Hey skønne læsere.
Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste. Patrick har boet sammen med sin farmor og farfar i Assens siden han var seks. Nu er han atten, og sammen med vennen Alex har han lavet en pagt om at klare gymnasiet med høje karakterer. De har en god plan, og de følger den grundigt. For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden.
Oh boy!
Dette er en bog jeg ikke lige havde forventet ville få ram på mig. Selvom jeg lidt havde fornemmet hvordan slutningen ville blive, skete der alligevel noget så jeg endte med at sidde tilbage med tårer i øjnene og virkelig føle for hovedpersonen Patrick.
Allerede fra starten nød jeg at være i godt selskab med Patrick og hans farfar. Hvert et øjeblik med disse to skønne herrer, var svære at slippe. Deres bånd og relation til hinanden føltes både ægte og lige som det skulle være. De er et skønt makkerpar, og man fornemmer at de passer godt på hinanden - selvom de blot har hinanden tilbage.
Jeg nød deres stunder sammen, hvor de snakker om livet og det at farfar fortæller om sit liv, barndom og mødet med Patricks farmor - og det at vi også kommer ind på hvad der skete med Patricks familie ift. han har boet med farmor og farfar siden han var 6 år gammel.
Det var svært at se hvordan farfar lige så stille falde fra hinanden, ift. de små ting der fik en til at
Så det at farfar bliver syg med demens, selvom han ikke officielt når at få diagnosen, giver en hel del udfordringer for farfar og Patrick. For wow, hvor er det svært at følge Patricks færd med at gøre alt han kan for at passe på farfar, der ikke 100 % er med på hvad der foregår, når hukommelsen svigter. For hvordan håndterer man lige livet, når alt omkring en ramler?
Elsker at Patrick gør alt han kan for at hjælpe sin farfar, rækker ud efter hjælp og selvom alt virker umuligt, giver han ikke op. Elsker det!
Dog er en af hans to venner knap så begejstret for den drejning Patricks liv derhjemme har taget, for det at de har en fastlagt plan giver ingen mulighed for at fejle. Selvom det bestemt er vigtigt at tænke på fremtiden, manglede jeg noget mere forståelse fra den ene vens side - selvom han på den anden side møder forståelse fra alle andre.
Oh boy, for en slutning! Hvor var mine kleenex, da jeg havde brug for dem?
Den ramte mig mere end jeg lige ville indrømme. Selvom jeg lidt havde set den komme, ramte den alligevel. Alt hvad handlingen ledte op til gjorde kun ondt værre, da Patricks reaktion på det hele fik tårerne frem. Efter alt hvad Patrick havde mistet, alt hvad han havde været igennem med sin farfar, det at hele hans verden krakelerede gennem bogen, gjorde ret ondt.
'Da farfar forsvandt' får 4 ud af 5 stjerner.
XOXO - Rina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar