Sider

lørdag den 27. januar 2024

Serier? Formår jeg at få læst mere end første bog? // Rina rabler #2 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så vi på den igen med endnu en Rina Rabler - hvori jeg denne gang vælger at rable løs om... SERIER!
Jeg lægger på ingen måde skjul på at jeg elsker serier. Både ift. TV serier og bog serier, da jeg elsker at kunne følger karaktererne i mere end blot en enkelt bog.

Ikke at jeg fuldstændig udelukker standalones, der også har en charme i at være fuldent i sig selv, ift. historien, karaktererne og universet. Mens der i serier er mere plads til en længere historie, med plads til udvikling af både karaktererne og universet.

Men det der fik mine tanker i gang ift. lige netop dét her indlæg, var et instagram opslag fra forfatter Thea Astrid, der satte fokus på om folk overhovedet formår at læse mere end første bog i en given serie - læs gerne hendes tanker under hendes opslag, for det er nogle rigtig gode tanker omkring det. For nøj det satte nogle tanker i gang hos mig, som seriøst ELSKER at kaste mig over alverdens serier helt ind til knoglerne.

For helt ærligt. Formår vi egentlig at læse mere end første bog? Formår jeg at læse videre i de serier, jeg kaster mig over? Det er et spørgsmål jeg lidt stillede mig selv, da jeg så hendes opslag. Især når der er så mange fantastiske bøger der konstant fanger min opmærksomhed.
- og indrømmer gerne at jeg har en tendens til gerne at ville kaste mig over nye, spændende serier hele tiden og blive opslugt at de uendelige universer de gemmer på, møde nye karakterer og lade mig opsluge af nye fortællinger.

Dette kan dog være en anelse udfordrende når jeg samtidig også gerne vil læse videre i de pågældende serier jeg får startet - og endda få dem afsluttet, førend jeg kommer i gang med alt, alt for mange. Det er heldigvis en ting jeg de seneste par år har sat fokus på ift. min egen læsning.

For jeg har lidt brug for også at få færdiggjort de serier jeg har gang i.
Ikke at jeg ikke gerne vil læse de pågældende serier jeg påbegynder, men hvis jeg ikke holder mig selv i nakken ift. at læse videre, så kan jeg godt lidt halvt glemme hvilke og hvor mange serier jeg egentlig er i gang med... og kan risikere at enten skulle starte forfra på en eller flere serier eller fuldstændig glemme handlingen.
Og det måske ikke så fedt at glemme hvad bogen/serien handler om, samt karaktererne, når man sætter sig til at læse videre.

Så hvad gør jeg lige for at holde styr på antallet af serier og hvilke serier jeg har gang i og hvor jeg er kommet til i de enkelte af dem?
Som inspiration fra andre skønne læsere jeg følger på sociale medier, kastede jeg mig for nogle år siden over at lave en Reading Journal, hvor jeg i nogle af de indledende sider, tildeler noget plads til at have et overblik over mine i gangværende serier.

Deri kan jeg så lidt give mig selv et visuelt overblik over igangværende serier, hvor jeg er kommet til og holde mig selv lidt mere i nakken ift. rent faktisk at komme videre end blot den første bog. Ikke mindst det at holde styr på hvor mange serier jeg har gang i, samt at færdig læse de serier jeg kommer i gang med. Ikke nødvendigvis i ét væk, men forhåbentlig indenfor en rimelig periode, uden der går et eller flere år før det sker.

På nuværende tidspunkt har jeg gang i hele 12 serier
- Hvoraf 1-2 af serierne kan jeg ikke læse helt færdig endnu, da forfatteren ikke er udkommet med næste bog i serien - så der er ikke så meget at gøre... mens jeg i resten blot skal have sparket mig selv videre. Enkelte mangler jeg endda kun en bog i serien eller er kommet halvvejs. Så det blot med at komme i gang!

Formår du/I at få læst de serier færdige som I kommer i gang med? Færdig læser I serier eller kaster I jer blot over dem, uden at læse den/de næste i rækken? Hvordan holder I styr på antallet af igangværende serier og hvor langt I er kommet?
Skriv gerne i kommentarfeltet og lad mig høre jeres bud!

XOXO - Rina!

lørdag den 13. januar 2024

'Stars above' af Marissa Meyer // Lunar Krøniken #4,5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stars above
Forfatter: Marissa Meyer
Serier: Lunar Chronicles #4,5
Forlag: Fewel and friends
Udgivet: 2016
Antal sider: 369

The universe of the Lunar Chronicles holds stories—and secrets—that are wondrous, vicious, and romantic. How did Cinder first arrive in New Beijing? How did the brooding soldier Wolf transform from young man to killer? When did Princess Winter and the palace guard Jacin realize their destinies? With nine stories—five of which have never before been published—and an excerpt from Marissa Meyer’s novel, Heartless, about the Queen of Hearts from Alice in Wonderland, Stars Above is essential for fans of the bestselling and beloved Lunar Chronicles.

Den her bog, ikke? Det en bog jeg ikke ville være foruden!
Om end det er en novellesamling, med forskellige små fortællinger, der hører til Lunar Krønikens univers - så er det uden tvivl en skøn samling af fortællinger, der er en skøn tilføjelse til de allerede eksisterende univers.

Jeg indrømmer gerne jeg uden tvivl elsker Lunar Krøniken. Dens univers, karakterer og det at serien giver nyt liv til klassiske eventyr. Mens serien står klart som en helhed i de fire bøger serien består af, kommer man her i novellesamlingen i dybden med nogle af karaktererne og deres fortid, som man kun får forklaret i serien.

Her får man lov at se udfoldelsen af fx Cinders fortid, hendes oprindelse og hvordan hun endte der hvor vi møder hende i første bog. Såvel som de andre karakterer, som vi følger, formår vi at få en bedre forståelse af dem, deres fortid og hvad der er ledt op til dem de er, inden vi møder dem i selve serien. Samtidig med vi endda får både et nyt perspektiv på en scene i bogen og en fortælling fra efter serien er afsluttet.

Om end det blot er mindre, separate fortællinger, der hver især følger en hvis karakter og deres fortælling, så nød jeg hver af dem. Jeg blev let revet med af karaktererne, deres historie og få en dybere forståelse for deres fortid og historie. At se hvad der har gjort dem til dem er, førend den oprindelige serie begynder. 
Det at forfatteren formår at give dem hver især en stemme i novellerne og giver dermed karakterernes enkelte historie mere dybde. Jeg fik uden tvivl en bedre forståelse af dem hver især.

Om end jeg ikke nødvendigvis blev 100 % fanget af alle novellerne, elskede jeg uden tvivl at læse dem hver især, der alle indeholder nogle skønne fortællinger på hver deres måde. 
At være tilbage i forfatterens forunderlige univers, mødet med de forskellige karakterer og forfatterens måde at skrive på, var lige hvad jeg havde brug for. Hendes skrivestil er lettilgængeligt, dejligt forunderligt og man mærker dem hver især som enkeltstående individer. Man er ikke i tvivl om hvem den enkelte novelle handler om.

Og skal jeg være helt ærlig?
Så elskede jeg hvert et sekund og elskede at blive revet med at de enkelte fortællinger. Bogen gjorde endda at jeg har verdens største trang til at kaste mig over en genlæsning af serien, idet bogen her har mindet mig om hvor meget jeg holder af den. Om end jeg ville ønske jeg ville kunne læse serien for første gang igen og genopdage dens magi.

Så hvis du ikke allerede har læst enten denne skønne og vidunderlige novellesamling eller serien, så har den mine varmeste anbefalinger. Så hvad venter du på?

'Stars above' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 7. januar 2024

'Tidens slør' af Dina K. Sjöblom // Mellem verdener #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Tidens slør
Forfatter: Dina K. Sjöblom
Serie: Mellem verdener #2
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2023
Antal sider: 447

Konflikten i jernalderens Skotland spidser til. Romernes greb om Storbritannien strammes, og imperiets magtudøvere skyr ingen midler for at få befolkningen til at underlægge sig det nye regime. I nutiden kæmper Alexandra med at finde fodfæste i sin nye virkelighed, men intet er som før. I takt med at nutiden og fortidens skæbnetråde vikles mere og mere ind i hinanden, får Alex sværere ved at ignorere, at Ragnarok nok blot er begyndelsen på rækken af de planer, som skæbnen har hvirvlet hende ind i.
Kapløbet med tiden er sat i gang, og Alexandra må søge i de mørkeste afkroge af mytologien – og i sig selv – for at redde Nathans slægtslinje. Men hvor langt kan man egentlig gå i retfærdighedens navn uden at miste sig selv undervejs?

Oh boy, for noget af en fortsættelse!
Dette var klart en bog jeg havde glædet mig til at kaste mig over. En fortsættelse jeg ikke kunne andet end have en masse forventninger til, efter afslutningen på dens forgænger - men om ikke Dina formåede at gøre dem alle til skamme og give mig noget af et eventyr uden lige. Og jeg elskede hvert et sekund!

Man taler endda vidt og bredt om den svære 2'er, men Dina formår at give den hele armen med en hæsblæsende fortsættelse, der river en med fra start til slut. Det en fortælling der er fyldt med overraskelser - både ift. de rolige og velgennemtænkte øjeblikke, samt de hæsblæsende og barske af slagsen. Jeg kunne ikke andet end nyde hvert et sekund og jeg lod mig let rive med hele vejen igennem.
Det var ret svært at glemme jeg ikke befandt mig inde i bogen sammen med Alexandra.

Og for at være helt ærlig? Så kunne jeg ikke andet end elske at være tilbage i godt selskab med Alexandra, der er en skøn, viljestærk og målrettet person, der formår at udvikle sig hele vejen igennem bogen. En udvikling jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af og blot nyde hendes væremåde.
Om end hun på overfladen kan virke hård og i kontrol, elskede jeg at man også fik de mere følsomme og tænksomme sider af hende undervejs. Selv hendes mod, når hun havner i livstruende øjeblikke, såvel som situationer, hvor man ikke ved hvad der venter en.

Elskede især gensynet med de velkendte karakterer vi mødte i første bog. Et gensyn der dog ikke gik helt som forventet, men alligevel fyldt med glæde, overraskelser og... uventede øjeblikke. Store som små.
Samtidig med jeg nød at se Alexandra læne sig mere ind mod den skæbne, der er blevet hende tildelt. Såvel som får nye informationer, der vender op og ned på de ting hun troede hun allerede vidste.

Udover at vende tilbage til de karakterer vi mødte i første bog, som jeg helt klart nød at vende tilbage til, så elskede jeg også at møde Alexandras kusine - en lidt mere løssluppen person, der virkelig er en skøn modsætning til Alexandra. Hendes væremåde kunne jeg ikke andet end elske og det at hun støtter Alexandra hele vejen igennem. Selvom det hun fortæller kan lyde som det rene volapyk, hvis man ikke var der selv.

Jeg formåede at blive godt og grundigt overrasket undervejs. Endda op til flere gange, hvor forfatteren formåede at tage mig ved næsen og rive tæppet væk under mig. Det var både ift. handlingen hvor jeg spændt fulgte Alexandras færd, hvori der skete ting jeg aldrig havde forventet og overraskende informationer, jeg på ingen måde havde regnet med. Informationer der formåede at ændre både mit og Alexandras perspektiv på den rejse hun har været ude på fra starten af.

Sproget og universet er på så mange måder velformuleret, velgennemtænkt og dejligt beskrivende, så det var let at fornemme omgivelserne, såvel som karaktererne. Jeg elsker den måde forfatteren formår at lægge så meget betydning af selv de mindste ting ind i sin fortælling. Det er let at mærke de tanker hun har lagt i hver en information - stort som småt. Der er helt klart kredset for detaljerne.

Der var mere på spil denne gang, nye udfordringer og det er uundgåeligt at mærke at den research forfatteren har lavet inden, har spillet en vigtig rolle, for fortællingen som helhed. Både ift. beskrivelserne i Skotland og den tid vi havner i, sammen med Alexandra.

Og kan vi lige snakke om den slutning? Hvad filan var det lige for noget? Den kan da ikke slutte på den måde og så endda uden svar... jeg vil have mere, please! Og det kan vist ikke gå hurtigt nok.

'Tidens slør' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 3. januar 2024

Læse mål for 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så er vi kommet ind år 2024 og et nyt år er hermed skudt i gang. Et nyt år fyldt med alverdens muligheder. Om det så er stort eller småt. Og i den anledning har jeg sat mig nogle enkelte, simple og overskuelige mål, som jeg vil kaste mig over det næste års tid.
Formår jeg mon at nå målene? Det aner jeg ikke.
Men vil jeg gøre hvad jeg kan for at give det et skud? Ja, det kan I bande på. 
Kommer jeg til at have det sjovt med det? Også i den grad.

Om jeg så når målene eller ej, er og bliver læsningen noget der skal forblive sjovt - samtidig med jeg kan udfordre mig selv en smule undervejs og komme lidt udover min egen komfort zone.
So here we go!

Mål nr. 1: Goodreads Reading Challenge

Det obligatoriske mål for hvor mange bøger jeg håber/satser på at læse i løbet af 2024 og her har jeg valgt at sætte målet til 60 bøger.

Om end jeg i 2023 formåede at læse hele 132 bøger, er målet sat lavt ift. jeg gerne vil lade mig selv overraske og se om jeg enten blot når målet eller formår at læse x antal derudover. Især når man aldrig ved hvad året byder på, udover forhåbentlig en masse skønne læseoplevelser.

Mål nr. 2: Færdiglæse mindst 4 serier

Om end jeg efterhånden er blevet mere bevidst om at få færdiggjort flere serier end jeg får begyndt, er det stadig vigtigt for mig at holde mig selv op på at få færdiggjort serier. Især når jeg stadig har en trang til at ville begive mig ud i flere nye, spændende og fascinerende serier, der alle formår at hive i mig fra alverdens retninger.

Mål nr. 3: Udforsk romance genren

I løbet af 2023 har min læselyst on/off haft en tendens til at ville råbe og skrige på at jeg skulle kaste mig ud i at læse flere romance bøger. I hvilken afskygning har den ikke villet specificere og jeg har indtil videre ikke læst ret meget romance. Hvis man da ser bort fra et par Colleen Hoover bøger og enkelte andre hist og her. Men det vil jeg gerne se hvor fører hen, så min portefølje af forskellige genrer udover dem jeg naturligt rækker ud efter af ren vane, bliver udvidet med én mere. Mindst lige så meget for at udfordre mig selv.

Mål nr. 4: Læse 4 bøger på mindst 500 sider

Jeg indrømmer gerne at jeg gennem årene har udviklet en tendens til at undgå murstensromanerne.
Om end jeg i ny og næ gerne kaster mig over den størrelse, er der alligevel en hvis rum tid imellem dem og det vil jeg gerne gøre noget ved. For helt ærligt? Der gemmer sig

Så i 2024 skal jeg gerne kaste mig over flere af den slags, og ikke lade mig styre så meget af at jo flere bøger jeg læser, jo bedre - men hellere fokusere på selve læseoplevelsen af de bøger jeg rent faktisk får læst. Uanset størrelsen af bogen.

Mål nr. 5: Mindske min fysiske TBR

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at anskaffe mig bøger, som kan blive en del af samlingen på reolerne. Men det ender dog ud i en evigt voksende TBR, med bøger der blot venter på at blive læst. Bøger jeg alle gerne vil læse på et eller andet tidspunkt.
På givende tidspunkt har jeg 78 ulæste bøger på reolerne, hvilket nok ikke virker lige så galt som hos visse andre, men jeg vil skisme gerne gøre et godt indhug i den stak i 2024. Så hvis jeg blot håbet på at få læst et eller andet sted mellem 25 % og 50 % af den stak i løbet af året, ville det være en succes.

----------

Så det er egentlig de mål jeg har for 2024.
Ikke så mange mål, men alligevel en stak der er til at forholde sig til, uden det behøver at spænde ben for min læselyst. Alt de skal er at udfordre mig, mens der stadig er plads til mit humør at tilvælge hvad end der skal læses. For ja, jeg er ret meget styret af mit humør, når det kommer til at finde ud af hvilken bog den gerne vil hive fat i.

Har I nogle læse mål for 2024?

XOXO - Rina.