Sider

torsdag den 17. marts 2022

'Lyset vi mistede' af Jill Santopolo // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Lyset vi mistede
Forfatter: Jill Santopolo
Serie:
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Udgivet: 2017
Antal sider: 352

LYSET VI MISTEDE er en følelsesmæssig pageturner til dig, der elskede Jojo Moyes MIG FØR DIG og David Nicholls SAMME DAG, NÆSTE ÅR. En roman om drømme, skæbne, jalousi, tilgivelse - og kærlighed. Om parforhold på godt og ondt. Om at turde tage en chance og satse alt.
Lucy og Gabe er begge studerende i New York, da de mødes første gang d. 11. september 2001. Mens byen er i undtagelsestilstand, finder de trøst i hinanden på en dag, der forandrer deres liv - og verden - for altid. Fordi deres første møde fandt sted under så usædvanlige og dramatiske omstændigheder, er der fra start et særligt bånd mellem Lucy og Gabe. Men da Gabe forfølger en drøm om at blive krigsfotograf og rejser til Mellemøsten, og Lucy ønsker at blive i New York og arbejde med tv, må deres veje skilles. Over de følgende tretten år er de sammen og fra hinanden af flere omgange. Størstedelen af tiden er der kontinenter imellem dem, men det særlige bånd forbliver intakt. Til sidst bliver Lucy stillet overfor et svært valg. Var det skæbnen, at de i første omgang blev ført sammen? Er det det rette valg ikke at give kærligheden en chance til?

OMG, for noget af en fortælling.
'Lyset vi mistede' er en bog jeg ikke er sikker på jeg havde valgt, hvis det ikke var fordi jeg fik den anbefalet af Rebecca på instagram. Men det er bestemt en bog jeg faldt for med det samme og en bog der bestemt har sat sig hos mig, selv efter den var slut.

Jeg nød at blive taget med på en turbulent, men elskværdig kærlighedshistorie. En historie hvor vi følger Lucy og Gabe fra den dag de mødes første gang og gennem 13 år vikler sig ind og ud af hinandens liv i varierende grad.
At se deres liv udfolde sig, følge Lucy og hendes tanker omkring sit liv, drømme og håb for fremtiden. Sammenligningen mellem den kærlighed hun føler for Gabe ift. de forhold hun har efter ham, om det ville have været det samme hvis de havde kreeret et liv sammen.

Lucy og Gabes kærlighed til hinanden er ret intens, hvilket lidt får dem til at glemme alt omkring dem når blot de har hinanden - hvilket desværre også resulterer i at Lucy lidt overser visse ting omkring Gabe, som hun i mine øjne burde have tænkt nærmere over. Men jeg nød alligevel at blive revet med af deres kærlighed.
Dog en kærlighed der ikke nødvendigvis kan holde dem sammen, da Gabe ikke for selv syv vilde heste vil lade sig slå til tåls med kompromiser ift. hans drømme.

Imens må Lucy blive tilbage og lade livet gå videre uden Gabe. At se Lucy kaste sig over en ny, men anderledes form for kærlighed, se hende skabe et mere stabilt liv med en fyr der ikke helt formår at se Lucy på samme måde som Gabe. En fyr der blot små irriterede mig undervejs ift. hans personlighed og væremåde.

Jeg nød at se dem begge udvikle sig og vokse som personer undervejs, se dem både sammen og hver for sig. Jeg elskede den måde omgivelserne nærmest knitrede hver gang de mødtes og at deres kærlighed til hinanden aldrig rigtig falmede, til trods for deres håb og drømme for fremtiden ikke kunne forenes - men blot var et 'hvad nu hvis'.
Det en historie fuldt med intense følelser fra den første store kærlighed, jalousi, svære valg og sorg. Det en kærlighed der både er fyldt med håb, men også realistisk. 

Jeg elsker den måde hvorpå forfatteren bevidst vælger at skrive ud fra Lucys synsvinkel, som om hun taler direkte til Gabe, gør at det føles mere personligt, mere intimt end hvad jeg før har læst. For mig føltes det som om hun talte direkte ud til mig som læser, hvilket kun gjorde jeg blev revet med på en måde, så jeg ikke kunne andet end holde af Lucy som person.

Jeg blev frustreret sammen med hende, følte hvad hun følte og damn, hvor kunne jeg med lethed have tudet over slutningen, hvis det ikke var fordi jeg var ude blandt andre, da Lucy måtte træffe en sindssygt svær beslutning. Det rev hjertet ud på mig!

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar