Sider

lørdag den 14. august 2021

'Kvinden i buret' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kvinden i buret
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q #1
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2007
Antal sider: 379

En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne kaster sig over historien, og overskrifterne gætter på alt fra mord og selvmord til frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang, men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden. Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ´Sager under særlig bevågenhed´, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den, eller om de selv vil blive ofre for den.

Af en person der har læst meget få krimier i mit liv og det ikke er en af de primære genrer jeg læser, var jeg ret nervøs for at gå i gang med den her. Så det at jeg havde hørt godt om bogen, såvel som serien, fra en veninde, er nok mest grunden til at jeg gav bogen en chance - og blev positivt overrasket over det faktum at jeg var fastholdt fra start til slut.

Der er spænding fra start til slut, hvori vi følger historien i 2 dele.
Den ene del hvor vi følger vicekriminalkommissær Carl Mørck og hans assistent, der er de to eneste medarbejdere i den nye afdeling Q, hvor vi bliver præsenteret for sagen bogen følger. Den anden del af bogen, følger vi Merete Lynggaard fra hun er forsvundet og leder så op til selve bogens nutid. Det satte mine tanker i gang og fastholdt mig hele vejen igennem, ift. jeg gerne ville vide hvad der skete både med hende, såvel som med efterforskningen af sagen. Ville de mon finde hende? Og fandt de hende i tide?

Jeg nød at følge de to dele der går på skift undervejs, da det i min optik gjorde at spændingen blev holdt oppe på et niveau, så jeg ikke kunne slippe handlingen. Jeg blev nødt til at vide mere om hvad der skete, hvad Carl Mørck og hans assistent fandt ud af, jo længere ned i sagen de kom.
Mest fordi efterhånden som handlingen skrider frem, begynder handlingstrådene vi følger at kollidere. Vi følger Meretes tid som forsvundet, fra hun forsvinder og som årene går, at se hvordan det påvirker hende og så småt finde ud hvorfor hun er forsvundet.

Selve opklaringen var i sig selv også spændende at følge. At se makkerparret Carl Mørck og hans assistent gå samarbejde og komme længere ind i sagen, finde hoved og hale i hvad der skete med Merete. Specielt det at følge Carls tanker undervejs, stykke de forskellige ting sammen og løse sagen - selvom han er noget af en enspænder, som alligevel ret spændende at følge. Det sjove var så at hans makker er en helt anden type end ham, de er vidt forskellige. 
Men deres forskelligheder gjorde kun at de er et skønt makkerpar. Et umage et af slagsen, men det gjorde at de kunne bidrage med noget forskelligt til at løse sagen.

Også det at de begge to har noget i deres fortid, der gør at de er endt der hvor de er og det at de er endt som makkere i en afdeling, der kun er de to. Deres interaktioner med hinanden gav mig et smil på læben, samt et godt grin undervejs. Jeg kan ikke andet end have lyst til at læse mere om dette umage makkerpar, da de kommer med noget forskelligt til afdelingen. Jeg er spændt på at læse mere og se hvor dette fører hen.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar