søndag den 12. august 2018

Er du okay, Fie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Min stigme af danske forfattere fortsætter, med endnu en anmeldelse i serien 'Er du okay?' af Anika Eibe. Denne gang er det Fie vi tager fat i.

Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 179

Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig. Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende. Men ved I hvad … det gør de ikke. Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.

Fie er en ung pige, der går i samme klasse som Marie. Hun er en pige med et sæt forældre i den mere velhavende ende af skalaen. Et sæt forældre der sætter deres image i højt gear, samt har høje forventninger til deres datter. I hvert fald når det kommer til Fies mor, der presser på ift. Fies fremtid. Forventninger som Fie ikke er sikker på hun har lyst eller kan indfrie på hendes mors vegne.

Hun har det hele - udseendet, hjernen og drengene er vilde med hende. Men bag facaden kæmper Fie med sig selv, og er selvskader. Bedre kendt som 'cutter'. Den eneste måde som for hende kan give afløb for den indre smerte og de påtrængende tanker som hun kæmper med hver dag. Specielt overfor hendes forældre, der ikke helt kan komme i øjenhøjde med Fie, der med glæde kunne bruge en at snakke med. Det viser et godt billede af et sæt forældre der rakker ned på deres egen datter.

Samtidig er hun en hestepige, der elsker at bruge tid sammen med hesten. Endnu et fristed hvor hun for alvor kan være sig selv.

Da jeg første gang møder Fie i 'Er du okay, Marie?' virker hun til at være lidt af en møgtøs, med lidt af en attitude. En pige der har alt, og kan få alt hvad hun end ville begære. Men i denne bog kommer man for alvor ind bag hendes facade der omslutter noget af et virvar af følelser. Følelser som jeg med lethed kan nikke genkendende til. Følelsen af ikke at være god nok, ikke at kunne leve op til forventningerne og ikke mindst det at konstant banke sig selv i hovedet over ting man ikke burde kæmpe med alene.

Det skærer helt ind i hjertet over det at Fie hver eneste dag skulle skjule sine ar, der for mig er et råb om hjælp. Et råb om at hun på ingen måde har det godt, men hun sætter en facade op overfor omverdenen. Det burde ikke være nødvendigt at skulle sætte en facade op overfor andre omkring en, så de ikke ser hvordan man virkelig har det.

Endnu en gang formår Anika Eibe at skrive en gribende fortælling om et emne der virkelig er relevant, og som flere burde have kendskab til. Hun skriver det i et sprog der er let forståeligt og lige til at gå til, samtidig med at bogen ikke er så vildt tyk. Dette er en bog der giver anledning til snak om det at have det svært, selvskade og kan eventuelt bruges til at lukke op for svære emner.

XOXO - Rina <3 

søndag den 5. august 2018

Er du okay, Marie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg er for tiden på lidt af en køre med danske forfattere, hvilket er rigtig skønt. Specielt når vi har skønne forfattere her i landet. Denne gang er det skønne Anika Eibe der står for skud, med den første bog i hendes realistiske serie om svære emner - nemlig 'Er du okay?' serien.

Titel: Er du okay, Marie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 181

Jeg ville ønske at jeg var død. Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade. Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene. Fuck! Fuck! FUCK!
Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret. Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med...
Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

'Er du okay, Marie?' er en bog der skildrer mobning på en let og forståelig måde. Den var let at læse, og jeg kunne undervejs genkende nogle af følelserne som Marie gennemgik, da mobning er noget jeg selv har haft inde på livet og noget der har sat et præg på mig. 

Jeg kunne på flere måder identificere mig selv med Marie mens jeg læste bogen. Forfatteren formår at skildre en virkelighedstro fortælling om en ung pige der i årevis har lidt under mobningen fra hendes klassekammerater. Mobningen der på alle måder har sat mærker på hendes sjæl, da hun får mavepine bare ved tanken om at hun skal tilbage til selv samme klasse som har mobbet hende. Men en hvis kropsdel har forandret sig over sommeren, hvilket gør at nogle af drengene lægger mærke til Marie på en anden måde end før. En måde som hun ikke kan sige nej til. Hun bliver for en stund en del af den populære gruppe, gør nogle ting som hun ikke helt tænker godt nok over og ender til sidst med at gøre hendes situation endnu værre.

Dette er en rigtig god fortælling om en ung pige der bliver mobbet, og som på ingen måde er okay i den situation hun befinder sig i. En fortælling der er vigtig for unge at læse, da den skildre de ting en ung pige går igennem når man bliver udsat for noget der på ingen måde er hendes skyld. Samtidig bliver man inviteret ind i de tanker hun gennemgår ift. de ting hun bliver udsat for og de ting hun gennemgår undervejs. Følelserne er beskrevet på en ægte og ærlig måde.

Sproget er let og lige til, hvilket jeg elsker. Man skal ikke pløje sig igennem en tyk roman for at forstå hvordan livet som mobbeoffer er, hvilket kun er et plus. Anika Eibe har et skønt sprog i bogen, meget ærligt og kan nogle gange måske virke lidt voldsom af en ungdomsbog at være. Men det er alligevel rart at hun ikke pakker det ind i sukkersødt silkepapir. Det er henvendt til de unge, nemt at gå til og jeg ville ønske det var en bog jeg havde muligheden for at læse, da jeg selv gik i skole. Mest af alt fordi jeg selv har været offer for den del, så det ville have været rart at have en fortælling, der gav mig en følelse af at jeg ikke var alene.

Fik undervejs også en klump i halsen, og ville ønske at jeg kunne kramme Marie. Lige så vel lade hende vide at hun ikke var alene. Samtidig ved jeg også at dem der mobber selv har nogle ting at kæmpe med, der gør at de nogle gange ikke helt ved hvilken effekt deres handlinger har på andre. Det gør det selvfølgelig ikke okay det de gør. Det er på ingen måde okay at mobbe andre. Hverken når man er barn eller når man er voksen.

Så hvis du/I derude har brug for en fortælling der sætter fokus på et svært emne, så tag fat i denne bog. Lad den endelig være et springbræt til at få åbnet op for de svære ting, så de eventuelt kan blive løst eller blive bedre. Peace out.

XOXO - Rina <3

søndag den 29. juli 2018

Lucie - Anne-Marie Vedsø Olesen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag tager jeg jer med ind bag en bog, der omhandler en 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvoksen op fra en sø - en kvinde der er en umættelig, nordisk kannibal.

Titel: Lucie
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 339

Hun er tusind år gammel. Hun er nordisk kannibal. Hun er umættelig. Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød. Under en heavy metal-festival i København møder hun den tidligere børsmægler Casper og tager ham med til en københavnsk opiumshule. Her får hun i en fælles rus endelig adgang til en flig af sin egen fortid og mærker de åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Casper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige. Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af dødsfald i de smukke norske landskaber. Da de endelig ankommer til Trondhjem, er det med politiet i hælene. Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet.

Må ærligt indrømme at jeg havde lidt for store forventninger til denne bog, ift. hvad den leverede. Selve bagside teksten virker for mig til at bogen kunne være rigtig spændende. En 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvokse op af en fjord, vand i sine årer og hungre efter menneskekød. Nordisk mytologi, kristendom og det at finde frem til ens identitet. Det virkede for mig som en spændende fortælling.

Men bogen levede ikke op til de forventninger jeg havde. Der var forskellige ting som jeg godt kunne lide undervejs, men langt fra alting. Forfatteren har generelt et godt sprog der kører igennem hele bogen, selvom nogle sætninger dog for mig virker alt for lange. Det er mest det at nogle sætninger virker lidt kringlede ift. at komme frem til budskabet og nogle steder lidt for mange ting i én enkelt sætning. Nogle steder kunne sætningerne have godt af at blive delt i to, uden at budskabet ville gå tabt.

Fortællingen er god i sig selv ift. at Lucie er kannibal og undervejs begår nogle drab på uskyldige karakterer, for at tilfredsstille sin hunger, samtidig med at man følger Casper og Martin undervejs. Man følger deres personlige udvikling og relationen imellem ift. de ting der sker. Syner, svampetrip der giver anledning til at se ting der ikke er der. Men det virkede alligevel en smule urealistisk. Jeg kunne nogle steder ikke helt 100 % finde ud af om Casper havde et syn eller hvad det var der foregik. Og det at Martin kunne tale med fugle, virkede for mig lidt malplaceret, som smidt ind over en personlighed der i forvejen er af den kiksede type - og samtidig er asocial.

Casper var for mig en karakter der lidt for hurtigt blev fascineret af Lucie og hendes væsen, efter kun en enkelt nat i hendes selskab, samtidig med at han alt for hurtigt accepterer de ting han bliver sat overfor. Syner, væsner der ikke er der, Lucie der trækker dem begge med på lidt af et eventyr og det at han gerne vil redde en kvinde i nød. En kvinde der på alle måder sagtens kan klare sig selv. Martin var den karakter jeg bedst kunne lide, til trods for hans lidt asociale type, da han var mere realistisk ift. den verden de bliver introduceret for. Mest af alt for hans interesse overfor historie, religion, og finde frem til hvordan Lucie evt. kunne hænge sammen med en vis begivenhed i Norges fortid for 1.000 år siden.

Det jeg godt kunne lide ved bogen, var aspekterne med Nordisk mytologi, kristendommens indtog i Norge og de historiske fortællinger undervejs, ift. at karakteren Martin er religionshistoriker. Noget jeg indimellem elsker er at dykke ned i historien, som får liv i en roman på en helt anden måde. Måske bliver nogle ting drejet en lille smule til fordel for fortællingens skyld, men kan godt lide den måde forfatteren her får fanget min interesse for den Nordiske mytologi. Mest af alt fordi den Nordisk mytologi har rod i vores skandinaviske historie, med de nordiske guder.

Dette var en bog der ikke helt faldt i min smag, da de ting Lucie, Martin og Casper oplever undervejs er lidt i overkanten af hvad jeg havde tænkt ift. en spændings roman. Jeg elsker normalt bøger med fantasy/eventyrlige elementer, men her virkede det lidt i overkanten for mig - selvom jeg nød hvordan de nordiske fortællinger blev inddraget på sin egen måde.

XOXO - Rina <3

søndag den 22. juli 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Vil først og fremmest sige et stort TAK til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day for anmelder eksemplaret.

Titel: Skyggen fra Nord
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas #2
Forlag: Forlaget Leatherbound
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 625

Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første.

Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter.

Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.

'Skyggen fra Nord' giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget?

En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling.

Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration.

Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er.

Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske.

Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før.

Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmelder eksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.

XOXO - Rina <3

mandag den 16. juli 2018

Goodreads bog TAG

Hey kære læsere <3

Denne gang tænkte jeg at jeg ville komme med et lidt anderledes indlæg ift. anmeldelserne. Denne gang er det et TAG, som jeg har set et par enkelte gange på YouTube, så tænke at det ville være sjovt at tage den med herind :)

Goodreads tagget består af en række spørgsmål, som jeg på bedste vis vil svare på, ud fra min egen verden, idet jeg bruger Goodreads til at holde mig selv og andre opdateret på min læsning - så lad os se at komme i gang.

1) Hvilken bog markerede du sidst som 'læst'?


'Skyggernes fængsel'
af Anna Klassen.


2) Hvilken bog læser du lige nu?

'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'
af Julie M. Day

'De dør begge til sidst'
af Adam Silvera


3) Hvilken bog markerede du sidst som TBR (To-Be-Read)?



4) Hvilken bog har du planer om at læse bagefter?
  • Uhh, den er svær. Der er så mange bøger jeg så vildt gerne vil læse. Både ift. nye bøger og genlæsninger (ja, jeg elsker at genlæse bøger). Den del vil jeg ikke kunne svare på lige nu, men I kan følge med på mine sociale medier, som jeg vil linke til nederst i indlægget - så vil I bedre blive opdateret ift. hvad jeg vil læse næste gang.
5) Bruger du Stjerne systemet til at rate en bog?
  • Ja, største delen af tiden gør jeg. Det giver en god fornemmelse af hvad folk tænker om bogen, selvom alle er forskellige og har forskellig tanker omkring den specifikke bog.
6) Deltager du i 2018 Reading Challenge?
  • Ja, det gør jeg bestemt, da det giver mig lysten til at se hvor mange bøger jeg får læst i år. Jeg havde sat målet til at være 12 bøger i alt - 1 bog for hver måned, da jeg ikke ville sætte målet for højt og skuffe mig selv. Men jeg har allerede gennemfør udfordringen, læser videre og ser hvor mange jeg ender med at få læst. Så længe jeg nyder bogen undervejs.
7) Har du en ønskeliste?
  • Oh yearhh. Du kan bande på jeg har en ønskeliste, hvor der altid er en lang liste af bøger. Det er stort set altid fysiske bøger jeg ønsker mig, da det er den form jeg har det bedst med at læse.
8) Hvilken bog planlægger du at købe som den næste?
  • Den del er for mig svær at sige, da der er så mange bøger at vælge imellem. Det er langt fra hver måned jeg får købt bøger, og når jeg gør - så er det ikke ret mange jeg køber af gangen.
9) Har du nogle yndlings citater? Del gerne et par stykker.
  • "Happiness can be found, even in the darkest of times, if one only remembers to turn on the light." - Albus Dumbledore
  • “Of course it is happening inside your head, Harry, but why on earth should that mean that it is not real?” - Albus Dumbledore
  • “Do not pity the dead, Harry. Pity the living, and, above all those who live without love.” - Albus Dumbledore
10) Hvem er din(e) yndlingsforfatter(e)
  • J. K. Rowling
  • Marissa Meyer
  • Julie M. Day
  • Katja Berger
  • Stephenie Meyer
  • Lene Kaaberbøl
11) Er du en del af nogle grupper?
  • Der er kun 1 gruppe jeg er en del af derinde, men den virker ikke ligefrem særlig aktiv, som den har været. Hvilket er ret ærgerligt.
Det var så alt jeg havde for nu. Jeg håber I nød at læse med, og håber vi ses i mit næste indlæg. Hvis I har lyst til at lave dette tag, så slå jer endelig løs og lad os se hvad I vil svare på disse spørgsmål.

Mine sociale medier er lige her:

XOXO - Rina <3

søndag den 1. juli 2018

Den blå dame - Eleanor Hawken // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

En ny bog er blevet læst, som er en bog jeg ikke havde regnet med at læse. En jeg er blevet anbefalet af min mor, og bogen er i den grad en rigtig spændende spøgelsesbog - hvis I er til den slags.

Titel: Den blå dame
Forfatter: Eleanor Hawken
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 272

En virkelig nervepirrende spøgelseshistorie for piger fra ca. 12 år. Handlingen foregår på en engelsk kostskole for piger. En af skolens tragiske myter er den om Den Blå Dame, en ung pige, som var elev på skolen og som døde af kulde på trappen op til skolens hovedindgang. Og siden har  Den Blå Dame spøgt i skolens gange. Frankie er lige ankommet til skolen. Hun har flyttet den ene gang efter den anden og kalder sig selv en teenage kamæleon, vant til at tage farve og synspunkter efter omgivelserne, men denne gang skal det være anderledes. Frankie holder sig uden for pigernes fnidder og selskab, men finder alligevel en ven, den farverige og dramatiske Suzy, som er fuldstændig besat af Den Blå Dame, en besættelse der bringer pigerne i fare.

Holy moly. Det er ikke hver bog der får mig fanget fra den ene ende til den anden, på samme måde som denne bog har gjort. Den Blå Dame havde, for mig i hvert fald, fornemmelsen af at være en rigtig spøgelseshistorie, med mystiske hændelser, kradsen på dørene og uhyggelige lyde.

Jeg blev straks fanget af Frankie og hendes følelse af at være en outsider, idet hun helst ville undgå at blive fanget i nogen form for pigefnidder. Hun har samtidig flyttet skole rigtig mange gange, før hun kom på Skt. Marks. Så det at hun finder én veninde som gør hverdagen mere udholdelig kan jeg også sagtens genkende fra mig selv.

Selvom Frankie er en outsider og elsker at være kreativ, havner hun alligevel sammen med den mere dramatiske og frembrusende Suzy. En person der mere eller mindre har en hang til ikke helt at kunne se udover sin egen næsetip, overdramatiserer alt og gør kun de ting hun selv vil, for sin egen vindings skyld - hvor Frankie ender med at blive hendes loyale følgesvend. For hold nu k*** hvor hun irriterede mig grænseløst. Alligevel blev jeg fascineret af deres venskab, idet dynamikken imellem dem på flere måder er som et venskab med op og nedture, skænderier og gode stunder.

Men fortællingen formår virkelig at give en kuldegysninger på de helt rigtige tidspunkter, idet der er fortællingen om Den Blå Dame der spøger på skolen, samt hændelserne der kommer undervejs. Elsker at Frankie og Suzie begiver sig ud på eventyret om at finde frem til hvad der ligger bag mysteriet om Den Blå Dame. 

Ikke nok med at én person er død på skolen, er der sket flere mystiske hændelser fra det første tilfælde er sket til de hændelser der udspiller sig efter at Frankie begynder på skolen. Og du vil nødig tro hvad slutningen har at byde på - så være beredt. Lad dig ikke narre af alle personerne, for hvem ved hvem man kan stole på? :)

Jeg elskede stemningen hele vejen igennem bogen, hvor mystikken omkring de de forskellige hændelser langsom bliver bygget op. Forfatteren formår virkelig at holde spændingen igang, samtidig med kun at give små informationer ad gangen og de oplevelser som Frankie og Suzie oplever undervejs. 

Den Blå Dame kan i den grad anbefales hvis du er til spøgelseshistorier, mystik og ungdoms bøger, der foregår på en kostskole. Du kan i hvert fald ikke undgå at blive revet med af våde stemningen, mystikken, karaktererne og hele historien generel. Så grib bogen, læn dig tilbage og nyd fortællingen. Hvad end du helst vil læse den i dagslys eller i mørket - men vær på vagt: hav gerne noget trygt ved dig, i tilfælde af at den bliver en smule uhyggeligt. Jeg blev i hvert fald en smule skræmt undervejs.

XOXO - Rina <3

søndag den 24. juni 2018

Blodets Bånd #7 - Fortidssynder // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg på den igen med endnu en anmeldelse, og denne gang har jeg haft fornøjelsen af at læse 'Fortidssynder', som er 7. bog i 'Blodets Bånd' serien - skrevet af Pernille Eybye.

Titel: Fortidssynder
Serie: Blodets Bånd
Forfatter: Pernille Eybye
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2014
Antal sider: 462

Kassie finder sig selv i kløerne på Junior, der ønsker at føre sin elskede Liljas planer ud i livet. Hendes indre mur giver mere og mere efter, og hun begynder at huske sit liv som Helena … og tiden med Zan. I mellemtiden er Leo plaget af mareridt, og han frygter at de har rod i virkeligheden. For Anastasia er viden magt, og hun giver sig i kast med at finde flere informationer om Ian. Zan er desperat efter at få Ekko tilbage, og han er parat til at indgå en uventet alliance for at opnå sit mål. Fortidssynder er syvende bind i serien Blodets Bånd – en serie om kærlighed, mystik og mørke kræfter.

For dælen da en bog. Selvom serien føles lang efterhånden, er jeg heldigvis stadig hægtet godt på. For Kassies vedkommende er jeg positivt overrasket over at hendes indre mur er godt i gang med at knække, da man igennem bogen får flere og flere minder fra hendes fortid - hvilket jeg syns er rart og tiltrængt. Specielt efter det at man ikke fik det helt vilde ud af hendes seancer med Liliana, og tvivlen omkring hendes troværdighed.

Udviklingen går for mig, i den rigtige retning. Jeg elsker stadig mysteriet omkring Kassie/Helena, og det at der stadig er løse ender. Forfatteren formår for stadig at give informationerne omkring Kassies fortid, uden at man får det hele at vide på en gang og alt for hurtigt. Det foregår henover hele bogen, samtidig med det at Junior i den grad prøver at få hende til at huske. Der er flere og flere ting fra hendes fortid der kommer op til overfladen - og jeg elsker det. Jeg higer virkelig efter for alvor at finde ud af Kassies fortid.

Samtidig er det rart at Kassies søster, Wendy er kommet mere på banen denne gang. Jeg fik en bedre fornemmelse af hende og hendes fortid, udover at hun er en kreativ sjæl - hvilket jeg i forvejen elskede ved hende. Og det at hun har sine styrker i at være den der passede på Leo.

Junior er for alvor den der kommer i sit fulde flor ift. hans personlighed. Allerede inden denne bog kunne man mærke at han ikke var helt normal, set i lyset af hvordan han havde frie tøjler ift. træningen af hyænedrengene. Han er virkelig ikke helt rask, og hans kærlighed til Liliana (Lilja) gør at jeg får lidt gåsehud når jeg læste de kapitler hvor det var som om hun var der - uden man helt vidste om hun for alvor var tilbage fra de døde eller ej. Jeg elsker den måde han lidt agerer på, når han prøver at få Kassie til at huske sin fortid, idet at han også bruger Viking som et våben mod hende.

Elsker at jeg i denne bog fik flere informationer omkring både Kassies fortid, ligeså vel som Leo - Ja, Leos fortid. For der er nogle ting der ikke helt stemmer overens med det at han er Wicca og hans forældre tilsyneladende ikke kendte noget til den del - andet end at der var noget ved deres søn der ikke var så normalt som hos andre. Jeg vil nødig afsløre for meget, men der er nogle detaljer som vi får at vide omkring det at forældrene til Leo blev forældre i en senere alder end ønsket.

Der er flere og flere ting jeg for alvor bliver nysgerrig omkring og det at Anastasia for alvor graver i fortiden omkring en af Helenas gamle venner - Ian. En person som har den samme øjenfarve som Leo. For allerede i første bog, da Kassie møder Leo, er der noget ved ham der for Kassie virker bekendt, uden at hun ved hvorfor. Jeg har på fornemmelsen at vi nærmer os et svar - forhåbentlig.

Selve sproget i bogen er lige så flydende og spændende som de andre, selvom serien efterhånden godt kan føles lidt lang. Mest af alt fordi der er så mange ting at holde styr på, samtidig med karaktererne og alt i alt hele scenariet omkring Kassie, hendes fortid og alle omkring hende.

Jeg higer lidt efter at få afsluttet et par ting og får svar på nogle forskellige spørgsmål og mest af alt en teori eller to efter at have læst denne bog. Der er et par informationer man får tildelt, som virkelig gør en nysgerrig. For hvad nu hvis der er nogle ting der hænger sammen, uden at visse karakterer er helt klar over sammenhængen? Jeg er i hvert fald spændt på at se hvad de to sidste bøger har at byde på af svar, efter den slutning denne bog havde. Endnu en gang giver slutningen anledning til at læse videre i den næste.

XOXO - Rina <3

søndag den 17. juni 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Bogblogger arrangement

Hey kære læsere <3
Sponsoreret indlæg
Invitation fra forlaget.

For anden gang i mit liv, har jeg været til et bogblogger arrangement. Denne gang var jeg så heldig at være blevet inviteret af Forlaget Leatherbound, i forbindelse med udgivelsen af 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord' af sødeste Julie M. Day. 
Allerede fra starten
møder jeg 3 af de andre bogbloggere, da vi skulle med bussen derop. Heldigvis bor jeg i Horsens hvor forlaget befinder sig i, så det var dejligt nemt at komme afsted. Vi fik en skøn modtagelse af selve forlaget og Julie, da vi ankom, hvor vi fik snakket med dem der allerede var ankommet, samt dem der ankom efter os.

Ved 12-tiden, hvor arrangementet officielt startede, blev vi anvist til bords, hvor der allerede var blevet dækket op - jeg blev allerede sulten ved synet af maden. Der var dækket flot op, og man kunne virkelig se at de havde gjort sig umage. Maden bestod af falafel, kyllingespyd, pomfritter og salat. Samt det at der var sodavand at drikke, så det var ikke værst.

Da vi allesammen havde sat os bød Eva os velkommen, samt det at forlagschefen Heine også byder os velkommen og fortalte lidt om selve forlaget. Før det var der lidt rundvisning - hvilket jeg lidt i forvejen havde fået dagen forinden, da jeg også deltog i releasefesten, da bogen officielt blev udgivet. Nemt har man det, når man bor i samme by :)

Julie M. Day læser op fra sin nyeste bog :)
Mens vi havde mundende fulde af mad, lavede Eva et interview med Julie, hvor hun fortalte om sin rejse mod at blive forfatter, det at skrive og ikke mindst om selve det at skrive serien 'Grænsen til Trafallas'. Jeg elsker det at kunne høre om forfatterens tanker, skriveproces og lidt det a la at komme behind the scenes omkring bogen. Ikke mindst det at høre om og møde forfatteren. Oveni det læste Julie op fra bogen 'Skyggen fra Nord', og jeg fik helt kriller i kroppen ved tanken om hvad der mon ledte op til den del der blev læst op.
Kahoot quiz resultat & præmie :)
Da maden var slut havde vi rig mulighed for at snakke med hinanden og rigtig socialisere. I mellemtiden havde Eva og Heine travlt med at gøre klar til en quiz de havde planlagt. En quiz der i dagens anledning handlede om den første bog 'Den halves arv'. Så det var med at finde info frem fra hukommelsen, samt være hurtig på tasterne. Jeg var så heldig at ende på førstepladsen, selvom jeg ikke var nr. 1 til at starte med.

Fik endda en lille fin præmie, som bestod af et bog blad (Bookeaters) og lidt chokolade.

Efter det fik vi alle en goodiebag, med forskellige ting i - inklusiv bogen 'Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord'. Indholdet af posen var gennemført ned til mindste detalje og jeg var helt imponeret over de ting de havde valgt ud. Det var virkelig imponerende. 


Oveni det var det tid til at få signeret bøgerne, og jeg kunne forestille mig at Julie eventuelt ville få krampe af at skrive så mange side hilsner i bøgerne - og det at hun personliggjorde dem til hver af os. Jeg havde endda valgt at tage 'Den halves arv' med derop (begge eksemplarer - den jeg selv havde købt, og den jeg havde fået tilsendt), så hun også kunne skrive i dem. Og jeg kan virkelig ikke andet end beundre hendes engagement i os bloggere, når hun både vil signere bøger, snakke med os og ikke mindst give krammere.

Så fin en kage :)
Imens Julie skrev i bøgerne, var det tid til kage. En rigtig flot kage, som alle straks skulle have et billede af, for hey? Hvem ville ikke gerne forevige denne fine kage? Just saying.

Efter at vi havde spist kage og fået signeret vores bøger, var det tid til et fælles billede - til trods for regnen. Så mens der var et lille ophold i regnen, løb vi alle ud, stillede os op og fik taget et fælles billede. Oveni det hele fik jeg muligheden for at fangirle en smule, idet Julie M. Day var så sød at stille op til et billede sammen med mig - årh ha, altså. En ren fornøjelse.



Her til sidst vil jeg vise de fine ting, som de nøje havde udvalgt at putte i de fine goodiebags. I goodiebagen, som var en fin mulepose med forlagets logo udenpå, var der selve bogen som jeg glæder mig til at læse, et fint bogmærke, et duftlys, en pergamentrulle hvorpå der står den remse der lukker grænsen op, en fin nøglering som jeg er helt vild med, en neglelak, noget andet til negle og en flok fine og bløde fjer :)

Det var alt hvad jeg havde for i dag. Jeg håber I nød at læse med, selvom indlægget blev lidt langt. Jeg havde en rigtig hyggelig dag i godt selskab, selvom jeg var ret træt da jeg kom hjem. Håber vi ses næste gang, og glem ikke at tjekke min YouTube kanal ud Karina's verden :)

XOXO - Rina <3

søndag den 3. juni 2018

Lunar Krøniken #3 - Cress // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

It's for real. Jeg er tilbage med endnu en anmeldelse af 'Cress' - tredje bog i serien 'Lunar Krøniken' af Marissa Meyer.

Titel: Cress
Serie: Lunar Krøniken
Forfatter: Marissa Meyer
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 560

Cress kommer fra planeten Lunar og er blevet sendt i eksil i en satellit, hvorfra hun er tvunget til at hjælpe den onde dronning Levana med at spionere på jorden. Hendes næste mission er at lokalisere Cinder og hendes rejsefælle, den flotte kaptajn Thorne. Men Cress vil hellere hjælpe Cinder end at afsløre hende, og før hun ved af det, har hun advaret Cinders mandskab. En handling, der får vidtrækkende konsekvenser. Da en rednings aktion går skævt, ender Cress og Thorne i ørkenen. De må nu bruge alle kneb for at finde Cinder, Scarlet og Ulv igen - men det er svært, når man aldrig har kendt til andet end en isoleret satellit. Samtidig i New Beijing agter dronning Levana at ægte Prins Kai uanset hvad, og brylluppet nærmer sig med hastige skridt. Er det muligt for gruppen at genforenes og stadig have tid til at stoppe ceremonien?

Kan vi først og fremmest lige starte med at beundre den flotte og alligevel simple forside? Ligesom sine forgængere er forsiden i de samme farver, der alle går igen på hver en forside. Ikke for mange ting er placeret på forsiden, men det der er på forsiden, siger en del om hvilket eventyr vi får genfortalt på en helt ny måde. Denne gang er det Rapunzel, der bliver kastet ind i en fantastisk fortælling om kampen mellem jorden og månen, og en dronning med en unægtelig trang til at herske over begge dele - hvad end der skal til.

Og wow, en fortælling. Endnu en gang formår Marissa Meyer at tage et klassisk eventyr, og give det helt nyt liv på sin helt egen måde. Selv i denne fortælling formår Marissa at beholde de dele man kender fra Rapunzel, og vikle dem ind i en verden hun så smukt har kreeret og beskrevet ned til mindste detalje. Elsker serien endnu mere efter denne bog, og kan knap nok vente til den næste.

Det var et skønt gensyn med Cress, da vi sådan set allerede har mødt hende for en kort stund i 'Cinder'. Hvis man husker tilbage, var det Cress der igennem en comm samtale, gav Cinder et hint om Levanas planer til ballet - via en chip der var blevet sat i Nainsi for at spionere i de kongelige palads i Det Østlige Forbund, som Cinder fik fat i, da hun reparerede Nainsi.

Når man møder Cress for alvor virker hun som en sød, charmerende og lidt naiv ung pige (omkring de 14 år vil jeg tro), der kun kender til den indre del af den satellit hun bor i. Eller hun har været der siden hun var omkring 7 år, efter at have vist sig at være ret god til det med computere - af den grund endte hun med at været spion for dronning Levana. Jeg kunne godt mærke at hun var yngre end de andre karakterer vi allerede kender fra de forrige bøger, men hun har samtidig den søde charme over sig.

Man kan ikke andet end at holde af hende, med alt hendes naivitet og forelskelse overfor fx kaptajn Thorne, og hendes sårbarhed idet hun bliver kastet ud i nye situationer, der er langt fra den verden hun kender. Selvom hun ender ude i nogle uheldige situationer, fornemmer jeg at hun handler ud fra hvad hun selv mener er rigtigt og forkert. For udover at vi bliver introduceret for Cress, med hendes søde charme og hovedkulds forelskelse i den altid så charmerende (og lidt egoistiske) kaptajn Thorne - for hvem ville ikke falde for hans charme? (I know I did) - møder vi igen de karakter vi allerede kender og elsker.

Marissa Meyer formår endnu en gang at holde styr på utallige tråde og karakterer. Hvad end det er Cinder, der for alvor skal stå ved sin ny fundne identitet og finde frem til en plan for at stoppe dronning Levana, Scarlet der bliver hvirvlet ind i hvor hun ikke har regnet med og kejser Kai, der har overgivet sig til dronning Levanas planer om at blive gift. Alle bliver smeltet ind i den samme historie, den samme fortælling. En historie, der forhåbentlig ender til den gode side.

Marissa Meyer tager dig endnu en gang med på en hæsblæsende eventyr, der for alvor sætter gang i det spil der allerede kører i forvejen og man bliver virkelig hvirvlet ind i en verden der er fyldt med intriger og kampen mellem det gode og det onde. Tag ikke fejl - serien når nye højder i denne bog.

Jeg elsker hver en karakter for dem de er (nok mest af alt Cinder, Thorne og Iko), hvilket gør at jeg forelsker mig i hele universet der udgør Lunar Krøniken. Beskrivelserne er levende, karakterne er elskværdige og velbeskrevet, samt hele historien/plottet er i sig selv fantastisk. Marissa Meyer formår virkelig at fange mig på en måde, der gør at jeg forelsker mig i hele sci-fi universet og eventyrerne jeg i forvejen kendte og holdt af. Hvad end der sker, så glæder jeg mig til at læse videre i 'Winter', når den engang udkommer på dansk.

Hvis du/I ikke allerede er igang med denne serie, så må I nok hellere se at komme i gang. I vil elske den. Hvis ikke for sci-fi delen, vil det være genfortællingen af de klassiske eventyr. Den er helt klart anbefalelsesværdig.

XOXO - Rina <3

torsdag den 24. maj 2018

Grænsen til Trafallas - Julie M. Day

Hey kære læsere <3
Kan vi lige snakke om hvor
flot denne forside er?

Dette indlæg er lavet i forbindelse med Julie M. Days genudgivelse af 'Grænsen til Trafallas - Den 1, Den halves arv' hos Forlaget Leatherbound og udgivelsen af hendes anden bog i samme serie. 

'Grænsen til Trafallas - del 1, Den halves arv' er helt klart et af de bedste bud på en fantasy roman jeg længe har læst. Bogen er i mine øjne gennemført, og planlagt ned til mindste detalje.

Bogen er virkelig en page turner.
Elskede at læse i den stortset
hver aften inden jeg skulle sove.
Først og fremmest elsker jeg hovedperson Grace, der i den grad har en introvertet side, som jeg kan relatere til. En af de gode ting ved hende er at hun ikke er en teenager eller et barn, som jeg tit oplever i andre bøger, men til gengæld en person der er i starten af 20'erne - hvilket for mig kun er et plus. Samtidig kan jeg relatere til hende, idet hun er en bogorm (altid et sikkert hit hos mig). Alt i alt en karakter man kan relatere til på flere punkter.

Hmm, gad vide
hvilken karakter det
er jeg snakker om her?
For slet ikke at tale om alle de karakterer som man bliver præsenteret for undervejs i bogen. Ikke mindst relationerne iblandt nogle af dem - for slet ikke at tale om Grace og Fëra. Disse to kvinder skal man helst holde øje med, for man ved aldrig hvad de finder på, hvis de ikke er under opsyn - just saying. Elsker deres samspil med hinanden, og det at jeg sagtens kunne forestille mig dem være bedste veninder.

På den anden side elsker jeg også relationen mellem Grace og Zachos, der giver mig en tro på at kærlighed kan findes alle steder og man eventuelt lige skal give en person en ekstra chance. Lige meget hvordan førstehånds indtrykket er til at starte med.

Jeg var på ingen måde klar
til at forlade Trafallas og
dette fantastiske univers.
En anden af de ting jeg elsker ved bogen, udover Grace og ikke mindst Fëra, er at jeg bliver præsenteret for en helt ny verden. Trafallas er en verden, der er virkelig godt beskrevet fra start til slut. Det at Julie har formået at beskrive den verden så levende, er virkelig godt. Ikke mindst det at Trafallas er delt op i forskellige områder, ift. den kamp de har imellem de to grupper, der begge ønsker noget forskelligt fra Grace. Om det så er et ønske om at Grace forsvinde, eller ønsket om at bruge Grace til et højere formål.

Nok til at jeg ville ønske jeg kunne finde min egen vej til Trafallas. Man bliver virkelig hevet med ind til mindste detalje, som om man selv var der. Og det at man får en forklaring på de forskellige ting og det at Trafallas befolkning består af elvere.
That cliffhanger though?
Not fair. So not fair.
Just pull my heart out,
would you?
En af de ting jeg mest af alt elsker, er at der er MAGI med. MAGI SIGER JEG DIG! Hvem kan tage fejl af magi? Ingen. Bogen er gennemfør med både magi og kampen mellem det gode og det onde, hvor Grace både er ønsket og uønsket. Der er en god fordeling af både de rolige stunder og de stunder hvor der er lidt mere gang i den. Specielt det at ens følelser kommer i spil, og man ikke kan lade være med at have hjertet siddende oppe i halsen.

Kan vi så samtidig ikke lige slutte af med at snakke om den cliffhanger af en afslutning? Den fik da for alvor mit hjerte til at sidde langt oppe i halsen. Ja, jeg elsker når en bog leder en videre til den næste i serien, men denne afslutning er ond. OND siger jeg dig. Men samtidig så elsker jeg det. Den slutning leder virkelig op til den næste.

Jeg elsker når en bog kan give mig en følelse af ro, smil på læben, hyggelige stunder og ikke mindst at få alle mine følelser i spil undervejs. Det at jeg for alvor er faldet for disse karakterer, efter blot en enkel bog - det er awesome. Det er svært kun at nævne enkelte steder som jeg elsker mere end andre, for hele fortællingen er elskværdig. 

5 gode grunde til at læse bogen:
  1. En fantasy fortælling der vil noget
  2. Fantastisk verdensopbygning
  3. Magi, magi og atter magi
  4. En kamp mellem det gode og det onde
  5. Og et tvist af kærlighed
I bund og grund er denne bog et 'must have' på sin TBR liste. Specielt hvis du er typen der elsker en god fantasy fortælling, hvor du bliver taget i hånden fra starten og ført igennem en fortælling, hvor du i ro og mag bliver præsenteret for både karakterer, omgivelserne og ikke mindst en verden hvor ikke alt er som det ser ud til - til trods for at følelserne kommer i spil undervejs. Hvem kan man stole på og hvad gør man ikke for at beskytte dem man holder af?

XOXO - Rina <3


Er du okay, Fie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3 Min stigme af danske forfattere fortsætter, med endnu en anmeldelse i serien 'Er du okay?' af Anika Eibe. D...