'Louise' af Sofie M. Rodam // Lejlighed 13B #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Louise

Forfatter: Sofie M. Rodam

Serie: Lejlighed 13B #2

Forlag: Hi Reader

Udgivet: 2024

Antal sider: 241

Louises absolutte yndlingsting er bøger, træning, Pepsi Max og sex. Og gerne meget af det. De tre af tingene kan hun selv sørge for, men når det kommer til sex, vender hun gang på gang tilbage til Malthe. Problemet er, at Malthe har lyst til mere end bare sex. Langsomt kommer Louise og Malthe tættere på hinanden. Måske for tæt? Men hvor går grænsen egentlig, når man er venner, der har sex?

Louise elsker oktober, uhygge og halloween. Men i år kommer uhyggen lidt for tæt på, da efteråret går over i vinter, og julesæsonen banker på døren. Med julens kommen hjemsøges hun af et monster fra sin fortid. Et monster, der bringer minder om hånlig latter og toiletvand. Kan Louise blive ved med at flygte fra monsteret, eller er hun nødt til at stå ansigt til ansigt med det?

Louise, Louise, Louise ... din skønne, unge kvinde!

Hvor kan jeg ikke andet end holde af dig, din skønne personlighed og lade mig rive med af alt hvad du er, står for og hele dit skønne væsen. Især hendes kærlighed til Halloween, gyserfilm og bøger. Hun er en ung kvinde lige efter mit hjerte. Foruden Clara der modsat Louise der elsker at pynte op til jul og virkelig får sat pigerne i gear med at pynte lejligheden. ELSKER DET!

Lige fra starten af bliver jeg revet ind af Louises personlighed og lod mig opsluge af hendes fortælling, der sendte mig på lidt af en følelsesmæssig rutchebanetur. For én ting er at man i starten får en fornemmelse af at hun ved hvem hun er, og hvad hun ønsker, mens man samtidig bliver smidt ind i de følelser og tanker der følger med, i hendes relation til Benjamin.

Handlingen skrider endda dejligt let fremad, hvor man får en skøn fornemmelse af Louises hverdag.

Både med arbejde, træning, læsning og hygge med hendes skønne roomies. Det var lidt sjovt at se Sasha gennem Louises øjne, der virker dejligt glad ift. hvad hun var igennem i den forgangne bog.

Samtidig er der Amalie der holder sig ret så meget for sig selv, mens man ikke helt kan finde ud af hvordan hun reelt set har det. Foruden en interaktion Louise har med hende, der sætter ting på spidsen ift. netop hende og gør mig nysgerrig på hvad hun gemmer på.

Relationen til Benjamin virker på så mange måder en anelse for uligevægtig ift. hvad de hver især ønsker, mens ingen af dem rigtig kan give slip på hinanden. Dog nød jeg at følge deres relation, der har sine op- og nedture.

Foruden det at fortidens spøgelser der kommer op til overfladen på en måde, der føles kvælende, mens hun gør hvad hun kan for at holde det i skak.

Forfatteren formår på bedste vis at skrive i et sprog, der drager en ind i fortællingen på en lettilgængelig måde. Hun formår at give liv til Louise, hendes følelser, tanker og indre kampe, der gør jeg følte med hende hele vejen igennem. At jeg så endda slugte bogen på blot to dage er en underdrivelse ift. jeg virkelig blev revet med hele vejen igennem.

Forfatteren formår på bedste vis at hive læseren med hele vejen igennem på en følelsesmæssig rejse ind i ungdomslivet, at finde sig selv på en uventet måde og finde plads til selv de ting man endnu ikke ved med sikkerhed ift. sin identitet.

'Louise' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Du og jeg, Anna' af Eva Munk // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Du og jeg, Anna

Forfatter: Eva Munk

Serie: -

Forlag: Silhuet

Udgivet: 2025

Antal sider: 260

Et øjeblik glemte jeg, hvad der egentlig foregik. Jeg gik med på legen. Snakkede til et spejl. Prikkede til det spirende vanvid og lod det vokse. Jeg er ikke kun et spejl. Det ved du også godt.

“Hvordan …” Jeg ser dig, Anna. Jeg hører dig.

Annas forældre bliver skilt, og hun flytter med sin far til et gammelt hus på landet. Skiftet til et andet gymnasium midt på året er svært. De nye, fremmede omgivelser gør verden mørkere i takt med efterårets komme. Ensomheden vokser indeni, men Anna er alligevel ikke helt alene. En nat dukker bogstaver op på det gamle spejl på værelset, og pigen i spejlet er ikke længere kun hende selv.

Ughf, for en indlevende, tankevækkende og indlevende fortælling. En af de fortællinger, der uden tvivl har noget vigtigt på sinde. Især ift. handlingen der bevæger sig ud i skillelinjen mellem virkelighed og noget overnaturligt, i takt med det skræmmende i at der dukker bogstaver op på spejlet fra en der ikke er Anna selv. 

Allerede fra starten af blev jeg revet med af handlingen ift. Anna, der er en skøn, ung pige der uden tvivl ikke har det nemt, efter hendes forældres skilsmisse. At følge hendes tanker, følelser og de indvirkninger situationen har på hende. Mørke tanker, vel at mærke. Tanker der giver mening ift. hendes situation, men som ikke er for alle, så på det punkt skal man være varsom.

Jeg blev uden tvivl revet med af den magiske undertone der er mellem Anna og pigen i spejlet, deres relation der udvikler sig undervejs og ikke mindst det man ender i en anden verden.

Jeg blev på én og samme tid fascineret og skræmt af pigen i spejlet, hvis intentioner man ikke helt ved hvad er, mens man lærer både Anna og pigen at kende. Jeg blev helt klart suget ind i deres relation, jo mere den udviklede sig. Selv i takt med tiden på gymnasiet, hendes far og en fraværende mor og to skønne katte.

Men man formår alligevel at mærke der lurer noget under overfladen, som man ikke helt kan sætte en finger på hvad er, mens jeg blev revet med af fortællingen og følelserne Anna går igennem.

Jeg elsker den måde forfatteren formår at formulere sig på, i form af hendes skrivestil der emmer af kærligheden til fortællingen. Hendes måde at give liv til karaktererne, på en måde så man ikke kan andet end holde af dem. Man føler mørket der ligger lige under overfladen og giver liv til den usynlige kamp Anna kæmper.

Især ift. den relation der er til hendes forældre, der på hver deres måde har en svingende indlevelse i hvad der sker med deres egen datter, trods de uden tvivl har travlt med deres egne ting.

Skrivestilen er smuk, indlevende, og elementerne ift. magisk realisme er veludført. Især ift. grænsen mellem virkelighed og det overnaturlige, der kommer til sin ret hele vejen igennem.

Eva Munk formår at sætte ord på et ret så tabubelagt emne, give den en fortælling der er til at føle på og til at forholde sig til. Giver de mørke tanker omkring en selv, ens selvbillede ift. sin krop, følelsen af kontroltab og et ønske om at blive set, et talerør for unge mennesker.

'Du og jeg, Anna' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Alt det vi skjuler' af Xenia Svensson // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Alt det vi skjuler

Forfatter: Xenia Svensson

Serie: -

Forlag: Byens Forlag

Udgivet: 2025

Antal sider: 318

Magnus, Olivia, Sofie og Alfred bliver ofre for online sladder på en anonym instragramprofil og alle taler om dem. Der er til gengæld ingen der gider tale med dem. Klassens afslutningslejrtur bliver mere og mere kaotisk, mens de fire forsøger at undgå klassekammeraternes vrede.

Hvem er vi, når vores inderste hemmeligheder afsløres? Og hvad er værst: rygter eller sandheden?

ALT DET VI SKJULER er et portræt af en digital generation, der kæmper mod noget, der kan smadre selv de stærkeste fællesskaber og som kan være usynligt for dem der er omkring dem.

Hvad i himlens navn er der lige med Xenia og hendes bøger? Bøger der uden tvivl har SÅ meget på hjerte omkring et emne, som hun formår at udføre på ét af de bedst tænkelige måder. Den her skønhed er uden tvivl endnu en skøn en i rækken, fyldt med følelser, tanker og karakterer med deres egne ting i bagagen.

Allerede fra start af blev jeg revet med ind på præmissen af hemmeligheder, der bliver delt på en anonym instagram profil. Inklusiv hemmeligheder der vedrører de fire karakterer vi undervejs lærer at kende og som bærer fortællingen.

Føj, hvor var det både skræmmende, nervepirrende og intimiderende at se hvilke konsekvenser den profil havde på den lejrtur, ift. de ting de fire hovedpersoner må stå til mål for undervejs fra de andre.

Hele vejen igennem nød jeg at lære de fire karakterer at kende. At finde ud af hvad de var for nogle personer, samt de ting de kæmpede med. Ikke mindst de tanker, følelser og indre kampe de gemte på, mens alle andre omkring dem havde en torn i siden på dem. Mit hjerte sad helt oppe i halsen hele vejen igennem, alt imens lejrturen blev mere og mere intens for hver en side.

Jeg kunne ikke andet end holde af dem hver især. Føle med dem. Lære dem at kende og finde ud af hvad det er de skjuler under deres respektive facader, de hver især holder oppe for at komme den gældende weekend. For holy moly, hvor formåede de ting Taberhytten udstilles for, at krybe ind under huden på mig.

Ikke mindst de ting de andre udsætter dem for. Deres måde at udstøde de fire fra resten af flokken, blot baseret på noget ingen ved noget som helst om. Foruden den måde de fire karakterer formår at holde sammen på, måden hvori de finder en trøst i hinandens selskab og finder et sammenhold mod resten af flokken. For holy moly, hvor intensiveres det fra en lejrtur med en usikker start til en form for heksejagt.

Forfatteren formår på bedste vis at frembringe alskens følelser, tanker og medfølelse for karaktererne, ift. den måde hun skriver på. Det en fortælling der kommer ind under huden på en. Xenia har en skøn måde hvorpå hun griber læseren, så man er på niveau med karaktererne og fortællingen som helhed. Så man forstår alvoren af handlingen, såvel som de individuelle ting de hver især kæmper med.

Samtidig formår Xenia at lege med formatet i den måde kapitlerne er sat op på, ift. de fire karakterer vi følger. De har hver især deres opsætning, deres egen stemme og deres egen leg med fortællingen i form at teksten, der er sat op på en anden måde end jeg er vant til.

Trods der er visse kapitler hvis opsætning af teksten, der dog godt kunne irritere mig en smule under læsningen, elsker jeg den måde forfatteren formår at lege med det. At give fortællingen en ekstra kant ift. karaktererne hver især.

'Alt det vi skjuler' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

December 2025 // Wrap up // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

December kom og gik, som enhver anden måned nu har det med at gøre - hvilket ikke er nogen overraskelse. Men hey? Har uden tvivl haft en skøn måned, selvom den har føltes en anelse travl, med alt hvad der nu har været af sociale arrangementer.

Har haft én enkelt julefrokost med mit ene arbejde, der var en skøn aften i godt selskab, med temaet "Afterski". Endda med dertilhørende schlagger musik og et par vel arrangerede lege vi i hold blev pløjet igennem. Ret så sjovt!

Det andet arbejde havde jeg allerede været til julefrokost med i slut november. Men ikke desto mindre har jeg også haft en hyggetur til Århus, hvor jeg fik købt de julegaver jeg manglede, samt bare tullede rundt i mit eget selskab og blot fik en skøn dag ud af det.

Dagen efter julefrokosten var jeg sågar en tur i Vejle med en skøn veninde, hvor vi fik hygge snakket, kigget i butikker og set julelysene, inden vi igen var hjemme. 

Foruden dét har jeg dog også formået at have en hyggelig lille juleaften og juleaften i godt selskab af familie, ren hygge, god mad og skønne gaver. Selskabet var uden tvivl det bedste af det hele, såvel som bare at bruge min juleferie på at få slappet af.

Men hey? Hvad med vi får kigget på de bøger jeg fik læst i december måned?

I december fik jeg læst i alt 7 bøger, hvoraf 3 er læst fysisk og 4 er lydbøger.

• 
  Jeg har aldrig (Måske Maya #1) af Eva Munk
• Den lille guide til Opsparing af Jane Ibsen Piper
• Sig jeg er din af Xenia Svensson
• Solens gave (Bjergene imellem os #1) af Maren Lemb
• Drageskjoldene (Magiens alfabeter #1) af Nicole Boyle Rødtnes
• Alt det vi skjuler af Xenia Svensson
• Du og jeg, Anna af Eva Munk

Én af de sjove ting er at jeg først nu bemærker at der er to forfattere, som dominerer min wrap up i denne omgang, hvilket er Xenia Svensson og Eva Munk, med hver især to læste bøger for december måned.

Hvis man endda ser bort fra at alle bøger er af kvindelige, danske forfattere. Så december måned er ren og skær girl power!

'Sig jeg er din' af Xenia Svensson er endda for mit vedkommende en genlæsning, da jeg lidt havde brug for en bog jeg allerede havde læst.

---------------------

Hvad end 2026 har at byde på, håber jeg mest af alt den byder på alskens gode læseoplevelser. Ikke at jeg har sindssygt mange mål, da jeg helst bare gerne vil se hvor læsningen fører mig hen og det trods alt skal være af lyst, ikke tvang.

Men her er da et par enkelte tanker, for hvad jeg håber på for det næste års tid.

• At få læst mindst 60 bøger.
• Få færdiggjort i hvert fald 2-3 serier jeg er i gang med.
• Få læst mindst halvdelen af de ulæste bøger, jeg har stående på reolerne.
• Læse mere i fysiske bøger igen (den del har haltet en smule i 2025), fremfor hovedsageligt lydbøger.

Om jeg når mine mål, er ikke til at sige, men målene er trods alt blot mål & ikke et facit. Især når jeg ved jeg er en mood-reader og den del kan svinge fra dag til dag og fra måned til måned. Så hellere holder forventningerne lave end kvæle min læselyst. 

Hvad er jeres bedste læse oplevelser for 2025? Og har du/I nogle mål for 2026, der skal gøre læse året til en skøn en af slagsen?

XOXO - Rina.

'Jeg har aldrig' af Eva Munk // Måske Maya #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Tusind tak for bogen. Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Jeg har aldrig

Forfatter: Eva Munk

Serie: Måske Maya #1

Forlag: Read.Die.Repeat

Udgivet: 2025

Antal sider: 91

"Skat, har du og Daniel egentlig snakket om prævention?" siger mor lige så afslappet, som var det enhver anden samtale om dagens indkøb i Netto.

Maya er kæreste med Daniel, og fordi man har en fast kæreste, når man er 15 år, er alle nysgerrige. Har man gjort det? Eller har man ikke? Og hvis man ikke har, hvornår skal man så? Til en fest på fredag d. 13. ændrer alt sig efter en omgang Jeg har aldrig. Rygterne bliver til flere, og pludselig er Maya den mest interessante på hele ottende årgang. Jeg har aldrig er første del i serien Måske Maya. Historien fortsætter i Alle snakker om det.

Teenage årene kan i sig selv være en svær tid at forholde sig til, med alle de forandringer og forventninger der er til en, foruden hormoner der raser i en. Både ift. skolen og fra forældrene, men når det så kommer til om man har gjort det med sin kæreste eller ej? Hvilket tanker skal man gøre sig? Skal man gøre det fordi andre allerede er smuttet ned af den vej eller skal man vente?

Dét er nogle af de ting Maya fumler rundt med, hvilket man får en klar fornemmelse af allerede fra starten af. For givetvis er hun ikke helt så genert på det område overfor andre, fornemmer man klart at det at kaste sig ud i at gøre det med sin kæreste kan være en anden sag, for hvad er rigtig eller forkert?

Foruden en akavet mor, der formår at tage sex snakken hen over spisebordet, som talte de om en tur i Netto. Elsker det, for nøj, hvor formår Maya at krumme tæer i øjeblikket.

Forfatteren formår på bedste vis at vise dynamikken mellem eleverne i klassen, især ift. pigerne, der kan være lidt af et hyr at finde ud af det hieraki de har kørende. Jeg fik helt kuldegysninger blot ved at være vidne til visse pigers måde at agere på og sætte andre i bås.

Forude det at jeg nød at lade mig rive med af de følelser og tanker Maya tumler rundt med. Især ift. hendes følelser for Daniel, og det at tage det næste store skridt. For jo, kroppen sender så mange signaler, mens fornuften siger noget anden. 

Men selvom Maya er en sej ung kvinde, der formår at lytte til sig selv og egne principper ift. at tage det næste skridt, formår én aften at sætte andres syn på hende over styr. Èn bestemt fest hvor et enkelt spil 'Jeg har aldrig' som jeg selv mindes at have leget til en fest engang, vender op og ned på alt for Maya da hun dukker op i skolen den efterfølgende mandag.

Til trods for at bogen er kort og letlæseligt, i et skønt og velskrevet sprog, formår forfatteren at suge en ind i hvad der foregår i en teenage piges hoved, med følelser og tanker, der føles levende og relaterbart for unge i dag. Især ift. det lettilgængelig sprog, med karakterer og dilemmaer, der står let fremfor læseren.

'Jeg har aldrig' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Askebringerne' af Jeanet Kirch // Sagaen om Tårnvagterne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, venligst tilsendt fra forfatteren og forlaget. 

Tusind tak for bogen. Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Askebringerne

Forfatter: Jeanet Kirch

Serie: Sagaen om Tårnvagterne #2

Forlag: Dreamlitt

Udgivet: 2025

Antal sider: 331

„Dette er ikke det sidste slag, men måske det første i en krig, der vil ændre alt.“

Tårnvagterne er spredt, forandringens vinde blæser, og uroen ulmer. En koalition af slettekrigere samler sig med et klart mål: Samia skal holdes ansvarlig for sine handlinger mod andre. Og mod krystalhjerterne. Eban kæmper for at vågne fra en magisk søvn, så han kan vende tilbage til sin elskede – og til sine venner. Men først må han konfrontere Maestro for at lære mere om sit krystalhjerte. Atlan er tilbage i Silah. Han venter på sin dom for at have forladt sin post som tårnvagt; en straf, der er værre, end han kunne have forestillet sig. Essi kæmper for at bringe den livløse Eban til Krystalslottet, men et møde med Askebringerne ændrer alt. Ilias holdes fanget af Vindstammen, hvor han ved, at fortiden vil indhente ham – og alle omkring ham. De resterende tårnvagter befinder sig på Stentand, bundet af en skrøbelig aftale med Samia: Bliv, eller jeres venner dør. Men kan de stole på et løfte fra den nation, der dømte dem som forbrydere? Askebringerne fortsætter, hvor Tårnvagterne sluttede. Vore venners veje skilles, og nye alliancer opstår, men hvem er ven, og hvem er fjende? For at forstå nutidens stridigheder må tårnvagterne søge svar, der hvor de første krystalhjerter opstod, og træffe et valg: Hvor mange gange vil de kæmpe for det land, der vendte dem ryggen?

Ughf! Sikke en fortsættelse om Tårnvagterne, der endnu en gang formår at rive mig med ind i lidt af et eventyr, hvor den lille flok gør hvad end de kan for at bringe lys over de ting der sker i Samia. Såvel som kampen om at stille de rigtige personer til ansvar for deres handlinger.

Allerede fra starten af bliver man revet med tilbage til Tårnet, hvor en mindre gruppe af tårnvagterne forbliver tilbage, mens en ny flok ankommer - netop for at udstå deres straf, som tårnvagter. Men allerede i første kapitel formår forfatteren at give mig tårer i øjnene. En karakter der givetvis ikke havde vildt lang tid tilbage at leve i, men som stadig gav mig en klump i halsen.

Jeg nød at blive revet med af handlingen undervejs, der sender en i vidt forskellige retninger. For én ting er dem der er ladt tilbage i Tårnet, for at holde skansen, mens den sidste halvdel er ude på hver deres mission i hver deres retning. Forfatteren formår at rive en med undervejs, så jeg følte jeg blev nødt til at læse videre, for at se hvad der skete med dem hver især.

Der er op- og nedture undervejs, skæbnesvangre øjeblikke og valg der må træffes. Hver især formår de at komme vidt omkring, i deres færd og trods jeg indimellem var en anelse forvirret over hvor vi var på vej hen og hvem det lige var jeg fulgte i enkelte kapitler, så nød jeg at følge dem.

Man fornemmer at forfatteren virkelig har gjort et godt stykke arbejde ift. at holde trit med de forskellige karakterer, deres færd igennem handlingen og spinde dem sammen, så det føles som en samlet historie, hvor alt kører op i en højere enhed. Selvom jeg dog var en anelse forvirret over hele scenariet med Askebringerne, formåede forfatteren at få det til at give mening undervejs. Elsker det!

Man fornemmer endda at forfatteren har gjort sit for at kreere en skøn, veludviklet verden der nok kan føles uoverskuelig for mig som læser, mens forfatteren selv formår at beskrive omgivelserne så de står levende frem for en. Selv karaktererne er skønne at følge på hver deres måde, med hver deres personligheder og missioner, som jeg er spændt på at følge i deres videre færd.

'Askebringerne' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

November 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Som altid er den sidste måneds tid gået ret så hurtigt og vi står nu for døren til den sidste måned, inden 2025 slutter. Om jeg er klar til julen? Jahh, så klar som man nu kan blive, når man allerede har pyntet op direkte efter Bogforum & har haft julefilm kørende i fjernsynet, som baggrunds hygge om aftenen.

En ting var at få læst et par gode bøger i november, inkluderede at jeg fik læst den sidste bog sidste bog jeg manglede at læse ift. '12 books 12 friends' challenge, hvor jeg fik anbefalet 12 bøger af skønne bogvenner - nemlig 'Once upon a broken heart' af Stephanie Garber, der var en skøn læseoplevelse, som jeg let kan anbefale efter især at have elsket 'Caraval' af samme forfatter.

• 'Autisder - livet med både autisme og ADHD' og 'Vi er alle anderledes - neurodivergent i et normsamfund'

To bøger der emmer lidt mere i den nysgerrige ende ift. det neurodivergente og ikke nødvendigvis være indenfor det 'normale' spektre. Så hvis man er nysgerrig på det, kan de klart anbefales at læse/lytte til. 

----------------------

Men hey? Lad os da hellere end gerne kaste os over hele listen af de bøger jeg formåede at få læst den forgangne måneds tid, som bød på en god stak af spændende bøger.

I november fik jeg læst i alt 11 bøger, hvoraf 10 er lydbøger og 1 er læst fysisk.

• Autsider - livet med både autisme og ADHD af Magali De Reu
• Det skal nok gå - 48 ting jeg ville ønske jeg havde vidst, da jeg var ung af Niels Overgaard
• En kamp for overlevelse (Til Aretz Ende #0,1) af Christina E. Ebbesen
• Dinea af Louise Haiberg
• Vi er alle anderledes - Neurodivergent i et normsamfund af Christian Groes
• Den lille guide til økonomisk frihed af Sarah Ophelia Moss og Cecilie Blovsted
• Hvor livet venter (Virgin River #2) af Robyn Carr
• Askebringerne (Sagaen om Tårnvagterne #2) af Jeanet Kirch
• En skærgårdsjul af Anna Winther
• Snefnug og skæbner af Pipaluk Motzfeldt, Maria Miller, m.fl.
• Once upon a broken heart (Once upon a broken heart #1) af Stephanie Garber

------------------------

November måneds bedste oplevelse, var uden tvivl Bogforum d. 7., 8. og 9. november. En hel weekend fyldt med bøger, spændende oplæg/foredrag og at gense venner/bekendte, jeg kender fra online fællesskabet og som jeg hovedsageligt kun ser til bogmesser - mens vi resten af tiden kommunikere online.

Det var så hyggeligt med skønne snakke, ren hygge og diverse oplæg. Nåede jeg alt på mit program? Slet ikke, men det vidste jeg godt på forhånd ville ske. Mest fordi jeg har en tendens at være optimistisk med hvad jeg vil se, mens jeg sagtens kan ændre mening undervejs. Såvel som jeg mødte skønne mennesker, jeg mere havde lyst til at snakke med.

Foruden læseoplevelserne og Bogforum i første del af måneden, har november også budt på afslapning, skrivning, veninde hygge og endda julefrokost med det ene arbejde. Foruden en tur i teatret for at se juleshowet 'Glædelig jul' med Lukas Birch, Lisbeth Dahl og James Price.

Så det har alt i alt været en god måned!

XOXO - Rina.

'En kamp for overlevelse' af Christina E. Ebbesen // Til Aretz Ende #0,5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren/forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: En kamp for overlevelse

Forfatter: Christina E. Ebbesen

Serie: Til Aretz' ende #0,1

Forlag: Ulven & Uvlen

Udgivet: 2025

Antal sider: 204

Hvordan sikrer man sin arts fortsatte eksistens, når nøglen ligger gemt i en gal videnskabskvindes sind, og hun er spærret inde i et af verdens sikreste fængsler? Hvordan beskytter man sin klan, når det kræver, at man besejrer en uovervindelig krigsherre, der vender styrket tilbage fra de døde? Og hvordan forlader man sin forlovede, når en tankevæver har fordrejet hans sind, og han hellere vil brænde verden ned end lade sin elskede gå? En kamp for overlevelse er en samling af noveller fra fantasyuniverset Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer, som du ikke har set dem før.

Novellerne kan læses uafhængigt af serien Til Aretz' ende.

Ej, men altså, for en skøn og helstøbt novellesamling, der dét ekstra til 'Til Aretz' ende' serien.

En novellesamling der formåede at rive mig med ind i et univers jeg allerede elskede, men på sin helt egen måde og med hele tre skønne fortællinger, der giver dét ekstra til selve serien.

Jeg nød helt bestemt at vi i de enkelte noveller får et indblik i nye/andre arter end dem vi får lov at følge hos Robyn og Gavin. Arter der hver især får lov at give et indblik på den verden de er en del af, deres måde at leve på og mål for livet.

- og det til trods for at der er stunder, der gav mig kuldegysninger. Momenter af hårde tider for både karaktererne og universet, som man let kan mærke forfatteren har lagt en del tid og energi i

Givetvis kan man læse novellerne fuldstændig uafhængigt at selve serie, men helt ærligt, så elskede jeg mest af alt at være til stede i alle tre noveller, der på hver deres måde formår at skildre universet på en skøn, medrivende og fængslende facon.

Forfatteren formår i de enkelte noveller at give en fortælling der viser den eminente worldbuilding der er blevet skabt. En worldbuilding der får lov til at udfolde sig en anelse mere her, med nye fængslende karakterer og fortællinger, der på deres egen måde får lov at udfolde sig. 

Især ift. de beskrivelser man får undervejs i de enkelte noveller.

Man er ikke i tvivl om de forskellige karakterer, deres stemmer og deres ønsker for fremtiden. Især den sidste novelle gik lige i hjertet, med de informationer man har fra selve bogseriens første to bøger. Det var især en novelle der krøb ind under huden på mig, hvor man virkelig får en fornemmelse af de kvaler hovedpersonen går igennem for at indfri sine mål. 

Én vigtig ting kan jeg ikke andet end nævne, som kan være godt for dem der måske kan have brug for det, er at forfatteren har lavet en trigger warning i starten af bogen, så man var forberedt på hvad der forventes af en hvis novelle og visse scener deri. En skildring der med rette bliver markeret på de sider hvor det er gældende.

'En kamp for overlevelse' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Juletræsplantagen' af Laurie Gilmore // Dream Harbor #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Juletræsplantagen

Forfatter: Laurie Gilmore

Serie: Dream Harbor #3

Forlag: Harper Collins

Udgivet: 2024

Antal sider: 340

Kira North hader julen. Hvilket er uheldigt, i betragtning af at hun lige har købt en juletræsplantage i en by, der er mere nuttet end hvad godt er. Bennett Ellis er taget på ferie i Dream Harbor for at holde en pause fra sit liv i Californien. Og i særdeleshed en pause fra sine seneste katastrofale dates.

Efter at være løbet ind i Kira på hendes mark, har Ben ingen planer om at tilbyde sin hjælp til den sure ejer, på trods af at hun tydeligvis ikke har nogen anelse om, hvad hun laver. Kira ved, at hun burde holde op med at være stædig, men hendes gård er ikke bare sød og hyggelig, sådan som det altid ser ud på sociale medier, den er uden varme og nærmest ubeboelig, og hun foretrækker, at ingen andre ser det. Men skæbnen vil, at Ben vender tilbage til Kiras plantage, og da hun ser ham svinge øksen mod det første træ, opdager Kira, at hun måske alligevel godt kunne tage imod en stærk, hjælpende hånd.

Ehm, undskyld mig lige, men hvordan pokker kan jeg andet end holde af den her fine, søde og romantiske fortælling, kombineret med jul? Ja, jeg er ret meget en sucker for julen, dens charme og alt det skønne julen indebærer - hvilket er den største faktor til jeg netop valgte at give mig i kast med den her fine romance.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af Kira, der har kastet sig ud i købet af en juletræsplantage, trods det at hun ikke nødvendigvis er den største fan af julen. Men hey? Nu hun alligevel vil gøre oprør mod sine forældres dømmekraft og alt hvad de står for, så hvorfor ikke? Jeg nød at blive revet med i hendes nye eventyr med at ville sætte huset i stand og blive revet med af byens stemning.

Især ift. det faktum at byen er de største jule elskere og glædeligt tager turen forbi juletræsplantagen, for at få deres juletræ. Der er en skøn blanding af skønne karakterer, jeg ikke kunne andet end holde af at møde undervejs. At lære den lille by at kende, deres finurligheder og måden de formår at give den helt rigtige stemning af jul, var lige det jeg manglede.

Men hey? Hvad er en romance uden en eller anden form for flirt? Ikke den her i hvert fald, når man så lige tilsætter et ret akavet møde mellem Kira og Bennet, der hele vejen igennem formår at udvikle en skøn romance, jeg ikke kunne andet end holde af.

Især når man undervejs lærer dem begge at kende i hver deres kapitler, hvor man opdager de hver især har deres ting at kæmpe med og alskens udfordringer, der dukker op undervejs. Men til trods for det, så heppede jeg på dem undervejs, i takt med de lærer sig selv og hinanden bedre at kende.

Elsker den måde den kære Kira formår at gå fra at hade julen til undervejs at lade byens stemning, julen og dens charme krybe ind under huden. At hun lige så stille falder til, mens relationen til Bennet også udvikler sig til mere end blot en lille romance for en kort bemærkning.

For kan vi lige snakke om at de to er perfekte for hinanden? Foruden jeg ikke kunne andet end dåne over Kiras forkærlighed for Bennets to skønne hunde.

'Juletræsplantagen' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Oktober wrap up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Holy moly, for en skøn måned, der bare er fløjet afsted. Men er der noget nyt i det?

Har den sidste måneds tid været til noget krea hygge på det ene arbejde hele to gange, hvilket altid er en fornøjelse og været en tur i IKEA sammen med mor, bror og brors dertilhørende kæreste. Skulle jeg selv have noget fra IKEA? Næhh. Men endte jeg med at komme derfra med noget? Fuldstændig.

Fik fx fat i nogle af de kunstige potteplanter, hvor bladene/grenene hænger ud over selve potten. Nogle jeg længe havde tænkt jeg gerne ville have fat i og greb chancen, da jeg alligevel var med i IKEA.

Foruden det har jeg endda haft min 10. milestone til Parkrun, som jeg startede med at deltage i, tilbage i juni måned - et gratis 5 km. løb/gå/lunte event, der sker hver lørdag kl. 9 i den lokale park. Ret fedt at være med til og har da givet mig modet til at begynde at løbe.

Er jeg den hurtigste? Nope! Har jeg en fest med det alligevel? Uden tvivl!

I oktober fik jeg læst i alt 7 bøger, hvoraf 1 var fysisk og 6 er lydbøger.

• 
  Blod, sne og sod (Eventyrsagaerne #2) af Gry Kappel Jensen
• Vestenvinden (De Fire Vinde #2) af Alexandria Warwick
• Jordskælv (Pandora #3) af Christian Engkilde
• Kvinde værst af Maria Hirse
• Menneskeheden (Efter krigen om solen #2) af Elisabeth Hjartdal
• Juletræsplantagen (Dream Harbor #3) af Laurie Gilmore
• Når solen står op (Virgin River #1) af Robyn Carr

Den bedste bog jeg fik læst i oktober er:

• Menneskeheden (Efter krigen om solen #2) af Elisabeth Hjartdal 
• Blod, sne og sod (Eventyrsagaerne #2) af Gry Kappel Jensen.

Ikke overraskende to fantasy bøger, som endda er skrevet af to skønne, danske forfattere

Knap så gode læseoplevelser var dog Kvinde værst af Maria Hirse.

• Givetvis er det en biografi af forfatterens egne opleveler fra hendes tid bag tremmer og hvad der førte til at hun fik den oplevelse, såvel som vejen ud derfra. Men selvom det gav et indblik i livet bag tremmer, især for en kvinde, var jeg ikke helt så meget med på hendes fortælling.

Elskværdige bøger, der har sneget sig ind på mig, er to romance bøger:

• Juletræsplantagen af Laurie Gilmore
• Når solen står op af Robyn Carr

To romancer der på hver deres måde gav et smil på læben og som jeg ikke kunne andet end holde af. Især når romance er en genre der sniger sig mere og mere ind på mig, så jeg var ret begejstret dem her. 

Den ene er endda en juleromance og jeg har lidt en svaghed for julen, trods vi kun lige har afsluttet oktober.

'Når solen står op', der er første bog i Virgin River serien af Robyn Carr, er en hvor jeg allerede kendte en smule af handlingen, da jeg har set selve serien der er baseret på bøgerne.

Oktober måned har generelt været en skøn måned, der også bød på 2 x krea hygge på det ene arbejde, skrivningen hvor jeg gør klar til at sende en romantasy afsted til Politikens Forlags romantasy konkurrence & sluttede af med bingo banko på det ene arbejde.

Var så heldig at få banko én enkelt gang med dertilhørende præmie - især når der var flere kollegaer der formåede at få banko et par gange, så den ene gang jeg fik det, var vist mere held en forstand. Men hey? Det var bestemt hyggeligt at være med til.

Men hey? Det var vist alt jeg havde for denne gang.

XOXO - Rina.