Sider

lørdag den 3. februar 2024

'Sumpbaronens rejse' af Christina E. Ebbesen // Til Aretz' ende #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Sumpbaronens rejse
Forfatter: Christina E. Ebbesen
Serie: Til Aretz ende
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet: 2019
Antal sider: 512

Hvis Gavin vil redde sin families fremtid og sit len fra grev Ereks kløer, må han deltage i den royale ridderturnering. Men konkurrencen byder på en lang og farlig rejse gennem landet, og Gavin mangler både penge og en væbner.
Rubin vil for alt i verden flygte fra sin fortid og en sindssyg ildvæver. Det sidste sted, nogen vil lede efter ham, er i det elverfjendtlige menneskerige Karbon, men uden en beskytter vil han blive gjort til slave, så snart menneskene ser hans lange ører. Gavin og Rubin er hinandens eneste chance.
Serien TIL ARETZ' ENDE er historien om et umage pars rejse over planeten Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer, som du ikke har set dem før. I SUMPBARONENS REJSE må Gavin og Rubin ikke blot kæmpe for deres overlevelse, men også for hinanden, for Karbon er ikke klar til et komplekst forhold mellem to kammerater fra hver sin race.

Oh boy, for en skøn, medrivende og fantastisk fortælling.
En fortælling jeg ikke på nogen måde vil være foruden og som jeg ikke kan andet end at elske for alt hvad den er og alt hvad den indebærer. For nøj, hvor kan forfatteren rive en med hele vejen igennem.

'Sumpbaronens rejse' er en bog jeg ikke kan andet end elske, da jeg blev revet med hele vejen igennem. Handlingen formår allerede fra starten af at indfange mig, så jeg ikke kunne andet end blive nysgerrig på at vide mere og se hvor især Rubins rejse førte ham hen. Der er plads til både action fyldte øjeblikke hvor der er gang i den og de mere rolige øjeblikke, hvor man får en fornemmelse af karaktererne og universet vi befinder os i.
Jeg elskede at jeg både formåede at sidde med hjertet helt oppe i halsen og kunne smågrine undervejs.

Jeg nød hvert et sekund i deres skønne selskab, der bød på op- og nedture, i deres færd gennem Aretz. Det var svært ikke at lade mig rive med at det venskab Gavin og Rubin formår at opbygge igennem bogen. Jeg elsker at de undervejs lige så stille lærer hinanden at kende, og man som læser kommer tættere ind på livet af dem som karakterer hver især, i form af deres samtaler, deres måde at agere på - både ift. når de er alene og når de møder andre undervejs.

Man kommer virkelig ind under huden på dem, fornemmer hvem de er og hvor de kommer fra. Fornemmer deres forskellige baggrunde, deres sårbarheder og at de danner en skøn relation til hinanden. Man fornemmer deres følelser, sårbarheder, styrker og svagheder. Især ift. forskellen mellem mennesker og elvere var jeg imponeret over hvordan de begge håndterede det og det at de står sammen. Jeg elsker Gavin for at stå ved Rubins side hele vejen igennem, til trods for deres forskelligheder.

Og kan vi så lige tale om Rubin og det at han formår at rime, når han snakker? Jeg elsker seriøst den detalje og gjorde Rubin dét mere elskværdig. Med alt han havde været igennem kan jeg ikke andet end have lysten til at give ham verdens største kram. 

Forfatterens worldbuilding er på en og samme tid fantastisk, skarp og levende ned til mindste detalje, uden det på nogen måde bliver kedeligt eller trækker fortællingen ned. Især når hun formår at give læseren en fornemmelse af både universet, karaktererne og de forskellige racer undervejs, så man ikke føler handlingen står stille på noget som helst tidspunkt.
Hun formår endda på fineste vis at inkorporerer vigtige emner såsom racisme, diskrimination og forudindtagede holdninger/fordomme undervejs, på en lettilgængelig måde der er vigtig for fortællingen og universet.

'Sumpbaronens rejse' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar