Sider

lørdag den 10. februar 2024

'Den brændende gud' af R. F. Kuang // Poppy War #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den brændende gud
Forfatter: R. F. Kuang
Serie: The Poppy War #3
Forlag: Falco
Udgivet: 2023
Antal sider: 654

Opiumskrigen endte med Rins udslettelse af landet Mugen, og hun er nu på flugt fra føniksguden, sin opiumafhængighed og de grusomme konsekvenser og etiske dilemmaer, der er fulgt i kølvandet på hendes afslutning af krigen. Det eneste, der holder Rin i live, er hendes ønske om at hævne sig på den forræderiske kejserinde, der solgte hendes land til fjenderne, og hun allierer sig med den magtfulde Dragekrigsherre. De starter en ny krig, men Rin må erkende, at kejserindens magt er altoverskyggende, samtidig med at hendes medsammensvorne viser nye koldsindige sider af sig selv. Militærfantasy med guder og monstre, der tager afsæt i kinesisk mytologi og Kinas brutale krigshistorie.

Oh boy, for lidt af en afslutning, som jeg ikke 100 % ved hvordan jeg skal forholde mig til.
Men uanset hvad var jeg uden tvivl fanget hele vejen igennem, for nøj, hvor havde jeg brug for at vide hvordan pokker det hele ville ende og finde ud af hvordan Rins skæbne udfoldede sig.

Dette er uden tvivl en slutning med en hel masse at byde på. Mange ender der skal mødes og afrundes. Alt hvad der har været på spil for Rin siden første bog, skulle komme til en ende og især med alt hvad hun har været igennem. Forfatteren formår virkelig at give en handling med fuld fart over feltet med både op og nedture for Rin og co.
Jeg formåede at blive revet med ud på noget af en skæbnesvangert eventyr, der leder en ind i efter effekterne af afslutningen på en krig, der vitterligt har sat sine spor - om end Rin langt fra er klar til at lægge visse ting bag sig.

For Rins skæbnen er langt fra helt så let som man skulle tro, efter hun udslettede Mugen efter krigens afslutning. For jo, kun dejligt krigen er slut, men hvad så nu? Hvordan forholder man sig til efterfølgerne af hændelserne, ens egne gerninger og oplevelserne af alt hvad der er sket. Der er ikke nogen nem løsning, men for Rin? Der var løsningen hævn.

Ikke at jeg er enig i den måde at håndtere det på, men jeg var fanget af at følge hendes rejse og se hvor det førte hende hen. For nøj, hvor havner hun i utroligt mange situationer hvor alt er på spil, såvel som situationer hvor jeg lidt betvivlede hendes intentioner og måde at agere på.
Men hey? Der var helt klart en masse ting på spil for Rin, der nu gang på gang var blevet forrådt af dem hun burde kunne stole på. Udfoldelsen af hendes vreden og hævnen, samtidig med alt hvad hun er på flugt fra.

Til trods for jeg indimellem havde mine tvivl omkring Rin og hendes rejse mod at få hævn, var jeg fanget hele vejen igennem. At følge hendes tanker og handlinger undervejs.
Forfatterens måde at skrive på gør at jeg ikke kan andet en følge Rin til den bitre ende. Føle med hende, kæmpe med hende og heppe på hende, om end det føles som om hun mere og mere kommer ud på et sidespor. Især ift. hævnen får overtaget, hvilket fratager hende evnen til at lytte til dem omkring hende. Lytte til nogen form for fornuft.

Og kan vi så lige tale om slutningen?
Dette var en slutning jeg på ingen måde havde set komme, efter alt hvad der var sket. At Rin ligefrem tager den beslutning hun tager, for alles bedste. For landets bedste. Det var let at mærke det ikke var nogen nem beslutning, men nøj, hvor sad jeg med en klump helt oppe i halsen. Det var så eminent en afslutning. Endda en værdig afslutning, der formår at sætte sine spor.

R. F. Kuang har uden tvivl gjort et stort stykke arbejde for at forbinde alle de løse ender og kreere en afslutning der sætter et punktum for Rins rejse, der har været en hård, følelsesmæssig rutchebanetur af skræmmende og intimiderende oplevelser. Man kan uden tvivl mærke at forfatteren har gjort et stort stykke arbejde i at gøre universet og karaktererne både levende og velskrevet. For alt står virkelig klart frem for en.

'Den brændende gud' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar