'Skæbne' af Christina Bonde // Nattens sanger #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Skæbne

Forfatter: Christina Bonde

Serie: Nattens sanger #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2023

Antal sider: 314

Da sorgen knuser Victorias hjerte, imødegår hun sin skæbne. Men uventede hændelser komplicerer hendes nye eksistens. Mens skæbnegudindernes budskab bliver klart, finder Victoria sig selv som midtpunkt i et farefuldt spil af bedrag og opslugende begær. Hvordan kan Victoria hævne sin sorg, når missionen truer hendes kærlighed til Lucas? Når vejen til sejr tvinger hende i armene på ondskaben? Når magten, hun selv besidder, er eftertragtet og årsag til forbrydelse? Hvem kan hun stole på?

Fjenderne truer overalt og tvinger Victoria til at beskytte fortiden. Så fødes en ny skæbne, der samler Victorias hjerte...

Oh boy, for en fortsættelse...

Endnu en gang formåede jeg at blive fanget af en skøn fortælling. Endnu en gang formåede jeg at blive revet med af Victoria og hendes færd ind i den skæbne, der ligger hende for døren. Om end jeg godt kunne mærke bogen ligger lidt i midten af det store billede, så nød jeg uden tvivl at være i godt selskab med Victoria og co. Blot for at se hvor hendes skæbne førte hende hen.

Jeg nød at være tilbage i selskab med Victoria, der for alvor tager sin skæbne til sig - om end sorgen over tabet af en tæt relation gør det svært at forholde sig til det der sker omkring hende. Men jeg blev klart revet med af handlingen der skrider let fremad. Især ift. forholdet mellem Victoria og Lucas bliver testet undervejs, om end kærligheden mellem dem er ret så stærkt.

Det der mest af alt fangede mig var at vi for alvor blev introduceret for skæbne gudinderne.

At for alvor lære dem mere at kende og finde ud af hvem de er og virkelig få en fornemmelse af hvilket valg det er Victoria skal træffe. Man fornemmer virkelig de tanker hun kæmper med undervejs, hvilken betydning det valg har for både hende og dem omkring hende.

Samtidig er der visse personer der forsøger at trække Victoria i den anden retning og påvirke Victoria til at træffe et valg til deres fordel. Det gav uden tvivl fortællingen et ekstra lag af mørke, såvel som vi får flere detaljer omkring vampyrerne og myten omkring dem.

For nøj, hvor formår Christina Bonde at tage de originale myter omkring dem og gøre det til sit eget. Samtidig med der kommer flere detaljer og vi for alvor kommer dybere ind i betydningen af de valg der er vigtige for Victoria.

Jeg nød at vi kommer vidt omkring ift. at få en fornemmelse af Victorias skæbne og det valg hun skal træffe og formår at træffe, så det giver mening for hende. Om end det får nogle konsekvenser for dem omkring hende. For hvad vil hun miste og er hun villig til at gå hele vejen? Samtidig med der er visse personer der vil have fat i hende, som ikke har nogen gode intentioner.

Christina Bonde har et dejligt levende sprog, der gør jeg føler mig fanget hele vejen igennem.

Om end Victoria taler en anelse for formelt for hendes alder indimellem, følte jeg mig fanget af både fortællingen, universet og karaktererne - og indrømmer gerne jeg ikke kan stå for en vampyrfortælling!

'Skæbne' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Klub død' af Charlaine Harris // Sookie Stackhouse #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Klub død

Forfatter: Charlaine Harris

Serie: Sookie Stackhouse #3

Forlag: Lindhard & Ringhoff

Udgivet: 2003

Antal sider: 282

Sookie har et problem. Hendes vampyrkæreste, Bill, har været fraværende og uopmærksom på det seneste. Pludselig meddeler han, at han skal på forretningsrejse, men der ligger tydeligvis mere bag. Da en varulv forsøger at kidnappe Sookie, fortæller Bills leder, Eric, at Bill er blevet kidnappet. Han beder Sookie om hjælp til at finde Bill, og naturligvis træder hun til med det samme. Men da Sookie finder ud af, hvorfor Bill er blevet kidnappet, er han i knap så høj kurs hos hende …

Årh, Sookie for pokker da. Hvad du snart ikke får rodet dig ud i, efter at være blevet kæreste med en vampyr? Mere end hvad du sikkert lige regnede med, men nøj, for en omgang.

For lige at være helt ærlig, så ved jeg ikke 100 % hvad jeg helt skal tænke om den her, da jeg står tilbage med en blandet fornemmelse. For jo, jeg nød helt bestemt at blive revet med af mysteriet om hvad der var blevet af Bill. Er han bare forsvundet eller reelt kidnappet? Blot det at følge Sookie i hendes færd med at finde ud af hvor Bill er og redde ham.

I hendes færd for at finde hendes elskede Bill, møder vi i samme omfang Alcide der er endnu et overnaturligt væsen i rækken af hvad vi ellers har, udover vampyrer. Alcide er en ret nem fyr at holde af, da han virker en kende mere tilgængelig end Bill. Han er til at snakke med, har en mere menneskelighed over ham - hvilket var en skøn kontrast til Sookies tiltrækning til vampyrernes verden og især Erics hang til at hænge over hende, samt hans åbenlyse attitude over at ville have Sookie.

Om end det godt kan blive en anelse for meget at adskillige fyre falder i stigme over hende. Måske en kende for kliché?

Jeg nød især at opleve interaktionerne mellem Sookie og Alcide.

Om end han blot er én ud af flokken af fyre der har en tendens til at falde for Sookie i første øjekast. Blot det at lære ham at kende, hans verden og det at Sookie formår at hjælpe ham i en prekær situation, der for ham ikke var så nem at forholde sig til. Så der var lidt en skøn distraktion fra hvad Sookie ellers har at forholde sig til.

Samtidig følte jeg Sookie formåede at komme en anelse mere udover hendes uskyldige og lidt blanke personlighed, der virkede lidt for pæn. Den her gang formår hun at give mere af sig selv, stå mere på egne ben og oprigtigt være mere aktiv i sin måde at agere og tænke på.

Især da hele situationen omkring Bills kidnapning kommer hende for øje, var det fedt at se hende opleve Bill i et andet lys end den lyserøde sky hun har kørt på siden deres første møde.

Men på trods af alt det, føltes det lidt som der ikke skete så vildt meget, til altid at holde min opmærksomhed hele tiden. Som om forfatteren lidt for ihærdigt forsøgte at opsummere noget af handlingen fra de forgangne bøger, samtidig med at skulle skubbe handlingen fremad. Som om forfatteren ikke helt stoler nok på læseren til at kunne huske hvad der er sket før.

Og det til trods for at skrivestilen er ret så ligetil og handlingen gik fremad i et let tempo. Dog var der enkelte steder der fik mig til at krumme tær over hendes måde at formulere sig på. Men samtidig nød jeg forfatterens måde at give de mere sårbare og følsomme scener en nærhed der giver karaktererne en skøn relation.

'Klub død' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Vildhunden og panteren' af Sidsel Sander Mittet // Morika #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Vildhunden og panteren

Forfatter: Sidsel Sander Mittet

Serie: Morika #2

Forlag: Facet

Udgivet: 2015

Antal sider: 335

Korau, Eshri og deres venner er ankommet til Modstandslejren. Men selvom det er rart endelig at kunne føle sig tryg, er ikke alt, som de havde drømt om.

Zaak har forladt dem, Oryndros styrke vokser og Aubr er stadig ikke reddet.

Snart må Eshri og Korau træffe et valg.

Skal de stiltiende accepterer tingenes tilstand eller sætte sig op mod dem, der tidligere var deres venner? Skal de blive i sikkerhed eller kæmpe for dét, de tror på?

Et skønt, velskrevet og hæsblæsende eventyr fortsætter i denne skønne fortsættelse af en bog.

Et eventyr jeg nød at blive taget med på hele vejen igennem, så jeg på intet tidspunkt kunne slippe den. Jeg måtte simpelthen vide mere og se hvor Korau, Eshri og Zaak førte mig hen. Se hvordan kampene udvikler sig til mere end hvad de tidligere havde forestillet sig.

Det en bog, hvor jeg blev revet med hele vejen igennem. En handling fyldt med op og nedture. Der var plads til stunder hvor karaktererne kunne finde ud af hvad deres næste skridt er, modsat alle kampene hvor karaktererne lige så stille finder ud af hvordan alting omkring dem ændrer sig ift. det land de kendte. 

Intet er som det plejer, hvilket forfatteren formår at beskrive på en levende måde, så jeg som læser følte jeg var der sammen med karaktererne. Man er ikke i tvivl om hvad der sker, hvor vi er eller hvem det er vi har med at gøre. Jeg elsker at vi i de forskellige kapitler formår at komme ind i hovedet på flere karakterer end kun én - hvori vi på den måde får et bredere billede af krigen og det land vi befinder os i.

Skrivestilen er dejligt let, levende og beskrivende.

Sidsel Sander Mittet formår at give gennem sig sprog en fornemmelse af hvor meget der er på spil for de forskellige karakterer og deres verden. Hvorimod første bog er en skøn introduktion til universet, formår fortsættelsen her at give det hele et nøk opad. Der er mere på spil, både ift. landet og dets fortid, men mindst lige så meget for karaktererne.

Sidsel formår at give dem grobund for udvikling, noget at kæmpe for og giver dem en kampgejst, der gjorde jeg heppede på dem undervejs. Samtidig har de hver især deres fejl og mangler, hvilket gør at de virker så dejligt nuancerede. At de ikke er perfekte eller ufejlbarlige gjorde at de virkede så realistiske.

'Vildhunden og panteren' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Reached' af Ally Condie // Matched #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Reached

Forfatter: Ally Condie

Serie: Matched #3

Forlag: Penguin

Udgivet: 2012

Antal sider: 512

After leaving Society to desperately seek The Rising, and each other, Cassia and Ky have found what they were looking for, but at the cost of losing each other yet again. Cassia is assigned undercover in Central city, Ky outside the borders, an airship pilot with Indie. Xander is a medic, with a secret. All too soon, everything shifts again.

Så fik jeg læst afslutningen på den her skønne serie, som jeg nød fra første bog.

Om end jeg ikke helt 100 % vidste hvordan det hele ville ende efter den forrige bog, som var lidt den svære 2'er, nød jeg at være tilbage i godt selskab med Cassia og Ky, såvel som Xander.

Jeg nød at blive revet med af handlingen, der denne gang tager en med på noget af et eventyr ift. hvordan den forrige bog var mere rolig og der skete ikke det helt store. Et oprør er godt i gang mod samfundet og det var svært ikke at lade sig rive med undervejs, for at finde ud af hvordan det hele udviklede sig.

For én ting er hvad vi i selskab med Cassia fandt ud af i de forgangne bøger, mens vi denne gang finder ud af mere omkring hvordan de øverste i samfundet har håndteret tingene - ift. hvad borgerne har fået at vide. Endnu en gang hvor der er god tid til at lade tingene udvikle sig.

Cassia var som altid godt selskab, nød at følge hendes tanker og handlinger ift. at være tilbage indenfor samfundets sikre rammer. At se hvordan hun forsøger at være tilbage og modarbejde dem indefra, såvel som følge hendes tanker omkring Ky og Xander. For hvem skal hun dog vælge? Indimellem virker hendes valg sikker, mens hun andre gange tvivler på om Ky er den rigtige for hende.

Hun er stadig ung ja, og der er mange ting hun skal forholde sig til og tænke over - såvel som opdage nye ting om sin familie. Især sine bedsteforældre, der gemte på mere end hvad vi tidligere fik at vide.

Denne gang kommer vi også meget mere vidt omkring. Vi får flere steder at se end tidligere, ser verdenen udvide sig, såvel som flere karakterer. Flere karakterer der alle modarbejder et samfund der så småt krakelerer ved hjælp af 'The Rising'. Visse ting som de hver især har fået at vide og håber på kommer til at ske, viser sig at være noget helt andet - alt imens de må forholde sig til en sygdom der er svær at komme af med, og som muterer hurtigere end de kan følge med.

Dog var der en del mystik omkring 'The Rising', som gør jeg ikke altid vidste hvad eller hvem de var - eller hvad de stod for. Men lige så stille formår vi som læsere at finde ud af hvem de er, i godt selskab med Ky - såvel som Xander, der overraskede mig med at have en fod i hele to lejre.

Det var en ren fornøjelse at følge de to fyre, der begge kæmper for det de tror på.

Jeg nød at få afslutningen på en skøn, medrivende serie. Der er fokus på en dystopisk fremtid, tingene udvikler sig naturligt og jeg fik den afslutning jeg ikke vidste jeg ønskede mig.

'Reached' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.0

'Den røde enkes løfte' af Nicole Boyle Rødtnes // Rød og Blå #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den røde enkes løfte

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes

Serie: Rød og Blå #3

Forlag: Alvilda

Udgivet: 2022

Antal sider: 440

I byen Viduana lever mænd og kvinder adskilt. Den sorte enke strammer sit greb, og vreden vokser hos mændene. Et oprør er på vej ...

MÆNDENE i Viduana er på randen af sammenbrud, og der er optræk til oprør. Vreden vokser eksplosivt, og vrede giver mod … Men er der mod nok til at vælte enkerne én gang for alle? CLARA er i fare uden for byportene og må kæmpe for at overleve. Den sorte enke har tvunget hende i eksil og taget hendes datter. SILAS sørger over Samuels grusomme død og arbejder på at færdiggøre sin tunnel ud af byen, så han kan flygte med sin familie. ELIAS rejser mod Xian for at smugle våben ind i Viduana til det kommende oprør.

Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.

Holy moly, for noget af en afslutning. En eminent en af slagsen, som uden tvivl gør at serien ender som en af mine yndlingsserier. Nicole Boyle Rødtnes har formået at kreere, ikke blot en enestående, velskrevet og medrivende serie, men en velafrundet og fantastisk afslutning på en fantastisk trilogi.

Jeg elskede alt ved denne bog.

'Den røde enkes løfte' er en skøn, medrivende og fantastisk afslutning, hvor jeg blev revet med af handlingen, karaktererne og se hvordan Viduanas skæbne udfolder sig undervejs. Jeg blev let revet med af handlingen, der gav den gas med at udfolde sig igennem de forskellige synspunkter. Hver især formår de at give et nuanceret billede af hvad der foregår i og udenfor Viduana.

Jeg nød at følge det oprør der so far havde vokset fra starten af serien og videre gennem 2'eren og blev sluttet af her i den afsluttende bog. At se hvordan det udspiller sig i krogene, som vokser sig større end hvad enkerne kan håndtere.

Fx se hvordan Den Sorte Enke håndterer det, som ikke ligefrem gør situationen bedre. For hvordan håndterer man et oprør mod alt det man har opbygget gennem mange år?

Noget andet er det faktum forfatteren slap os med en noget af en cliffhanger i den forgangne bog, mens vi denne gang får effekterne af den ift. en hvis karakter. For i den forbindelse formår vi at se verdenen udenfor Viduana, hvilket var en fornøjelse. Indtil denne bog havde vi blot fået info omkring verdenen udenfor murene, mens vi denne gang får en fornemmelse af hvordan det er.
Hvor brutalt det kan være, hvad personerne udenfor gennemgår for at overleve og hvordan de ser på Viduana.

Jeg nød at følge de enkelte karakter, som forfatteren formår at give deres egen stemme. Man var ikke et sekund i tvivl om hvem der var hvem. Forfatteren formår at få de forskellige synsvinkler til at virke på en skøn måde, hvor jeg elskede hvert et øjeblik med dem. Måske nogle mere end andre, men ikke desto mindre elskede jeg den rejse de har været på hver især.

Selve afslutningen på bogen (og hele serien som helhed) var lige som den skulle være. Om end der var visse dele der overraskede mig ift. visse karakterers skæbner, kunne jeg godt se hvordan det påvirkede handlingen i den givne retning så det gav god mening.

Dog havde jeg nok også havde forestillet mig selv der var mere gang i selve opgøret mellem byens borgere og enkerne, var det ret tilfredsstillende at se hvordan de opnåede hvad de ville på en anden måde end forventet - for slet ikke at nævne de modsagde hvordan mændene var blevet fremstillet til at være.

'Den røde enkes løfte' får i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Sersi Wicca' af Ry Kristensen // Dragesten #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne - tusind tak for bogen.

Titel: Sersi Wicca
Forfatter: Ry Kristensen
Serie: Dragesten
Forlag: Forlaget Evig
Udgivet: 2021
Antal sider: 289

General Nok leder med alle midler efter dragemenneskenes base, så han én gang for alle kan dræbe dem. Nok har udnævnt sig selv til konge, men han er stadig afhængig af de seks hekseklaners støtte. Den har han, for heksenes øverste leder, Pytia Hoog, er også fyldt med had rettet mod dragemenneskene. Venskabet mellem Mark og Le sættes på en prøve, da modstandsbevægelsen fanger heksepigen Sersi Wicca. Hun prøver nemlig at overbevise Mark om, at ikke alle hekse hader dragemenneskene, og mange ønsker fred. Le er dog sikker på, at Sersi forsøger at forhekse Mark, som tager en beslutning der for voldsomme konsekvenser for alle.

Holy moly! 

Ry Kristensen har gjort det igen og jeg var tilbage i godt selskab med Mark og Le. Han har formået at skabe en skøn og fængslende fortsættelse, der griber læseren og tager en med på en skøn rejse videre ind i en fascinerende verden. Om end der er en del mere gang i den her i 2'eren, nød jeg at være tilbage hos de to skønne søskende, der begge deltager i kampen for at få Kong Nok ned med nakken.

Jeg nød at vende tilbage til Le og Mark, ift. deres færd med at stoppe Kong Nok og den verden de er en del af. Handlingen formår endnu en gang at skride let og elegant fremad i et skønt tempo der ikke fylder for meget, men giver alligevel det nødvendige for læseren for at forstå hvor vi er på vej hen. Endda blandet sammen med en skøn portion humor og alvor.

Jeg nød at følge både handlingen, karaktererne og det at vi ser verdenen, samt situationens alvor med Kong Noks krig, gennem deres øjne. Ikke mindst hele scenariet med de to søskende der er drage mennesker, følge deres tanker og adfærd ift. de situationer de bliver kastet ud i undervejs. 

Samtidig elskede jeg at vi fik en bredere forståelse for den verden karaktererne er en del af, ift. både Mark og Le som værende Drage mennesker, men også heksene og deres klaner. At hver klan er forskellig, hvilket forfatteren formår at vise ift. ikke alt nødvendigvis er så sort/hvidt.

Især ift. Mark der bliver venner med en ung pige der er fra en af hekseklanerne. En pige som Oprørs gruppen har fanget, og vil hive information ud af. I den forbindelse nød jeg at se hvordan Mark formår at tænke for sig selv og gøre hvad han mener er det rigtige at gøre. Også selvom det betyder han må forlade sin familie.

For én ting er sikkert og det er at selv de voksne som burde være de fornuftige, ikke nødvendigvis kan finde en fredelig løsning på en krig som denne. Alt imens jeg syns det sejt af Mark at stå op for hvad han mener er rigtigt.

Alt imens vi følger Marks færd mod at gøre det rigtige, var det en fornøjelse også at se hvordan Le tænker om både Marks handlinger og krigen der er godt igang. For selvom hun ikke er enig i Marks handlinger, har hun sine egne tanker og meninger om hele situationen. For selvom de reelt set ønsker det samme slutresultat, er deres fremgangsmåde på ingen måde den samme. Så det var ret spændende at følge med i hvor hver deres rejse førte dem hen.

Slutningen var noget af en rutchebanetur, for vejen dertil var ikke altid lige til at regne ud. Om end jeg helt klart nød at se de to søskendes forskellige tankegange undervejs, gav slutningen mig håb for fremtiden. Selvom ikke alt ender lykkeligt på alle fronter, hepper jeg på dem for nøj, hvor jeg elskede slutningen. En slutning der for alvor leder op til noget af et brag i den tredje og sidste bog.

'Sersi Wicca' får alt i alt 3,75 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Vi skulle have været løver' af Line Baugstø // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Vi skulle have været løver

Forfatter: Line Baugstø

Serie: - 

Forlag: Straarup & Co.

Udgivet: 2021

Antal sider: 136

"Vi skulle have været løver. Løver er stærke og modige dyr. De lever i flok, og de passer på hinanden. Når en løve brøler, kan man høre det ni kilometer væk. Sådan skulle vi have været. Vi skulle ikke have ladet os skræmme af nogen."

Da det viser sig, at den nye pige i klassen bærer på en stor hemmelighed, tvinges Malin til at træffe et svært valg. Er hun modig nok til at stå imod presset fra resten af klassen og støtte sin nye veninde.

Med "Vi skulle have været løver" har den norske forfatter, Line Baugstø, skrevet en brændende aktuel roman om køn, identitet og retten til at bestemme over sit eget liv.

Dette er ikke nødvendigvis en bog jeg ville have valgt hvis det ikke havde været fordi det var fællesbogen til august måneds #Etdøgnmedbøger, men det klart en bog jeg nød at læse og fløj igennem. Bogen er relevant, let skrevet og jeg nød at være i godt selskab med hovedpersonen Malin.

Malin er en skøn, ung pige der går i 7. klasse, der danner et fint venskab med den nye pige i klassen. Specielt ift. at Malin ønsker sig en bedste veninde, som hun kan hænge ud med og have det sjovt med. Lige ift. den del virker Leona som den helt rigtige og jeg nød at følge det spirende venskab, selvom Leona ikke er helt let at komme ind på livet af, for ja - hun gemmer på en hemmelighed der ikke nødvendigvis er let at dele med nye mennesker.

Så hvordan håndterer man lige at denne hemmelighed bliver centrum for alles opmærksomhed, fordi den populære pige i klassen overskrider en grænse og ender med at afsløre Leonas hemmelighed? Det var for mig rart at høre Malins tanker og tvivl manifesteres på en måde der føltes realistisk for en på hendes alder.

Især ift. om hun skulle forblive en del af fællesskabet og undgå udstødelse eller om hun skulle stå op for Leona. Det kan være en svær balancegang, når der regerer en 'os mod dem' mentalitet overfor det ukendte. For wow, hvor kan visse personer i den klasse være trælse, for at sige det lige ud.

Om end Malin ikke nødvendigvis reagerede på nogen god måde og agerede som en dårlig ven - og vide at det hun gjorde var forkert. Men jeg elskede at hun formåede at gå imod de andre, gå imod sine tvivl og trodsede frygten for hvad andre vil tænke, for at støtte Leona.

For hvordan håndterer man lige netop dette dilemma på bedst mulige måde, når man som enhver anden gerne vil være en del af fællesskabet?

Dette er en fin, men alligevel lidt hård fortælling om det at være anderledes, stå udenfor fællesskabet, men samtidig det med at stå op for hvad man tror på og gå imod strømmen. Om end det blot viser det at være transkønnet endnu ikke accepteres 100 %.

Sproget er let, ligetil og jeg mærkede let Malins tanker omkring hele situationen. Om end det sagtens kunne være håndteret bedre, især ift. de voksne der burde være dem der ledte vejen for hvordan man håndterede det.

'Vi skulle have været løver' får 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Afdeling 64' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Afdeling 64

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #4

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2010

Antal sider: 462

Indtil for blot 40 år siden blev utilpassede eller blot uheldige danske kvinder deporteret til en lille ø, hvor ondskab, misrøgt og torturlignende metoder blev brugt til at holde orden. Hertil kom Nete Hermansen, og her fra slap hun væk: Troede hun. Den dag fortiden indhentede hende, blev det starten på en af Afdeling Q’s mest komplicerede sager. Hvad gemmer hendes fortid? Hvad hændte der hende? Hvor forsvandt menneskene omkring hende hen? Og hvem stod bag? Skønt vicepolitikommissær Carl Mørck har rigeligt at se til med en mordefterforskning, han måske var involveret i og med et privatliv, der ikke helt spiller, presser hans to stædige assistenter ham til at genåbne den sag, der for 23 år siden udspillede sig med voldsomme konsekvenser for de implicerede. Snart går det op for det lille efterforskningsteam, at sagen blot er en lille flig af noget større, der handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, som tilsyneladende stadig finder sted.

Stille, roligt og indædt går opklaringsarbejdet i gang, og det kommer til at tære på Carl, ikke mindst fordi hans, Roses og Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl endelig mener at vide, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og meget koldblodig spiller sig på banen.

Oh boy, så er vi på den igen - i godt selskab med Carl Mørck, Assad og Rose.

Ikke mindst ift. den nyeste sag der landede hos Afdeling Q, som de bliver kastet i hovedet på dem. En sag der bringer dem lidt rundt omkring og ikke er helt så nem at løse. En sag der gjorde mig mere end blot nysgerrig, da fortællingen om de misrøgtede gav mig kriller.

Det at vi kommer ind på en sag om misrøgtede kvinder, der falder udenfor normen. Kvinder som ingen tager oprigtigt hånd om, men som i stedet ender på en afdeling hvor deres skæbner desværre bliver alt andet end hvad de fortjener - trods deres udfordringer. Det var svært ikke at lade sig rive med af sagens natur, da vi følger den lille trio gør deres bedste for at finde hoved og hale i den.

Især den del hvor vi endnu en gang får et indblik i den modsatte part, idet vi følger Nete Hansen, gjorde at vi får et indblik i hvordan tiden på øen var for en af kvinderne. Så selvom der er gået 40 år, er fortiden svær at slippe. Jeg nød at følge med i hvad der umiddelbart kunne være en fin gesture fra hendes side, men som ikke er helt som hun udgiver det for at være. 
Så det at vi følger begge sider af sagen, idet Carl Mørck, Assad og Rose graver sig mere og mere ned i sagen og nærmer sig Nete Hansens foretagende. Love it!

Men wow, jeg får ærlig talt kriller af hvordan filan lige netop de ting kunne foregå, uden nogen greb ind ift. kvindernes velbefindende. Det at lige netop den type kvinder formåede at blive udstødt, og sendt væk fordi de ikke passede ind i normen? Shit! Forfatteren formåede at komme med noget af et indblik, selvom jeg godt ved dette blot er fiktion.

Jeg nød at vende tilbage til Carl Mørck, Assad og Rose, der er en skøn trio. Deres interne relationer er for mig det der klart er et plus at vende tilbage til gang på gang. 

Især Assad er min personlige yndlingskarakter, da hele hans tilstedeværelse giver et frisk pust til Carl - dog er der visse ting omkring Assad der gør mig nysgerrig omkring hans fortid, da hans måde at reagere på indimellem virker overilede.

For slet ikke at nævne Rose der lidt er et mysterie at komme ind på, ift. hendes personlighed. Elsker at vi i denne bog kommer lidt mere ind under huden på Rose, ift. hendes baggrund - især hendes familie kommer med lidt info ift. hvad der foregår i hovedet på hende. Elsker det!

Selvom jeg ikke er den store krimielsker, er det en fornøjelse at vende tilbage til Afdeling Q-serien.
Jussi Adler-Olsen formår at skrive på en måde, så jeg kun kan have lyst til at vende tilbage og finde ud af hvilken sag den lille trio nu skal afdække - ikke mindst afvekslingen mellem at følge Carl Mørck, Assad og Rose og at følge den modsatte part, så man får sagen fra begge sider.

Bogen får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Fasandræberne' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Fasandræberne

Forfatter: Jussi Adler-Olsen

Serie: Afdeling Q #2

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2008

Antal sider: 384

I 1987 findes et søskendepar brutalt myrdet i et sommerhus i Rørvig. Politiets efterforskning peger på, at morderen skal findes blandt en gruppe unge kostskoleelever, der kommer fra nogle af de mest velhavende familier i Danmark. Men beviserne er ikke stærke nok, og sagen henlægges, indtil en af de mistænkte melder sig og tilstår at stå bag mordene. Dermed er sagen tilsyneladende opklaret.

Men, men, men: Adskillige år senere lander mappen med sagens akter imidlertid på skrivebordet hos vicekriminalkommissær Carl Mørck, der er leder af Afdeling Q, politiets afdeling for sager under særlig bevågenhed. Carl Mørck er i første omgang overbevist om, at det må være en fejl, at sagen er havnet hos ham, men snart opdager han, at noget er rivende galt.

Sammen med sin assistent Assad begynder han at efterforske en sag, der trækker spor fra den usleste posedame på hovedbanegården til de mest magtfulde mænd i landets øverste sociale lag. Klapjagten er begyndt.

Så er Carl Mørck og Assad på den igen - og selvom krimigenren ikke er min stærke side, var det en fornøjelse at være i selskab med de to herrer. For kan ikke andet end holde af dem, deres forskellighed og deres måde at kommunikere på.

Endnu en gang formår vi at blive hevet med ind i et mysterie, fortalt fra 2 vinkler.

På den ene side har vi Carl Mørck og Assad der skal have opklaret sagen vedr. det myrdede søskendepar - til trods for der egentlig er faldet dom i sagen, men som alligevel pirrer til nysgerrigheden.

På den anden side følger vi en ukendt kvinde, som agerer lavt i samfundet, idet vi ser verden gennem hendes øjne og behandlingen af hende - samt kommer indenfor hos nogle ret højtrangerede typer, der behandler hende som skrald.

Jeg kan godt mærke jeg ikke var lige så hooked på denne bog, som jeg var med første bog. Det var som om jeg ikke rigtig kunne komme helt ind i handlingen, til trods for jeg nød at følge begge sider af efterforskningen på skift ift. Carl Mørck og Assad vs. posedamen og det at man ikke helt 100 % kan finde ud af hvem det er der har begået mordene.

En lille del af det er nok grusomheden ift. hvordan visse karakterers behandling af Kimmie, den grove tone og det at jeg ikke helt kunne investere mig i den livsstil/tankegang de magtfulde personer, når vi ikke var hos Carl Mørck og Assad men i stedet fokuserede på Kimmi.

Men nøj, hvor elskede jeg at Jussi Adler-Olsen tilføjede en ny person til afdeling Q i form af Rose - en herlig karakter, der kan give dem et nyt syn på tingene. Elskede den måde hun river lidt op i både Carl Mørck og Assad. Specielt Carl Mørck får sin sag for med hende, når han blot gerne vil gøre tingene på sin måde.

Selvom jeg ikke helt var 100 % med på alle dele af bogen, nød jeg alligevel at følge det lille team i at få opklaret sagen. Jeg elskede deres dynamik, deres tilgang til tingene - for slet ikke at snakke om jeg elsker humoren. Specielt når det kommer til Assad - hele hans væremåde, Carl Mørcks reaktion på tingene han siger, måden han siger tingene på og Roses effekt på Assad. LOVE IT!

Også den måde Jussi Adler-Olsen kun giver den mest nødvendige information når det har relevans for sagen - uden at man som læser får alt på én gang. På den måde kan blot læse videre og i spænding finde ud af hvem det er der har gjort det.

'Fasandræberne' får i alt 3 ud af 4 stjerner.

XOXO - Rina.

'Et manipuleret liv' af Pernille L. Stenby // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Et manipuleret liv

Forfatter: Pernille L. Stenby

Serie: -

Forlag: Ulven og Uglen

Udgivet: 2021

Antal sider: 472

Rache tilhørte Kastellet fra det øjeblik, hun fik sansen. Hun bærer halsbåndet med deres mærke, og efter de valgte en mand til at befrugte hende, fødte hun dem et barn. I Kastellets korps kan Rache gøre en forskel. Hun kan redde liv, ligesom hun selv blev reddet fra omverdenens had og dens frygt for sansen. Men da hun forelskede sig i den smilende og rapkæftede Trea, begyndte alt at ramle. Nu skal Rache bevise, at Kastellet kan stole på hende. Hvis ikke, mister hun alt. Også den i forvejen begrænsede kontakt til sin lille pige.

Et manipuleret liv er en dystopisk, LGBTQ+fantasyfortælling om savn og retten til sin egen krop. Det er en selvstændig roman i samme univers som Mestenes-serien.

'Et manipuleret liv' er en bog jeg virkelig har glædet mig til at læse.

Ikke mindst på grund af selve forsiden der er sindssygt flot og dragende! Men hvad jeg ikke lige havde forventet var, hvor hurtigt jeg faldt pladask for både handlingen, universet og hovedpersonen Rache. For wow, hvor bliver man draget ind i et dystert og dystopisk univers, hvor siderne praktisk talt vendte sig selv. I LOVE IT!

Jeg elskede seriøst hvert eneste sekund af tiden med Rache og havde svært ved at slippe historien, selv efter bogen var slut.

Allerede fra første sekund kunne jeg ikke andet end føle med hende og de ting hun kæmper med. Så verdenen gennem hendes øjne, hendes synspunkter. Oplevede hendes savn, hendes næsten ubetingede tillid til Kastellet og det at man undervejs får sat sine egne holdninger på prøve - for én ting er at det er en fantasyfortælling, mens de grundlæggende ting er så virkelighedsnært.

Jeg blev revet med fra start til slut af en handling, hvor der er en blanding mellem rolige, tænksomme stunder og fuld fart over feltet.

Handling gjorde at jeg undervejs formåede at blive ret så frustreret på Rache, ift. hvor let hun giver sig selv til Kastellet, alt imens hendes nyeste bekendtskab Heneum for alvor sætter tingene i perspektiv ift. det syn hun har på Kastellet - såvel som den kærlighed hun føler til en der er udenfor hendes rækkevidde.

Dette er en velfortalt fortælling, der sætter fokus på den umulige kærlighed, savn til dem man holder af, og retten til ens egen krop. Jeg formåede undervejs at blive vred og frustreret over den magtmisbrug Rache oplever, kastellets ejerskab over dem med sansen, og den drøm om et liv der er udenfor rækkevidde.

Pernille Stenby har kreeret en velskrevet & skøn fortælling, hvor der er gang i den fra start til slut, der sætter fokus på ulykkelige skæbner, magtforhold og brugen af våben - fysiske, såvel som psykiske. Der er noget på spil for hovedpersonen, hvor det let mærkes at forfatteren har noget på hjerte - på den gode måde.
Jeg elskede den måde hun har opbygget universet, de små detaljer og forholdene karaktererne imellem. Samt den detalje at selve handlingen giver så god mening ift. selve bogens titel.

'Et manipuleret liv' er en eminent LGBTQ+ fortælling, med fokus på alle de komplicerede følelser og tanker det fører med sig, som ved enhver anden form for kærlighed. Det er så dejligt naturligt, drog mig ind på en måde, så jeg heppede på Rache og Trea.

Alt i alt får bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Åndehvisken' af Haidi W. Klaris // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Åndehvisken

Forfatter: Haidi W. Klaris

Serie: -

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2018

Antal sider: 328

16-årige Evyn flytter til den lille by Janmoor i løbet af sommerferien, og fornemmer allerede første dag en mærkelig energi i det nye hus. Da skoleåret starter på det lokale gymnasium, møder hun Monica og Christopher som fortæller at huset har en dunkel fortid, og at det siges at være hjemsøgt. Efter flere mystiske hændelser og skræmmende drømme, får Evyn hjælp til at kontakte den åndelige verden ... og det varer ikke længe før hun hører et råb om hjælp. 

Inden jeg gik i gang med bogen, havde bogen allerede fået en stak gode ord med på vejen - så jeg var spændt på hvad jeg selv ville tænke om bogen, eftersom jeg har nydt alt andet jeg har læst af forfatteren. 
Heldigvis blev det en skøn og fornøjelig oplevelse, hvor jeg var fanget fra start til slut. 

Jeg nød at følge hovedpersonen Evyn, der er en sød, skøn og jordnær person, der flytter til en lille by med sine forældre og starter på en ny skole. Allerede fra starten af fornemmer man hvad bogen kommer til at dreje sig om, da Evyn fornemmer en sær energi i deres nye hus - hvorefter man følger Evyn og hendes nye venners færd med at løse mysteriet om hvad eller hvem der rumsterer i huset.

Evyn formår hurtigt at danne et venskab til to af sine skolekammerater, som hurtigt springer til med at hjælpe med mysteriet i huset. Et venskab som jeg nød at følge, såvel som den romance der udvikler sig mellem Evyn og Christopher. Jeg elskede at se dem blive et tæt, lille hold der er der for hinanden. Specielt det at Monica og Christopher byder Evyn velkommen med det samme.
Dog gik det en anelse for hurtigt med romancen, men den var sød og ligetil, om end en anelse forudsigelig.

Noget andet er vi også får historien fra en anden vinkel, via en af de ånder som levede i huset for mange år siden og som forsøger at komme igennem til Evyn - uden jeg helt formåede at forstå det var en anden person til at starte med, da det godt kunne være gjort lidt tydeligere. Først lidt senere formåede jeg at forstå forskellen mellem Evyn og ånden, efterhånden som de to synspunkter kollidere hen mod slutningen.
Dog var det spændende at se handlingen fra åndens perspektiv, for netop at få et indblik i hvad der skete med ånden tilbage dengang ånden desværre døde. 

Handlingen er let at følge med i, da den skrider let og hurtigt let fremad, uden alt for meget at forholde sig til - andet end selve handlingen omkring Evyn, hendes venner og selve mysteriet. Ikke fordi man kommer ret meget i dybden med karaktererne, som jeg måske godt kunne have tænkt mig, men de er lette at forholde sig til, lette at holde af og har en skøn relation til hinanden.
Jeg elskede at vi ikke får al informationen omkring hvad der skete i huset med det samme, men vi får små bidder af information undervejs, mens Evyn og co. så småt finder ud af tingene.

Forfatteren formår at sætte stemningen an, så jeg let blev fanget og let kunne blive revet med i handlingen. Det var uden tvivl spændende at se Evyn og co. løse mysteriet.
Dette er bestemt en skøn fantasy/paranormal fortælling, der let kan læses af alle. Jeg nød bestemt bogen, lod mig let rive med og glæder mig til at læse mere fra forfatterens hånd.

Alt i alt får 'Åndehvisken' 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Mogthunheims forbandelse' af Paul Anthony Sørensen // De lll udvalgte #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar, tilsendt fra forfatteren.

Meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Mogthunheims forbandelse

Forfatter: Paul Anthony Sørensen

Serie: De lll Udvalgte

Forlag: HoneyBadger

Antal sider: 340

Udgivet: 2020

Mission: Vend den dystre skæbne for landet Mogthunheim. Og det er med livet som indsats. Hver gang de falder i søvn, vågner de op i Mogthunheim. Men dør de i Mogthunheim, dør de også i deres egen verden. De tre drenge får heldigvis deres helt egen skytsengel. Uheldigvis er han ikke altid lige kvik og giver nogle virkelig dårlige råd. Og hvad gør man så, når man står over for væsner, man end ikke turde drømme om eksisterede? I deres egen verden skal de kæmpe mod skole-hjem-samtaler, eftersidninger og en ny megasnobbet pige i klassen. Og så findes der også et mørkets skrin. Hvem som helst kan være deres fjende og uhindret bevæge sig mellem de to dimensioner.

Garanti for mord, gennemført ondskab … og virkelig akavede øjeblikke. Det er ikke en drøm. Det er virkelighed. Det er et mareridt. Din søvn vil aldrig blive den samme!

Må sige at dette bestemt er en bog, der er fyldt med spænding, humor og hvor vi følger Seb, Eliot og Bjørn, ind i Mogthunheim. En verden kun de kan hjælpe med at redde.

Allerede fra starten fornemmer man den skønne humor, som forfatteren har og som kommer godt i spil undervejs i bogen. Det var svært ikke at få sig nogle små grin undervejs.

Allerede fra starten bliver vi kastet direkte ind i handlingen og førend vi helt når at lære de tre drenge at kende, bliver vi hvirvlet ind i Mogthunheim. Her kunne jeg dog godt have brugt lidt ekstra tid til at lære de tre drenge at kende, men jeg nød at se dem blive udfordret i den nye verden og reagere på den udfordring de bliver stillet overfor. En udfordring der er noget af en omgang for de tre unge drenge.

Men selvom vi ikke helt når at lære dem at kende i starten, viser deres personlighed og evner sig undervejs, og jeg nyder at lære deres forskelligheder og evner at kende.

Der sker uden tvivl noget hele tiden, og plottet bliver konstant drevet fremad. Ikke et eneste øjeblik er der tvivl om at der er en hel del på spil. Om vi befinder os i den virkelige verden eller i Mogthunheim, hvor vi skifter mellem de to.

Det at drengene skal sove, for at være i Mogthunheim og sove der, for at være i deres egen - et koncept jeg ikke husker at have læst før. Men bestemt et koncept der giver dem en chance for at agere i to verdener.

Er ret imponeret over hvordan drengene formår at læse/lære om diverse evner i vores verden, som de på et splitsekundt kan mestre i Mogthunheim. Om det er realistisk, skal jeg ikke kunne sige, men det var fedt at se dem tage en så tung opgave og give den alt hvad de har.

Noget andet er at se deres ageren overfor OO, der er drengenes skytsengel - en opgave han ikke helt mestre i starten, men han var et godt grin og jeg nød at se ham udvikle sig og vokse med opgaven, da han er en karakter der lidt har mistet modet, da vi møder ham.

Dog havde jeg det lidt stramt med at vi til tider fik en del informationer omkring drengene, universet eller visse karakterer - som små infodumps, som på sin vis er vigtige ift. at forstå universet eller karaktererne, og deres fortid. Informationer som jeg godt kunne have brugt blev fortalt eller vist i mindre bider - fx gennem samtaler karaktererne imellem. 

Andre steder blev visse ting gentaget op til flere gange, for at fremvise en pointe. En pointe som læseren sagtens kunne have fornemmet gennem karakterens handlinger, fremfor at få det fortalt gang på gang. Her tænker jeg mest på Liarn, som vi konstant får at vide er magtsyg.

Hele ideen omkring historien og settingen omkring Mogthunheim, er bestemt gennemtænkt, veludført og jeg kunne sagtens fornemme hvad forfatteren ville med historien - såvel som formår at holde styr på diverse karakterer, kampe og fortællerstemmer. 

De forskellige synsvinkler i historien, gør at vi får en større forståelse for universet, hvad der er på spil og de forskellige aspekter der er til den kamp drengene skal hjælpe med. 

Specielt Zyrr er en ret interresant karakter/væsen at følge, da dens sindstilstand ikke fungerer på samme måde som et menneskes - men til gengæld er mere forsimplet og præget af egoisme, overlevelse og er ret så ynkelig, hvis den ikke får hvad den vil have. Bliver den fanget eller spærret inde, er det udenfor dens forståelses evne at vide hvad den har gjort galt.

Jeg bryder mig ikke om Zyrr, men den er stadig interessant og velskrevet.

På en måde kunne jeg godt have brugt et kort over Mogthunheim, for at få en visuel fornemmelse på størrelsen af landet/kongeriet. Mest af alt for at få en fornemmelse af hvor de forskellige steder der bliver nævnt ligger i forbindelse til hinanden, såvel som afstanden til de forskellige steder der bliver nævnt undervejs.

Det var bestemt en fornøjelse at kaste sig over denne bog, og kan klart anbefale den. Der er gang i den undervejs, spændingen stiger som historien skrider frem og karaktererne udvikler sig i det rette tempo, hvor den manglende fornemmelse af de tre drenge i starten, gøres op med at vi lærer dem godt at kende hen ad vejen. 

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Natskygge' af Gry Kappel Jensen // Rosenholm-trilogien #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Natskygge

Forfatter: Gry Kappel Jensen

Serie: Rosenholm-trilogien #3

Forlag: Turbine

Udgivet: 2021

Antal sider: 450

Du tog alting fra mig. Du tog min fremtid, min historie og mit navn. Mit liv. Men hævnen har jeg endnu til gode. Den er min...

Kamille, Kirstine, Victoria og Malou har efter to hektiske år på Rosenholm Kostskole for magi fundet ud af, hvem der tilbage i 1980’erne dræbte den unge kvinde Trine og forviste hende til en rodløs tilværelse som en hvid skygge. Men intet er ovre endnu. Pigerne vil afsløre morderen og få ham til at erkende sin forbrydelse. Snart går det dog op for dem, at mørket stikker endnu dybere, end de først havde troet, og at ingen af dem kan vide sig sikre. Bid for bid må de løse den gåde, som hviler dybt under Rosenholms mure. Inden det er for sent. Natskygge er den spændende opfølger til fantasyromanerne Roser og violer og Forglem mig ej – en trilogi fyldt med magi, nordisk mytologi, mysterier og kærlighed. 

Dette er en bog jeg virkelig havde glædet mig til at kaste mig over. Vi bliver endnu en gang taget med tilbage til Rosenholm, mens vi følger de fire pigers færd med at afsløre hvem der myrdede Trine - hvilket ikke var en let opgave. Men jeg nød at følge med i deres færd for retfærdigheden.

Specielt ift. det mørke der nu lurer på skolen, og de forandringer der er sket. Rosenholm er helt klart blevet forandret, mørkere og mere styret af noget, der ikke er let at se på udefra - vel vidende hvad der måske lurer i krogene.

Jeg nød at følge de fire piger, se dem kæmpe for det de ved er rigtigt og se hvor meget de er vokset som en helhed siden deres første møde. De er vokset som personer, og lader sig ikke kue - selvom visse øjeblikke gav en klump i halsen.

Specielt Malous karakterudvikling i denne bog var noget jeg nød at følge. En ting er at jeg har en forkærlighed for netop hende, men hun overraskede mig, i og med det ikke altid var nemt at vide hvor man havde hende. Hvad var hendes intentioner?

Jeg elskede at lade mig rive med af historien, idet der var så mange ting der skulle gå op i en højere enhed. Diverse tråde og vinkler der på en måde skulle løses, såvel som en hvis profeti spiller ind og afgør de fire pigers skæbner. En profeti der flettede pigernes skæbner sammen, hvori hver en linje refererede til den enkelte. Hvilken del der refererer til hvem, finder man ud af undervejs, men det var svært ikke at blive overrasket. Specielt ift. de små twists der kom undervejs.

Om end en hvis persons skæbne ikke ender som forventet og gav anledning til en del tårer. Hvorfor skulle det lige ske? Ja, profetien antydede det måske, men gjorde det ikke ligefrem lettere at acceptere.

Forfatteren formår at give den helt rette stemning og spændingen stiger undervejs, så jeg ikke kunne andet end blive revet med. Specielt turen ned i underverdenen, gav mig kuldegysninger. Det gjorde at historien blev en tand mørkere end i de forgangne bøger. Alt er på spil, alt lægger op til det helt store opgør.

Nye karakterer bliver introduceret. Karakterer der giver historien noget nyt og spændende. Nye, interessante indgangsvinkler ift. Nordisk Mytologi og magiske elementer blev vist på en spændende måde, hvori vi ser visse karakterer udvikle sig mere end tidligere.

Selve afslutningen på bogen gav det hele en skøn afrunding på alt hvad der er sket i de sidste 3 bøger. Gav en fornemmelse af at alt nok skulle gå, til trods for visse personers skæbne. Det gav en fornemmelse af at livet går videre, uden nogen glemmer tingenes gang.

Denne trilogi er bestemt blevet en af mine nye yndlings serier. En af dem jeg ikke kan andet end holde af, og Gry Kappel Jensen har formået at skabe noget helt særligt. Hvis du endnu ikke har læst denne serie, kan den helt klart anbefales - du vil ikke fortryde det.

Alt i alt får bogen 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Stormvind' af Kami Garcia og Margaret Stohl // Beautiful Creatures #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stormvind

Forfatter: Kami Garcia & Margaret Stohl

Serie: Beautiful Creatures #1

Forlag: Carlsen

Udgivet: 2012

Antal sider: 576

Ethan tæller ned til den dag, hvor han afslutter Jackson High og kan flytte langt væk fra Gatlin, for én ting er sikkert: Der sker aldrig noget nyt i den lille, fordomsfulde sydstatsflække. Hans mor er for nyligt død i en ulykke, og hans far har buret sig inde på sit kontor i sorg, så hvad skulle holde ham tilbage? På det seneste er Ethan begyndt at have mærkelige drømme om en pige, han aldrig har mødt. Det er blevet en besættelse for ham, og han føler sig både forelsket og lettere sindssyg på en gang.

Da skoleåret starter, og den smukke Lena Duchannes dukker op, bliver pigen fra hans drømme pludselig lyslevende. Lena er befriende anderledes end alle piger på Jackson High, men også skræmmende. Hun bor hos sin onkel, den besynderlige eneboer Macon Ravenwood, i byens ældste ejendom – spøgelseshuset – og hun er fra første dag dømt ude af det lille samfund. Ethan mærker øjeblikkeligt en stærk forbindelse imellem dem, som han ikke kan forklare eller modstå. De kan læse hinandens tanker og får stærke fortidssyner om en tragisk kærlighed under den amerikanske borgerkrig. Sammen afdækker de en verden i Gatlin, som er langt dybere og farligere, end Ethan i sin vildeste fantasi kunne have forestillet sig. Lena og Ethan er som skabt til hinanden, men der hviler en forbandelse over Lenas skæbne, som vil blive afgjort på hendes sekstenårs fødselsdag – og den nærmer sig.

'Stormvind' er en bog jeg længe gerne ville læse, men først taget mig sammen til at læse nu. Specielt efter jeg (Gud forbyde det XD) havde set filmen først og fået anbefalingen af en veninde - og jeg blev på ingen måde skuffet. Jeg nød at kaste mig over bogen og lade mig rive med, til trods for jeg kendte handlingen på forhånd.

Men samtidig fik jeg SÅ meget mere, ift. detaljer der ikke nåede ind i filmen.

Jeg nød at møde Ethan, der på sin egen særprægede og nørdede måde, tager os med rundt i Gatlin - hvor vi lærer både ham og byen at kende, med alle dens facetter af en lille by at være. Fra klikkerne i skolen, hverdagen derhjemme og får fornemmelsen af de forskellige karakterer, såvel som deres relationer.

Vi får diverse informationer vedr. Gatlin, dens oprindelse og historie, i små bidder undervejs som bogens handling skrider frem. Der kom ikke for meget på én gang, men på en spiselig måde, idet byens historie har mere at byde på, end hvad visse personer/familier vil lade sig vide - hvilket kun gjorde det endnu mere spændende.

Det var svært ikke at elske de paranormale elementer, der på sin vis er allestedsnærværende. Det magiske, det dæmoniske og de forunderlige kræfter der bliver vist undervejs. Jeg elskede den mystiske stemning bogen har, med de forunderlige ting der begynder at ske, så snart Lena ankommer - hvis man ser bort fra Ethans drømme, der i sig selv giver et ekstra lag til hele mysteriet omkring Lena og hendes skæbne. 

Jeg nød endda at lære Lena og hendes familie at kende, hvor særprægede de end er. Hele atmosfæren omkring dem var noget særligt. Gotisk, enestående og gjorde mig kun endnu mere nysgerrig på hvad der ellers er af familie hemmeligheder, som vi ikke får at se i bogen.

For slet ikke at nævne det bånd der uden tvivl er mellem Ethan og Lena, som giver nogle ret stærke reaktioner fra Ethan og Lenas familier. Men jeg nød at se det spirende bånd imellem dem vokse og blive til noget ganske særligt.

Blot det at se dem agere sammen og Ethan være på Lenas side, lige meget hvad alle andre sagde eller gjorde for at holde dem adskilt, gjorde noget særligt for Lena. Specielt ift. det med at være den nye person, der bliver holdt udenfor fællesskabet - blot for at være anderledes.

Sproget i bogen var for mig lige som det skulle være. Lidt kliché indimellem, men jeg labbede det i mig. Det at der er to forfattere der har skrevet bogen, er den del ikke til at mærke. De har formået at kreere en rød tråd i sproget hele vejen igennem, som om de var en enkelt forfattere - hvilket er ret så beundringsværdigt.

Jeg skal helt klart læse videre i serien.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Kaldet fra Galathea' af Nathali og Bettina Liane // Awen #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kaldet fra Galathea

Forfatter: Nathali og Bettina Liane

Serie: Awen #1

Forlag: Turbine

Udgivet: 2019

Antal sider: 558

Aias liv ændrer sig for altid, da hun finder en forladt kuffert på sit dørtrin. Kufferten fører Aia og hendes tvillingebror, Peter, til det mystiske skib Galathea, der kan sejle mellem magiske verdener. På skibet bliver Aia og andre jævnaldrende uddannede som vogtere af den forunderlige verden Igdrafell. Truslen lurer nemlig altid i form af en gruppe ved navn Morkinskinna. Med kraften over blod og knogler vil de dræbe vogterne og udslette Igdrafell. Aia og Peter giver sig i kast med deres træning som vogtere, men da Aia opdager sandheden om sit ophav, sættes hun for alvor på prøve.

På Galathea trænes hun i at kæmpe mod mørket, men kan hun mon overvinde mørket i sig selv?

'Kaldet fra Galathea' er en dansk fantasy bog, jeg havde hørt en del gode ting om og glædet mig til at kaste mig over. Ikke mindst da hele præmissen for bogen lød noget så spændende. Men hvad mere er, hvordan formår jeg at få kaldet fra Galathea? Jeg vil også gerne være med.

De to forfatterinder, Nathali og Bettina Liane, har formået at skabe et skønt univers, der er både magisk, spændingsfyldt og pakket med venskab, intriger og et mysterier, der fangede mig fra start til slut. Det var svært ikke at elske stemningen omkring Galathea, der er et skoleskib for unge mennesker, på vej til at blive vogtere. 

Jeg nød at følge Aia og hendes bror, Peter, idet vi får et indblik i hverdagen på skibet og hovedsageligt gennem Aias øjne lærer skibet at kende, såvel som hvem der ellers er ombord - både ift. andre elever og lærerne.

Det var let at mærke stemningen der var på skibet, ift. både undervisningen de havde, stemningen undervejs var til at tage og føle på, de små hverdags øjeblikke Aia havde med vennerne og måltiderne, såvel som når årstiderne skifter.

Vi kom nemt hele året rundt, hvilket var skønt ift. at lære hvilke traditioner der var på Galathea. Jeg nød de detaljer forfatterinderne har givet fortællingen og verdenen som helhed.

Det var rart at se den form for sjæl de to forfatterinder havde lagt i bogen, ift. traditionerne Galathea har, stederne de besøger undervejs, den research de må have lavet for at tilføje de informationer vi får undervejs ift. historiens gang.

Selv beskrivelserne undervejs gjorde at man let kunne se stedet for sig. Hver en krog, hvert et hjørne og hvert et rum stod klart for mig. Elskede især det at de havde alt hvad de havde brug for - på et enkelt skib. For slet ikke at nævne biblioteket - perfektion!

Spændingen stiger stødt undervejs, i et skønt tempo der er til at følge med i, mens man også formår at få afdækket Aia og Peters ophav. Et ophav der giver dem fjender for livet og hvori de ender med at have nogle kræfter, de ikke ved hvordan de skal håndtere.

Jeg blev draget ind i hvor forskelligt Aia og Peter reagerede på de ukendte kræfter de er i besiddelse af. Hvor forskelligt de lader sig påvirke af det. Mens Aia afskyr det, lader det til at Peter hellere end gerne vil lære det at kende - lære at styre det.

Jeg kunne dog godt mærke at til trods for at fortællingen er spændende og jeg nød hver en side, så virkede hverdags scenerne med de forskellige undervisnings timer en smule overvældende indimellem. Men med det for øje at jeg godt forstår at jeg som læser skal lære den her verden at kende, få en forståelse for Galathea og hele dens essens.

Der er uden tvivl kredset for detaljerne, som de to forfatterinder har gjort på fineste vis.

Det er bestemt en vellykket, velskrevet og charmerende fantasy bog, jeg kan anbefale til jer der har brug for at rejse ind i et magisk univers - med skønne karakterer, et spændende plot og små overraskelser undervejs. Lige så vel som de skønne detaljer vi får omkring

Bogen lægger helt klart op til noget mere, og jeg har små ubesvarede spørgsmål, jeg ikke kan vente med at få svar på.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Kongens forkæmper' af Sarah J. Mass // Throne of Glass #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Kongens forkæmper

Forfatter: Sarah J. Mass

Serie: Throne of Glass

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2016

Antal sider: 559

Celaena Sardothien, Adarlans farligste snigmorder, er blevet forrådt og afsoner nu i Endoviers saltminer. Da kronprinsen af Adarlan opfordrer hende til at stille op i konkurrencen om at blive kongens forkæmper, får hun en uventet chance for at genvinde sin frihed. For at vinde skal hun slå sine barske modstandere, der alle er mandlige lejesoldater og kriminelle, som bestemt ikke tøver med at bruge beskidte tricks.

Celaena er dog ikke specielt bekymret, og hun nyder sin kamptræning og den flotte kronprins’ tilnærmelser, selvom han af og til er næsten lige så irriterende som hendes nye træningspartner, kaptajn Westfall. Men dybt under slottet lurer en blodtørstig ondskab og snart må intrigerne vige for kampen om overlevelse...

Dette var en bog jeg var spændt på at komme i gang med, idet hele præmissen for historien lød ret så interessant, såvel som en badass hovedperson der sikkert kunne dræbe mig i søvne. Men efter jeg har læst den, ved jeg ikke 100 % hvad jeg skal tænke, andet end at hovedpersonen bestemt er en skøn karakter at følge. Ikke mindst hendes personlighed, der gav mig lyst til at lære hende mere at kende. Ikke mindst hendes fortid.

Jeg blev hurtigt revet ind i en verden der blev beskrevet meget levende, alt omkring en bliver beskrevet og jeg havde ikke svært ved at se omgivelserne for mig, mens historien udfolder sig. Forfatteren formår på en skøn måde at tage mig med ind i en skøn historie, hvor jeg let blev revet med af fortællingen og lod mig indfange af detaljerne, der er omkring den konkurrence Celaena går med til at være en del af.

Celaena er berømt for at være den farligste snigmorder i landet, rigtig badass og lader sig let forføre af ideen om frihed, efter at havet afsonet en straf i nogle saltminer - hvilket var brutalt nok i sig selv. Dog følte jeg lidt at vi ikke helt får lov at se hendes fulde potentiale og alt snakken om hendes fantastiske evner, drukner mest i kamptræning, intriger ift. konkurrencen og tilnærmelser fra kronprinsen.

Det er først da vi når et godt stykke ind i bogen, at vi for alvor får en smag for hvad hun kan - dog med den ulempe at visse personer får hende til at holde sig lidt tilbage, for ikke at give andre et nys om hendes faktiske evner. Men helt ærligt, hvorfor ikke? Ville have ønsket at se hvordan visse personer ville reagerer på hendes 'evner' indenfor kamp.

Dog nød jeg at følge det mysterie der ligger under overfladen ift. nogle mystiske hændelser der sker mens konkurrencen er i gang. Hændelser der får Celaena til at begive sig ud i at hvad der sker med hendes konkurrenter, der forsvinder én efter én - mens visse tegn giver en hints om hvad der muligvis foregår under overfladen. Det gjorde mig bestemt nysgerrig og afveg fra de mere trivielle steder i bogen.

Celaena er samtidig dejlig sarkastisk, ikke til at kue og kæmper for hvad hun vil have - til trods for at visse personer gerne ser hende forsvinde. Jeg nød at lære hende at kende undervejs, idet vi ser hende agere i forskellige situationer, såvel som vi lige så stille får detaljer omkring hendes historie og fortid generelt. Det giver et godt indblik i hvorfor hun er den hun er og hvorfor hun var endt i saltminerne, inden vi møder hende.

En anden ting jeg ikke var så begejstret for, var den spirende romance mellem Celaena og kronprinsen. Jeg kunne ikke helt se hvad der var mellem dem, kemien virkede en smule forceret og forhastet, idet der knap nok går ret lang tid, førend de begge viser en form for følelser for hinanden.
Kunne godt have ønsket forfatteren ville have ladet det komme i et langsommere tempo, da det for mig ville have været mere troværdigt, end hvad det er.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Skyggernes bog' af Haidi W. Klaris // Dæmonherskerens arving #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Skyggernes bog

Forfatter: Haidi Wigger Klaris

Serie: Dæmonherskerens arving

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2015

Antal sider: 285

17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet. Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt. Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde.

Skyggernes Bog er første bind i serien Dæmonherskerens arving – en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg.

Dette er en bog jeg i forvejen havde hørt en god del gode ting om, og som på sin vis gav mig en interesse for at se hvad det hele handlede om. Ikke mindst det med at hovedpersonen Ally flytter ind på en kostskole, hvilket gav en interesse i sig selv - jeg har et eller andet med kostskoler, just saying!
Jeg elskede hele settingen omkring kostskolen, præmisserne for skolen i sig selv, skoven der omgiver den og den nærtliggende kirkegård. Det hele emmer af mystik og det var svært ikke at lade sig rive med.

Jeg nøde at følge Ally i hendes færd ift. at starte på en ny skole, få nye venner og blive en del af fællesskabet. Selvom hun dog virker en smule tøvende overfor det. Jeg nød at følge plottet omkring det spøgelse, der rendt rundt på skolen og som en flok elever prøver at finde frem til, såvel som den måde spændingen blev opbygget undervejs,

Historien fangede mig ret godt fra starten af, da sproget er dejlig let og lige til at gå til. Men jeg kunne dog godt have brugt at tempoet blev sat en smule ned, da det hele gik lidt hurtigt frem og det ville ikke have gjort noget at der var lidt flere detaljer og lidt mere dybde. Jeg ville have elsket at der var brugt mere tid/plads ift. atmosfæren omkring miljøet på kostskolen, såvel som relationerne til de andre elever. Det hele blev desværre en smule overfladisk, da jeg ikke helt nåede ind under huden på dem, som jeg gerne ville.

En ting jeg virkelig havde et problem med, var Tom. Skolens charmerende og ret så creepy badboy, der allerede fra første dag, charmerer sig ind på Ally - på en knap så charmerende måde. Jeg fik allerede en kriblen gennem kroppen ved det første møde med ham, da han klasker Ally i bagdelen. Hvor charmerende det end skulle være, lod det til at have en alt for nem reaktion hos Ally, da hun blev for let påvirket af hans tilstedeværelse/tilnærmelser - hvilket gjorde hele kærligheds affæren en smule forvirrende/rodet.

For slet ikke at nævne at Ally lader sig påvirke for let af andre omkring hende, idet hun ikke helt står fast ved sig selv og sine værdier.

Men til trods for det er det en skøn fortælling, hvor jeg syns jeg blev ret godt underholdt undervejs. Specielt ift. Kredsen, der for alvor fangede min opmærksomhed. Hele atmosfæren omkring dem er hemmelig, på en skøn måde hvori jeg som læser blev draget af dem og den mystik de kommer med.
Jeg nød at følge deres ønske om at få Ally med i gruppen, da hun formåede at få fat i alt det de havde kæmpet for i generationer, mens Ally gik sine egne veje - hvilket kun gjorde konflikten det mere interessant ift. hvad det er Kredsen går og gemmer på?

Og selvom jeg har mine tvivl/spørgsmål ift. visse dele, ift. Tom, kærlighedsdelen eller Ally og hendes tvivlende valg, så er jeg ret nysgerrig på hvad resten af serien har at byde på.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'De faldne engles by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #4 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: De faldne engles by

Forfatter: Cassandra Clare

Serie: Dødens instrumenter #4

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2012

Antal sider: 384

Krigen er forbi, og 16-årige Clary Fray er tilbage i New York fuld af begejstring over alle de muligheder, der venter hende. Hun er i lære som Skyggejæger og træner sig i at bruge sin særlige kraft. Hendes mor skal giftes med sit livs kærlighed. De underjordiske og Skyggejægerne har omsider sluttet fred. Og – vigtigst af alt – hun kan endelig kalde Jace sin kæreste. Alt ynder fred og idyl. Men nogen går rundt og myrder Skyggejægere og skaber spændinger mellem de underjordiske og Skyggejægerne – og det viser sig, at der er mere på spil end nogensinde før.

Bogen startede godt ud ift. vi møder Clary og co. et stykke tid efter selve krigen er afsluttet og vi som læsere får en stemning af at nye ting sker og de ser fremad. Mens de på samme tid har en glædelig begivenhed de kan se frem til, sker der også uforklarlige begivenheder som truer freden.
Det var rart at se kærligheden blomstre mellem Clary og Jace, såvel som for Clarys mor, Jocelyn.
Det var igen rart at følge de forskellige karakterer vi indtil videre har mødt, i forskellige sammenhænge, såvel som nye ansigter der formåede at overraske mig undervejs.

Må dog ærligt indrømme at denne bog på den ene side kommer med et bredere perspektiv på universet, hvilket var rart og vi dykker ned i nogle andre ting end tidligere. Men for mig kunne forfatteren sagtens have afsluttet serien efter de første 3 bøger, idet der er visse ting i bogen der virker lidt som fyld og det blot bliver trukket lidt i langdrag.

Don't get me wrong, jeg nød bestemt den nye vinkel Cassandra Clare har formået at give universet, idet jeg nød at følge karaktererne. Jeg nød at se dem i nye, uvante rammer, der førte dem fremad - selvom det var lidt forvirrende indimellem ift. hvor hun gerne ville hen med fortællingen. Så mange ting sker, spændingen stiger, nye hemmeligheder bliver afsløret om visse karakterer og ting fra fortiden dukker op - såvel som venskaber bliver dannet på kryds og tværs.
Selvom bogen indimellem virkede lidt lang, var der stadig en god mængde spænding undervejs. En spænding der fik mig til at blive hængende.

En anden ting er at forfatteren tager en ting fra 'Englens by' og bygger videre på den, hvilket på en måde gjorde mig investeret. Små detaljer fra Valentines planer, udføres af andre som en videførelse af nogle idéer der ikke helt går som planlagt, såvel som nogle religiøse myter sniger sig ind på en ret så interessant måde.
For at være ærlig, har jeg lidt en forkærlighed for forfattere, der formår at give deres eget bud på fortolkningen af myter og lader det være en del af historien, så længe det giver mening - og det må man sige at Cassandra Clare formåede at gøre i dette tilfælde.

Jeg nød også det faktum at vi kom tættere ind på Simon og ham som person, idet han fik en større mulighed for at skinne mere igennem, uden at være i skyggen af Clary. Selvom hans rejse til hvor han er nu var lidt af en detour, er han blevet en bedre version af sig selv.
For slet ikke at nævne det uforlignelige 'venskab' mellem ham og Jace - det vil jeg bestemt gerne se mere af.

Der er stadig en del tråde der skal samles og ting der skal løse, hvilket kun gør mig nysgerrig på mere. Forfatteren formår at give en hel del åbne døre, hvori vi som læsere må vente og se hvad der sker indtil næste bog.

Alt i alt får den 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.