Nora har det svært. Hun passer ikke ind i skolen. Hun passer ikke ind blandt de andre piger. Og hun passer bestemt ikke ind i sin mors forestilling om hvordan en pige skal være. Men en dag møder Nora fru Drissing. Hun har også meget at slås med i forhold til at kunne begå sig i verden. Men hun deler Noras store passion for bøger. Gennem deres venskab finder Nora ud af at det er godt nok at være som man er. Og måske, bare måske vil andre acceptere én hvis man tør være tro mod sig selv …
Nora, Nora, Nora - sødeste, skønneste Nora. Du er et skønt eksempel på hvor svært det egentlig er at stå udenfor fællesskabet, blot fordi du har andre interesser end klassekammeraterne.
Nøj, hvor jeg dog elskede at følge Nora. Mest af alt fordi jeg på visse punkter kunne se mig selv i hende, hendes interesse for bøger og det at stå udenfor fællesskabet.
'En som Nora' berører emner som ensomhed ift. Nora der ikke har nogen venner på skolen og er ret meget alene på skolen og i fritiden. Lige såvel som manglende fællesskab ift. at Noras klassekammerater holder hende udenfor og ikke rigtig kan se udover deres egne interesser, hvor de holder Nora væk fra. Samtidig har vi kløften mellem Nora og hendes mor, der ser forskelligt på tingende. Forfatteren formår på en god måde at skildre en mors forventninger til hvordan hun forventer datteren skal være, ift. hendes egen barndom/ungdom.
Lise Bidstrup formåede på fineste vis at ramme den tone de unge har overfor hinanden, og vise hvor trælse/lede unge mennesker egentlig kan være - fx når der er nogen de syns er anderledes eller ikke helt passer ind i det syn de har på hvordan man skal være.
Samtidig elskede jeg at følge med i den tid Nora bruger sammen med Fru Drissing, hvor hun på en eller anden måde finder det fællesskab hun har manglet. Det var rart at se Nora og Fru Drissing sammen, hvor de på en måde sætter nogle tanker i gang ift. hinanden og giver hinanden noget, de hver især har manglet - såvel som sætter nogle ting i gang hos den anden, som de på sin vis giver stof til eftertanke.
Dog kunne jeg godt have brugt at bogen var en smule længere, da jeg gerne ville have fulgt Nora i længere tid og ladet hende få plads til rigtigt at komme ind i det fællesskab hun finder hen mod slutningen af bogen. Jeg ville personligt have elsket at se hende blomstre lidt mere, se hende stå op for sig selv i skolen og se hvordan klassekammeraternes reagerer på Noras nye syn på sig selv.
Bogen er dejlig letlæselig, sproget er let at forholde sig til og selve fortællingen er ikke så lang. Så hvad end man er en vant læser, der har brug for en hurtig læsning, en der ikke læser så meget og har brug for en lettere start eller alt derimellem - så er dette bestemt en bog der kan anbefales.
Så kom vi til slutningen af 2020, hvilket har været lidt af et kaotisk år på så mange punkter. Ikke mindst ift. en hvis pandemi, der fik sat verden på den anden ende - og som gav anledning til at begrave sig i bøgernes verden. 2020 har bestemt været året hvor jeg endnu en gang formåede at læse mere end jeg havde forestillet mig, med hele 78 bøger i alt. Heldigvis med en god andel af gode bøger - både ift. fysiske bøger og lydbøger, nye læse oplevelser, såvel som et par gensyn med et par kendinge.
I den anledning vil jeg se tilbage på en stak af de bøger, der på sin egen måde træder en smule ud af mængden - der er dog ingen form for rangering, da der ikke nogle af bøgerne på listen der er bedre end den anden. De er med af den simple grund, at de i mine øjne kan noget på hver deres måde.
'Rosens akkorder' & 'Sjælens ekko' af Marie Alexander White
Disse to bøger var der for mig ingen tvivl om skulle være en del af denne liste. Jeg nød at læse dem, fløj næsten igennem siderne og jeg kunne ikke andet end grine, græde og nyde musikken sammen med hovedpersonen Agathe, der på alle måder har diverse udfordringer - både ift. sine klassekammerater, såvel som med visse personer i sin familie. Jeg formåede at græde, grine og blive frustreret sammen med Agathe og blive glad for musikken sammen med hende, idet hun finder et fællesskab i netop det. Det svært for mig ikke at holde af disse to bøger, idet forfatteren formåede at give et indblik i en karakter der er både har sine styrker og svagheder og undervejs finder frem til at stå ved sig selv - i et sprog, der giver en lyst til at ville have mere, vide mere og mest af alt kramme hovedpersonen.
'Den sorte enkes by' af Nicole Boyle Rødtnes
'Den sorte enkes by' er den første bog i 'Rød og blå'-serien, som jeg efter dens udgivelse i 2019 havde hørt en hel del gode ting om fra andre læsere/bogbloggere. Det var ret svært ikke at se de gode reaktioner den fik - derfor blev jeg heldigvis kun positiv overrasket over hvor god den egentlig er, da jeg selv læste den. Jeg kunne ærlig talt ikke andet end læse videre, mens min hjerne adskillige gange lige skulle twistes ift. karakterernes skæbne og forholde sig til den mindblowing verden Nicole har kreeret - lige såvel som handlingen der får en til at sidde på kanten af stolen. Nicole formår at give en bog, der får ens tanker i gang ift. de situationer der er i bogen, karakterernes dilemmaer, frustrationerne der er ift. den by de lever i og der er bestemt en grobund for at jeg skal læse videre i denne serie. Der er lagt op til noget stort.
Disse to bøger, der er de første to bøger i trilogien 'Forbandelsen over Laitana', er bøger jeg lidt manglede da jeg var yngre. I hvert fald ift. hovedpersonen Linea, der ikke helt er med på at slippe magien og de små ting, som anses for at være barnlige i hendes alder. Jeg kan se mig selv i hende på flere punkter og kunne spejle mig i hendes tankegang. Jeg nød at tage med Linea på eventyr i Laitana, se hende udvikle sig undervejs og opleve hvordan det er at finde et sted at høre til. Lade Linea finde venner der ser hende som hun er, lader hende være sig selv og udfordrer hende på samme tid. Ikke mindst fordi Sissel Moody formår at gøre det i et sprog, der henvender sig til de unge, hvor man som læser lader sig rive med ind i en anden verden der er ret så levende og dejlig magisk. Ikke mindst når man har brug for netop at finde det magiske sted at høre til.
'Er du okay, Helene?' af Anika Eibe
Dette er en af de bøger jeg bestemt havde set frem til, da jeg i forvejen havde læst de forgangne 4 bøger i 'Er du okay?'-serien af Anika Eibe. Så da jeg fik fat i den, kriblede det i mig for at give mig i kast med den og lære Helene at kende - og må sige at Anika skuffede på ingen måde med denne bog. Anika Eibe formåede endnu en gang at kreere en bog, der på alle måder er velfortalt, perfekt skruet sammen og en karakter med sit at kæmpe med. Det en bog der sætter ens tanker i gang ift. det emne der er fokus på i bogen, vrider ens følelser rundt et par gange (& gerne en ekstra gang, for en sikkerheds skyld). Det en bog, hvor man som læser kommer tæt ind på en karakter der på flere måder forsøger at virke hård udenpå, men som alligevel har sit at kæmpe med - og som giver en stof til eftertanke, ift. fx effekten af en voldtægt.
'Af blod og støv (Sagakvartetten #1)' af Julie M. Day
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Julie M. Day er en forfatter, jeg beundrer. Ikke nok med at jeg knuselskede 'Grænsen til Trafallas'-serien, var jeg ret så spændt på at give mig i kast med hendes nyeste skud på stammen, idet jeg nok havde lidt høje forventninger til denne bog - og hun skuffede på ingen måde. 'Af blod og støv' er en bog der er sat helt og holdent i et andet univers, med et væld af karakterer der på hver deres måde giver noget til historien og på hver deres måde gør mig nysgerrig på at læse mere. Julie M. Day kan noget med ord, hun kan noget ift. historie fortælling og hun kan drage en ind i en verden der er ret så levende, at jeg næsten tror jeg er der selv. Jeg er helt klar nysgerrig på hvad denne serie ellers har at byde på, og hvad forfatteren formår at trække os læsere med ud på i denne skønne, skræmmende og fascinerende nye serie. Samtidig er der måske også et par af karaktererne jeg er lidt mere nysgerrig på end andre, mens de resterende stadig formår at give mig lysten til at følge deres færd - og hvordan deres skæbner på en eller anden måde hænger sammen i den lange ende.
'Djævlepassagen, del 2 - Devotstjernens hånd' af Karen Inge Nielsen
Dette er en bog der på flere måder overraskede mig, selvom jeg havde min egen lille kamp med at få den læst - men da jeg endelig kom ordentlig i gang, så overraskede den mig og gav mig kuldegysninger, de helt rigtige steder. Forfatteren formåede at kreere en 2'er, med en hel del spænding, kuldegysninger de helt rigtige steder og detaljer, der formåede at få Herstedholm til at stå tydeligt frem. Den mystiske og creepy atmosfære omkring stedet er velbeskrevet og giver den helt rigtige stemning ift. historiens setting. Hvis man er til horror delen af fantasy, så er dette bestemt en serie der er værd at tage fat på. Karen Inge Nielsen formår at give en fortælling uden lige.
'Mellem træernes grene' af Eva Munk
Dette er en af de bøger, der bestemt har sat sine spor i mig og givet mig stof til eftertanke ift. et emne, der bestemt ikke er let at tale om. Samtidig er det en bog jeg stadig tænker på, efter jeg har læst den og ser tilbage på den som en, der kan give anledning til at læse den igen og igen. Det en bog der skildrer sorg, identitet og det at miste dem man har kær. Og Eva formår at gøre det i et sprog, der er let forståeligt og lige til - såvel som fortalt fra 2 synsvinkler, der giver et godt indblik i de pårørendes såvel som den døendes perspektiv. Det var nok mest anden del af bogen, der gav mig mest at tænke over og noget af en klump i halsen - såvel som et par tårer i øjnene. Men bogen som helhed er en skøn, tankevækkende og vigtig fortælling. Samtidig er bogen flot illustreret, hvilket giver mere liv til fortællingen, og supplerer historien helt perfetk - såvel som det at illustrationerne næsten fortæller historien uden nogen egentlige ord
'Død verden'-serien af Louise Haiberg
Zombier, vampyrelvere og en verden, der på alle måder er på den anden ende? Det er bestemt en serie jeg nød at læse i år, og som på alle aspekter oversteg mine forventninger. Louise Haiberg formåede at kombinere dystopisk sci-fi med fantasy elementer og gøre det til helt sit eget. Jeg formåede at holde vejret i spænding for hvad der ville ske for hovedpersonen Nera og hendes venner, grine og græde med hende og på forunderlig vis gå på opdagelse i den verden Nera og co. var en del af. Louise formår at kreere et setup der er både realistisk, skræmmende og på samme tid med elementer af fantasy, med et væsen jeg ikke i min egen fantasi havde tænkt på kunne kombineres. Helt klart en serie, der bør læses og elskes.
'Spektrum'-serien af Nanna Foss
Dette er en genganger ift. 2019, da jeg også havde Spektrum med på sidste års liste af 'Årets bedste bøger'. Men eftersom jeg deltog i #SpektrumReadalong ifm. at de 4 første bøger blev (gen)udgivet på forlaget Gyldendal her i år, kan jeg ikke dy mig for at have dem med - igen. Mest af alt fordi jeg stadig er lige så betaget at det univers Nanna Foss har skabt i de fire første bøger i denne serie, og det at de stadig kan formå at blæse mig bagover. Specielt ift. det at jeg opdagede små detaljer og hints fra første bog og videre i genlæsningen af de efterfølgende bøger, der for mig kun gør dem endnu bedre. Der er et eller andet ved denne serie, karaktererne, nørderiet der er lagt i dem og Nannas skrivestil, der gør at jeg ikke kan andet end have bøgerne med på min liste - igen!
De bøger der er nævnt, er blot et udtryk for de bøger jeg i løbet af året har læst, og som har gjort et indtryk på mig - ud af det samlede antal bøger jeg har læst.
Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Meninger/holdninger er dog mine egne.
Titel: Sprækker
Forfatter: Emilie Querling
Serie: -
Forlag: Valeta
Udgivet: 2020
Antal sider: 484
Ida vil bare gerne være almindelig. Men når man har violette øjne, og folk er bange for, at man kan slå ihjel med dem, er det lidt svært. Gudskelov for de rette venner!
Da to nye drenge begynder på hendes gymnasium, bliver det startskuddet til det mest turbulente år i Idas liv. Den ene bliver hendes ven, den anden hendes fjende, og Ida står pludselig som den eneste, der kan genoprette balancen i de menneskelige dimensioner og redde sine venner og resten af verden fra sindssyge og undergang.
Alt i mens hun skal udvikle sine kræfter og gøre sig parat til den ultimative kamp mellem det gode og det onde, skal hun også tackle at være teenager og gå i gymnasiet med det, der dertil hører af forelskelse, fester, glæde og sorg. Ida er ved at blive voksen.
Emilie Querling har i denne spændende debutroman, skrevet en historie der var både fængende, tankevækkende og fyldt med både fantasy, teenage drama og med en hovedperson, der tør stå fast ved sig selv.
Ida er en ret så sej karakter, der er sig selv hele vejen igennem, står ved sine overbevisninger og tager ikke nogen form for pis fra andre - selv ikke overfor eller ift. dem hun holder af.
Men samtidig er hun en hovedperson der undervejs får sat sit syn på visse ting i et helt nyt perspektiv, hvor det er let at se forandringen hos hende, da jeg havde læst bogen færdig.
Der gik dog en rum tid førend vi rigtig kommer i gang med selve fantasy delen, mens der til gengæld er plads til vaskeægte teenagedrama, og vi kan lære karaktererne og omgivelserne at kende førend det kommer for godt i gang. Samtidig får vi indikeret at der er noget under opsejling undervejs. Mest af alt ift. 2 karakterer der igen og igen siger noget er galt, samtidig med visse hændelser karaktererne er ude for - såvel som hændelser der bliver introduceret via nyhederne.
Det giver et godt indblik i at noget er galt, og intet er som det skal være.
Starten virkede dog en smule rodet, og der blev i min optik introduceret lidt for mange karakterer på samme tid. Jeg havde det lidt som om forfatteren ville lidt for meget i starten, mens det heldigvis blev bedre undervejs.
Forfatteren formår at tage en med på noget af et eventyr. Både ift. vores verden hvor der sker de forunderlige ting, men samtidig til de forskellige dimensioner. De to dimensioner står meget klart for ens blik, idet forfatteren formår at beskrive dem så levende og forskelligheden imellem dem.
Udover det, så nød jeg bestemt at følge Idas tanker undervejs, ift. at alt måske ikke er så sort og hvidt som visse karakterer indikerer det til at være - en hvis Mikael deriblandt, der er ret så loyal overfor De Gyldne at det næsten er en tand for meget.
Ida tør stille spørgsmål ved de ting hun får forklaret og ved de ting hun ser og møder. Selvom visse personer ikke er enige i hendes observationer, er det fedt at ikke alt nødvendigvis er så sort og hvidt som det evt. bliver opstillet af visse personer.
En anden ting er dog at Ida, i min optik, havde lidt for nemt ved at kunne håndtere de evner hun får/har. Som om det er noget hun har kunnet hele livet, og ikke først lige opdaget. Mikael nævner at hun har disse evner og vupti, så kan hun dem - udover den éne enkelte evne der voldte problemer.
Samtidig virkede det ikke helt som om hun tog sin træning seriøst, for at blive klar til at udføre sin opgave. Ja, hun fik da trænet, men jeg kunne godt have brugt at Ida havde gjort lidt mere ud af det - såvel som Mikael der påpegede det.
Jeg elskede venskabet mellem Ida og Toby, der begge er ret nørdede omkring tegneserier og superhelt - hvilket gør dem ret søde og noget jeg ikke kan andet end holde af. Samtidig er Toby ret beskyttende overfor Ida, og agerer en rigtig god ven.
Forfatteren har formået at kreere en verden, hvor der er plads til mere end hvad vi som læsere får introduceret, uden at kaste alt for mange informationer omkring verdenerne indover - selv om der er et par ting jeg godt kunne have ønsket blev forklaret lidt mere eller en smule tidligere end det gjorde.
Den sidste del er nok mest henvendt til Mikael, der lidt kun gav informationer der ikke helt blev uddybet så meget som jeg gerne ville have haft.
Det var rart at forfatteren havde formået at indprente en kamp mellem det gode og det onde, med en dæmoner og bevingede væsner - uden at der egentlig var nogen religion ind over. Hun har skabt sit eget, men alligevel givet nogle af karaktererne navne fra kristendommen ift. engle.
Vil samtidig gerne lige advare om at en af karaktererne begår selvmord undervejs, uden nogen detaljer om hvordan - mest i tilfælde af det kan være en trigger for nogen.
Kahlen er sirene, og hendes pligt er at lokke mennesker i døden med sin sang. Hun har allerede tjent Havet i firs år, men om tyve år får hun livet tilbage.
Reglerne er simple: Vær tavs i selskab med mennesker! Syng når tiden er inde! Afslør aldrig Havets hemmelighed!
Da Kahlen møder Akinli, bliver reglerne dog meget sværere at overholde, end hun havde forestillet sig.
Må være ærlig og sige at jeg i forvejen har læst, og knuselsket, 'Selection'-serien af selvsamme forfatter, og kunne i den forbindelse ikke dy mig for også at ville give mig i kast med den her.
Denne bog gave dog ikke de helt samme fornemmelser, som da jeg læste førnævnte serie.
Heldigvis er 'Sirenen' helt sin egen og underholden på en anden måde - ift. både historie, karakterer og hele setup'et. Jeg nød at følge Kahlen, hendes søstre og den spirende kærligheds historie, der gjorde at Kahlen fik et andet syn på det liv hun levede.
'Sirenen' er bestemt en sød, finurlig kærligheds historien, hvor vi følger Kahlen der pligtopfyldende gør hvad Havet be'r hende om, samtidig med man følger hendes skyldfølelse ift. at have taget så mange menneskeliv igennem tiden som sirene.
Fik endda et smil på læben, idet man ser Kahlens hobby ift. at lave små scrapbøger med billeder/info om alle de personer, der har været med i de forlis hun og søstrene har været skyld i. Det var både interessant, men måske også en smule foruroligende?
Jeg nød at følge Kahlen, ift. kvaler omkring livet som sirene og det at tage andres liv, kærligheden til Akinli og de udfordringer hun møder og afstanden til ham, forholdet til hendes søstre og til Havet, der er som en mor for hende.
Jeg kunne dog godt have brugt at Havet havde været lidt mere konsekvent ift. Kahlen, da hun endelig vender tilbage fra sin lille udflugt med Akinli og havde gjort både Havet og sine søstre bekymrede - for slet ikke at nævne de regler hun havde overtrådt.
Vi havde indtil da fået fortalt historier omkring hvad der var sket med andre sirener, der havde brudt sig med Havets regler og deres skæbne, men Kahlen får ikke den samme straf - nærmere en formildende version, da Havet ikke kan få sig selv til at gøre det af med Kahlen.
Personligt kunne jeg godt have brugt at forfatteren havde givet sine formanende ord mening, ift. historierne omkring de forhenværende sireners skæbner.
Det jeg godt kunne li' var forholdet mellem søstrene, deres fællesskab og den måde de holder sammen på. De er forskellige på en god måde, har hver deres hobby og livsstil, samtidig med at de supplerer hinanden. Selvom jeg dog godt kunne have brugt lidt mere info omkring deres forskellige baggrund og hvorfor Havet netop har valgt dem - udover vi kun får at vide de ikke rigtig ville tale om deres tid, før de blev sirener.
Også det at de igennem deres tid som sirener, formår at opleve så mange steder, byer, lande og får en chance for at opleve nye kulturer med jævne mellemrum.
En anden ting, var det specielle i at forfatteren formåede at personificere Havet, så det var en karakter for sig selv. Både ift. hvem hun var, hvorfor hun har brug for sirenerne, den måde man fornemmede hendes humør ift. enten bølger, vinden eller rystelserne i jorden.
Jeg nød Kiera Cass skrivestil, der er dejlig let, flydende på en ungdommelig måde og jeg flød let igennem historien, sammen med karaktererne - selvom de sidste par sider lidt virkede forhastede og historien blot skulle afsluttes, hvoraf resten af historien havde fået tid nok til at udfolde sig.
Kærligheds delen mellem Kahlen og Akinli virkede både sød, let og en kontakt som Kahlen helt bestemt havde brug for - men samtidig virkede det også en smule forhastet. Specielt ift. starten af deres relation, mens slutningen virkede lidt akavet, hvor forfatteren blot skulle gøre et eller andet.
12-årige Percy Jackson er på vej til at blive smidt ud af endnu en skole, fordi han har pulveriseret sin lærer. Han ved ikke helt, hvad der skete, men det er ikke første gang, der sker besynderlige ting omkring ham. Da han efter en dramatisk flugt ender i Halvblodslejren, møder han væsner, der kun burde optræde i bøger om græsk mytologi. Og de græske guder viser sig også at være særdeles levende. Og vrede. Overguden Zeuz? lyn er nemlig blevet stjålet, og Percy er den hovedmistænkte. Han har nu ti dage til at bevise sin uskyld, og sammen med to venner sætter han af sted tværs over USA i jagten på tordenkilen.
Første bind i successerien om Percy Jackson og heltene i Olympen.
Oh well, sikke en tur. Må ærligt indrømme at jeg ikke ved hvorfor det har taget mig så forbandet lang tid at komme i gang med den her serie. Selvom jeg allerede nogenlunde kender handlingen i denne bog, eftersom jeg allerede har set filmatiseringen (what a shock!), så giver bogen så meget mere, end hvad de har formået at få med i filmen.
Jeg elsker Percy, hans personlighed og hele atmosfæren der er omkring ham og de ting han udsættes for undervejs.
En anden jeg jeg elskede var al den nørderi ift. Græsk mytologi og historiske fakta der var blevet lagt ind i historien. Elsker når man på en eller anden måde lærer noget nyt om enten historien, mytologier, uden det bliver for meget.
Rick Riordan formår at gøre det til en del af historien, hvoraf vi via Percy får det serveret, som vi får fortalt historien og det at han lærer noget om sig selv og hvem hans far er.
En ting var dog at jeg lidt blev kastet under en bus ift. kapitlernes navne/titler, der virkelig fik mig til at ryste på hovedet. Ikke at der er noget galt med de titlerne, men netop den del er jeg ikke stor fan af - virkede en smule for bizart til min personlige smag. Men det giver god mening ift. at fortællingen er henvendt til et yngre publikum end mig.
Noget andet er dog at jeg lidt blev kastet overbor ift. at forfatteren agerede alvidende fortæller i starten, da vi først møder Percy - hvilket irriterede mig en smule, men ikke mere end jeg havde lyst til at læse videre.
Det var alligevel rart at der var tid til at historien kunne nå at udfolde sig i et roligt tempo indimellem de de mere hektiske ting, der drev fortællingen fremad. Det var rart forfatteren gav plads til at Percy kunne finde hoved og hale i hans nye situation og finde frem til hvem hans far er.
Jeg nød sproget, der gjorde at man let flyver igennem fortællingen. Rick Riordan har en rigtig god måde at fortælle på, lader tingene ske på de rigtige tidspunkter og spændingen undervejs er virkelig på sin plads, ligeså vel som de små guldkorn af information man får undervejs - både ift. Percy, Halvblodslejren og mytologierne/relgionerne ift. verdenshistorien.
Det er let at mærke at forfatteren har gjort sit forarbejde og researchet, da han på en let og forståelig måde får det flettet ind i historien. Man får en skøn og spændende historie, hvor man også lærer noget.
Forfatter: Stephanie Siquenza van-der Watt/Anne Nørkjær Bang
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2020
Antal sider: 160
Stephanie fra "Årgang 0" fortæller for første gang sin egen ærlige version af historien, på og bag skærmen: Om en kaotisk opvækst med flytninger, ustabilitet og svigt. Om konsekvenserne af et liv som ufrivillig kendt. Og om, lige så langsomt, at finde ind til “Stephanie” bag “Stephanie fra Årgang 0” – og acceptere sig selv, som hun er.
“Jeg kunne ofte blive tvivl om, hvem jeg skulle være, når jeg mødte nye mennesker: Hende fra fjernsynet eller hende den anden, som dukkede frem, når kameraholdet ikke var der. Hvem ville folk helst tale med? Var det “Stephanie fra Årgang 0”? Og måtte “Stephanie fra Årgang 0” godt sige, at livet var noget lort?”
En af de ting jeg har nydt at følge med i, sådan lidt on/off i årenes løb, har været 'Årgang 0' - dokumentaren på TV2, der har fulgt en flok unge mennesker gennem deres opvækst og deres familier.
Den person jeg nok mest har set frem til at følge med hos, er Stephanie, der i mine øjne er en fighter - og af den grund kunne jeg ikke andet end ville læse hendes egen fortælling, der er både tankevækkende, ærlig og helt hendes egen.
Jeg elskede at læse bogen, følge Stephanies egne fortællinger om de ting der er sket i hendes liv - samt de forunderinger hun har haft omkring visse ting, der er sket. For slet ikke at nævne alt det vi på ingen måde fik set i dokumentar-serien.
Det er helt klart modigt af hende at sætte ord på sit liv, hændelserne omkring mange ting og det at stå åbent frem med sin egen fortælling, nu hvor størstedelen af Danmark har fulgt med på sidelinjen - uden helt at kende hele sandheden omkring hende.
Der var bestemt mange af tingene som jeg blev overrasket over, undrede mig over og følte med Stephanie. Det var bestemt tankevækkende hvordan sandheden kan twistes på så mange måder, ift. hvordan hun blev fremstillet på TV, ift. den hun er bag kameraet. Jeg fik en helt anden forståelse for hende, hendes liv og de tanker hun gik og tumlede med - både ift. programmet, hendes identitet on/off kamera, fremtiden.
På samme måde som jeg fik en forståelse for hende, gav bogen også en respekt for hende og det at hun åbner op overfor os, ift. alt det hun har været igennem. Ikke mindst fortjener hun et kram og et klap på skulderen.
Bogen er dejlig letlæselig, korte og overskuelige kapitler, der gør Stephanies fortælling let at læse og let at tilgå. Samtidig er der billeder undervejs, Stephanies egne billeder, der giver hendes fortælling mere liv - og det at man får et indblik i hendes liv undervejs, som hun fortæller om de ting, vi ikke fik i TV2's fortælling.
Det er helt klart en bog der kan anbefales. Både til faste seere af 'Årgang 0', såvel som til dem der ikke har set med eller kun har set delvist med. Det er bestemt en åben fortælling, såvel som ærlig, tankevækkende og en der sætter livet lidt i perspektiv, ift. sig selv.
Der var enkelte øjeblikke undervejs, hvor jeg på forunderlig vis kunne genkende mig selv i Stephanie og hendes tanker.
Bogen får 4,5 ud af 5 stjerner.
Også selvom bogen bestemt er mere end blot en bedømmelse, og helt sin egen. Mest af alt ønsker jeg Stephanie alt det bedste for fremtiden.
16-årige, Starr, er eneste vidne til, at hendes ubevæbnede ven, Khalil, bliver skudt og dræbt af en hvid politimand. Indtil nu har Starr balanceret mellem det sorte lokalmiljø, hvor hun bor, og den finere privatskole i forstaden, som hun går på. Men da nedskydningen af Khalil bliver forsidestof over hele landet, er hun nødt til at beslutte, om og hvordan hun vil råbe op, særligt da nogle af hendes venner på skolen antyder, at Khalil selv var ude om det.
Oh my dear Lord, hvor er det en stærk fortælling, om et emne der bestemt har mere til at sige, end bogen på nogen måde kan formå at komme ud med. Vi følger Starr, der efter at have set sin ven Khalil blive skudt, for alvor oplever ubalancen mellem de sorte og de hvide - selvom hun går på en hvid skole, med hvide skolekammerater, er hun selv sort og bor i ghetto området Garden Heights. En skelsættende fortælling om den kløft der stadig agerer i USAs dagligdag.
Indtil nu, havde jeg kun hørt mange gode ting om den her bog, og har længe villet læse den - uden helt at have fundet tiden til at få det gjort. Men nu hvor jeg endelig har fået den læst, giver den bestemt stof til eftertanke. Jeg nød bestemt at følge Starr, opleve hendes tanker og følelser omkring hændelsen med Khalil - hvordan hun agerer ift. hvem hun omgås. Om det er blandt ligesindede hjemme i Garden Heights eller blandt hendes skolekammerater.
En anden ting er, at jeg nød at følge med i stunderne der var omkring familien, den sammenhold de har og de små, søde øjeblikke de har sammen - hvor skøre de end er, gav det mig lyst til at ville besøge dem og være en del af det. Det var spændende at følge Starr, hendes tanker og observationer omkring de forskelle hun selv bemærker og hændelserne der kommer, efterhånden som vreden bygger sig op i hende. Nød bestemt at se hvordan handlingen udfolder sig, ift. de forskellige hændelser Starr kommer ud for, de indre og ydre kampe hun er nødt til at tage og det at hun endelig formår at give igen på en måde, der i min verden giver god mening.
Det er bestemt en bog der er værd at læse, og som giver stof til eftertanke. Ikke mindst det at det er så langt fra min egen hverdag, mine egne oplevelser - og det at jeg selv er hvid. Forfatteren formår virkelig at få sat ord på de ting Starr gennemgår, ift. tanker og følelser, hvordan hun takler sine venners ord/handlinger ift. Khalils drab og netop skildringen mellem de to verdener hun på daglig basis agerer i. Ikke mindst forskellen mellem dem.
For slet ikke at nævne at den lykkelige slutning ikke nødvendigvis kom, men at man nærmere ser de trælse konsekvenser der er, for netop sorte og de hvides privilegier kommer frem i lyset.
Sproget er let, overkommeligt og omgivelserne, som vi befinder os i, virker levende og træder let frem. Forfatteren formår på en god måde at skildre både karaktererne på fineste vis, såvel som relationerne imellem dem - og de fordomme der stikker dybere end man lige skulle tro. Ikke mindst får vi en realistisk fortælling om det miljø der er i den ghetto som Starr er vokset op i, de livsbeslutninger nogle har måtte tage og konsekvenserne deraf.
Hvis du/I endnu ikke har læst 'The Hate U Give', så giv den endelig en chance. Alt i alt får den 4 ud af 5 stjerner.
Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren. Alle meninger/holdninger er dog mine egne.
Titel: Coronakrisen - digte fra en kaotisk tid
Forfatter: Martin Søgaard
Serie: -
Forlag: Skriveforlaget
Udgivet: 2020
Antal sider: 118
CORONAKRISEN - DIGTE FRA EN KAOTISK TID er en autentisk fortælling om, hvordan en verdensomspændende sundhedskrise påvirker det enkelte menneske, fortalt gennem 56 digte. Digtene centrerer sig om krisens udfoldelse, og hvordan ens sindstilstand kan skifte under et dramatisk punkt i den danske historie. Temaerne er mange. Fra det samfundskritiske perspektiv til ensomheden - ohæg til længslen for samvær med andre mennesker og til det at finde tryghed i sig selv.
Godt nok er jeg ikke den store læser af digtsamlinger, men lige netop denne digtsamling kunne jeg ikke dy mig for at ville læse, da den berører tanker omkring netop corona, nedlukningen i foråret og utrygheden, der bestemt har været i os alle - selvom pandemien endnu ikke er drevet over.
Men Martin Søgaard formår i simple digte i forskellige længder (korte som lange - dog maks to-fire sider) at beskrive tanker, følelser og oplevelsen der er omkring pandemien ift. både ham selv, såvel som andre omkring ham, inden den helt rammer Danmark og da nedlukningen skyller indover landet, og vi for alvor skal forholde os til den. Nød at læse digtene, der gav et godt indblik i både Martins tanker fra det hele starter, frem til Danmark lige så stille lukker op igen.
Der var dog et enkelt af digtene, kaldt 'Flaskeautomaten', jeg personligt ikke helt forstod meningen med eller hvilken betydning den havde i denne sammenhæng. Et andet digt, ved navn 'Distancerede debattører', som jeg sagtens forstod og tankerne omkring det. Men den virkede for mig alligevel ret svær at læse og irriterede mig en smule, da den udelukkende er skrevet med store bogstaver - for mig kunne det godt have virket bedre, hvis den ikke var skrevet med Caps Lock.
Dog var der enkelte digte der i mine øjne ramte nogle af mine egne tanker ift. de oplevelser der var under selve nedlukningen, hvoraf Martin rammer spot on. Specielt ift. det psykiske aspekt, der kom i forbindelse med at vi gik i isolation i vores eget hjem og manglen på det sociale fællesskab vi er så vant til. Personligt var jeg selv ramt af et indre kaos, hvilket Martin på fineste vis formår at ramme i disse digte.
Et af de digte der ramte spot on, var fx 'Kaos', der meget godt rammer det kaos der kom, efter at statsministeren valgte at lukke Danmark ned, og folk strømmer ud for at handle ind og hamstrer næsten alt der hamstres kan. Det samme gælder de digte der efterfølgende kommer, med beskrivelser at det syn der rammer Martin, da han som så mange andre handler ind og synet af de mange mennesker på et sted.
En anden ting jeg dog også nød, var at Martin havde gjort noget ud af at digtene (ikke alle, men en del af dem) havde ord der rimede/mindede om hinanden forenden af hvert vers - hvad end det var to vers lige efter hinanden, eller hvert andet vers (Vers: de enkelte linjer. - Strofe: en samling af linjer/vers).
Det gav for mig en rigtig god rytme og gjorde læsningen gled fremad, og jeg forstod stemningen i selve digtet - selvom der var enkelte ord der var ment som et rim/lagde tæt op ad hinanden, men som i mine øjne ikke helt ramte rimen i det. Dog ved jeg ikke helt om det var Martins intention at de skulle rime eller ej.
Samtidig var det rart at digtsamlingen var delt op som den var, så de forskellige digte hørte sammen med de faser der kom ift. før, under og efter nedlukningen. Det gør det dejligt let at kunne skelne digtene fra hvornår de opstod ift. hvad der sker omkring forfatteren. Det samme gør sig gældende ift. den indholdsfortegnelse der er i starten, som giver et let overblik over digtene, såvel som de faser digtene er delt op under.
Alt i alt nød jeg at læse digtsamlingen, som får 3,5 ud af 5 stjerner. Kan nemt anbefales, hvis man gerne vil have sat tanker på coronakrisen, der ramte Danmark i foråret 2020.
I byen Viduana lever mænd og kvinder helt adskilt. Opdelingen bevarer freden i en verden af kaos. Men ikke alle kan overholde grænsen mellem kønnene …
CLARA er lige fyldt 18 år og er nu tvunget til at deltage i forplantningspligten.
SILAS lever under slavelignende tilstande i mændenes kvarter. Han vil gerne ændre byen, men det kræver et ubærligt offer at få indflydelse.
EMMAs mor dør, og hun må flytte ind hos sin bedstemor, den sorte enke, som regerer Viduana med hård hånd. Men Emma skjuler en hemmelighed, der kan koste hende livet.
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.
OMG! Hvad pokker skal jeg dog sige? Denne bog er virkelig en pageturner uden, og var noget af en læseoplevelse. Den var på flere måder svær at slippe, tankerne kredsede omkring den når jeg ikke læste i den og hele settingen for bogen var intet mindre end fantastisk. Hvordan Nicole Boyle Rødtnes end formår at skrive så godt, er mig en gåde - og dette er kun anden bog jeg læser af hende, men må læse mere.
Nicole formår at skabe en verden, hvor mænd og kvinder er delt op og en by fyldt med regler. Hun formår at være en mester i worldbuilding, hvor det er let at mærke hun på forhånd har lagt en hel del kræfter i netop at gøre Viduana levende for læseren.
Man formår at få et indtryk af hvorfor byen fungerer som den gør, hvorfor mænd og kvinder er delt op og hvordan de to dele af samme by fungerer på hver deres måde og i samspil med hinanden - ligeså vel som selve verden udenfor Viduana.
Jeg nød at følge de 3 karakterer der hver især har en stemme, som Nicole formår at gøre levende, såvel som hun gjorde det let at kende dem fra hinanden. Hver en karakter var noget for sig selv. Det fungerede rigtig godt at man som læser får vinklen fra de tre karakterer, der på hver deres måde giver et indblik i deres eget liv, deres egen hverdag og deres historie og de er hver især spændende at følge. Ikke mindst ift. Viduanas hverdag og historien omkring byen.
Sorteper, Sorteper, Sorteper. Du er helt klart mit yndlings væsen i den her historie, med din charme, og nuttethed, der kunne smelte enhver. Det er dælme svært ikke at holde af dig.
Og kan vi lige snakke om det lille hjerteknusende øjeblik hvor en hvis person, nævner ingen navne (*host* Den sorte enke *host*), gør skade på det lille pus for at lave en pointe? Well, den del gjorde for mig ondt i hjertet, og gjorde det ubærligt at forestille mig Sortepers smerte.
Bogen var også ret tankevækkende ift. det billede der blev opstillet af mænd, deres tankegang og hvordan de tre kvinder der har opbygget Viduanas samfund fra bunden ser mændene og deres rolle i byen. Hvordan mændene ikke er andet end voldelige, vilde og ikke kan andet end tænke med en hvis legemsdel, når de lægger øjnene på en kvinde. Der bliver på sin vis sat et skræmmebillede op af mænd
'Den sorte enkes by' er bestemt en bog der er værd at læse. Nicole formår at give et godt indblik i Viduana, karaktererne og de små romancer og forhold der er og opstår undervejs, såvel som familierne, samfundet og dets opbygning på fineste vis.
Jeg skal helt klart læse videre, da der er karakterer jeg helt klart vil se mere til - og ikke mindst deres skæbne, og de små spirende tråde der er blevet kastet. For slet ikke at snakke om plottwists og hjerteskærende øjeblikke.
