære Coriolanus Snow at kende. Finde ud af hvad der er gået forud for den skrækindjagende præsident vi møder i den originale 'Hunger Games' trilogi - og må sige at vi fik et okay godt indblik i hans fortid som en af de første mentorer i de 10. dødspil.

Det var ret interessant at komme ind under huden på Coriolanus Snow, da man får en bedre forståelse for ham som person. Han er mere kompleks i hans tankegang end jeg havde regnet med, da en del af ham er drevet af hans ophav, ift. hans families position før krigen og hvor de er nu. Det at de er gået fra en høj position til en lav, med mangel på mad, penge og diverse fornødenheder.

Vi får også et indblik i hvordan tingenes tilstand er i Panem efter krigen, hvad de stadig kæmper med og hvordan selve dødsspillet har udviklet sig til hvad det er i Katniss' tid. At se hvordan det hele startede ud, se hvordan Coriolanus til trods for modstand mod spillet, deltager i selve udviklingen af det. Se hvordan en flok elever fra Akademiet kommer med ideer til selve spillet.

Samtidig nød jeg at se hans forhold til hans bedstemor, der er en særpræget ældre dame, men alligevel en der gav Mr. Snow et holdepunkt, såvel som til hans kusine Tigris, der er en skøn og unik person. Jeg nød at følge deres dynamik, da vi ser en blødere og mere følsom side af Coriolanus end man lige skulle tro om ham.

Det var også rart at se Coriolanus' venskaber, der opstår undervejs, ift. hans interageren med de andre mentorer, deres sonere og deres snakke omkring dødsspilet - specielt Sejanus, der bliver en mere fremtræden karakter som historien skrider frem. 

For slet ikke at glemme Lucy Gray.
Hun var en fornøjelse at læse om og jeg elskede at lære hende at kende. Hun er sprælsk, livlig og giver historien en del mere liv og håb for Coriolanus. Et håb som han ikke havde forventet, da hun er fra distrikt 12 - et distrikt med sonere, der selv i det 10. dødsspil ikke ansås for ret meget. Men damn, hvor kunne hun bringe noget frem hos en, så jeg nærmest glædede mig til når hun var der.

Det var bestemt en skøn læseoplevelse, som jeg ikke kan andet end elske. En ting er at få en fornemmelse af en tidligere version af dødsspillet, noget andet var at se Coriolanus' oplevelse af tiden inden spillet, såvel som af selve spillet og tiden derefter. Se hvad der foregik i hans hoved undervejs, og hvad der gjorde at han blev ansporet til at blive den person vi møder 64 år senere. Ret så interessant.

Noget andet var at der undervejs bliver nævnt nogle bekendte navne, om end blot efternavne, jeg som læser husker fra 'The Hunger Games' trilogien, hvilket var rart. Det giver en skøn association mellem denne bog og trilogien, udover selve bogens hovedperson.

Samtidig er der selve bogens titel 'En fortælling om sangfugle og slanger', der efter endt læsning giver ret god mening. Når man har læst bogen, finder man ud af hvordan det hænger sammen. Well done, Suzanne Collins - well done.

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina