Sider

lørdag den 29. oktober 2022

'Juvelen' af Amy Ewing // Violet Lasting #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Juvelen
Forfatter: Amy Ewing
Serie: Violet Lasting #1
Forlag: Forlaget Turbine
Udgivet: 2014
Antal sider: 372

Violet Lasting er født i Marsken, hvor de fattigste familier bor. Siden hun var en ung pige, er hun blevet oplært til en fremtid som rugemor for adlen. For der er kun én ting, der er vigtigere end rigdom i Juvelen – og det er afkom.
Violet bliver solgt på auktion til Hertuginden af Søen og lærer hurtigt om de brutale sandheder, der ligger bag Juvelens glitrende facade: grusomheder, intriger og vold.
Violet må forsøge at navigere i sin nye tilværelse uden at miste livet, men det bliver bestemt ikke nemmere, da hun trods alle forbud forelsker sig i en ung mand. Den forbudte kærlighed gør en kort stund livet bag Juvelens mure en anelse lettere at bære, men snart får det konsekvenser, som Violet aldrig havde forudset.

Hvad er det lige jeg har rodet mig ud i med den her?
Jeg har ærlig talt ingen anelse, om end jeg en god del af vejen nød bogen, var det desværre ikke 100% en sindsopvækkende bog for mig. Nok mest fordi jeg ikke var 100% investeret i handlingen hele vejen igennem, selvom præmissen for den var ret så spændende.

Jeg formåede dog at nyde bogen, selvom jeg ikke var helt og aldeles fanget.
Især Violet, der trods hendes naive og uskyldige tilgang til livet og hverdagen, er en skøn, ung pige der har verden for sine fødder ift. den chance hun fik for at være rugemor for en hertuginde. Samtidig ser vi en ung kvinde der kæmper for det hun tror på og kæmper for dem hun elsker. Hvor end det måtte føre hende hen.

Det var let at mærke hvilke vilkår hun kom fra vs det liv hun havde på anstalten, inden hun blev sendt videre. Det at vi får en fornemmelse af hvor hun kommer fra, hvem hun er og venskabet med de andre piger, samt et indblik i den verden hun befinder sig i, gjorde at vi fik en god grobund for den videre handling.

For en ting er at der er en helt bestemt orden for hvordan tingene kører i netop den her verden, mens ikke alle er lige glade for det. Så jeg nød helt bestemt at se hvordan et oprør ulmer og hvordan Violet bliver rodet ind i det undervejs.
Såvel som se Violet interagere med andre omkring hende, danne nye venskaber og gøre hvad end hun mener er bedst - selvom hendes naivitet spiller hende et pus, ift. hvor hun kommer fra og det først er nu hun formår at se verden. Om end den er farvet af det ulmende oprør der er i gang.

Samtidig ender hun i lidt af et dilemma ift. hendes situation med at være rugemor for en knap så flink hertuginde, så formår hun at se tingene i et mere kaotisk lys - en verden fyldt med intriger, kampe og magt.
En anden ting er jeg nød at vi blev introduceret til verdenen undervejs, udover dens præmis i starten. For jo længere vi følger Violet, jo mere får vi at se af den verden vi befinder os i. Samtidig får vi hendes evner at se, idet hun træner den.

Undervejs kunne jeg ikke lade være med lidt at sammenligne bogens præmis med 'The Handmaids Tale', trods jeg ikke har læst bøgerne af Margaret Atwood - men præmissen omkring de frugtbare kvinder føder børn til de ikke frugtbare, er svært ikke at sammeligne med hinanden - om end 'Juvelen' trods alt kører i sin egen retning ift. de særlige evner karaktererne besidder.

'Juvelen' får 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar