lørdag den 31. maj 2025

April & Maj opsamling // Wrap Up 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

To måneder er gået allerede? Holy moly!
Én ting er jeg ikke liiiiige fik samlet op i april måned, men derfor skal I ikke snydes for jeg til gengæld får samlet op for både april & maj - i én hel omgang. 

Både april og maj måned har budt på redigering af min novelle til Håbefulde Unge Forfattere, som kommer til Fantasyfestivalen i september 2025. Så det har taget en hel del energi ift. at forholde sig til det efter bedste evne - foruden at have haft fornøjelsen af at læse og give feedback til min feedback gruppes skønne noveller over to omgange.

------------
I de to foregående måneder er det blevet til i alt 19 bøger - 2 fysiske bog, 16 lydbøger & 1 ebog.

Bøger læst i april:
  • Den dag historierne ender (Tavse verdener #4) af Boris Hansen
  • Jeg er autist - en kat i en verden af hunde af Hildur Grauslund Nielsen
  • Jeg dør på fredag af Xenia Svensson
  • At afsløre en morder af Christina Ehrenskjold
  • Ting du først kan se, når du sætter farten ned af Haenin Sunim
  • At være voksen med autisme af Asger Røjle Christensen
  • Powerless (Powerless #1) af Lauren Roberts
  • Caroline - Mit liv af Caroline Fleming
Bøger læst i maj:
  • The meetcute method af Portia McIntosh
  • Bare et tal af Eva Munk
  • Blood promise (The Vampire Academy #4) af Richelle Mead
  • #SoMeToo (#challenge #2) af Ninna Nygaard
  • #bucketlist af Sayneb Farah Dahir
  • Uperfekt perfekt af Julia Sofia Aastrup
  • Stålhjerte (The Recokners #1) af Brandon Sanderson
  • For nye begyndelser (Frihed #2) af L. A. Cédre
  • Uden angst af Frederik Dirks & Sebastian Svane
  • Slip fri af perfektionismens greb af Marie-Louise Vandborg Svane Dehn
  • Arvingen (Det halve kongerige #1) af Anne Gunn Halvorsen
Foruden jeg har haft én enkel DNF i maj måned - endda den eneste DNF i 2025!
  • Under overfladen af Jennifer Echols
--------------

'At være voksen med autisme, 'Jeg er autist - en kat i en verden af hunde' og 'Slip fri af perfektionismens greb' er nogle bøger, der for mig giver lidt et indblik i nogle bagvedliggende ting jeg har en nysgerrighed for at finde ud af.
- Hvis ikke om mig selv, så om folk omkring mig. Eller blot finde nogle redskaber til at håndtere lige netop det - især min egen perfektionisme!

-------------

Har endda haft lidt held med at komme videre eller har færdiggjort lidt serier:
  • Tavse verdenerFærdiggjort
  • The Vampire AcademyLæst 4. bog - mangler to bøger i serien.
  • FrihedLæst de to første bøger
Serier jeg til gengæld har påbegyndt:
  • Powerless af Lauren Roberts
  • Efter krigen om solen af Elisabeth Hjartdal - har kastet mig over bog 1 Tilflytterne som fysisk bog.
------------

Juni måned håber jeg på kommer til at være fyldt med solskin - så der er plads til et par gåture i det gode vejr og mulighed for at sidde udenfor og læse + skrive!
Har ikke nogen decideret TBR for juni, andet end at få læst 'Tilflytterne' af Elisabeth Hjartdal færdig - & så se hvilke bøger jeg ellers griber efter. Om det et de fiktive universer eller selvhjælp/nonfiction bøger.

Har du/I nogle planer for juni? Enten læsemæssigt eller andet, som du/I glæder jer til?

XOXO - Rina.

tirsdag den 27. maj 2025

'#bucketlist' af Saynab Farah Dahir // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: #bucketlist
Forfatter: Saynab Farah Dahir
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2021
Antal sider: 224

Sidste sommer før universitetet! Bør det ikke være den vildeste nogensinde?
Problemet er, at Zola aldrig har haft en vild sommer. Faktisk har hun aldrig haft en vild noget-som-helst. Men nu skal det være. Derfor laver Zola en bucketlist med kun to regler: Alt på listen skal gennemføres i juli. Og det skal dokumenteres på Instagram, så hele verden kan følge med. Det regner hun dog ikke med, at nogen vil … Der er ikke andet for end at kaste sig ud i den første udfordring:
#1: Flirt med en tilfældig fyr og få hans nummer
Velkommen til en vild, pinlig og romantisk sommer!

Holy moly, for en skøn, medrivende og elskværdig bog!
En bog jeg ikke helt vidste hvad jeg skulle forvente af, da jeg gik ind til historien med åbne arme. Blot for ikke at kunne andet end blive revet med af Zola og hendes eventyr med den Bucketliste hun har gang i.

Allerede fra starten af blev jeg kastet ind i Zolas verden, med en handling der let skrider fremad på en skøn måde. En handling der lige så fint drives fremad af den her bucketliste Zola lidt efter lidt kommer igennem - om end visse ting på listen bliver skiftet ud med noget andet efterhånden som Zola deler ud af den på instagram og andre får lov til at komme med bud på udfordringer.

Jeg nød at lære Zola at kende. At se hende udfordre sig selv i sin færd på at finde sin egen vej i livet. For én ting er hvad hendes forældre forventer af hende og den vej de mener hun skal i livet vs hvilken vej hun selv vil - selvom hun ikke helt ved hvilken vej dét er i begyndelsen.

Men én ting er at bogen har den her buckeliste som hovedpunkt og tør prøve nye ting, er der mindst lige så meget fokus på identitet, at udfordre sig selv og finde sin egen vej i livet. Der er plads til at Zola kan være den unge kvinde hun nu er, alt imens hun lige så stille finder modet til at tør stå op for sig selv. At finde frem til hvem hun er og den hun gerne vil være fremadrettet - til trods for forældrenes forventninger.

Der er plads til både de søde, de sjove og ret så pinlige øjeblikke undervejs. Elsker det!
Det viser virkelig en ung pige i udvikling og på en færd med at finde sig selv og sin plads i verden - hvor end det så fører hende henad.

Samtidig er der venskabet med hendes veninde, der ender ude på lidt af et sidespor, da Zola bliver måske en anelse for optaget af sin bucketliste. Alt imens hun glemmer at se hvad der er lige for næsen af hende og oprigtigt lytte til sig selv og sin sunde fornuft.
Men nøj, hvor fik jeg en knude om hjertet hen mod slutningen, da en hvis hændelse får Zola til at slå øjnene op for hvad hendes veninde har været igennem.

Men hey? Ikke at forglemme den spirende relation der er til en hvis fyr hun møder ved en tilfælde, som får en eminent rolle i hendes færd med netop at komme igennem den her buckeliste på blot én måned. Foruden de fine insta opslag man støder på undervejs i bogen. Forfatteren formår virkelig at ramme det ungdommelige sprog, følelsen af at være ung og at finde sin vej i livet - såvel som relationerne til vennerne, familien og omgivelserne generelt.
Man mærkede virkelig historien, karaktererne og hele stemningen undervejs.

'#bucketlist' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 11. maj 2025

'#SoMeToo' af Ninna Nygaard // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar venligst tilsendt fra forfatteren.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: #SoMeToo
Forfatter: Ninna Nygaard
Serie: #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2025
Antal sider: 300

Mens Jasmins venner er startet i gymnasiet eller taget på efterskole, er hun blevet tilbage – alene – på deres gamle skole for at tage 10. klasse. Efter en samtale med skolelederen overtager hun rollen som elevrådsformand – mere af pligt end lyst. Hvad der først virker som en simpel opgave, bringer hende tæt på mennesker hun burde kunne stole på. Men ikke alt er som det ser ud, og snart bliver udfordringerne mørkere og mere uoverskuelige end hun nogensinde havde forestillet sig.
På efterskolen forsøger Laura at starte på en frisk. Hendes nye veninde, Evie, hjælper med at holde tankerne væk fra Ida derhjemme, men kærestesorger og gamle minder har det med at snige sig ind når man mindst venter det. Mens Jasmin og Laura forsøger at finde vej i hver deres kaotiske verden, bliver det tydeligt at valg har konsekvenser, og at ikke alle grænser er lige lette at sætte.

Holy moly, for lidt af en fortsættelse.
En fortsættelse der sætter sit præg på Jasmin og Laura, der begge skal to forskellige ting efter folkeskolen. Én fortsætter på gymnasiet, mens den anden tager på efterskole. Hvad vil der ske med deres venskab? Glider de fra hinanden eller formår de at holde kontakten?

Det var svært ikke at lade sig rive med. Nød især at man endnu en gang følger både Jasmin og Laura i hver deres kapitler. For en ting er jeg var ret spændt på at læse bogen og følge de to skønne veninder, der har hele deres fremtid liggende for døren.

Jeg nød at følge deres nye hverdag på hhv. efterskole og gymnasiet. Men der er dog den nitte at ikke alt går helt som hverken planlagt eller forventet - så det gjorde jeg kun blev nysgerrig på hvad der var i vente for dem begge. Især i deres interaktioner med dem de møder på deres vej, hvor jeg som læser nød at komme ind i deres tanker og følelser undervejs.
For oh boy, hvor bliver de begge kastet ud på dybt vand!

Men det at de hver især kæmper med hver deres ting, uden helt at have den anden ved sin side, gjorde på ingen måde tingene nemmere - foruden det at det føles som om de glider lidt ud på hver deres spor. Der er uden tvivl nye følelser og tanker på spil, ingen af dem helt ved hvordan de skal håndtere.

Især da visse ting glider ud på et sidespor for den ene, uden hun ved hvordan hun stopper det, før skaden var sket. 
Jeg blev uden tvivl harm på hendes vegne, da en hvis person vitterligt overskrider hendes grænser undervejs - og jo længere ind i historien man kom, jo værre blev det, indtil det så eskalerer til en situation, der virkelig fik alt i mig til at krympe sammen på hendes vegne, så det gjorde helt ondt i hjertet.

Selvom de to skønne veninder glider en smule fra hinanden til en start og lader sig opsluge af tiden væk fra hinanden, jo mere formår de at stå sammen efter en hvis hændelse. En hændelse der virkelig gav bogens titel den mening det var tiltænkt fra forfatterens side af. En titel jeg ikke helt forstod til en start, men blot forfatterens måde at formidle historien på, gjorde at man som læser forstår den, uden det bliver sagt implicit.

Foruden det at den modsatte part involvere sig med en der virker hot'n'cold fra det ene øjeblik til det andet, hvilket kun forvirrer hende endnu mere i relationen til vedkommende vs de andre omkring dem.

Forfatteren har desuden en skøn skrivestil, der er lettilgængelig. Karaktererne står klart frem for en, såvel som handlingen og omgivelserne. Relationerne står også klart frem for en, på en måde så man mærker både karaktererne selv og de tanker/følelser der flyder mellem dem. 

'#SoMeToo' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 7. maj 2025

Spring Has Sprung Book Tag

Hey skønne læsere.

Blev inspireret af Pernille fra Bare et kapitel mere til at lave det her fine tag. For slet ikke at nævne jeg elsker et godt tag. So here we go...

1. Flowers
All the flowers we remember are blooming again. Pick a book that’s a fresh take on a retelling.

Her vil jeg uden tvivl fremhæve Lunarkrøniken af Marissa Meyer, der er en serie der består af Cinder, Scarlet, Cress og Winter. Det en sci-fi serie der tager fire klassiske eventyr og giver dem et nyt liv, mens forfatteren samtidig formår at flette dem sammen til én historie - alt imens man i hver bog fornemmer de klassiske træk fra de oprindelige eventyr a la Askepot, Rødhætte, Rapunzel og Snehvide.
Der er fuld gang i selve historien, mens man lærer karaktererne at kende, såvel som de klassiske eventyr træk, mens forfatteren formår at give sit helt eget spind på dem med sit eget univers.

2. Cadbury Mini Eggs
Obviously the superior springtime candy of choice. Pick a book that you consider to be a sweet treat.

Et sweet treat? Her vil jeg uden tvivl vælge 'Brudte løfter' af L. A. Cédre, der er første selvstændige bind i serien 'Frihed'. Jeg blev uden revet med af Louis og hans tur til Paris, hvor man virkelig får et eventyr uden lige - såvel som et par hede ture på lagnerne.
Det er en skøn romance, skønne karakterer og hvem vil ikke elske en tur til skønne Paris?

3. Allergies
Seasonal allergies often make your eyes water. Pick a book that made you cry.

Ughf! Har flere bøger jeg kunne nævne, der fik tårerne frem. Men jeg vil uden tvivl nævne 'Hvor jeg hører til' af K. L. Berger, som er en fængslende fortælling, om Hannah der i starten kommer ud for en traumatisk oplevelse. En oplevelse der virkelig sætter sit præg, og hvor slutningen virkelig skærer i hjertet - selvom man undervejs hepper på hendes kamp for at ville livet. En fortælling der virkelig fik tårerne frem.

4. Spring Cleaning
Out with the old and in with the new. Pick a book to unhaul.

Det er svært kun at vælge én på stående fod, da jeg har det med at sortere ud løbende.
På stående fod har jeg en stak bøger stående, som jeg ikke længere har trang til at have stående på reolen. Bøger der alle skal videre til et nyt hjem, hvor de forhåbentlig kan blive elsket mere end her.

5. Spring Break
It’s the perfect time for an adventure. Pick a book involving a road trip.

Her vælger jeg en bog der ikke nødvendigvis involverer et traditionelt road trip, men ikke desto mindre kommer man i 'Den som hvisker' af C. A. Wolters ud på lidt af en rejse, i en velfortalt og spændende fantasy verden.

6. Mating Season
It’s that time of year in the animal kingdom to make some babies. Pick a book with some smutty delights.

Hvilken bog, eller rettere serie, ville være bedre svar end netop Mama McGees drenge af Kis Baadsgaard, der består af Mørk fortid, Lyset i mørket, Håbet i mørket, Blodets mørke bånd og Troen i mørket.
Det er uden tvivl en serie fyld med ret så smutty delights.

7. Rainbows
I just feel like Spring is made of freaking rainbows. Pick a book featuring an LGBTQ+ character(s).

Inden det blå lys falmer af Simon Zander er en skøn fantasy/sci-fi fortælling med de skønneste LGBTQ+ karakterer, med skønne Nöel, der har sin kæreste London - foruden det er en ret så medrivende fortælling, som er virkelig velskrevet.

8. Spring Awakening
Pick a book that’s filled with completely dysfunctional characters.

Ughf, tough one!
Her må jeg nok vælge Tavse Verdener-serien af Boris Hansen, der er fyldt med en flok skønne, men alligevel på hver deres måde dysfunktionelle, karakterer. Karakterer der dog hver især har fået en særlig plads hos mig.

9. In like a lion, out like a lamb
Pick a book series that didn’t get better as it progressed.

You made a fool of death with your beauty af Akwaeke Emezi var en romance bog jeg købte som en 'Blind date with a book' i den lokale boghandel, og var oprigtig nysgerrig på den. Men blev dog ikke ligefrem imponeret af hverken handlingen, karaktererne eller forfatterens måde at skrive på.

10. Fun in the Sun
Tag some Friends!

Jeg har ingen anelse hvem der har lyst til at være med på det her tag - eller hvem der stadig laver tags, men har du lysten til at være med? Så giv jer endelig i kast med det & tag mig, så jeg kan se jeres besvarelser på spørgsmålene.

XOXO - Rina.



lørdag den 3. maj 2025

'Bare et tal' af Eva Munk // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, venligst tilsendt af forlaget & forfatteren.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Bare et tal
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Straarup & Co.
Udgivet: 2025
Antal sider: 73

Mille går snart ud af 9. klasse. Hun skal bare lige til eksamen først. Men for Mille er det ikke kun et ”bare”. Hvad nu, hvis hun går i stå? Eller besvimer? Eller ikke får 12?

Eksamens angst kender de fleste. Følelsen af gerne at ville gøre det godt og vise hvad man kan, når man sidder i lokalet foran ens lærer og en censor.
Trods det egentlig "bare" er et tal der definerer et øjebliks billede af det man har lært, er det for Mille et pres for netop at klare det godt. Ikke bare "godt" men helst et 12-tal, for ikke at føle sig som en taber. For hvad nu hvis man enten går i stå, besvimer eller ikke får 12?

Eva Munk formår med den her fine skønhed at sætte fokus på de forventninger man lægger på sig selv, når det kommer til eksamen. Man mærker de tanker og følelser, der er på spil for Mille og hendes ønske om at klare det godt.
For Mille især er der mange nerver, følelser og tanker involveret, hvilket forfatteren formår at give et godt præg af, med meget få ord.

Selvom det for Mille føles som om alt går galt, mens ikke alle eksamenerne går som forventet, er der alligevel en spire af håb ved den sidste eksamen. At karakteren rent faktisk "bare" er et tal, mens det at være til eksamen ikke behøver være en dårlig oplevelse.

'Bare et tal' er en del af HIP-serien af Eva Munk, der er lette bøger til børn og unge, skrevet i et lettilgængeligt sprog - med korte sætninger, uden ret meget tekst på siderne. 
Bogen giver god anledning til at tænke over hvordan man forholder sig til det at gå til eksamen, presset omkring karakterer og det pres man lægger på sig selv.

'Bare et tal' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Powerless' af Lauren Roberts // Powerless #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel : Powerless Forfatter : Lauren Roberts Serie : Powerless #1 Forlag : Politikens Forlag Udgivet : 2024 Antal sider :...