At finde sig selv i litteraturen // Rina rabler #3 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Vi kan vist alle være enige i at vi alle på sin måde læser af en eller flere årsager. 

Om det så er for enten at blive klogere, for underholdningens skyld eller måske for at glemme hverdagen og verden omkring en - om end blot for et øjeblik, mens vi lader os rive med af historien, karaktererne og den verden vi træder ind i.

For mig personligt har det mest været en form for flugt fra hverdagen, såvel som en måde at slappe af på. At give mig selv en form for ro og fordybelse, selv når tankerne har det med at køre rundt. I bøgerne kan jeg finde den ro jeg ikke nødvendigvis kan finde andre steder end der. At give mig i kast med en anden persons verden end min egen. Glemme alt omkring mig, mens jeg lader karakterernes verden være det der fylder.

Litteraturen er samtidig det sted jeg formår at finde en del af mig selv, trods jeg også har det med at fortabe mig selv i de bøger jeg læser - hvor kliché det end kan lyde. For mellem alle siderne er det som om der er plads til at udforske følelser og tanker man går og kæmper med, uden man 100 % ved hvordan man ellers skal beskrive dem - i form af karakterer og verdener, man kunne have lysten til at gemme sig væk i, som vel sagtens kan kæmpe med de selv samme ting man selv gør. Eller har gjort!

I den anledning er der da et par bøger, hvori jeg på sin vis fandt en del af mig selv i karaktererne og bøger jeg har lysten til at forsvinde ind i, for at glemme den verden jeg selv er en del af.

'Dicte var her' af Eva Munk

"Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.

Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders.

Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …"

Den her skønhed af en bog overraskede mig i form af hvor meget jeg kunne nikke genkendende til Dicte og hendes problematik. En problematik man ikke snakker nok om ift. at glide fra en nær veninde og de stærke følelser der følger med i at miste den relation.

Jeg følte på en måde jeg ligeså godt kunne være Dicte. Følelsen af ikke at vide hvordan man håndterer situationen med at fastholde venskabet, mens man ser vedkommende glide længere og længere væk fra en - selvom om vedkommende er lige foran en fysisk.

Det var næsten uhyggeligt hvor meget jeg så mig selv i hende, mens jeg følte med hende og samtidig heppede på hende ift. at finde et nyt sted at høre til. Hvor hun kunne være sig selv, i takt med jeg ligeså vel har oplevet at skulle finde netop det sted at høre til. At finde et nyt sted at høre til, efter "gamle" venskaber er gledet ud.

'En som Nora' af Lise Bidstrup

Nora har det svært. Hun passer ikke ind i skolen. Hun passer ikke ind blandt de andre piger. Og hun passer bestemt ikke ind i sin mors forestilling om hvordan en pige skal være. Men en dag møder Nora fru Drissing. Hun har også meget at slås med i forhold til at kunne begå sig i verden. Men hun deler Noras store passion for bøger. Gennem deres venskab finder Nora ud af at det er godt nok at være som man er. Og måske, bare måske vil andre acceptere én hvis man tør være tro mod sig selv …

Well, jeg kan ikke tælle på hænderne hvor mange gange jeg har følt som Nora. Nærmest været Nora, i form af ikke at føle jeg passede ind i skolen eller i samspil med andre omkring mig i folkeskolen. Jo, venner havde jeg da, men følte alligevel ikke jeg passede 100 % ind - som om jeg stod alene, mens bøgerne var min verden og det sted jeg kunne gemme mig. Selvom voksne omkring mig, som Noras mor, gerne så man fandt ud af at passe ind. 

Så følte mig ret meget med Nora, i hendes kamp om at blive accepteret, mens hun finder den ene person, der opmuntrer hende til at være lige den man er, uden forbehold. Hvilket jeg heldigvis også har fundet den dag i dag.

'Grænsen til Trafallas' serien af Julie M. Day

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på? Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Dette er modsat de to førnævnte bøger en verden jeg på den ene eller anden måde gerne ville kunne forsvinde ind i. At følge med skønne Grace ind i Trafallas og opleve dets magiske og eventyrlige univers. Dog uden hele kaosset der følger i kølvandet af at Grace havner i Trafallas til at begynde med og det der følger. 

Men blot det at opleve Trafallas, dets landskab og kultur ville være fantastisk at få på nært hold. At hænge ud med både Grace, Zachos, Kanthos og Fëra. Opleve Trafallas gennem deres øjne, opleve maden og opleve Trafallas' natur. Bare hele dets univers generelt, samt befolkningen

'Rosenholm' trilogien af Gry Kappel Jensen

Det er tidligt om morgenen d. 7. juli, og fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Ingen af dem ved, at mødet vil ændre deres liv for evigt … Da de møder op på skolen, finder pigerne snart ud af, at Rosenholm ikke er et almindeligt gymnasium – det er et sted, der uddanner magikere. En helt ny verden åbner sig for pigerne, der nu skal til at lære deres egne evner at kende, men i løbet af deres første år på skolen vikles de ind i opklaringen af en gammel mordgåde, der truer med at få fatale følger i nutiden. (...) Den er fyldt med magi, romantik og mystik, og de magiske elementer er bl.a. inspireret af nordisk mytologi, naturmagi og åndemaneri. Som typisk for young adult-romaner er Roser og violer også en coming-of-age-historie, der handler om at finde sig selv, om venskaber og om (forbudt) kærlighed.

Det er på ingen måde nogen hemmelighed jeg har en forkærlighed for magi og har et ønske om at være en af eleverne på en magisk skole. Så denne serie er uden tvivl en af de serie jeg gerne ville være en del af, for netop at få muligheden for at lære magi.

Trods det at der også er et mysterie, de unge piger vi møder i bøgerne skal løse, ville en del af mig ønske at jeg var der sammen med dem. At finde ud af hvilken gren af magi jeg ville blive tildelt og ja, lære alverdens magi. Især når Gry Kappel Jensen formår at kreere så skønt et univers, på en skole der endda foregår her i Danmark, er det svært ikke at lade sig rive med. 

Så ja, jeg fandt en del af mig selv i et ønske om at være en af eleverne på Rosenholm skole. Være en af dem der skal lære alverdens magi, i selskab med andre elever.

------------

Men det var så alt for nu. Jeg håber I nød at læse med. 
Har du en eller flere bøger, hvor du på sin vis har fundet en del af dig selv eller måske et ønske om at være en del af et bestemt univers? Giv gerne jeres bud i kommentarfeltet.

XOXO - Rina.