Sider

onsdag den 1. juni 2022

Maj Wrap up // 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Maj måned er slut, sommeren er officielt begyndt - hvad månederne angår, så håber lidt på at vi får en ordentlig sommer med solskin. Især ift. at jeg ville elske at kunne sidde udenfor og nyde vejret med en god bog.
Det ville være himmelsk.

Er der andre end mig der håber på godt sommervejr? Eller blot det at kunne sidde udenfor?

------------------------------

I maj måned formåede jeg at få læst i alt 13 bøger - hvoraf 8 er lydbøger & 5 er fysiske bøger.

De førstnævnte bøger er dem jeg formåede at få læst igennem måneden, mens den sidste er en stak jeg læste til #EtDøgnMedBøger readathon.

Læst gennem hele maj måned.

  • Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas, del 2) af Julie M. Day
  • Den sidste alliance (Grænsen til Trafallas, del 3) af Julie M. Day
  • Pigen i spejlet af Lonni Henriksen
  • Ulveskæbner (Nightshade #2) af Andrea Cremer
  • Jeg vælger at leve af Sabine Dardenne
  • Genkendelsen (Verdensherrene #3) af Pernille Neergård
  • Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss
  • Fortabt i dig (Fortabt i Aarhus #1) af L. Sherman
Læst til #EtDøgnMedBøger
  • Gudindens avatar (Gudernes krig #1) af Henriette Hesselholdt
  • Nordlys (Grøn Klode #3) af Eva Munk
  • Blodrus (Sort måne #2) af H. W. Klaris
  • Heartstopper #1 af Alice Oseman
  • Heartstopper #2 af Alice Oseman
'Sort måne #2 - Blodrus' af H. W. Klaris er den eneste bog jeg ikke havde fysisk, men blot lyttede til som lydbog via Nextory.

-----------------------------------
#EtDøgnMedBøger var et rigtig skønt læsedøgn, arrangeret af Amanda aka Bogdoktor & Amanda aka Words.and.music, gjorde at jeg fik læst 5 ud af de 10 bøger jeg havde sat på min TBR til lige netop dette læsedøgn. Havde valgt forskellige bøger i forskellige størrelser/formater for at jeg ikke skulle ende med at gå død i én bestemt bog, men havde lidt at vælge imellem.

Det var et super hyggeligt døgn med godt selskab af værterne og en hel flok skønne bognørder - med både læsesal, sprints på YouTube og blot ren og skær hygge hele vejen igennem. Især bingoplader, udfordringer hver 4. time og at følge med i andres opdateringer, gjorde kun døgnet endnu bedre.

Jeg formåede endda at være vågen i 22,5 time, selvom jeg erklærede mig træt en time forinden. Dog endte jeg lige med at få ryddet lidt op inden jeg gik i seng, for at jeg ikke skulle stresse over det når jeg stod op igen.


------------------------------------
Det var alt jeg havde for denne gang.

XOXO - Rina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar