søndag den 16. juni 2024

'Troen i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGee #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Troen i mørket
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Mama McGee #4
Forlag: Sweetheart Ink.
Udgivet: 2021
Antal sider: 440

Hun er i en blindgyde. Han er vred på verden. En tilfældighed bringer dem sammen.
Alt er pine, og han overvejer at flytte langt væk fra Viborg. Whiskyen er en trøst i nogle timer, men bestemt ikke dagen derpå. Det eneste lyspunkt er hunden Coop. Intet bliver bedre af, at han en dag ser hende blive overfaldet. Gentlemanden i ham får ham til at gå imellem og hjælpe, men for hvilken pris? Hun er fanget i et net af angst og selvlede. Hun tror, at hun ikke er som andre kvinder. Manden i hendes liv er ikke den, han udgav sig for. Problemerne hober sig op. Det sidste, hun har brug for, er endnu en dominerende mand.
Da de mødes, vender fortiden tilbage, og gnisterne springer. Måske kan håbet komme tilbage i deres liv igen. Men kan hun undslippe stalkeren?

Holy moly, for en skøn og medrivende fortælling, hvor vi endnu en gang kommer ind under huden på endnu en af den skønne mænd i Mama McGees skønne flok.

Jeg formåede igen at blive revet med ind i en skøn fortælling!
Denne gang? Så er det Tristan der står for skud og nøj, jeg kunne ikke andet end - også - at holde af ham. Jeg nød at følge Tristan og hans færd i at møde KVINDEN, der sniger sig ind under huden på ham - og det var svært ikke at lade sig rive med af den relation de danner undervejs.

Det at historien skiftevis bliver fortalt fra to synsvinkler, er helt perfekt. Forfatteren måde at indkorporere begge karakterer på bedste vis ift. deres personligheder, fortællinger og lader dem komme tæt på hinanden. 
Man fornemmer deres udfordringer, indre kampe, usikkerheder ift. hinanden og introduktion til nye ting - særligt ift. Tristans særinteresser, som han på den skønneste vis introducerer hende for. Man formår virkelig at komme ind under huden på dem.

Selv i samspil med familien McGee, er det svært ikke at lade sig rive med. Jeg nød som altid at være i godt selskab med den sammenblandede familie, der er en ret så skøn en af slagsen. Ikke at jeg ville bytte min familie for noget, men hvad skal der til for en lille bid af at være en del af denne?
En familie jeg uanset hvad gerne ville møde i virkeligheden.

Forfatteren og hendes skrivestil er en sand fornøjelse.
En skrivestil der er indlevende, beskrivende og gør jeg som læser følte jeg var en del af fortællingen, i godt selskab med Tristan og co, Selvom de mere intime scener fik mig til at smågrine, så nød jeg at være i godt selskab med dem.

'Troen i mørket' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

'Hul i hovedet' af Nicole Boyle Rødtnes

Hey skønne læsere. Titel: Hul i hovedet Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes Serie: - Forlag: Alvilda Udgivet: 2014 Antal sider: 212 "D...