Sider

mandag den 14. november 2022

'Mellem verdener - Ragnarok' af Dina K. Sjöblom // Mellem verdener #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

'Mellem verdener - Ragnarok' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Mellem verdener - Ragnarok
Forfatter: Dina K. Sjöblom
Serie: Mellem verdener #1
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2022
Antal sider: 368

"Der er intet som døden, der kan minde os om alt det, vi ikke ved."
Da Alexandras træner dør, bliver hele hendes verden vendt på hovedet. For hvem er hun overhovedet uden sin bedste ven Nathan og den MMA-karriere, hun nu lægger bag sig? I et forsøg på at bearbejde sorgen overtager hun Nathans job på det lokale museum, hvor der planlægges en mystisk udstilling om oldtiden på de skotske Hebrider. Men ikke alt ved udstillingen er, hvad den giver sig ud for, og en skæbnesvanger nat under en mystisk tordenstorm bliver Alexandra kastet tilbage i tiden til jernalderens Skotland. I en brutal virkelighed, hvor mytologi og folklore smelter sammen med interne stridigheder og politiske agendaer, hvirvles Alexandras skæbne ind i fortidens ekko. For hvor går grænsen egentlig mellem myte og menneske? Mellem verdener er en actionfyldt fortælling om tidsrejse, kærlighed, tab og loyalitet, hvor den nordiske mytologi smelter sammen med oldtidens legender.

Holy moly, for en skøn, velskrevet og fantastisk fortælling.
Sidst jeg læste bogen var i 2020, i den engelske udgave, men det var en ren fornøjelse af være tilbage i dette velskrevne og velkendte univers - i godt selskab med Alexandra. En skøn fortælling der rummer sorg og identitet - at skulle gøre op med ens indre dæmoner.

Jeg nød helt klart at genlæse bogen. Nød hvert et øjeblik sammen med Alexandre, og det at være tilbage i et velkendt univers. Det var lidt som at vende tilbage til en ven. Samtidig nød jeg at handlingen føltes så velkendt ift. de ting jeg huskede fra første gang. Samtidig var der nogle nye scener, som gav god mening ift. fortællingen blandt det velkendte.
Handlingen tager en med på noget af et eventyr, giver en noget at tænke over og hvad mere er, der er alt det jeg havde brug for ift. action, magiske elementer og en powerfull hovedperson.

Alexandra er en skøn og viljestærk person, der til trods for sorgen over at have mister sin MMA træner Nathan, formår at kæmpe for hvad hun tror på og den hun er. Jeg nød at følge hende på hendes færd med at hjælpe på museet, som var Nathans hjertebarn. Men værre er hun under en tordenstorm ender tilbage til jernalderen - hvilket ikke er nogen nem fornøjelse for Alexandra. 

For nøj, hvor ender hun ude på dybt vand adskillige gange ift. hendes sorg og vrede over tabet af Nathan. Især i en tid hvor kvinder ikke har en pind at skulle have sagt.
Det var ret så fedt at følge Alexandras færd i en anden tid end hendes egne og se det hele gennem hendes øjne. Både ift. hendes eget syn på tingene fra nutidens perspektiv, mens vi lærer den givne tid at kende. Med alt hvad der hører til af forunderligheder.

Det var en ren fornøjelse at se hvordan Alexandra er nødsaget til at navigere i en anden tid end hendes egen, om end med en kende hjælp fra dem hun møder - selvom hun er viljestærk og gerne klarer tingene selv. Man kommer hele vejen gennem følelsesregistret ift. de seje fysiske kampe, frustrationerne, sorgen, vreden og de søde, fine øjeblikke hun oplever undervejs.

Forfatteren formår at beskrive den givne tid på en levende måde, så man skulle tror man var der selv. Omgivelserne og karaktererne står levende frem for en, om end det indimellem er en anelse for beskrivende, men på den gode måde. Hun formår at fange tiden og dens essen på en skøn måde, så man forstår hvad det er for en tid hun er landet i.

Samtidig er der hele aspekten med de Nordiske Guder og den Nordiske Mytologi.
Selvom de i den tid ikke nødvendigvis har den tro eller guder som sådan, formår forfatteren at indkorporere de Nordiske Guder på en måde, så vi møder dem i menneskelig udgaver - med dertilhørende karaktertræk, så vi ikke er i tvivl om hvilke karakterer der repræsenterer de forskellige guder.

Desuden skal der et kæmpe shoutout til Breth Design for at have kreeret sådan en skøn og fængslende forside, der virkelig inddrager en til at læse bogen. Samspillet mellem farver, tekst og det at det hele hænger sammen på en fantastisk måde.

'Mellem verdener - Ragnarok' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar