Sider

onsdag den 23. marts 2022

'Afsløringen' af Pernille Neergård // Verdensherrene #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Afsløringen
Forfatter: Pernille Neergård
Serie: Verdensherrene #2
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2020
Antal sider: 525

Hele Elamanta ved nu, at Anna er Derek De Valentins datter. Flere af adelshusene ser hende som en trussel mod deres ve og vel, fordi hendes Evner vokser sig stærkere. Samtidig indblandes Vilat og Anna i efterforskningen af en gammel, blodig religion, som er vendt tilbage til De Fem Riger, synkront med at angrebene fra Skyggeriget bliver hyppigere.
Alt tyder på, at noget grufuldt vil ramme Elamenta, og da den mystiske Dodekatheon også rører på sig, begynder et mønster at tage form. Et mønster med Anna i begivenhedernes centrum.

Oh boy, hvor var det rart at være tilbage i Elementa.
Jeg nød gensynet med Anna og co. da jeg elsker deres venskab, deres interne relationer og humoren visse karakterer besidder. Dog bliver vi kastet direkte videre fra første bog og der er en hel del ekstra at skulle forholde sig til - ikke mindst for Anna, der får sin verden vendt på hovedet en gang til.

Vi kommer længere ind under huden på Anna, hendes baggrund og familie.
En familie der rummer så meget mere end alt det hun havde troet, hvilket jeg nød at følge. Specielt ift. hendes minder, der vender tilbage - minder som vender alting på hovedet for hende, da intet er som hun troede.
Alt imens jeg også nød at være sammen med Alex, da han på sin måde giver et andet perspektiv på tingene og den verden han er så vant til at være en del af.

Der er en del flere ting på spil denne gang, idet angrebene i Elementa bliver hyppigere og Anna står i skudlinjen ift. hendes fars ry - et ry der giver hende rollen som fjende i en hel del øjne, da en del frygter hun kunne gå i sin fars fodspor.
Men Anna trodser deres fordomme og redde dagen op til flere gange undervejs, ved hjælp af hendes voksende evner. Evner hun stadig er ved at lærer at styre ved hjælp af Vilat.

Jeg nød at blive revet med fra start til slut og endnu en gang følge Anna, hendes venner og deres skolegang på Underskolen. Hverdagen kører videre, til trods for der egentlig er rigeligt andre ting at forholde sig til - både for lærere og elever. 
Jeg nød de hyggelige stunder vi får med karaktererne, alt imens der var blevet skruet dét mere op for spændingen, kampscenerne og scenarier med dét mere på spil for de enkelte karakterer.

Pernille Neergård formåede at brede universet mere ud, plottet fik mere plads at udfolde sig på, og jeg fik en dybere forståelse for Elementa, universets opbygning og jeg elskede stadig inddragelsen af den Nordiske Mytologi, de historiske personer og det at hun gør det til sit eget - såvel som giver karaktererne dét mere at kæmpe for og jeg nød at se dem alle stå sammen når det virkelig gjaldt.

For slet ikke at nævne den afsløring jeg spændt havde ventet på ville komme. 
Én ting var at Anna havde svært ved at vælge mellem prinsen og hans fætter, hvilket er ret normalt ift. teenagekærlighed - noget andet var at vi som læsere kendte til en hvis detalje vedr, prinsen og fætteren. Jeg havde lyst til at kramme Anna, ift. hendes reaktion på lige netop den afsløring.

Dog blomstrede kærligheden også for Anna ift. en anden fyr, der formår at vise andre sider af sig selv end i første bog - hvilket fik mig til at heppe på ham, idet jeg nød at se at der var mere under den hårde/trælse overflade vi fik præsenteret i første omgang.

Slutningen derimod? Oh boy!
Endnu en gang har Pernille Neergård formået at kreere en slutning, hvor jeg blev ret så overrasket. Visse karakterer viser sig fra en side jeg ikke havde ventet, valg måtte træffes og det gav mere end blot anledning til lige at trække vejret en ekstra gang. Inkl. en tåre eller to.

'Afsløringen' får i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar