Sider

lørdag den 30. december 2017

2017 Wrap Up & mål for 2018

Hey kære læsere <3

Året er ved at gå på hæld for og år 2017 er ved at være slut. Hvilket jeg godt ved sådan set er det samme, men hey - føj mig lige for et øjeblik. Sidste år lavede jeg TBR liste for 2017 med et par bøger jeg gerne ville læse i løbet af i år, men jeg har ikke tænkt mig at gøre det samme for 2018. Ikke i samme forstand som sidst. Jeg vil for næste år nævne et par mål/bøger jeg håber på at nå i 2018. Så må vi se om det sker. Følg gerne med her på bloggen og på kanalen Karina's verden.

Lad mig først af alt starte med opsamlingen af sidste års TBR liste, hvilket var rart, da jeg trods alt havde sat mig for at få dem læst.

  • 'For evigt' af Alyson Noel - Den bog var jeg teknisk set allerede igang med inden 2017 gik igang, så den var egentlig selvsagt at jeg blev færdig med, men jeg elskede afslutningen på den serie om Ever og Damen, samt deres ubrydelige kærlighed.
  • 'Dødskuren'  & 'Udbruddet' - Tredje og fjerde bog i Maze Runner serien, skrevet af James Dashner. Begge bøger formåede virkelig at slå mig omkuld, hvilket var en skøn fornøjelse. Jeg elsker den måde James Dashner fortæller på, og den måde han fik mig med i fortællingen.
  • 'Paper Towns' af John Green - Godt nok er jeg fan af John Green, men denne bog er sin egen. Ja, det er en god historie, men ærlig talt, så slog den ikke for alvor benene væk under mig. Ikke på samme måde som andre bøger kan.
  • 'Dværgenes Krønike #1' & 'Dværgenes Krønike #2' - Begge skrevet af Jacob Hedegaard Pedersen, som mere eller mindre er 5 mindre bøger samlet i 2, er i fantasy genren. Gode fortællinger og en fornøjelse at læse.
For næste år har jeg et par simple mål, hvilket nok burde være til at overkomme - selv for mig, der har en udsigt til en hverdag med knap så meget overskud. Det første er at jeg håber på at få læst noget mere end hvad jeg har gjort i år, men vil nødig give mig selv mere håb end at det kan være realistisk. Men håbet er nogle gange det der driver værket lige så meget som at jeg håber på at jeg har selvdiciplin nok til at jeg får læst mindst lige så meget som jeg har gjort i år.

Det næste bliver de bøger jeg håber at få læst. 

Først af alt håber jeg at få læst 'Feberen' af James Dashner. Femte bog i Maze Runner serien, som endnu en gang er forhistorie til de første tre bøger. Så vidt jeg har kunnet læse mig til, så er det her vi møder Thomas og Labyrintens opbyggelse. Jeg glæder mig endnu en gang til at dykke ind i denne Sci-Fi verden, opbygget af James Dashner.

Den næste bog jeg håber at få læst, er 'Vildledt' af Linda G, som er en dansk forfatter jeg mødte til forfatter festival i Bog & Ide, Horsens. Et af mine mål er at jeg gerne vil huske at læse bøger af danske forfattere, så det er kun et plus at hun er på min liste. Linda G skriver i en genre jeg ikke helt er van til, så det skal nok blive spændende at give mig i kast med en bog i den erotiske genre.

Tredje bog bliver endnu en gang af en dansk forfatter, og en jeg i samme forbindelse som kære Linda G, mødte ved forfatter festivalen i Bog & Ide, Horsens - nemlig 'Grænsen til Trafallas - Den halves arv' af sødeste Julie M. Day. 'Grænsen til Trafallas' er første bog i en triologi, hvilket jeg glæder mig til at læse, siden det er i fantasy genren, hvilket er min hjemmebane.

Den sidste bog jeg vil nævne, er endnu en gang af James Dashner. Det er 'Dødsdoktrinen - Sjælens øje', som er i genren Science Fiction, hvilket er en genre jeg lidt efter lidt er begyndt at holde af i samme forstand som jeg holder af fantasy genren. Jeg har på sin vis store forventninger til denne bog, da jeg i forvejen elsker Maze Runner serien, så jeg håber at han lever op til de forventninger i 'Dødsdoktrinen - Sjælens øje'.

 Det var alt hvad jeg havde for i dag & for i år. Jeg håber vi ses i det nye år.
XOXO - Rina <3

tirsdag den 12. december 2017

Julens glæder #1 + info - December 2017

Kære læsere <3

Jeg ved godt det er en måneds tid siden vi sidst har hængt ud her på bloggen, hvilket jeg beklager. Men siden vi er i december måned og vi er godt på vej mod juleaften, i selskab med dem vi har kær.

I først omgang tager vi informations delen, da forfatterinden, Katja Berger, har brug for jeres og min hjælp. Katja Berger har muligheden for at få oversat 'Sjælehenteren' til engelsk og derved kunne sælge den på det engelsk talende marked. Det er en sindsygt god mulighed, men hun har brug for din og min hjælp til at det ville kunne lykkedes. Alt I søde læsere skal gøre er at smutte ind på Kickstarter - Sjælehenteren - The Soul collector, hvor I kan bidrage med helt ned til 10 kr. Hvert et bidrag tæller, så smut en tur ind og giv en hånd med. Det ville betyde en hel del. Jeg har selv læst bogen, hvilket i kan læse mere om i anmeldelsen lige her.
Hun er desuden også forfatter til 'De 7 synder' der udkom i efteråret 2016.

For at komme videre til, hvad jeg kalder julens glæder, så vil jeg i dag nævne de ting, som jeg i bund og grund elsker ved julen - selvom julestemningen lidt mangler hos mig i år, og jeg ikke engang har fået hængt noget julepynt op. I det mindste har jeg da hørt julemusik, hvilket er skønt.

#1 - Julemusik
Som jeg nævnte før, så har jeg hørt julemusik, hvilket altid kan få mig i den rette stemning. Elsker at lytte til musik. Det kan få mig til at slappe af, give mig et smil på læben og bringe mig tilbage til barndommens minder, hvor julen altid kom, idet det betød sne og glæde generelt.

#2 - Familietid
Familien betyder ufatteligt meget for mig, hvilket jeg ikke kan understrege nok. Familien er mit et og alt, og samtidig min sikre havn, hvor jeg ved jeg er elsket. Julen er den tid, hvor man mest af alt husker på det, og jeg elsker at få muligheden for hvert år at kunne tilbringe juleaften i familiens selskab.

#3 - Sne
Der er et eller andet over sne, som man i den grad ikke helt kan beskrive med ord, men jeg prøver alligevel. Når sneen kommer, betyder det for alvor jul. En hvid jul endda, som vi ikke rigtig for alvor har haft de sidste par år. Men sne er for mig noget der er hyggeligt at se på. Det giver en eller anden form for ro over landskabet, når man sidder indenfor og kigger ud. Samtidig kan man lege med det, hvilket vi alle kender, kan give anledning til den klassiske sneboldkamp og den altid så venlige snemand.

#4 - Juletræ/julepynt
Jeg elsker synet af julepynt. Det glitrende, det pæne og sammensætningen af det der bliver hængt p på juletræet og rundt omkring i hjemmet. Selv har jeg ikke haft overskuddet til at pynte op i mit eget hjem i år, men jeg har til gengæld kunne nyde julepynten der er blevet hængt op ude i byen, og hjemme ved andre. Forhåbentlig får jeg pyntet op til næste år.

Det var vist alt hvad jeg havde for denne gang. Jeg håber vi ses i mit næste indlæg, hvilket jeg satser på kommer igen snart <3 Glædelig jul.

XOXO - Rina <3

fredag den 3. november 2017

NaNoWriMo TAG // NaNoWriMo 2017

Hey kære læsere <3

Det er november måned, hvilket betyder at NaNoWriMo er godt igang over hele verden. Selv hjemme hos mig - SURPRISE! Jeg tror dog ikke jeg når de 50.000 ord i år, men hey? Måske overrasker jeg mig selv? Men det må vi se.

Idag tænker jeg at vi skal have et lille TAG her på bloggen og det bliver et NaNoWriMo TAG i anledningen af - Ja, i har gættet det - NaNoWriMo.

1) Hvor mange gange har du deltaget i NaNoWriMo?
Det er mit andet år i træk at jeg deltager i NaNoWriMo.

2) Hvordan fandt du først frem til NaNoWriMo?
Første gang jeg hørte om NaNoWriMo, var i 2012, da jeg var med i et Twilight rollespil på Twitter og der var en af de andre der snakkede om det og jeg blev nysgerrig. Det var dog ikke før 2016 at jeg fik mig selv overtalt til at deltage i det.

Hvad hed den første historie du forsøgte at skrive under NaNoWriMo?
Den første historie jeg skrev på under NaNoWriMo hedder 'Evighed' og jeg endte med at færdiggøre det første udkast og startede på 'Skyggernes hemmelighed', som er dette års bidrag.

Giv os en linje omkring hvad du skriver i år?
Årets historie handler om en vampyr, der har lidt af en skyggefuld fortid, som i år 2332 kommer frem i lyset og truer med at afsløre hendes grufulde handlinger.

Hvad er det bedste skriveråd du har fået?
Det bedste jeg nok har fået er at jeg bare skal komme igang med at skrive og gå løs på skrivningen.

Har du nogensinde taget et års pause fra NaNoWriMo? Hvorfor?
Nej, ikke endnu. Det er kun mit andet år som deltager, men det kan være at jeg et år ude i fremtiden tager en pause. Det er svært at sige på nuværende tidspunkt.

Hvad er den største inspiration, når du skal finde ud af hvad du skal skrive?
Det er nok hvad jeg ser omkring mig? Opfange selv de mindste ideer, når mine tanker flyver derudaf. Det kan være selv de mindste ting der kan give en ide. Om det er til en seperat historie, eller om det er til en historie jeg allerede er igang med.

Vis os den første linje fra en af dine historier.



Hvorfor elsker du at skrive?
Jeg elsker at skrive, fordi det giver en form for indre ro i mig, der gør at jeg kan slappe af. Når mine tanker indimellem ikke kan lade mig være, så former der sig nogle gange en historie, som jeg simpelthen må have ned på papir. Det er nødvendigvis ikke noget andre behøver at se, men jeg skriver for min egen skyld.

Det var vist alt hvad jeg havde for denne gang, og jeg håber vi ses i mit næste indlæg.

XOXO - Rina <3

lørdag den 14. oktober 2017

En tur igennem Christiansfeld - Birgitte Albæk Henriksen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer jeg med en anmeldelse af et digt kaldet "En tur igennem Christiansfeld", skrevet af Birgitte Albæk Henriksen. Eksemplaret er blevet tilsendt på mail af det digitale forlag 'Tell me a story, Toru'.

Titel: En tur igennem Christiansfeld
Forfatter: Birgitte Albæk Henriksen
Forlag: Tell me a story, Toru
Antal sider: 4
Udgivelsesår: 2017

Det er ikke så tit jeg giver mig i kast med at læse digte, men indimellem sker det og denne gang blev det Birgitte Albæk Henriksens digt, som omhandler en person der vandrer igennem Christiansfeld en sidste gang.

Ordene 'en sidste gang' blev gentaget et par gange, hvilket fik mig til at studse lidt over det og undre mig over om personen mon var syg og/eller vidste at livet snart var slut og derfor havde valgt at tage en sidste gåtur på en rute personen elskede. Eller om personen skulle flytte og derfor gerne ville nyde netop den gåtur forbi stederne der er nævnt i digtet en sidste gang, inden personen skulle et nyt sted hen. Den del virker lidt uklar, men ikke på en dårlig måde. Det fik mig mest at alt til at tænke.

Jeg kan vældig godt li' digtet, der har en god klang hele vejen igennem, som en kort historie med simple strofer. På en eller anden måde følte jeg mig som personen der gik turen igennem Christiansfeld, selvom jeg aldrig har været der selv. Smukt skrevet, og et skønt digt, der fik mig til at smile lidt - hvor underligt det end lyder.

Alt jeg nok mangler, er baggrunden for hvad der menes bag de gentagne ord 'en sidste gang'. Er det på grund af sygdom, flytning eller noget helt andet? Eller er det for at få læseren til at tænke over noget bestemt?

Men oven på det, så har jeg kun positive tanker om digtet. En skøn adspredelse fra min almindelige trummerum af læseoplevelser.

XOXO - Rina <3

søndag den 1. oktober 2017

Sjælehenteren - K. L. Berger // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Tid til anmeldelse af "Sjælehenteren" af Katja Berger. Første bog i serien 'Fortællinger fra døden'. En bog jeg virkelig har nydt at læse.

Titel: Sjælehenteren
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 250

”Du er ikke bare sjælehenter, er du?”
Min nye makker ryster langsomt på hovedet. ”Men hvem er jeg så?”
”Du er høsteren,” svarer jeg. ”Du er Døden selv.” 

Da Raven dør, vågner hun op til et møde med selveste Døden. Efterlivets hersker tilbyder hende et evigt job som sjælehenter, men hvad der virker som et ufarligt job, viser sig at være omgivet af ældgamle kræfter, der truer med at tage livet af både Raven og alle omkring hende. For at forhindre Dommedag må Raven alliere sig med både Himlen og Helvede i et forsøg på at nedkæmpe fjenden. Men når krigen truer, og mørket indtager verden, hvem er så i virkeligheden sande venner og fjender? Kan Raven stole på den lyse side, eller går vejen til frelse gennem mørket?
Sjælehenteren er første bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Wow, siger jeg bare. En fantastisk fortælling omkring Raven, som jeg allerede elskede inden jeg så meget som startede på bogen, efter at have været til bogblogger arrangementet d. 2. september 2017. Raven har i den grad levet op til mine forventninger som en badass karakter, der ikke finder sig i noget. Ikke en gang når det kommer til mødet med både Gud og Lucifer. Hvem ville dog turde at sige dem imod? Ikke mig, men Raven tør i den grad tage kampen op, og endda få Gud, Lucifer & Døden til at tænker - uden at afsløre for meget. Hun er virkelig en karakter med ben i næsen, og tør stå på egne ben i efterlivet. Hun er i den grad en badass sjælehenter.

Jeg elsker hele konceptet bag bogen, for hvad sker der egentlig når vi forlader livet, og ens sjæl smutter videre? Kommer vi i himlen eller i helvede eller ender vi ude i intetheden? Katja har formået at sætte tankerne til handling i denne bog, og kommet med et godt bud på det spørgsmål. Samtidig bliver der nævnt nogle myter fra forskellige religioner, som de fleste kender - f.eks. fra kristendommen, og endda med lidt twists, som jeg ikke havde set komme. Elskede det, samtidig med måden det blev fortalt på. Elsker når forfattere tør tage nogle gamle myter og tro op og på en eller anden måde sætte det hele til en historie, uden at ødelægge det, men mere få læsernes tanker igang. Det formår Katja at gøre, på en rigtig god måde.

Døden elskede jeg endda fra første øjekast, selvom har dog bliver lidt mere mystisk i sin ageren undervejs hen mod slutningen. Det er mest af alt de første par sider, inden vi møder Raven. De tanker han gør sig omkring menneskeheden, gør lidt at jeg på en eller anden måde kan forestille mig hvordan han ryster let på hovedet over os. Vi er nogle mærkværdige skabninger, like 'you've got it all wrong, crazy humans. Shame on you.'

Elsker alle karaktererne som er gennemtænkte på hver deres måde, samt sproget er dejligt og læsevenligt. Bogen er en bog jeg slugte hel, og læste på en uges tid - hvilket jeg sjældent gør. Så det var en dejlig fornemmelse endelig at have en bog i hænderne, som man virkelig ikke kan slippe igen før man har fået den læst.

Hvis du er til fantasy og badass karakterer, og endnu ikke har læst 'Sjælehenteren' endnu, må du hellere få lettet rumpeten og få det gjort. Køb den, lån den af en ven/veninde eller lån den på biblioteket - se at få den læst. Du vil ikke fortryde det.

XOXO - Rina <3

søndag den 24. september 2017

De 7 synder - K. L. Berger // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en boganmeldelse indenfor få dage, men håber i et ligeså spændte som jeg er. Denne gang er det endnu en bog fra forlaget Dreamlitt, og en bog jeg havde lånt på biblioteket.

Titel: De 7 synder
Forfatter: K. L. Berger
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 312

Før DE 7 SYNDER herskede syv guder over verden.
Før DE 7 SYNDER levede mennesker, elvere og dværge i harmoni.
Før DE 7 SYNDER var der intet mørke. Så kom DE. Og ændrede alt. 
Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv? 

'De 7 synder'  er en fantasyroman om kampen mellem det gode og det onde, om at finde sig selv og leve med sine valg. Selv dem der er svære. En velskrevet debutroman af Katja Berger, som jeg var så heldig at mød til det bogblogger arrangement jeg var med til d. 2. september i anledning af udgivelsen af 'Sjælehenteren'. Men det er ikke det vi skal snakke om nu. Kane kommer fra en verden, hvor han er en helt almindelig fyr i gymnasiet til en verden, hvor han forventes at være en helt der skal redde dem alle.

De 7 synder omhandler det at de 7 dødssynder er blevet sluppet fri i Den Nye Verden, og det er op til hovedpersonen Kane at hjælpe med at finde og indfange de 7 synder, for til sidst at kunne besejre den onde hersker, Siron. I starten er det lidt svært for ham at vænne sig til, men efterhånden lærer han at blive mere selvsikker - i selskab med den ellers så badass Aisha, der fik ham dertil.

Jeg elsker beskrivelserne af omgivelserne og alle historierne omkring Den Nye Verden, idet der hænger en historie bag det hele, og ikke mindst karaktererne. Alle er hver sin egen og har sin egen fortælling. Det er ikke 'bare' nogen der er der for at være der, men de er en del af noget større. Selv guderne, der skabte det hele og det at de er hver deres modsætning til dødssynderne. Det gode mod det onde. Dværge, elvere og andre fantasy skabninger - jeg elsker det. Fortællinger om Den Nye Verden i alt sin elskværdighed. Det kribler i hele kroppen, bare jeg tænker på de punkter i bogen hvor der bliver fortalt om de to verdeners historie.

Sproget er dejligt nutidigt og nemt at relatere til, samtidig med at sproget i Den Nye Verden er lidt mere gammeldags - hvilket jeg godt kan li' og man derfor kan se forskellen mellem Kanes verden og Den Nye Verden. Det er specielt sjovt når personerne i Den Nye Verden syns hans måde at snakke på et lidt sjov.

De 7 synder (Hovmod, begær, vrede, misundelse, dovenskab & frådseri) beskrives hver især på den helt nøjagtige måde så man straks ved hvilken synd der er hvilken og hver gang Kane møder en af dem, ved man hvilken en det er - Katja har virkelig formået at skildre synderne som de er. I en ægte menneskelig krop, som var det en person der agerede ud fra netop den synd de var.

Man bliver i hvert fald underholdt fra start til slut. Det eneste jeg mest af alt syns er lidt ærgerlig er hen mod slutningen, hvor Kane møder synderne for anden gang, efter krigen er slut - der virker det hele en smule forhastet og man bliver hurtigt guided igennem det, hvilket jeg tænker godt kunne have haft lidt mere tid ved de enkelte. Nogle af synderne virker lidt for hurtigt sprunget igennem, men det er egentlig det eneste der er, som jeg kan sætter fingeren på.

Overordnet set er jeg vild med fortællingen som helhed og elsker at det er en fortælling der griber fat på de 7 dødssynder. Godt gået, Katja. Godt arbejde, og velfortjent debutroman.

XOXO - Rina <3

torsdag den 21. september 2017

Dværgenes Krønike 2 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til at få anmeldt anden bog i Dværgenes krønike, som indeholder de 2 sidste bøger i serien om Hitch Skiffer, Willfang Koks & Flint Fedt, nemlig "Bjergrigets rødder" & "Den store Jordskælvskløft".

Titel: Dværgenes Krønike 2
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 246

Fundet af Sabaoths Gjaldrebog har fået katastrofale følger. Ikke alene forfølger den ene troldmand efter den anden Nilrem for at få fingre i bogen, men gjaldrebogens blotte tilstedeværelse i Verdenen får alle til at hviske om en nært forestående krig. Måske endda en krig, hvor guderne vender tilbage til Verdenen for at kæmpe deres kampe.'Dværgenes Krønike 2' er tidligere blevet udgivet som 'Bjergenes Rødder' og 'Den Store Jordskælvskløft'.

Fortsættelsen på den første bog skal simpelthen med. En ting er at det IKKE er helt så nemt at finde den forvundne Caspian Koks, som de havde forventet, men samtidig med at skulle forholde sig til den irriterende troldmand Nilrem. Ja, jeg syns han er lidt af en pestilens, men det er mest af alt min mening. Caspian skal findes, men der er samtidig en krig under opsejling.

De tre dværge formår stadig at indprente sig hos mig, på hver deres måde og jeg elsker dem alle tre, selvom Wilfangs griskhed dog stadig formår at gøre mig lidt skør i hovedet. Men bare vent til i møde Caspian, og i man kan på et tidspunkt godt se hvorfor det er de i er i familie. Fortæller stilen igennem det hele er skønt, og lige til den fantasy verden man befinder sig i. Det er så dejligt velbeskrevet. Rigeligt med overnaturlige skabninger - på de gode og de onde.

Der er spænding igennem det hele, selvom der stadig er små perioder i bogen, hvor det er lidt downlow, men de er heldigvis ikke så lange. Der er en rød tråd igennem det hele, samtidig med at der er flere ting der sker, som på en eller anden måde munder ud i at dværgene og deres venner finder ud af hvorfor og det gode må stå sammen mod det onde.

Jacob Hedegaard Pedersen - du har ærlig talt holdt min interesse gennem 'Dværgenes Krønike 2', ligesom du formåede at holde den oppe igennem den første. Du har klaret det godt. 'Dværgenes Krønike' serien kan i den grad anbefales til alle fantasy elskere - om du er barn eller voksen, det er i sig selv ligemeget. Så længe du har hjertet på det rette sted og ønsker en spændende fortælling i en overnaturlig verden.

XOXO - Rina <3

fredag den 8. september 2017

Bispetorv af Doron Haahr // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Dette er en anmeldelse af en novelle kaldet "Bispetorv", skrevet af Doron Haahr, jeg har fået tilsendt af det digitale forlag 'Tell me a story, Toru'. Både som en lydfil og en pdf. Jeg valgte at lytte til den via lydfilen, og jeg blev positivt stemt over selve historien. Jeg vil lige pointere at det er en novelle.

Tell me a story, Toru er et digitalt forlag, som via deres hjemmeside udgiver både noveller og digte, med forfatteren som den eneste korrektør - hvor værkerne er formidlet via skrift og lyd, og hvor selve forfatteren bag værket selv læser sin tekst op. Det er normalt ikke den måde jeg plejer at læse en tekst, da jeg foretrækker at have materialet i mine hænder, men selve konceptet er i sig selv spændende. Samtidig med den del at der ikke er langt imellem forfatteren og læseren.

Titel: Bispetorv
Forfatter: Doron Haahr
Forlag: Tell me a story, Toru
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 12 sider

Selve novellen foregår i 1945, starten af maj måned, i dagene op til og omkring hvor 2. verdenskrig slutter og selve dagen hvor det blev annonceret at krigen er slut og Tyskland har kapituleret. Vi møder Hr. og Fru Larsen, samt slagter Bendt der alle er overbeviste om at krigen da snart må slutte og de går lidt og venter på annonceringen efter at det i radioen er blevet annonceret at Hitler er død - så måtte krigen da være slut?

Novellen er bygget på en virkelig hændelse fra 2. verdenskrig, d. 4. maj, efter at krigen er endt. På en eller anden måde har jeg haft en interesse for 2. verdenskrig, hvilket gjorde at jeg blev fanget af historien og blev hængende hele vejen igennem.

Novellen er, i mine øjne, velskrevet og karaktererne velbeskrevet idet at jeg bliver hængende hele vejen igennem (andet end det at det er en novelle, som i sig selv er en kort historie, over en relativ kort periode).

Hr. og Fru Larsen tager hele situationen på hver deres måde, i venten på at krigen officielt er slut, mens slagter Bendt venter kun på at Hr. Larsen får sin afgørelse - overbevist om at Hr. Larsen er på tyskernes side, idet at han selv har mistet nogen pga. tyskerne. Det hele ender godt, men alligevel tragisk for et antal mennesker pga. et skyderi, på en dag der i sig selv skulle være endt godt.

Jeg elsker i det hele taget den måde forfatteren formår at få taget en virkelig hændelse fra den tid, og får skrevet en historie der hænder over så få dage der leder op til selve dagen hvor hændelsen sker. Jeg kan mærke stemningen omkring Hr. og Fru Larsen, der håndterer deres venten på hver deres måde og selve dagen for befrielsen. Fru Larsen der med glæde fejrer friheden, og får Hr. Larsen med ud dagen efter.

Det eneste jeg godt kunne mangle, var at finde ud af hvorfor slagter Bendt er så overbevist over at Hr. Larsen er på tyskernes side, samt alle karakterernes tid i løbet af krigen. Men det er selvfølgelig svært at nå i en novelle, og det ville kræve at historien endte som en roman. På den positive side formår forfatteren at fange min interesse for historien, så jeg får lyst til at læse mere og vide mere.

Alt i alt en velskrevet novelle af Doron Haahr, som jeg sagtens kan anbefale. Og ikke mindst, tak til, 'Tell me a story, Toru', for at have sendt mig et eksemplar af novellen.

XOXO - Rina <3

søndag den 3. september 2017

Pre-release - Sjælehenteren - K. L. Berger // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3

For første gang i min bogblogs historie og i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement, hvor jeg fik chancen for at møde andre danske bogbloggere in real life - andet end at følge med på deres blogs. Det var ligefrem med frokost, hvilket gav mening, da arrangementet startede kl. 12.00. Det foregik på Skriveværkstedet i det indre København, så jeg havde en lille rejse foran mig, men det var et hele værd.

Katja Berger (K. L. Berger) har i anledning af at hun udkommer med en ny bog d. 14. september 2017, inviteret danske bogbloggere til frokost og derved kunne fortælle om sin nye bog. Hun sprang ud som debuterende forfatter sidste år (2016) med romanen "De 7 synder" og i år kommer bogen "Sjælehenteren" som er første bog i en triologi. Anden bog er planlagt til udgivelse i 2018 og den tredje i 2019.

Tapas inspirerede retter
Det startede godt ud med at jeg var den første bogblogger der ankom til lokationen, efter at jeg ankom til Københavns Hovedbanegård kl. 11.05 og havde god tid til at komme derhen. Det tog mig ikke så lang tid at finde derhen, som jeg havde frygtet og jeg farede heldigvis ikke vild - pyha. Men som klokken nærmede sig 12.00 kom de andre bog bloggere, hvor jeg kunne kende et par enkelte af dem fra deres blogs som jeg følger - det var rart endelig at møde dem in real life. Den person jeg dog var mest spændt på at møde, var Katja Berger.
Velkomst drinks

Kagebord
Vi blev mødt med velkomst drinks og Katja havde så sandelig sørget for mad, hvor selve maden var en omgang tapas inspireret buffet, som var delvist sponsoreret af Jespers Torvekøkken, der stod for de varme retter. Maden så i den grad lækker ud. Der var efterfølgende KAGE! Endnu bedre og et var så sandelig også lækkert.

Bordet (inden vi satte os)
Selve bordet, hvor vi skulle sidde, var virkelig flot dekoreret og det var tydeligt at temaet var amerikansk - mere specifikt New York - da "Sjælehenteren" foregår i New York. Så det er ikke nogen overraskelse. Men det var virkelig fedt den måde der var blevet dekoreret og man kunne se at der var blevet gjort noget ud af det, hvilket kun gjorde det endnu bedre.

Vi fik alle noget at spise, samtidig med at vi sad og hygge snakkede om forskellige ting - mest af alt bøger. Jeg nød i fulde drag at kunne sidde og snakke med andre bog glade mennesker om, ja, bøger og fik endda inspiration til flere bøger der er endt på min uendelige TBR liste. Mest af alt blev jeg grebet af den gode stemning, der gjorde at tiden fløj afsted - hurtigere end hvad jeg havde forventet, men sådan er det når man havner i godt selskab, hvilket jeg tydeligvis var og mest af alt omringet af andre bogglade personer.

Skønne Katja fik endda fortalt om hendes nyeste bog - Sjælehenteren - som var dagens midtpunkt og grunden til at hun havde inviteret danske bogbloggere. Hun fortalte om selve tilblivelsen af selve historien og hvordan coveret gik fra startprocessen og hele vejen til slutprocessen - til hvordan coveret endte med at se ud. Samtidig fik hun fortalt om tanken bag bogen, fra hun fik ideen og til der hvor den er nu - klar til udgivelse og en tur rundt på forskellige bogmesser og receptioner. Måske endda en tur ind på din bogreol?

Undervejs havde Katja udvalgt nogle af hendes yndlings steder i bogen, som hun valgte at læse op - og lad mig sige dig - jeg elsker allerede Raven (hovedpersonen i "Sjælehenteren") fra første øjekast, og endda før jeg overhovedet har læst bogen. Det er vist kærlighed ved første blik. Forsiden er smuk og indbydende og hele coveret i sig selv giver mig virkelig lyst til at læse den fra ende til anden. Specielt når jeg allerede nu er vild med Ravens personlighed. Katja inkluderede endda selve processen omkring coveret fra et første udkast, til det endelige produkt. Processen kom lidt på afveje, men jeg syns selve slut resultatet er blevet ret så flot og ret så læse indbydende.

Sidst, men ikke mindst, fik os bogbloggere en lille goodiebag, med et par gaver i og - holdt da helt fast - det er nogle gode overraskelser der var der i.

  • 5 flotte bogmærker, hvor 2 af dem er med forsiden af "Sjælehenteren"
  • Et tebrev
  • Et armbånd
  • En lille pose med 3 stykker chokolade
  • En lille 'pad' til at sætte en kop på
  • 6 postkort (2 af dem med citater fra 'Sjælehenteren')
  • "SJÆLEHENTEREN" af K. L. Berger.
Alt i alt var det en rigtig hyggelig dag, som jeg tilbragte i godt selskab. Vi nød alle vores fine gaver, som i realiteten var det samme i alle poser. Vi fik endda muligheden for at få signeret bøgerne, så det skulle ikke forbigås. God mad og et spændende oplæg, samt den hyggelige snak med andre bogbloggere. 
Tak, Katja, for at afholde sådan et hyggeligt arrangement og stor ros for at have gjort så meget ud af det. Det kan du sagtens gøre igen.

XOXO - Rina <3

lørdag den 19. august 2017

Mælkebøttebarnet - Virkelighedens verden // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Endnu en gang har jeg en boganmeldelse til jer & denne gang er det i samlingen "Virkelighedens venner", der fortæller om virkelige historier fra den virkelige verden.

Titel: Mækebøttebarnet
Serie: Virkelighedens verden
Forfatter: Sandra Gustafsson
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesår: 2007
Antal sider: 239

Sandra Gustafssons mor er psykisk syg, og gennem Sandras barndom glider hun dybere og dybere ind i sin sygdom. Hun pantsætter Sandras ting, for at få råd til vin og cigaretter, låser sig inde på sit værelse og taler med sig selv. Der er næsten aldrig mad i huset, da alle pengene går til moderens misbrug. Til sidst er situationen så uholdbar, at Sandra flytter hjem til sin far. Men heller ikke her fungerer hverdagen, for faderen har også et alkoholproblem og overlader ofte Sandra til sig selv, mens han sidder på den lokale kro og drikker. 17 år gammel møder Sandra sin kommende mand Dick. De to kæmper for at få et godt liv sammen, bliver gift og får to børn. Men da lykken endelig ser ud til at tilsmile Sandra, rammer katastrofen igen, da Dick får konstateret uhelbredelig sclerose.

Denne bog er en tankevækkende historie om en pige fra Sverige, der lider under at hendes mor er psykisk syg og hendes far er alkoholiker, uden at situationen bliver bedre med dem - selv ikke efter at hun er blevet voksen, er flyttet hjemmefra og har fået børn. Hun må fra en tidlig alder lære at tage vare på sig selv, hvilket ikke er holdbart, samt at venner & bekendte rundt om har måttet hjælpe til for at sikre sig at Sandra fik noget at spise.

Kommunen er dog ikke villig til at gøre ret meget andet end det de har gjort. Til trods for flere forsøg på at hjælpe moderen, både med støttepersoner & kontaktpersoner, så er der ikke noget de kan gøre andet end at fjerne Sandra fra hjemmet. Moderen har dog haft perioder hvor hun har været klar i hovedet, men hun er alligevel endt tilbage i sin psykiske sygdom & har isoleret sig selv & været ude af stand til at tage sig af et barn, hvilket Sandra har lidt under. Men faderen er dog ikke meget bedre, da Sandra kommer til at bo der. Farmoderen hjælper så godt hun kan & Sandra oplever dog at komme lidt væk fra forældrene i nogle ferier & form for aflastning. Sandra ender med at være udadreagerende overfor sin far, mens hun bor der & ender i nogle knap så heldige situationer.

Jeg har flere gange igennem bogen haft en irriteret følelse over den kommune de boede i, da myndighederne på ingen måder reagerede, til trods for adskillige henvendelser fra både naboer, familie & bekendte, men ladt sig snyde af moderen der havde en klar periode & det indimellem gik godt. De vidste fra start hvordan hun var, men reagerede ikke tids nok, da der ikke altid var ressourcer til det & det at de f.eks. på psykiatrisk afdeling ikke så tegn nok fra moren om at de burde beholde hende. Selv ikke efter at Sandra havde været i pleje & hun i den grad fik det bedre af den del igennem den tid i sin barndom hun var der, ift. at hun fik noget at spise, blev plejet om & fik den rette omsorg et barn burde få.

På den anden side var Sandra stærk nok til at holde ud, selvom hun burde have haft muligheden for at nyde sin barndom, men istedet skulle være 'voksen' fra en alt for tidlig alder. Jeg elskede hendes rejse igennem livet, til trods for tidspunkter hvor jeg blev irriteret - ikke over Sandra, men mere over de omstændigheder hun befandt sig under & det at hun ikke blev reddet. I sidste ende var hun stærk nok til at sige fra overfor visse personer, da en bestemt i sin aldrende forvirring & chok, satte spørgsmålstegn ved ting Sandra havde oplevet igennem sin barndom. Voksenlivet er heller ikke let for Sandra, da hun stadig formår at skulle forholde sig til sine forældre & trækker sig væk fra dem bedst muligt for at forsvare sig selv.

Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale at læse, & den får virkelig sat tankerne igang. Mit sind blev endda sat i kog op til flere gange undervejs, som jeg nævnte tidligere. Mest af alt tanken om at nogen bliver overladt til sig selv, når der har været tydelige råb om hjælp & der ikke er blevet reageret ordentlig på det. Det kan sågar foregå herhjemme i dagens Danmark, i vores velfærds land, hvor der ikke altid er ressourcer nok til at håndtere sådan nogle situationer.

Fortællingen berører disse emner:

  • Omsorgssvigt, i det at Sandras forældre ikke har kunne formå at tage sig af hende i det omfang som et barn kræver, igennem hele hendes barndom.
  • Psykisk sygdom, da moderen kæmper med sin psykiske sygdom der fører til at hun taler med personer, som ingen andre kan se & lukker sig inde i sig selv & en form for vrangforestillinger.
  • Alkoholmisbrug, i det at faderen bruger en stor del af sin tid på et værtshus & ryger ind & ud af et misbrugscenter, uden at formår at vende det til noget bedre. Hver gang røg han direkte tilbage til sit alkoholmisbrug.
Sandra er i den grad en mønsterbryder, også kaldet et mælebøttebarn, der ikke ender i det samme spor som sine forældre & som ordet siger bryder hun mønsteret. Lige meget hvad hun har været udsat for i sin barndom, skød hun op igennem asfalten & blomstrede.



XOXO - Rina <3

onsdag den 9. august 2017

Skrivning #3: Evighed?

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer jeg lidt med en kort update af en art, da jeg nok lidt trænger til det - mest af alt i forhold til mine skriverier, andet end NaNoWriMo. NaNoWriMo er i sig selv et godt redskab for mig i forhold til at jeg i det hele taget FÅR skrevet noget. I hvert fald hurtigere.

Jeg har samtidig haft gang i en historie i et par år, som jeg før NaNoWriMo i november, havde arbejdet på i 3-4 år, så fik den endelig færdig (overordnet set) og har siden haft den gennemrettet bedst muligt på egen hånd. Men for nu er 'Evighed' en tur hos en veninde, der agerer beta for mig, hvilket jeg er ret så taknemlig for. Jeg har dog snakket med hende og tænker samtidig at der muligvis skal et ekstra sæt øjne på. Mest af alt for at sikre mig at der sker noget, da jeg et eller andet sted gerne ville kunne sende den til et forlag inden for det næste års tid. Om det kommer til at ske, ved jeg endnu ikke, men jeg håber på det. Kryds fingre for mig.

Kort fortalt, så handler 'Evighed' om en ung fyr ved navn Caleb, der går i high school, sammen med sine 4 venner, deriblandt hans bedste ven. Det er deres sidste år, som de alle håber på at nyde, men efter en fest hos Calebs kæreste ændrer hans venner adfærd af uforklarlige årsager og han bliver ladt alene. Lige indtil hans ekskæreste (som han slog op med til festen) lokker ham i en fælde hos skolens nye fyr og han bliver draget ind i en overnaturlig verden. Ikke mindst bliver hand forvandlet til et overnaturligt væsen (panter), for derefter er der ingen vej tilbage. Alt han kan gøre er at være den del af det, indtil den dag han får nok og flygter. Flygter væk fra en verden han for længst ville væk fra. Han er rastløs i nogle år, inden han bosætter sig i en by, efter at han var sikker på at flokken ikke længere var i hælene på ham. Han får nye venner, opbygger et firma og bliver forelsket. Alt er godt og trygt, indtil hans tidligere venner komme efter ham og forlanger at kommer med tilbage, men nogle lykkelige omstændigheder redder ham.

Da jeg overordnet blev færdig med 'Evighed' begyndte jeg på 2'eren, som omhandler det den første slutter med, samtidig med at der kommer en flok vilde vampyrer vennerne i den lille by skal forsøge at bekæmpe. Men det er dog ikke uden problemer og møder med en Caleb ikke har set noget som helst til i flere år - måske en genforening med personer han holder af? På den front er der i hvert fald gang i den. Jeg skriver indtil videre på 'Evighed 2' i hånden, efter at have skrevet en god del af det på computeren, så trængte til en forandring.

Hvor lang tid det kommer til at tag for mig at skrive 'Evighed 2' ved jeg endnu ikke, men allerede nu ved jeg at det ikke kommer til at tage ligeså lang tid som med den første. Jeg er allerede nu kommet på på de første 30.000 ord med den og er kommet langt med den, i forhold til at jeg startede i december 2016.

Men det var egentlig alt for denne gang. Hvis der er mere i gerne vil vide, må i hjertens gerne smide en kommentar nedenunder. Husk at tjekke min youtube kanal ud: Karina's verden, samt min Facebook side: Forfatter Karina Frederiksen, hvor jeg opdatere oftere omkring min skrivning.

XOXO - Rina <3

lørdag den 29. juli 2017

Dværgenes Krønike #1 // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den med endnu en boganmeldelse og denne gang er det "Dværgenes Krønike 1" af Jacob Hedegaard Pedersen der er i centrum. Der er også en "Dværgenes Krønike 2", som jeg tænker at påbegynde efter denne bog. Serien er originalt opdelt i 5 seperate bøger, bestående af 'Dværgene', 'Gudesletten', 'Heksen fra Morg', 'Bjergenes rødder' og 'Den store jordskælvskløft'. De 5 mindre bøger er så blevet genudgivet i 2 samlede bøger.

Titel: Dværgenes Krønike 1
Forfatter: Jacob Hedegaard Pedersen
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2015
Antal sider: 340

De tre dværge Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt ønsker sig brændende at blive optaget i Dværgeridderordenen. Da de endnu engang forbigås påtager de sig en farfuld mission for at finde den forsvundne opdagelsesrejsende Caspian Koks. De tre dværge må drage ud i Verdenen og møde både venner og fjender på deres vej. "Dværgenes Krønike 1" er tidligere udgivet i tre seperate bind, som 'Dværgene', 'Gudesletten' og 'Heksen fra Morg'.

For at være ærlig, så er det ikke første gang jeg læser den. Eller rettere, så er det ikke første gang jeg læser den første del 'Dværgene'. Jeg skulle i syvende klasse (sammen med resten af klassen) læsen 'Dværgene' i forbindelse med et Fantasy emne vi skulle igennem. Det er dog ca. 12 år siden, så da jeg læste den igen, kunne jeg ikke huske at have læst det før. Det eneste jeg egentlig kunne huske, før jeg begyndte, var at tre dværge skulle ud på eventyr. Den del havde jeg ret i.

Man følger de tre dværge, Hitch, Willfang og Flint der alle tre så brændende gerne vil være en del af Dværgeridderordenen og igen bliver forbigået. Istedet bliver de sendt på en mission om at finde Willfangs fætter, den opdagelsesrejsende Caspian Koks, der ikke er set længe. De tre venner drager afsted, men turen er ikke helt så let som man skulle tro. I den første del (Dværgene) drager de afsted for at finde Caspian Koks, hvor de kommer lidt rundt omkring.

De tre venner møder både røvere, bjergmænd og munke, samt bliver udsat for farer der ikke er lette for dem at hamle op med. Undervejs får de flere rejsefæller, bestående i munken Broder Titzel og røveren Tilde, der slog sig til dem, efter slaget tæt ved slotsruinen. Kirken bliver undersøgt, spøgelser viser sig. Gammel dværg magi bliver brudt og en skat bliver vundet - dog ikke på den måde som de havde forventet, samt de må finde ud af hvem der røver deres karavaner, møder varulve og Willfang der er ekstremt uheldig (og grisk efter skatte), og det at de må bekæmpe en dæmon, samt en heks der forvandler den altid så elskværdige Nilrem.til en krage, som de føler sig nødsaget til at redde.

Jeg har hele vejen igennem nydt at læse "Dværgenes Krønike 1" og glæder mig til at læse 2'eren. Elsker fortællerformen, sproget og ikke mindst alle karaktererne, der alle har hver deres velskrevne personligheder. Fra den griske og kamplystne Willfang, til den nervøse og bange Flint, der sørger for maden. Broder Titzel, der har en del viden, Tilde der finder en ny flok af venner og ikke mindst Hitch, der er lederen af gruppen, selvom han dog hoppede i med begge ben overfor Nilrem på et tidspunkt hvor han skulle have tænkt en vis situation lidt mere igennem - jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg tror på i ved det, når i læser det.

Ingen af dem får muligheden for at ligge på den lade side i ret lang tid ad gangen, da dværgene både har deres mission om at finde Caspian Koks og samtidig kommer på andre eventyrer undervejs, sammen med deres rejsefælder, der også får noget på opleveren. Hvad end der sker for dem, formår de at holde sammen. Hver eneste dag er for dem et nyt eventyr og ingen af dem ved hvad der kommer til at ske.

Jeg er en yderst fantasy elsker, så det her var helt klart en fornøjelse at give sig i kast med en fantasy bog spækket med fantasy væsner til det sidste, selvom det ikke helt er slut endnu. Godt nok har den ikke vækket alt i mig, men den formåede alligevel at vække både glæde og irritation- mest irritation over Nilrem, den altid tilstedeværende troldmand, man ikke helt ved hvor man har.

Den er helt klart et kig værd, hvor gammel eller ung man så end er, for hvis man er vild med fantasy og forskellige overnaturlige væsner, så er den her noget for dig.

XOXO - Rina <3

fredag den 21. juli 2017

Shadow Falls #1: Født ved midnat // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Sorry, for ikke at være helt vildt aktiv her på bloggen, da jeg har haft lidt andre ting at tænke på. Men det har ikke afholdt mig fra at fordybe mig i bøgernes verden, så her kommer en boganmeldelse af en bog jeg har lyttet til som lydbog. Jeg har samtidig bogen i fysisk bog.

Titel: Født ved midnat
Serie: Shadow Falls
Forfatter: C. C. Hunter
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2011
Antal sider: 406

Kylies verden er ved at falde fra hinanden. Hendes forældre skal skilles. Hendes kæreste har slået op. Og det er ikke det hele: Hun vågner skrigende op fra mareridt hun ikke kan huske, og hun plages af en forfølger som ingen andre kan se. Hun bliver sendt til Shadow Falls - en sommerlejr for unge med adfærdsvanskeligheder. dybt uretfærdigt, når det nu er hendes forældre den er helt galt med. Shadow Falls er dog ingen almindelig sommerlejr.

Da jeg startede på denne bog, vidste jeg ikke hvad jeg gik ind til. Det eneste jeg vidste var at det var en fantasy roman og det jeg kunne læse mig til ved bagsideteksten. Jeg elsker bøger fra Tellerup, så tænkte at dette ikke ville være nogen undtagelse og jeg tog ikke fejl, for wow hvor var den spændende.

Mest af alt handler den om en 16 årig teenage pige, der får hele sin verden vendt på hovedet og bliver sendt væk til en lejr, hvor hun den første del af tiden ikke helt selv mener at hun passer ind i lejren og mener at hun stadig er en helt almindelig pige - der dog kan se spøgelser.

Jeg elsker at der er flere overnaturlige væsner indover, som gøre lejren mere alsidig perspektiv, istedet for kun et eller to væsner. Oveni det kommer der den del hvor nogle har forskellige evner, deriblandt Kylie med spøgelserne og de alle skal lære at håndtere det - hvilket ikke er let for Kylie. Men til trods for det, sker der alligevel en forandring i hende undervejs.

Elsker den måde karaktererne er beskrevet på. De virker realistiske og alsidige, så man kan let relatere til dem og forestille sig hvordan de er i virkeligheden. Samtidig har forfatteren formået at beskrive karaktererne i situationer, som man kan relatere til. Karaktererne er for mig sjove og skønne at læse om.

Samtidig er der virkelige emner at kunne relatere til, som f.eks. det at Kylies forældre bliver skilt, venskaber der bliver til på lejren, mens andre ender og følelser på godt og ondt, samt det at føle sig udenfor et sted man i første omgang ikke føler man høre hjemme. Elsker handlingen hele vejen igennem, da den foregår over en relativ kort periode, uden at det på nogen måder bliver kedeligt.

For mig er der egentlig ikke noget negativt, udover det for mig var lidt weird at nogle af dem vippede med øjenbrynene indimellem. Hvad skulle det lige til for? Men ellers er der ikke andet end det.

Det var alt hvad jeg havde for denne gang.
XOXO - Rina <3

mandag den 26. juni 2017

Camp NaNoWriMo - Juli 2017

Hey kære læsere <3

Som i nok kan gætte på titlen, så er der endnu en gang Camp NaNoWriMo i juli måned. Endnu en gang har jeg tænkt mig at deltage, for i det mindste at få skrevet.

Siden april sluttede har jeg ikke fået skrevet så vildt meget, som jeg ellers kunne ønske at jeg havde, men det er der ikke så meget at gøre ved. Der er ingen undskyldninger for det, men jeg har i det mindste fundet ud af at NaNoWriMo generelt virker ret godt for mig til at få skrevet.

Denne gang har jeg valgt at arbejde med en fanfiction, da jeg også deltager i 'The battle of the fandoms' på Movellas, så det ville være perfekt at få skrevet så meget på den mens Camp NaNoWriMo er igang. Min fanfiction hedder "All by myself" og er en Harry Potter fanfiction - hvilket er ret sjovt, når man tænker på at "Harry Potter og de vises sten" har 20 års jubilæum. Så fedt og jeg elsker den fandom af hele mit hjerte.

Det kan ske at jeg samtidig arbejder på 'Evighed 2' undervejs, men det må tiden vise, alt efter hvor meget overskud jeg har til det, mens jeg skriver på den anden.

Sidst var mit mål at skulle skrive 15.000 ord, men denne gang har jeg valgt kun at have et mål på 10.000 ord, da jeg ikke vil give mig selv et for stort mål, selvom det ikke er det største mål. Det kan ske at jeg skriver mere, men så kan jeg da altid sætte målet op når jeg kommer dertil og eventuelt beslutter mig for det. Det syns jeg er det gode ved Camp NaNoWriMo, hvor man kan sætte sit eget mål og ændre det undervejs, alt efter behov. Dog indtil det punkt hvor man skal bekræfte ens skriveprojekt.

Det var alt jeg havde for idag.
XOXO - Rina <3

søndag den 18. juni 2017

Dæmondræberen #1: Oprører // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg ved godt det er ved at være en måned siden jeg sidst kom med et indlæg, men nu er jeg tilbage med endnu en boganmeldelse til jer. Endnu en gang en bog jeg har lånt - denne gang fra biblioteket. So here we go.

Titel: Dæmondræberen 1: Oprører
Forfatter: Louise Haiberg
Forlag: Tellerup
Udgivelses år: 2013
Antal sider: 483

Damn, hvor jeg dog hurtigt faldt for Dominics personlighed. Han er provokerende, rebelsk, sarkastisk på den humoristiske måde, og jeg elsker ham for det. Elsker den måde han fravælger helvede på en måde der ikke går uset hen, og får endda himmelens beskyttelse hen ad vejen for at hjælpe dem, da han er hadet af alle i under etagen, der alle er efter ham. En dusør der kun blev større med tiden, der gør at dæmonerne ville elske at bringe hans hoved på et fad for Lucifers fødder.

En af de ting der fik mig til at falde for bogen i første omgang, er at det er en fantasy bog. Jeg elsker den genre mere end noget andet, hvilket man i sig selv kan se på min bogreol, hvor der er rigeligt med fantasy bøger. Jeg har dog mest af alt fantasy fra udenlandske forfattere, så har i denne tid overtalt mig selv til at finde frem til danske fantasy forfattere, hvor den kære Louise Haiberg blev en af de heldige.

"Oprører" er i den grad en bog for sig selv, idet at den har en mandlig hovedperson for en gangs skyld, med udgangspunkt i det at han er dæmon, hvilket jeg ikke er stødt på så tit. Oveni det er der kampen mellem himmel og helvede, dæmoner og engle som har foregået i årtusinder efter Lucifers fald. Jeg elsker den måde Louise Haiberg formåede at inddrage kampen mellem engle og dæmoner, samt historiske begivenheder, oveni det at kampene gennem verdenshistorien er blevet en del af kampen mellem engle og dæmoner. I hvert fald den måde englene og dæmonerne overtog menneskenes kroppe på jorden.

Kunne dog ikke lade være med at grine lidt af Dominic undervejs, i de situationer han havnede i. Specielt når han havde sine sarkastiske øjeblikke og ikke mindst var provokerende overfor dæmoner han havde travlt med at slippe af med. Jeg mindes endda situationen da han reddede hele tre kvinder fra en flok dæmoner i muskuløse kroppe - uden at han selv nåede at komme ud før dæmonerne fik ham. Jeg elskede sætningen: "Fruen, går jeg ud fra? Jeg vil kalde dig for Yrsa." Jeg kunne ærlig talt ikke lade være med at trække på smilebåndet, og Dominic fortsætter i den samme provokerende facon og med samme attitude gennem resten af bogen, hvilket kun gav mig god grund til at holde af ham. Der er flere situationer jeg kan nævne med Dominic og hans attitude. Elsker at han er sarkastisk, hvilket gør at jeg ikke kan lade være med at holde af ham.

Jeg elsker den måde man følger ham i nutiden og han efterhånden har lært at leve med at være en dæmon på de godes side, samtidig med at man får fortalt hans historie der er gået forud for nutiden. En god omgang det gode mod det onde og det at selv en dæmon er i stand til at forandre sig. Man får virkelig en mulighed for at forstå Dominic og hans fortid.

Samtidig er historien fortalt i et ungdommeligt sprog, der gør at den er let at læse, og let at kunne relatere til ungdommen idag. Louise Haiberg har kun gjort et godt stykke arbejde, og jeg vil med glæde læse de efterfølgende bøger i serien.

XOXO - Rina <3

onsdag den 24. maj 2017

Lunar Krøniken #1 - Cinder // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Så blev det tid til en anmeldelse her på bloggen og denne gang er det "Cinder" der står for skud. Det skal lige siges at det er en bog jeg har lånt af en veninde, og jeg havde på ingen måde planlagt at læse den. Men jeg gav den et skud og elskede den fra start til slut.

Titel: Cinder
Serie: Lunar Krøniken #1
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2012
Antal sider: 367

Mennesker og androider trænges i de larmende gader i New Beijing. En dødelig pestsygdom hærger kejserdømmet, og befolkningen overvåges af de hensynsløse månefolk, Lunaerne. Trods alle vanskeligheder afholder den flotte prins Kai det årlige bal på slottet, og han ønsker at Cinder skal deltage som hans særlige gæst. Men prinsen ved ikke, at Cinder er cybrog, og at hun har en farlig fortid.

Cinder er en bog for sig selv. En genfortælling af eventyret om Askepot. Sat i en helt ny verden, langt ude i fremtiden, der i sig selv er fuldstændig original. De klassiske kendetræk fra orignalen er en stedmor, to stedsøstre, pigen der agerer tjener for de tre andre, prinsen og det famøse bal. Resten af det, er komplet originalt og jeg elskede hvert et sekund. Fortællingen er GENIAL! Jeg siger det bare, og jeg kan på ingen måde vente til at læse den næste i rækken.

Forfatteren formår at vende op og ned på den klassiske fortælling og gøre den til sin egen. Inddrage sci-fi genren, og gøre det troværdigt, samtidig med en sygdom der hærger jorden og de kører på højtryk for at finde en kur mod den. Oveni det er der en helt ny race - fra månen vel at mærke - kaldet Lunars. Jeg elsker det og det at der stadig er plads til magi i en verden fyldt med teknologi og videnskab. Jeg er stor fan af magi, så det at hun får det flettet med ind i historien, selvom det er en lille del, er elskværdigt.

Alt omkring Lunarene var på alle måder gennemtænkt, der gjorde at det hele virkede troværdigt i forhold til historien, og det at der ikke kun var én trussel mod menneskeheden, men samtidig også en alliance der skulle opretholdes mod månefolkene.

Man forelsker sig virkelig i Cinder, der i sig selv er en stærk karakter, der tør stå på egne ben og tør stå ved sig selv. En cyborg, med en farlig fortid, jeg på en eller anden måde formåede at kæde sammen med prinsens eftersøgning af den forsvsundne prinsesse fra Lunar. Rebelsk er hun på alle måder. Hun slår sig ikke til tåls med det faktim at Adri er hendes værge, selvom hun har råderetten over hende. Men Cinder vil ikke lade sig kue af det, og det elsker jeg hende for.

Forfatteren formår VIRKELIG at inddrage mig i historien på en måde der gør mig nysgerrig, og der er for real ikke en finger at sætte nogen steder. Hun har helt klart de vigtige elementer fra selve fortællingen. Man forelsker sig hurtigt i en mindre flok af karaktererne. Jeg er helt vild med Iko, der til trods for at være en androide, så var hun en androide med personlighed der gjorde at man vil elske hende lige meget hvad.

For slet ikke at tale om den ene af stedsøstrene, der var sød. En sød stedsøster? Den havde jeg ikke set komme, men til trods for det, var jeg vild med stedsøsteren Peony, der i den grad var med på at tage med Cinder ud på eventyr. Hvem kan ikke elske hende? Jeg blev mest af alt trist over hendes skæbne. Den anden stedsøster? Mindst lige så tosset som sin mor, der begge var ude på at få hende inden for øjensyne af prins Kai. Hvad der end krævede, og stedmoderen Adri agerede i den grad den onde stedmor, som vi kender hende fra eventyret, der var opsat på at Cinder på ingen måder skulle med til ballet. Men hey, hvem kan stoppe Cinder fra at gøre noget som helst?

Skulle det ikke lige være den lille 'forelskelse' hun har kørende med Kai? Der er i hvert fald noget imellem dem helt fra starten. Elsker den måde Kai bliver ved og ved med at byde Cinder med til ballet, selvom hun bliver ved med at afslå. Katten efter musen, på en sød måde.

Der er ingen gode sider, uden der i de mindste er en modpart der prøver at komme indover, og det er der helt klart med den gennemtænkte "skurk" - Dronning Levana. Hende kunne jeg virkelig ikke lade vær med at få et anstrengt forhold til. Hun var på alle måder velformuleret og var bevidst om de politiske systemer, der skulle til for at opretholde sit land. Men alligevel? Hun var for mig både ond, magtsyg og regerede sit land med hård hånd (eller rettere med illusion) og ikke mindst en person, der på alle måder gerne ville have sin vilje, så hun kunne få endnu mere magt. Koste hvad det ville.

Cinder er fantastisk, velskrevet og ikke mindst gennemtænkt. Elsker fortællingen, karaktererne og den måde at hele eventyret er fortalt på en helt ny og forfriskende måde - helt klart en læsning værd.

XOXO - Rina <3

torsdag den 27. april 2017

Book Buying TAG

Hey kære læsere <3

I dette indlæg vil jeg for første gang i min blogs historie, lave et TAG, og det er endda et bog tag. Jeg fik øje på den inde på Pipalukbooks blog og tænkte "Hey, jeg har da aldrig lavet et TAG på min blog og den her ser da ret sjov ud, så den vil jeg da være med på." - også selvom jeg ikke er tagget, men det skal da ikke forhindre mig i at være med. Så lad os da hellere komme igang.

Hvor køber du dine bøger?
Jeg køber altid mine bøger i bog butikker og andre butikker, hvor man fysisk kan købe bøger. Mest af alt fordi jeg godt kan li' at se bøgerne foran mig, og kunne holde dem i mine hænder, før jeg køber dem. Det kan ske at jeg ender med impuls køb i ny og næ, men for det meste er det bøger der i forvejen er på min ønskeliste - mental liste eller fysisk liste. Dog er det kun nogle få bøger jeg køber af gangen og det er ikke så vildt tit jeg gør det.

Forudbestiller du nogensinde bøger, og hvis du gør, gør du det så i en butik eller online?
Det er meget sjældent at jeg forudbestiller en bog. Rettere sagt, så har jeg faktisk aldrig gjort det, da jeg har det med at vente til at de er udkommet og er landet i de fysiske butikker. Den eneste gang jeg på nogen måde har bestilt en bog, som for længst var udkommet, var i en fysisk bogbutik. Det er mest af alt fordi jeg gerne vil have en chance for at kunne se den i fysisk form, før jeg kan beslutte mig for om jeg vil have den på min hylde, eller ej.

Hvor mange bøger køber du i gennemsnit om måneden?
For mig er gennemsmittet nok mest af alt 0-1 bog om måneden, alt efter hvor mange bøger jeg i alt køber om året. Det er ikke ret mange, da jeg så vidt muligt prøver at få læst de bøger jeg har på hylden.

Benytter du dit lokale bibliotek?
Ja, det gør jeg i den grad. Elsker at tage en tur derop, for at snuse rundt og få fornemmelsen af alle de skønne bøger de har stående. Samtidig elsker jeg atmosfæren der er på et bibliotek, og det at det er gratis at låne bøgerne. Det er svært at forklare den følelse jeg får, når jeg går rundt og jeg går på opdagelse rundt blandt hylderne, hvor der er så mange forskellige verdener der bare venter på at blive læst.

Hvis ja, hvor mange bøger kan du låne/låner du ad gangen?
For det meste låner jeg kun 1 bog ad gangen, max 2, da jeg ikke har lyst til at stresse mig selv ift. at få dem læst i løbet af en måned - selvom der er mulighed for at forlænge låne fristen. For mig skal det være hyggeligt at læse, og ikke være en pinefuld affære at jeg ender i stress tanker om at "åh nej, jeg fik ikke læst dem alle", inden de skulle afleveres. Sidst jeg var deroppe, lånte jeg hele 3 bøger, som jeg stadig har liggende.

Hvad er din mening om biblioteksbøger?
Biblioteksbøger er skønne. Det giver alle muligheden for at låne dem, uden nødvendigvis at skulle betale for dem og alle har muligheden for at få en rigtig god læseoplevelse. Samtidig er det dejligt ikke at være tvunget til at skulle købe en bog, for at finde ud af om man kan li' den eller ej.

Hvad synes du om brugte bøger?
Elsker brugte bøger mindst lige så meget som nye bøger. De har deres helt egen form for charme, og de har samtidig været ude på en vandring, før de landede på min hylde og dem har jeg da en god del af :)

Står dine ulæste og dine læste bøger sammen/på den samme reol eller ej?
De læste og ulæste står alle blandet sammen på den samme hylde, ind imellem hinanden. Så længe jeg ved hvilke bøger der er læst og hvilke der ikke er læst.

Planlægger du at læse alle de bøger, du ejer?
Ja, det gør jeg da, men det kommer formentlig til at tage en del tid, da der er en god del bøger som jeg endnu ikke har læst - og jeg har en mani med at der altid kommer en god del bøger, før jeg når at komme i bund med den ulæste stak. Selv når jeg ikke køber ret mange bøger i forvejen :)

Hvad gør du med de bøger du ejer, men som du ikke føler, du nogensinde vil få læst/som du ikke kunne lide? Og har du nogensinde doneret bøger?
Jeg donerer sjældent bøger væk, men hvis jeg gør, så gør jeg det til en af de lokale genbrug i byen. Mest af alt afleverer jeg dem hos den lokale Bogcentral, hvor jeg får et hvis sum penge for dem og derved ender med at købe nogle nye bøger eller får et tilgodebevis. Derved er der andre der kan få fornøjelsen af dem jeg ville af med og jeg får en stak 'nye' bøger med hjem, som andre afleverede - det er netop et af de steder, hvor jeg får fat i brugte bøger, samt hvis jeg finder en bog på genbrug :)

Sidst, men ikke mindst, må i med glæde lige tjekke min seneste video ud lige nedenfor :)


Det var alt for mig idag, efter et dejligt langt indlæg :) Hvis i er med så langt, så kommenter et '<3' i kommentarfeltet og så håber jeg i har det godt og passer på jer selv, og hinanden, indtil næste gang.

XOXO - Rina <3

søndag den 16. april 2017

Den sorte paraply - Lene Dybdahl // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Der er gået en hel uge siden sidst og denne gang kommer jeg til jer med endnu en boganmeldelse. Denne gang med en bog fra en dansk forfatter. Nemlig "Den sorte paraply" af Lene Dybdahl. Det er første gang jeg læser en bog af Lene Dybdahl, og havde egentlig ikke de helt store forventninger, da jeg ikke har læst nogle af hendes bøger før - så jeg håbede på at det ville blive en god første gangs oplevelse. Jeg blev ikke skuffet.

Titel: Den sorte paraply
Forfatter: Lene Dybdahl
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 444

England 1666. Adelsønnen Robert Swift tilbringer sommeren på landet i selskab med sin far, som han hader af et ondt hjerte. En nat da Robert ligger og sover, buldrer en hestevogn ned ad markvejen. Det første varsel om at hans trygge tilværelse snart er forbi. På kuskesædet sidder en sortklædt mand med et morderisk udtryk i det ulveagtige ansigt. Sværdet ved hans side klaprer ildevarslende i takt med vognens rystelser. Hvilke dystre hemmeligheder bærer denne sortklædte under kappen? Når tiden er inde, kender Robert da forskel på godt og ondt i en verden af løgn og forræderi?

En yderst velskrevet roman. Hele historien er gennemført, og virkelig inddragende i den forstand at Lene Dybdahl formår at beskrive London i 1600 tallet, med tilhørende historie og stemningen der ulmede under overfladen i datidens London. Samtidig er 1600 tallet tiden hvor pesten er i udbrud, og tiden hvor den katolske tro ikke længere er en del af England.

Jeg elsker at der er inddraget historie hele vejen igennem og jeg samtidig lærer noget om datidens London. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg er vild med historien og det at jeg samtidig lærer en del af historien igennem en fortælling, der i den grad inddrager virkelig ting sammen med fiktion og fantasi. Samtidig bliver man revet med at stemningen og man føler med karaktererne.

Man bliver helt klart taget med på en spændende tidsrejse mellem datidens London og nutidens London - der for mig giver den dejlige fornemmelse af fantasy, som jeg holder så meget af. Man kommer på en rejse sammen med Robert, der kæmper for sin egen overlevelse, både i sin egen tid og i den grad også i en nyere tid, som han ender i ved hjælp af en magisk paraply, og samtidig kæmper med et hukommelsestab efter "den store brand" og han lander i vores tid.

Robert var ret meget ude på noget af en rutsjebane tur med alt det han gik igennem. At se sin far blive myrdet (selvom han hader ham), og derved at have mistet alt og blive kidnappet og tvunget til at udføre, men stadig bibeholder sin omsorgsfulde facon. Man kan ikke andet end at holde af ham undervejs.

Min yndlingskarakter igennem hele bogen er helt klart Jenny, der er en omsorgsfuld ældre dame, der uden at kende Robert, tager ham med hjem og hjælper ham. Også selvom hun bliver udsat for så mange frygtelige ting, for at hjælpe en forvirret ung mand, der efter han er kommet til vores tid, ikke kan huske noget som helst om hvem han er.

Rawls - for filan hvor kan man ikke andet end at hade ham og man ved straks at han er den onde og ved at han ikke har andet end onde hensigter. Han har sine skumle bagtanker, der skal hjælpe ham til at få et bedre ståsted i den sociale hieraki - dog uden held. Jeg har ærlig talt kun et meget strengt forhold til ham, idet at han ikke tænker på andet end sine egne behov om at rangere højere på den sociale rangstige end hvad han gør i forvejen og han slår ingen midler for at nå det mål - hvem der så end må lade livet for det. Argh, altså.

Banden af udlændinge, der bliver beskrevet, er så virkelighedstro at jeg ligefrem meget klart kan forestille mig hvordan de ser ud og ligefrem har en klar fornemmelse af deres accent - hvilket kun gør det en bedre læseoplevelse.

Elsker den måde historien bliver en del af fiktionen, fantasien og magien er en vigtig del - og det er det jeg elsker ved fortællingen. Elsker, elsker, elsker magi og fantasi blandet sammen med en del af historien. Er det mærkeligt både at kunne lide fantasy og historie på samme tid? Det håber jeg ikke, for det gør jeg. Samtidig er forsiden mørk og dragende, og passer til den uhyggelige spænding i bogen.

Lene Dybdahl - du har fortjent en god omgang ros :) Jeg vil helt klart gerne læse flere bøger fra din side af.

XOXO - Rina <3

lørdag den 8. april 2017

Paper Towns // Boganmeldelse

Hey kære læsere <3

Midt i ræset omkring Camp NaNoWriMo fik jeg så sandelig tid til at få læst en bog færdig, som jeg har haft med i min taske i 2 måneders tid. Så i dag få i simpelthen min anmeldelse af "Paper Towns" af John Green.

Titel: Paper Towns
Forfatter: John Green
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014
Sideantal: 335

Quentin Jacobsen har lige siden barndommen elsket den gådefulde Margo Roth Spiegelman. Så da hun en nat åbner hans vindue og kravler ind i hans liv - med planer om en storslået hævnaktion -følger han med. Men da deres eskapadenat slutter, og en ny dag begynder, er Margo forsvundet. Q opdager dog hurtigt, at hun har efterladt sig spor. Til ham. Q og hans venner begiver sig ud for at finde Margo. Men jo tættere Q kommer på hende, jo mindre ser han den pige, han troede, han kendte.

John Green har for mig, formået at skrive en velskrevet bog med en god omgang research, i forhold til spøgelsesbyerne - eller 'papir byerne' som de bliver kaldt og alle de andre ting der bliver researchet i bogen.

Karaktererne er for mig velskrevet i og med at de alle er forskellige, og karakteriseret i den grad til hvordan High School unger bliver portrætteret i forskellige serie og bøger - med de forskellige hierarkier, med de populære og de knap så populære og alt derimellem.

Der er dog lige den ting med at Quenting for mig måske er lige lovlig for optaget af Margo, og nærmest i sin egen forestilling om hende, har sat hende op på en piedestal - og der for ham ikke rigtig er andre måder at se hende på, og det at han villigt går med hende ud på eventyr den nat før hun forsvinder.

Det er først da hun forsvinder efter den nat, og han sammen med sine venner gennemgår alle de spor hun har efterladt, ligesom alle de andre gange hun er stukket af hjemmefra, at Q undervejs ser at Margo ikke helt er som han først havde antaget. Gruppen af venner har alle hver deres syn på hende, så hvem kender hende egentlig?

Og behøvede forfatteren egentlig hele tiden og igen, at nævne hele navnet a la Margo Roth Spiegelman? Fair nok at Quentin i sig selv er forelsket i Margo, men for pokker - hele navnet behøver ikke at blive nævnt så meget. Det ville for mig have været fint kun at nævne fornavnet, når der kun var en Margo. Med mindre der i den pågældende sammenhæng også blev nævnt en anden Margo, med et andet efternavn. No hate, i'm just saying.

Undervejs i hans søgen efter at finde hende, den pige han elsker, opdager han nye sider af hende, som han ikke troede muligt og det at ingen af dem rigtigt kendte Margo. Hun har kun efterladt sig små, mystiske spor, som ikke helt giver mening, eller nærmere flyver i alle mulige forskellige retninger. Det gør det for mig ret spændende, samtidig med at han undervejs tror det værste. Man bliver hip på at læse videre for at se hvor alle sporene fører hen, og om gruppen overhovedet formår at finde hende.

Jeg kan alt i alt godt li' bogen som helhed, i og med at det har været dejligt afslappende at læse en god ungdomsbog, der i sig selv kan være spændende.

Det var egentlig det jeg havde for denne gang.
XOXO - Rina <3

lørdag den 1. april 2017

Camp NaNoWriMo - april 2017

Hey kære læsere <3

Huskere i mine indlæg fra november 2016? Hvis ja - fedt :) Hvis ikke, så må jeg lige hurtigt sige at jeg i november måned 2016 deltog i NaNoWriMo = National Novel Writing Month, hvor jeg kastede mig ud i at skrive en roman, a la 50.000 ord. For at sige det mildt, så lykkedes det mig at nå målet at skrive alle 50.000 ord - til trods for at det var første gang at jeg kastede mig ud i sådan en omgang.

Denne gang handler det om Camp NaNoWriMo, som er en mindre udgave a NaNoWriMo der bliver afholdt i april & juli. Jeg deltager i hele april & det starter i dag - d. 1. april. I Camp NaNo kan man selv sætte sit eget mål med hvor mange ord, linjer, sider, timer eller minutter man vil kaste sig ud i - hvilket jeg syns er rigtig fedt.

Som en god start har jeg valgt, at sætte målet at jeg vil nå at få skrevet 15.000 ord i løbet af april. Det er ca. 500 ord hver dag. Målet er lige til at kunne nå i løbet af 30 dage. Hvis jeg når mere, kan det kun være en god ting.

Jeg håber der er flere af jer derude der har lysten til at deltage & kaste jer ud i denne udfordring. For mig er det perfekt, da det holder mig ved ilden i at der skal skrives hver eneste dag & samtidig er der et mål jeg skal nå - derved at der er en deadline i sidste ende.

Derudover må i med glæde lige tage turen forbi min YouTube kannal, min Facebook side, Twitter & ikke mindst min Instagram profil.

XOXO - Rina <3