onsdag den 30. juli 2025

'Stalking Jack the Ripper' af Kerri Maniscalco // Stalking Jack the Ripper #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stalking Jack the Ripper
Forfatter: Kerri Maniscalco
Serie: Stalking Jack the Ripper #1
Forlag
Udgivet: 2016
Antal sider: 337

Seventeen-year-old Audrey Rose Wadsworth was born a lord's daughter, with a life of wealth and privilege stretched out before her. But between the social teas and silk dress fittings, she leads a forbidden secret life. Against her stern father's wishes and society's expectations, Audrey often slips away to her uncle's laboratory to study the gruesome practice of forensic medicine. When her work on a string of savagely killed corpses drags Audrey into the investigation of a serial murderer, her search for answers brings her close to her own sheltered world.
The story's shocking twists and turns, augmented with real, sinister period photos, will make this dazzling debut from author Kerri Maniscalco impossible to forget.

Hmm, hvor skal jeg dog starte med den her? For ærlig talt, så vidste jeg ikke hvad jeg reelt set skulle forvente af den, andet end mysteriet om hvem end Jack the Ripper er. Foruden jeg havde hørt et par ting hist og her om bogen, men da jeg først kom rigtig ind i historien? Så kunne jeg ikke andet end blive revet med.

I starten skulle jeg lige have tid til at komme ind i historien og forholde mig til settingen, karaktererne og finde hoved og hale i hvem Audrey er. For jo, det er da uden tvivl en bog hvori handlingen foregår i en anden tid end nutiden - hvilket giver så god mening, eftersom selve mysteriet om Jack the Ripper foregår i 1800-tallet, så sproget er klart anderledes end nu til dags. Men da jeg først kom ordentlig ind i handlingen, blev jeg revet med hele vejen igennem.

Jeg blev især revet med af Audrey og hendes vilje til at få sig en uddannelse indenfor det retsmedicinske - trods for forventningerne fra både hendes far og samfundet i den pågældende tid. 
Men hey? Hvem kan stå imod nysgerrigheden på det mysterie og faren ved at navigere i en tid, hvor en seriemorder rumsterer i byens gader om natten. Men hvem er han? Og hvorfor gør han det?

Foruden mysteriet om Jack the Ripper, nød jeg at komme med ind i Audreys verden af det retsmedicinske. At se verden gennem hendes øjne, at blive fascineret af de ting hun ser og blive revet med af mysteriet. At finde ud af hvad end der foregår, så det kan stoppes.
Man kommer virkelig ind under huden på hende og hendes familie.

Og kan vi lige snakke om den afslutning på hele mysteriet?
Godt nok forsøgte jeg at finde ud af hvem det end kunne være undervejs, da visse karakterer virkede en anelse mistænkelige. Men aldrig i mit liv havde jeg troet det var netop netop vedkommende det endte med at være. Jo, godt nok var vedkommende en anelse off i måden at agere på, men stadig?
For slet ikke at nævne grunden til hvorfor vedkommende dræbte alle de kvinder - trods grunden virkede noble nok, var det alligevel lidt af et chok.

Man fornemmer virkelig at forfatteren har gjort sit forarbejde ift. tiden handlingen foregår i. Både ift. sproget, påklædningen og omgivelserne. Foruden de forventninger Audrey er oppe imod, tidens måde at kommunikere på, og forfatteren formår virkelig at sætte hende i lidt af et dilemma ift. hvad hun ønsker vs forventningerne.

'Stalking Jack the Ripper' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 26. juli 2025

'Vinger af Skygger og Torden' af Stine Bahrt // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Vinger af Skygger og Torden
Forfatter: Stine Bahrt
Serie: -
Forlag: Krabat
Udgivet: 2023
Antal sider: 351

Da skyggedæmonen lægger sine hænder over mit håndled, tiltager den pulserende fornemmelse.” Hvad vil det koste?” spørger jeg og forsøger igen at trække hånden til mig. Denne gang slipper han ikke. I stedet ser han sultent på mig, og et gådefuldt smil kruser om hans læber. ”Ingenting.”
Penny efterlades ubeskyttet på himmelskibet, da hendes forældre forsvinder i Londals tågede gader. Hun og barndomsvennen, James, forsøger at skaffe mandskab, men ingen vil flyve under en kvindelig, uvelsignet kaptajn. Samtidig ånder Skyggeparlamentet dem i nakken med forældede krav, trusler og skæbnesvangre hemmeligheder. Desperation tvinger Penny til at indgå en farefuld alliance, som vækker ukendte længsler og rykker hendes forestillinger om rigtigt og forkert.
Vinger af Skygger & Torden er første bind i en dark fantasyserie fyldt med steampunk og romantik. Her kæmper attenårige Penny for at navigere i et net af mystik, lidenskab og væsner fra underverdenen.

Holy moly, for noget af en fortælling.
Endnu en gang formår skønne Stine Bahrt at spinde en steampunk fortælling, med en badass hovedperson, der uden tvivl vil gøre hvad end hun kan for at navigere i den verden hun er en del af - om det så betyder at hun må indgå i en hvis "aftale", for at folk vil anse hende som værdig til at være kaptain.

Allerede fra starten af blev jeg revet med af handlingen, der skrider let fremad med en blanding af spænding, plottwists og øjeblikke, hvor man lige kan få ro til at lære karaktererne at kende. Undervejs blev jeg blot revet med af den måde hvorpå karaktererne interagerer med hinanden og man får en fornemmelse af hele problematikken ift. Penny og hendes ret til at beholde skibet.

Penny er uden tvivl helt sin egen, der har hovedet på det rette sted, såvel som hun er stædig, og viljestærk som bare pokker - hvilket jeg elsker. Der er ikke noget hun ikke vil gøre, for at finde vejen til at beholde skibet. Jeg elsker hendes viljestyrke, hendes mod og ihærdighed. Især ift. flugten fra Skyggeparlamentet og jagten på at finde sine forældre.

Samtidig kunne jeg ikke andet end blive fascineret af de forskellige væsner, fx skyggerne, der er ret så interessant. Det er endda et væsen der formår at rykke til Pennys grænser, da en af skyggerne ender ombord på skibet, hvorpå en alliance dannes. En alliance, der udvikler sig til mere end hvad man lige regner med.

Og kan vi lige snakke om den afslutning? Wow, siger jeg bare.
Det var endnu et skønt plottwist, som jeg ikke kunne andet end fornemme hjertet sidde helt oppe i halsen.

Worldbuildingen er som altid unikt, på en måde hvorpå man fornemmer forfatteren virkelig har gjort sit, for at omgivelserne står klart frem for en. Jeg var i hvert fald ikke i tvivl om hvor karaktererne befandt sig, hvordan der så ud eller blot den måde forfatteren formåede at drage mig ind i universet som en helhed - simpelthen så fantastisk.

Skrivestilen er let, ligetil og forfatteren formår at skrive på en måde, så man bliver draget ind i historien, uden det bliver for svært at forholde sig til. Det en fortælling fyldt med drama, spænding, venskab og kærlighed - selv fra en uventet kant.

'Vinger af Skygger og Torden' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 19. juli 2025

'For nye begyndelser' af L. A. Cédre // Frihed #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: For nye begyndelser
Forfatter: L. A. Cédre
Serie: Frihed #2
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2025
Antal sider: 207

Livet og kærligheden har tre ting til fælles: 
De er en fast bestanddel af os alle. De kan være helt og aldeles berusende. De kan ødelægge os indefra, hvis de svigter os.
For Jacques har det sidste halve år været præget af sorg. Et dødsfald har splittet den i forvejen skrantende familie til atomer, og Jacques har svært ved at se sig ud af mørket. Alt, hvad han troede, han kendte, er vendt på hovedet, og livet virker som én lang ørkenvandring.
Et møde med den nye kollega, Grey, ændrer hans liv for altid. For lige så gennemtrængende, mørket kan syne, lige så stædigt er lyset på den anden side. Og selvom kærligheden aldrig er nem, og heller ikke altid planlagt, er den svær at modstå, når den sniger sig rundt i Paris’ sommervarme gader.
Jacques ved, at forholdet til Grey er på lånt tid. At dets udløbsdato nærmer sig med hastige skridt. Men forelsket i Paris og forelsket i den britiske kollega, der er Jacques’ diametrale modsætning, er det svært at bevare fornuften. Men behøver man dét, eller kan kærligheden være nok?

Ughf, for en medrivende og elskværdig fortælling.
En fortælling jeg ikke kunne andet end holde af, fra start til slut og Jacques? En karakter man ikke kan andet end holde af, lige så snart man lærer ham at kende.

Allerede fra starten af blev jeg revet med at den gnistrende energi, der er mellem Jacques og hans nye kollega, Grey, da de mødes til Louis bryllup - og derfra? Derfra er der der fuld fart over feltet for de to skønne karakterer, der kaster sig ud i en medrivende romance. Og det til trods for at det er på lånt tid, da Greys fremtid er planlagt ned til mindste detalje.

Jeg kunne ikke andet end blive revet med af den relation de meget hurtigt får til hinanden, trods der uden tvivl er bump på vejen. 
Én ting er at Greys tid i det lille firma er på lånt tid, ift. de planer hans familie har lagt for ham, men en anden ting er Jacques og hans kamp for at holde på det der er hans. Den trygge base han havde gennem sin barndom, er væk. Så alt imens hans relation til Grey udvikler sig og giver ham det nødvendige pusterum, bliver han nødt til at forholde sig til det kaos og mørke, han er blevet efterladt i.

For slet ikke at nævne de mere hede øjeblikke, der er mellem de to skønne fyre. Øjeblikke, der lidt fik mig til at ligne en tomat i hele hovedet, men som alligevel gav et lille smil på læben. For selvom romance ikke er min mest læste genre, så knuselsker jeg den måde den her romance sneg sig ind under huden på mig og gjorde at jeg heppede på dem - trods tiden var imod dem.

Men ikke desto mindre nød jeg at blive revet med gennem Paris' gader, i godt selskab med Jacques og co. Om han så er ude for sig selv, eller sammen med Grey, der uden tvivl gemmer på sine egne hemmeligheder, kvaler og kamp mellem hvad der forventes af ham og hvad hjertet begærer.
Der er op- og nedture undervejs, hjertevarme øjeblikke og en sorg, der skal bearbejdes. Foruden det at der er plads til de skønne relationer mellem de to elskende og kollegaerne på arbejdet - kollegaer, der er mere som en found family, der giver plads til en ny begyndelse.

Forfatteren formår at komme med den skønneste queer romance, man ikke kan andet end blive revet med af. Den er velskrevet, realistisk og indlevende, så man ikke kan andet end heppe på Jacques og Grey. Skrivestilen er lige til, indlevende og ret så beskrivende, så man følte man selv var der. Var en del af fortællingen og var med Jacques i de parisiske gader.

'For nye begyndelser' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

tirsdag den 15. juli 2025

'De slettede' af Sabine Hein //

Hey skønne læsere.

Titel: De slettede
Forfatter: Sabine Hein
Serie: Fermis Paradox #1
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2023
Antal sider: 422

Ufoer. Rumvæsner. Udenjordiske racer.
Thea Jacobsen er ikke i tvivl om, at det er fup, da hun med sin søster Alma og to studiekammerater tager til Velros Skov for at afsløre årets sammensværgelse. Alt, hun behøver at gøre, er at tage bedragerne på fersk gerning i dokumentaren til sit journalistikstudie, og så står hele verden åben for hende.
Desværre går udflugten ikke som ventet. Et kraftigt, hvidt lys og en hjernelammende lyd slår dem alle omkuld, og da Thea vågner, er Alma forsvundet. Med hjælp fra den lyssky gruppe, kaldet Netværket, tvinges Thea nu på flugt fra organisationen UMBRA og dens sortklædte agenter, der jagter alle vidner til udenjordisk aktivitet.
Kan Thea nå til bunds i, hvad der skete med Alma, før UMBRA sletter hendes hukommelse for evigt?

Hvor filan skal jeg dog starte med den her bog?
Det er uden tvivl en bog, hvor jeg troede jeg havde bare en smule anelse om hvad jeg gik ind til, men til gengæld fik så meget andet - på den bedst tænkelige måde.

Jeg nød at blive revet med af handlingen, der skrider let fremad i efter en skæbnesvanger aften ved søen i Velros Skov. En aften hvor Thea og hendes venner vil forsøge at bevise endnu et fupnummer, omhandlende om UFO'er - selvom det nok mest er Thea, der er af den faste overbevisning om at rumvæsner, UFO'er og underjordiske racer blot er det rene volapyk.

Til en start vidste jeg ikke helt hvor jeg havde Thea hende, med hendes stålfaste overbevisninger og ligefremme måde at gå til folk på, men når det utænkelige sker og hendes egen søster, Alma, pludselig forsvinder, uden hverken spor eller nogen forklaring? Så må jeg ærligt indrømme at jeg følte med Thea og hendes mission om netop at finde sin søster.

Først der formår handlingen at få fart over feltet og man bliver som læser revet ind i et medrivende og mindblowing eventyr, i Theas søgen efter sin søster. En handling, hvor der er plads til både de hæsblæsende øjeblikke, med fart over feltet og de mere rolige, eftertænksomme og nervepirrende øjeblikke.
Øjeblikke, hvor Thea og hendes nye bekendtskaber forsøger at finde ud af deres næste træk mod UMBRA og deres søgen efter Alma. For hvem er UMBRA egentlig? Hvem er De Grå og de Underjordiske? Og hvor pokker er Alma?

For slet ikke at nævne alle de små overraskelser og plottwists man finder ud af undervejs. Plottwists jeg, trods de små teorier jeg opbyggede undervejs, end ikke havde set komme. Indimellem troede jeg at jeg vidste hvad der ville ske eller havde regnet den ud, men det hele så tager en helt anden drejning.
Foruden den der slutning, der virkelig satte min hjerne ud af spil. En slutning der virkelig fik sat mine tanker i gang ift. især De Grå. For hvad fanden var det lige for en slutning?

Forfatteren har en skøn og fængslende skrivestil, med et medrivende og lettilgængelig sprog.
Man får en god fornemmelse af handlingen og det univers hun har opbygget ift. rumvæsner, UFO'er, fremmede væsner og hvad der ellers gemmer sig blandt os, uden vi ved det. Foruden at karaktererne hver især står klart frem for en, så man ikke er i tvivl om hvem der er hvem.

'De slettede' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 5. juli 2025

'Tilflytterne' af Elisabeth Hjartdal // Efter krigen om solen #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Tilflytterne
Forfatter: Elisabeth Hjartdal
Serie: Efter krigen om solen #1
Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2023
Antal sider: 420

Solen er død. En krig har destrueret den.
Jeg er en af de få, der kan overleve i den verden, der er tilbage. Men jeg drømmer om mere end det. Jeg vil leve livet, ikke bare overleve dagen. Desværre er det noget nær umuligt for én som mig.
For Engle.
Dét er, hvad dusørjægere og patruljer fra millionbyen Heliopolis kalder mig. En Engel. Det pæne navn skjuler den mindre pæne sandhed: At jeg er en ejendel, et bytte – og fanger de mig, udleverer de mig til dem, der er skyld i krigen.

Holy moly, for en skøn og medrivende debutroman!
En bog jeg så frem til at læse, men som jeg nok mest ønskede at læse på det helt rigtige tidspunkt. Så da jeg først kom i gang? Så kunne jeg på ingen måde slippe den igen og måtte vide mere. Ikke mindst fordi hovedpersonen, Sofie, er en badass karakter, der ikke finder sig i noget - hvilket gør jeg ikke kan andet end heppe på hende hele vejen igennem.

Allerede fra starten af bliver vi kastet ind i en verden der på enhver måde er ødelagt efter en krig om solen, der har sat sit præg på verden. Handlingen river en med fra starten af, hvor Sofie mister sin mor, og nu står på egne ben. 
Hvilket ikke ligefrem går som forventet, da Sofie bliver revet med ind i Englecentret. Et sted hvor Tilflytterne, ønsker at bruge hende og så mange andre rødhårede, til at redde verden. Jeg nød at vi gennem Sofie lærer stedet at kende, selvom ikke alt ligefrem er så behageligt.

Elsker den måde hvorpå Sofie ikke lader sig kue, uanset hvad Tilflytterne udsætter hende for. Hele hendes kampgejst forbliver intakt hele vejen igennem - hvilket gør at man får en god fornemmelse af hendes følelser, tanker og handlinger er oprigtige.
Jeg blev revet med af at vi undervejs lærer både englecentret at kende, såvel som kontrasten mellem det og den verden Sofie er vokset op i. Foruden at vi gennem Sofies øjne, får et indblik i hvad der ellers gemmer sig indenfor murene i Heliopolis - ud over selve Englecentret, der er en labyrint nok i sig selv.

Især når vi undervejs bliver introduceret for visse 'indgreb' Tilflytterne gør mod Sofie og de andre, for at få hvad de ønsker.
Såvel som hvad de gør mod dem der stritter imod eller siger noget 'forkert'. Mit hjerte sad vitterligt oppe i halsen flere gange undervejs, fordi jeg var nervøs for hvad Tilflytterne nu ville gøre, fordi de ikke kunne tæmme Sofie - eller rettere få hende til at indordne sig i det liv de fremsatte for hende.

Såvel som de relationer hun opbygger med en af de andre engle, der virker til at være den eneste der oprigtigt ønsker at hjælpe. Foruden den relation hun får til en af Tilflytterne, der virker til oprigtigt at ønske Sofie det bedste - en relation jeg havde det lidt on/off med, da jeg ikke altid vidste hvor man havde vedkommende. Men hey? Vedkommende overvandt mig til sidst, selvom hans skæbne ikke endte som jeg troede, for helt ærligt, Elisabeth? Hvordan kunne du lige gøre det mod ham?

Slutningen var især en nervepirrende omgang. Der var plottwist, jeg ikke havde set komme og hjertet sad helt oppe i halsen. Selvom jeg dog måtte knibe en tårer til sidst, sidder jeg nu også med en følelse af at ville have mere. Læse mere og ikke mindst kaste mig over bog nr. 2. For hvordan kunne den slutte på den måde?

'Tilflytterne' er en bog fyldt med action, spænding, drama, plottwists jeg ikke havde set komme og en badass hovedperson, jeg ikke kunne andet end heppe på. Forfatteren har virkelig kreeret en skøn fortælling, der fænger en fra starten af og en worldbuilding, der virkelig giver læseren en fornemmelse af universet, karaktererne og problematikken omkring Tilflytterne.

'Tilflytterne' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 2. juli 2025

Juni Wrap Up // 2025 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Endnu en måned af 2025 er gået, foruden vi nu befinder os midt inde i året - allerede 6 måneder af 2025 er forbi. Hvordan skete dét lige?

Juni måned har været en skøn måned med gode stunder.

Foruden jeg har fået læst et par gode bøger, så deltog jeg for første gang i Royal Run. En rigtig god dag, hvor byen var fyldt med en hel del mennesker og god stemning omkring Royal Run - foruden at jeg endda fik et glimt af kongen, der skulle løbe 5 km. i Horsens. Selv tog jeg de 5 km. Walk, i selskab med en flok kollegaer, der også tog de 5 km.

Samtidig har jeg endda nydt det gode vejr, efter bedste evne - når der så ikke lige har været regnvejr!
De gode dage har budt på læsning udenfor på plænen bag lejligheds opgangen, gåture og en enkelt dag på stranden, hvor jeg dog endte med en mindre omgang solskoldning.

Én anden ting er jeg så kastede mig over, efter at ha' deltaget i Royal Run, var at deltage i 2 x Parkrun, der foregår i parken hver lørdag morgen/formiddag, der ligger i midten af byen. Det var ret hyggeligt at deltage, så det kommer forhåbentlig til at være en mere regelmæssig ting, ud over at træne i fitness.

-------------------

I juni måned formåede jeg at læse 8 bøger - 1 fysisk bog og 7 lydbøger.

Bøger læst i juni:
  • Ryd op af Marianne Gammelgaard
  • Energi. Løft energien - i kroppen, mentalt og spirituel af Rikke Hertz
  • Vilddyr af Håkon Marcus
  • Tilflytterne (Efter krigen om solen #1) af Elisabeth Hjartdal
  • Spirit bound (Vampire Academy #5) af Richelle Mead
  • Last Sacrifice (Vampire Academy #6) af Richelle Mead
  • Skyggekartellet (Skyggedetektiverne #2) af Andreas Boeskov
  • Stalking Jack the Ripper (Stalking Jack the Ripper #1) af Kerri Maniscalco
-----------------

Én af de bøger jeg har læst i juni, er en bog jeg fik anbefalet ifbm. '12 books recomended by 12 friends' challenge
  • Vilddyr af Håkon Marcus
En bog jeg lige skulle se an til at starte med, da jeg ikke helt vidste hvor den førte hen. Men den overraskede mig på en god måde, jo længere ind i historien jeg kom.

------------------

Den ene fysiske bog jeg fik læst, Tilflytterne af Elisabeth Hjartdal, er uden tvivl en bog der formåede at rive mig med & som jeg påtænker at blive én af de bedste bøger jeg har læst i 2025.
Godt nok er det forfatterens debutroman, men det en stærk, velskrevet og skøn en af slagsen, der har en badass hovedperson, der ikke bare finder sig i noget. Det en skøn historie, der viser forfattere har en skøn evne til at kreere en stærk fortælling og har en skøn skrivestil.

Foruden at jeg også blev færdig med en serie: Vampire Academy af Richelle Mead, som også bliver blandt den stak af yndlings bøger for 2025.

Vampire Academy er en vampyr serie med stærke kvinder, unge badass karakterer, kærlighed, en masse drama og politiske intriger. Dog har forfatteren formået at kreere sit helt eget take på vampyrer, såvel som sit eget univers i vores verden. Det er uden tvivl en serie der har en særlig plads i mit hjerte.

-------------------

Juli måned byder på 3 ugers ferie, hvor der er rig mulighed for at slappe af - deriblandt med en god bog.
So far har jeg kun planer om at læse videre i 'De slettede' af Sabine Hein, der er første bog i Fermis Paradox-serien. Hvad jeg ellers ska' bruge ferien på, ud over at læse, tager jeg som det kommer. Alt jeg ved er jeg vil sørge for at få slappet af.

Hvad er jeres planer for juli? Nogle planer for bøger I ønsker at læse?
Måske ferie planer?

XOXO - Rina.

10 år som bogblogger // Rina Rabler #5 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere. I dag er det ikke en anmeldelse der står for skud, men mere en fejring af at jeg, pr. d. 15. august 2025, kan fejre hele ...