søndag den 28. februar 2021

'Du kommer med natten' af Eva Munk // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Du kommer med natten
Forfatter: Eva Munk
Serie: -
Forlag: Petunia
Udgivet: 2021
Antal sider: 106

”Jeg kan høre havet, selvom det er flere hundrede kilometer væk. Jeg smager salt på tungen. Hører bølgerne, der bruser. Husker din latter, der forsvinder i vesterhavsvinden. Mit ansigt rammes af bølgerne. De løber ned ad mine kinder i hjerteformede dråber.
En tåre bliver til to. En tredje følger trop. Den er den fjortende nat, jeg er vågnet på denne måde.”
Laura mister sin mor. Nu er der kun hende og far tilbage. Huset er tomt, og alting har forandret sig. Hun savner sin mor mere for hver dag, der går. Men når årstiderne skifter, kommer minderne tilbage, mere levende end nogensinde før. På en måde er moren stadig hos hende, i bladenes skiftende nuancer, lyset i vintermørket, de spirende forårsblomster og i solnedgangen på stranden. 

Jeg ved ikke hvad det er med Eva, men det er svært ikke at holde af hendes måde at fortælle en historie på - og det er let at mærke hun har noget på hjerte. Selv med den her fortælling, der på sin egen flygtige måde får udtrykt sorgen, som hovedpersonen Laura går og kæmper med efter at have mistet sin mor.

'Du kommer med natten' er en bog, der på fineste vis illustrerer hvordan sorgen rammer en på forskellige måder. Specielt ift. Laura, der på sin egen måde forsøger at forholde sig til sorgen, minderne og alt hvad der følger med. Selv hendes far er gået ind i sin egen boble af sorg, hvori Laura lidt også har mistet ham i processen.

Det hele bliver fortalt i et let, flydende sprog og med detaljerede beskrivelser af Lauras tanker, sorgen og af omgivelserne. Skiftende mellem de forskellige årstider bliver vist på en elegant og letgenkendelig måde, så jeg som læser ikke er i tvivl om hvor vi er henne i historien.
Det er let at mærke at naturen er vigtig for forfatteren, idet den spiller netop den rolle den gør i selve fortællingen. Skønt at mærke dens nærvær undervejs.

Selvom jeg nød at følge Laura i hendes minder omkring hendes mor, savnede jeg at der var en smule mere handling indimellem, der viste interaktionen med hendes far. Ja, vi ser gennem Lauras øjne hvordan hun og hendes far lidt er gået i stå ift. sorgen, men jeg kunne godt have brugt en anelse mere handling mellem alle minderne, som Laura lige så fint guider os igennem.

Når det så er sagt, så elskede jeg hvordan Eva formåede at inkludere naturen og de fire årstider, der på hver deres måde bragte skønne minder frem for Laura - minder om hendes mor, de ting de lavede sammen. Minder der på hver sin måde hænger sammen med de forskellige årstider, højtiderne og hvordan sorgen forandrer sig, som tiden den går.
Jeg nød bestemt at følge med i minderne, der gav et godt indblik i det forhold Laura havde til sin mor.

Vil samtidig også give et skud ud til Stinna Danger, der har lavet illustrationerne til bogen. Og må sige at jeg er både imponeret og fascineret af hvordan hun har formået at indfange stemningen, på en skrøbelig og let måde. 

Det bestemt en bog der kan anbefales, og giver grobund for netop at snakke om sorg, det at miste og værne om de minder, der omringer den pågældende person.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 24. februar 2021

'Tror du på magi?' // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Tror du på magi?
Forfatter: Sofie Amalie, m.fl.
Serie: -
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2020
Antal sider: 272

16 MAGISKE NOVELLER:
Noveller der indeholder alt fra pirater der redder slaver, elverriger, dyrehviskere m. talende dyr, magiske verdener, magiske væsner, pres fra forældre, havfruer der redder havet fra forurening, havfruer i søen der kan virke farlige, streetfighters, magiske genstande, genfortællinger af eventyr, sorg, venskaber, præstationsangst, og det at finde troen på sig selv. 
16 noveller der sætter fokus på forskellige emner, pakket ind i et hav af fantastiske/overnaturlige elementer.

Det kan i sig selv være svært at vurdere en novellesamling som helhed, når man har med så forskellige fortællinger at gøre - samlet i én enkel bog. Men må sige at jeg nød at dykke ned i de forskellige novelle, da de hver især har noget at byde på. På den gode måde.
Samtidig er det let at mærke at det er 16 unge, der bestemt er yngre end jeg selv er og emnerne afspejler de unges tanker og hverdag, tanker og bekymringer der hører med til at være ung.

De 16 unge der har bidraget til samlingen, har hver især bidraget med en novelle, der på hver deres måde har noget at skulle have sagt - om det så har været omkring venskaber, kærlighed, et hyggeligt eventyr ind i en anden verden, mødt andre væsner der har givet hovedpersonen et eller andet i form af et eventyr eller selvtillidsboost. Eller om det har omhandlet større emner, som f.eks. sorg, præstationsangst eller miljøet, og 

Alligevel var der enkelte af novellerne, jeg personligt godt kunne have tænkt mig havde fået en ekstra kærlig hånd, ift. redigering så novellerne stod lidt skarpere - men det var heldigvis ikke noget, der ødelagde den overordnede oplevelse, da det er tydeligt at mærke hvad de unge mennesker vil med selve historien.

Det var svært ikke at nyde nogle fortællinger mere end andre, da der var enkelte jeg lidt endte med at kåre som favoritter. Til trods for det er det klart en flok unge mennesker med en hel del potentiale, da de alle har noget på hjertet. 
Og kan vi lige snakke om den skønne, og ikke mindst flotte forside, der i min optik indbyder til noget af et eventyr? Det emmer af magi, overnaturlige elementer og fanger en med det samme.

Alt i alt får novellesamlingen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 21. februar 2021

'Udvalgt' af Louise Haiberg // Dæmondræberen #2 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Udvalgt
Forfatter: Louise Haiberg
Serie: Dæmondræberen #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2014
Antal sider: 416

Mit navn er Benjamin.
Jeg er nephilim … et blandingsbarn. Jeg var lykkelig indtil et blændende væsen besatte mig. Nu har jeg kun vrede, had og et brændende ønske om at få et nogenlunde almindeligt liv. I begyndelsen huskede jeg intet, men det gør jeg nu, og minderne har givet mig et mål: Dæmonen Dominic. Hans undergang bliver min frihed.
UDVALGT er andet bind i serien Dæmondræberen – en serie om udødelig kærlighed og kampen mellem det gode og onde.

Det var for mig lidt svært at vide om bogen ville leve op til mine forventninger, eftersom det snart er 4 år siden jeg læste 1'eren. Men jeg kan dog godt huske at Dominic slog benene væk under mig, med hans sarkastiske humor og trang til at havne i fedtefadet på de mest uheldige tidspunkter, hvilket ikke er nogen undtagelse i her.

Jeg nød stadig at følge Dominic og co. i kampen mellem det gode og det onde. Det var svært ikke at blive revet med i handlingen, da en hel del af de ting der sker leder op til noget stort. Handlingen afveksler fint mellem flashbacks fra fortiden og nutidens handling, hvor vi får et overordnet handlingsforløb gennem flere karakterer end blot Dominic, hvilket var rart.
Det gode var at Louise gav en indikation af hvem der er fortælleren i de enkelte kapitler, så vi som læsere ikke skal bruge sindssygt meget energi på at vinde ud af hvem der er vi er inde i hovedet på.

Ligesom sin forgænger kører historiens gang i 2 spor, ift. fortiden og nutiden, hvor vi som læsere får afdækket en del af Dominics historie, der afdækker hvad der gør Dominic til Dominic.
Jeg formåede endda at blive overrasket ift. bestemte elementer fra Dominics fortid, som jeg på ingen måde havde set komme - en del af hans liv, som jeg ikke kan andet en elske. Det gav mig et helt nyt syn på ham som person, og gav et ekstra lag til hans ellers så sarkastiske og oprørske facade.

Samtidig har vi Benjamin der er et blandingsbarn, en nephilim, som har noget af et problem med englebasserne - for slet ikke at nævne en bestemt en af dem, der lidt har det med at være ret påtrængende. Men ærlig talt, hvem ville ikke være gnaven over at blive kastet til side i hans eget 'hjem', så at sige? 

Selvom Benjamin kan være ret snæversynet, ret så vred og manglen på forståelsen for hvad der sker i verden omkring ham og gør ham ret så fokuseret på Dominic, kan det være svært at være vred på ham over det, idet vi undervejs lærer ham at kende, og på den måde forstår hvad det er der sker i hovedet på ham. På den måde giver det en medfølelse fra min side af.

Sproget var dejlig let og behageligt, så vi som læsere fornemmer at historien glider let fremad. Jeg elskede den måde karaktererne snakkede på, og det var let at fornemme hvem der var hvem og deres relation til hinanden.
For slet ikke at nævne at selve handlingen leder op til at der skal ske noget stort i den tredje og sidste bog.

Bogen får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 14. februar 2021

'Alt det ingen ved' af Lise Bidstrup // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Alt det ingen ved
Forfatter: Lise Bidstrup
Serie: -
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2019
Antal sider: 268

Katrine og Maja starter i samme klasse på gymnasiet og bliver hurtigt bedste veninder. Maja er udadvendt og social. Katrine er en smule mere til den stille side, men de to piger er uadskillelige indtil Maja begynder at ændre sig. Hun bliver stille. Hun pjækker. Hun trækker sig fra skolen og Katrine, der ellers gør hvad hun kan for at få den gamle Maja tilbage. Efter 2. g. dropper Maja ud af gymnasiet uden et ord.
Katrine hører ikke mere fra Maja indtil hun pludselig får en mail fra hende da hun er ude at rejse efter 3. g. Mailen åbner op for de hemmeligheder som Maja ikke kunne fortælle dengang.
Hemmeligheder der sætter fortiden i et helt andet lys.

Dette er anden bog jeg har læst af forfatteren, og må sige hun gør det godt.
Forfatteren formår at give en tankevækkende historie, der på en fin måde jonglere mellem historiens nutid og fortid, så vi som læsere får et billede af Katrine og Majas venskab fra de møder hinanden i 1.g, bliver rigtig gode veninder, videre til at Maja trækker sig og de glider fra hinanden, og venskabet bliver genfundet til sidst. 

Selve bogen er delvist opbygget af at man møder Katrine, der er ude at rejse i historiens nutid, hvor hun undervejs ser tilbage på gamle minder, såvel som gennem en mailkorrespondance mellem hende og Maja, hvori de genoplever deres gymnasietid - og lige så stille afdækker hvad der egentlig skete dengang.
Man fornemmer undervejs der er et eller andet med Maja, som hun ikke kan få sagt og man finder også ud af hvad det er, men på de rigtige tidspunkter - dog med en fornemmelse af hvad det kan være, og små hints undervejs.

Selvom jeg personligt gættede hvad det var der var galt, nød jeg stadig at følge med og lære de to veninder at kende. På godt og på ondt. Ikke mindst det at følge Katrine på hendes rejse, på et sabbatår der gav hende et helt nyt syn på livet.

Historien glider dejlig let fremad, i et skønt tempo og sproget gør det let at forholde sig til karaktererne, stederne man bliver introduceret til og man fornemmer at forfatteren formår at holde fast i karaktererne - hvad end det er i nutiden eller fortiden, såvel som selve mailkorrespondancen.
Som læser blev jeg lige så fint taget i hånden og fulgt gennem historien, og lod mig let rive med.

En lille detalje, som ikke er super vigtigt for selve historien, men som alligevel gav mig et lille smil på læben - hvilket var, at når Katrine og Maja hang ud, så de forskellige afsnit af 'Beverly Hills 90210'. En serie der er en personlig favorit, og en serie jeg kan ind og ud. At forfatteren har valgt lige netop denne serie, gør mig lidt varm om hjertet.

Alt i alt får bogen 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

torsdag den 4. februar 2021

'Sjælevært' af Christina Bonde // Anmeldelse

 Hey kære læsere

Titel: Sjælevært
Forfatter: Christina Bonde
Serie: -
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2017
Antal sider: 369

Celina er træt af skolen, og da hun bliver røvrendt af kæresten, flytter hun hjemmefra og får job som ung i huset hos en dyrlægefamilie. Men fortiden flytter med. En fortid der rækker langt ud over Celinas eget liv og trækker hende ind i en usædvanlig og farefuld forelskelse. Inden længe må Celina indse at hun har en særlig evne som vil komme til at præge hendes liv for altid.

Dette er den første bog jeg har læst af Christina Bonde, selvom jeg efterhånden har fulgt hende på de sociale medier i et par år. Må sige at det var en fornøjelse at lade 'Sjælevært' være den første bog jeg læste af hende.

Jeg nød at følge Celina, der helt bestemt er en ung pige der er skoletræt, og trænger til at komme væk hjemmefra, væk fra sine vante omgivelser der ikke rigtig ser hende for hende, og derved få sig en ny start - endda som ung pige i huset. Hun er en person med en særlig evne til at se det overnaturlige, connecte med dem på den anden side så at sige.

Celina er en skøn, sød og karakter der er nem at relatere til, skøn personlighed og en trang til en pause. Jeg kunne på visse punkter relatere til hende, ift. søgen efter at høre til, finde sin identitet, blive set og høre til.
Uden så mange forklaringer eller informationer, får man et indblik i de relationer som Celina har til sine knap så nærværende forældre og de to eneste venskaber hun har - som i realiteten ikke er så gode for hende eller på nogen behandler hende pænt, men de er hvad hun manglede på det givende tidspunkt.

Det er en bog jeg fløj igennem på lydbog, uden helt at kunne slippe den, idet sproget er let at forholde sig til og handlingsforløbet går i et okay rask tempo, med rolige stunder indimellem. Samtidig veksler det mellem kapitler fra Celinas synsvinkel og Bastians synsvinkel, idet man får et indblik i nutiden og fortiden der har en hvis rod i nutiden.

Dog havde jeg lidt svært ved at se kærligheden mellem Bastian og Celina, andet end en sød teenage piges stigende crush på en flot fyr, der er et genfærd/spøgelse og deres snakke, hvori Bastian hovedsageligt har sit fokus på en anden kvinde. Resten virkede blot en smule for insta-love til min smag. Men jeg nød at se forbindelsen imellem dem og se relationen mellem dem vokse, selvom det måske bliver lidt for forblændet på nogle punkter. Måske mest fra Celinas side, men ikke desto mindre havde de en okay relation.

Selv familien som Celina er hos, som ung pige i huset, virkede som skønne mennesker der gav Celina en ærlig chance. De formåede at se hende for hende, gav hende det pusterum hun havde brug for og tog hende ind, som værende en del af familien - på en ny og nærværende måde, som hun ikke rigtig havde derhjemme. Jeg nød at se deres relation til hinanden, fra de mødes og videre igennem bogen.

'Sjælevært' var bestemt en bog der ikke var til at slippe, og jeg nød at følge Celina fra start til slut. Specielt der paranormale var lige min ting, der gjorde historien det mere spændende. At der er mystikken med der er mere mellem himmel og jord end man lige kan se - lige såvel som den del med om man er modtagelig for det overnaturlige eller ej.

Måske var selve romantikken lidt for letkøbt til min smag, da jeg godt kunne have brugt den del fik mere tid at løbe på, så jeg som læser fik en bedre fornemmelse af den del fra begge sider af, så var det en skøn læse oplevelse.

Alt i alt får 'Sjælevært' 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 31. januar 2021

'Og så drukner jeg...' af Ditte Wiese // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Og så drukner jeg...
Forfatter: Ditte Wiese
Serie: -
Forlag: Carlsen Puls
Udgivet: 2019
Antal sider: 335

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner.
Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Damn, sikke en bog. En vigtig en af slagsen endda, 
Det er en bog der mere eller mindre taler til en på et niveau, hvor man kan genkende en del (måske blot en lille flig) af sig selv i hovedpersonen Josephine.
Ditte Wiese har i denne bog sat fokus på det pres unge oplever i dag, ift. det at skulle få sig en uddannelse (gerne hurtigst muligt) og vide hvad du vil med dit liv - samtidig med at man skal huske at have det sjovt, være ung og nyde livet mens det er. 

Josephine er en person higer efter det perfekte liv - med den perfekte kæreste (en person jeg ikke er fan af - just NOPE), den perfekte uddannelse og har bestemt også lagt en plan efter at nå derhen hvor hun vil. Hvis ikke? Så er hun ingenting. Men alligevel er der noget der lurer under overfladen og gør det svært at fokuserer 100 %. Hun prøver at ignorere det både mentalt og med betablokkere, men det ligger og lurer bag den facade hun så vidt muligt vil opretholde overfor alt og alle. Både online og offline.

Hun har ingen at snakke med omkring de tanker hun kæmper med, hvad der foregår indeni. Alle omkring hende forventer hun klarer det godt, forventer hun nok skal klare den og ingen udfordringer har når hun klarer sig så godt i skolen - men bemærker ikke de små signaler, der fortæller noget er helt galt. De ser kun det de vil se.
Udover en hvis Sebastian der kommer ind i hendes liv, og giver hende de nødvendige små skub der sætter hendes tanker lidt i perspektiv. Han giver hende en modstand som hun på sin vis har manglet, men som hendes venner ikke har kunnet give hende. 

Ditte Wiese formåede at overraske mig undervejs, ift. fx Josephines forældre der kommer med noget af en udmelding undervejs og skubber til Josephines verdensbillede. Samtidig formåede beskrivelser af visse intime scener at overskride min grænse for hvad et (eller flere) personer kan tillade sig at gøre overfor hinanden. 
Hvilket siger en del om sproget i bogen, idet Ditte kan skrive ret så levende, hvori det hele står klart for en og få det til at virke som om man er der selv. Man får gennem sproget en forståelse for hvordan de unge taler til og agerer overfor hinanden.

En ting der slog mig i øjnene, var at der ikke decideret var kapitel inddelinger som vi normalt kender dem - som 'Kapitel 1', 'Kapitel 2', osv. Men hvert kapitel var markeret med et billede (udsnit) af Josephines skema/plan for det pågældende tidspunkt hvor vi møder hende på netop det tidspunkt.
Det gav et godt indblik i det stramme skema som hun navigerer efter, såvel som en forståelse for hvorfor hun er så stresset som hun er.

'Og så drukner jeg...' er en bog der byder ind med vigtige budskaber, der er vigtige at tale om, såsom stress og angst. Vigtigst af alt, byder den på budskabet om at sænke forventningspresset til de unge og en selv. Man skal passe på med ikke at presse sig selv for hårdt, i en alt for lang periode, idet det i længden kan gøre mere skade end gavn. 

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 24. januar 2021

'Percy Jackson og Den sidste Olymper' af Rick Riordan // Percy Jackson #5 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Percy Jackson og den sidste olymper
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson #5
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2010
Antal sider: 396

Den fatale profeti om Percy Jacksons skæbne afsløres endelig i den store finale! Det ser ikke lyst ud...
Gennem et helt år har halvblodsbørnene forberedt sig til den endelige kamp med titanerne, vel vidende, at chancerne for at vinde er skræmmende små. Kronos' hær er stærkere end nogensinde før, og med hver halvgud og gud som den onde titan rekrutterer, vokser hans magt. Mens olymperne kæmper for at få kontrol over monsteret Typhon, som Kronos har sendt tværs over USA med retning mod New York, påbegynder Kronos sin fremrykning mod gudernes bolig, Olympen, der nu lægger ubeskyttet hen på toppen af Empire State Building i New York. Det er op til Percy Jackson og en lille hære af unge halvguder, at stoppe Tidens Herre og hans dødsensfarlige hjælpere.

Wow, for en afslutning på en skøn serie og noget af en afslutning for Percy og co. En afslutning jeg ikke kan andet end holde af, idet der var en hel del gang i den, sammenhold uden lige og Percy, der for alvor fik vist sin evne til at lede en flok unge halvguder ud i en krig, der i sidste ende var uundgåelig.
Selv det at forfatteren formåede at overraske mig igennem historien, lade karaktererne være sig selv og lade dem overraske ift. hvem de kan stole på, eller se hvem de evt. har et svagt punkt overfor.

Endnu en gang nød jeg at følge med Percy og hans venner ud på eventyr, for at finde ud af hvordan de stopper Kronos i at vinde. De forsøger efter bedste evne at finde en løsning på at stoppe Kronos, såvel som Luke, der ikke helt er sig selv.
Jeg nød at se dem stå sammen om at kæmpe for hvad de havde kært, selvom der er uendeligt mange udfordringer undervejs.

Samtidig får vi et bedre indblik i hvem Luke er, hans fortid og hvad der egentlig ligger til grund for de beslutninger han har taget - specielt ift. hvad der ledte ham til Kronos. Mest af alt er der hans forældre, der ikke rigtig har formået at give ham den fornødne støtte, der virkelig giver en knugen om hjertet. I den her del ligger der nok også Annabeths svaghed for netop Luke, hvori vi også får et større indblik i deres fælles fortid.

Dog synes jeg at der gik alt for lang tid inden at Percy fik sin skæbne at vide. Lidt som om at forfatteren ville vente til aller sidste øjeblik. Selvom hans venner gerne vil passe på ham og ikke give ham grund til forhastede beslutninger, kunne de godt have givet ham muligheden for at lade profetien synke ind og måske vokse med opgaven?

Det der overraskede mig mest, var nok Lukes skæbne der endte lidt anderledes end jeg havde forventet/håbet, men på den gode måde. Forfatteren formåede at give kampens afslutning et twist, så det ikke nødvendigvis var hovedpersonen der skulle afslutte kampen eller opfylde den gældende profeti, vi havde fulgt gennem de sidste par bøger.

Jeg elskede afslutningen på kampen, ift. at vi virkelig ser et sammenhold omkring halvblodsbørnene og deres kamp for halvblodslejren. Hver især gav de alt hvad de havde i sig, idet de gjorde hvad de kunne for at redde Olympen - selvom det var en hård kamp til stregen.

Rick Riordan formåede at slutte hele serien fint af. Både ift. kampen, sammenholdet mellem Percy og de andre fra halvblodslejren, samspillet med guderne og det at Percy turde stille krav til guderne på Olympen. Det har været skønt at mærke den nørdethed han har lagt i serien ift. Græsk mytologi, karakterernes udvikling og samspillet imellem dem - såvel som holdt styr på den overordnede historie og de små side historier vi stødte på undervejs.

Alt i alt får 'Den sidste olymper' 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 20. januar 2021

'Percy Jackson og slaget i labyrinten' af Rick Riordan // Percy Jackson #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Slaget i labyrinten
Forfatter: Rick Riordan
Serie: Percy Jackson #4
Forlag: Carlsen
Udgivet: 2008
Antal sider: 

Da Percy sprænger sin nye skole i luften, må han stikke af til Halvblodslejren. Men her tyder alt på, at den tidligere lejrdeltager Luke er tæt på at kunne føre Kronos’ hær gennem en underjordisk labyrint og direkte ind bag lejrens svækkede magiske grænser. For at stoppe invasionen må Percy, Annabeth, Grover og Tyson begive sig ind i labyrinten, hvis uforudsigelige gange gemmer på ondsindede overraskelser og besynderlige væsner, der endnu engang sætter halvblodsbørnenes evner på en prøve  på liv og død.
Fjerde bind i successerien om Percy Jackson og heltene i Olympen.

Percy, Percy, Percy. Endnu en gang formår han at havne i ret uheldige situationer, der på sin vis er svære at komme ud af. Men som han alligevel formår at finde en løsning på - selvom visse karakterer virkelig sætter ham og vennerne på prøve.

Jeg er imponeret over hvordan Rick Riordan formår at holde styr på alle de karakterer vi efterhånden lærer at kende. Der er en del at holde styr på, men de står alligevel klart frem, så man ved hvem der er hvem. De har hver især deres egen stemme, der får dem til at stå mere frem.
I 'Slaget i labyrinten' formår vi at lære flere personer at kende, såvel som vi kommer tættere ind på livet af andre - som fx Tyson, der i min optik er vokset som karakter, siden vi mødte ham første gang.

For mig var det ret spændende endnu en gang at se hvordan forfatteren formår at flette diverse myter og guder ind i denne historie. Det at forfatteren formår at lade guderne og myterne indgå i historien på en let og naturlig måde, så det hverken står i vejen for handlingen eller karaktererne. 

Specielt labyrinten var en rigtig spændende del, idet den indeholdt så mange udfordringer for karaktererne, samt hvad der end gemte sig i gangene. For slet ikke at nævne at selve tiden fungerede anderledes dernede og nærmest lader en forvilde sig på afveje, hvis man ikke vidste hvordan labyrinten fungerede - og hvis man var alene, kunne det nemt få mentale konsekvenser.
Så det at skulle forholde sig til at stoppe Luke, var stadig en udfordring ift. netop labyrinten, der gav nye muligheder for at fremføre hans skumle planer.

Forfatterens humor er stadig lige så skøn, samspillet mellem karaktererne og deres relationer til hinanden bliver på fineste vis bedre og udfordret ift. kampen for at stoppe det der er ved at ske. Sproget gør det dejligt let at forholde sig til den verden der er blevet skabt, samtidig med at der er plads til de lidt mere mørke temaer.

De formår at stå sammen og have et fedt sammenhold, selvom det er svært, finde måder at løse problemerne og ikke lade sig kue af hvad end diverse guder eller andre karakterer udsætter dem for - forfatteren formår at lade karaktererne modnes undervejs, og indse ikke alt er som de troede.
Fx Grover og hans søgen efter en hvis myte, alle andre af hans slags har fejlet i at finde. Dog ender det på en anden måde end han lige regner med, hvilket gav mig en smule tristhed ift. personens skæbne - også selvom det gav Grover chancen for at finde en ny vej at gå og blive til mere end han lige regnede med.

Alt i alt får 'Slaget i labyrinten' 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 16. januar 2021

'Blodarv' af Haidi W. Klaris // Sort måne #1 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Blodarv
Forfatter: Haidi W. Klaris
Serie: Sort måne #1
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2020
Antal sider: 300

Syttenårige Connor har boet alene med sin mor hele livet. Da hun dør, tvinges han til at flytte til den lille by Mossy Creek for at bo hos sin ukendte moster og bedstefar. Et møde med den mystiske Amelia bliver starten på en romance der er dømt til at slutte før den er begyndt, for byen gemmer på en mørk hemmelighed, og mange ønsker ikke at se dem sammen.

Holy moly, for en spændende og nervepirrende bog. Allerede inden jeg kastede mig over denne bog, havde jeg hørt ret godt om Haidis bøger og hendes forfatterskab generelt, såvel som at have mødt hende til Fantasy Festivalen, men denne bog tog mig med storm. Jeg havde regnet med blot at tage det stille og roligt med bogen, men den havde helt andre planer. Da jeg først var kommet i gang, kunne jeg på ingen måde slippe den igen, i og med den nærmest læste sig selv - lige såvel som jeg nærmest blev revet med fra start til slut.

Jeg nød at følge Connor, der allerede i starten flytter til Mossy Creek, efter sin mors død. Det at skulle flytte til en ny by, forholde sig til nye mennesker og et nyt sted, samt lære det hele at kende, er i sig selv en udfordring. Men ligefrem at flytte til en by, der er så afskærmet fra resten af omverdenen, er alligevel noget for sig selv.
Det var fedt at følge Connors tanker ift. Mossy Creek, deres ret så konservative/strenge tilgang til tingene og de mysterier der omkranser visse områder og den famøse Sorte Måne. Det var fedt at se Connor stille spørgsmål ved deres måde at gøre tingene på, selvom det indimellem giver lidt knubs - specielt ift. visse handlinger og relationer.

Det var fedt at se Connor danne venskaber og relationer til de andre beboer i byen og gøre en indsats for netop at falde til. Ikke mindst ift. et par af hans klassekammerater, der tager ham med i deres gruppe og lære ham byen lidt bedre at kende.
En hvis pige har selvfølgelig også en indvirkning på ham. Jeg nød at følge deres lille romance, der bestemt ikke er velset af alle, men som alligevel giver et smil på læben. Dog føltes jeg deres romance opstod lidt for hurtigt og lidt for meget 'kærlighed ved første blik'-agtig, førend de havde hilst ordentlig på hinanden.

Bogen er dejligt let at læse, i et sprog der får en til lige at ville læse blot en side mere, såvel som de korte kapitler, der gør det dejligt overskueligt at nappe et par kapitler ad gangen. Eller blot et enkelt hist og her - hvis man ellers kan slippe bogen. 

Jeg elsker mystikken der er omkring byen. De små hints til de forunderlige ting der sker, er så nøje lagt ud af forfatteren, at det svært ikke lige at ville læse videre, for at finde ud af hvad det er der foregår. Ingen ved helt hvad det er der gemmer sig i skyggerne, hvorfor visse ting er som de er, eller hvad/hvem der kommer under den Sorte Måne - mens det fedt vi som læsere får tid til at stille spørgsmål, mens vi får de nødvendige svar, på de rigtige tidspunkter - uden det på noget tidspunkt bliver kedeligt.

Og kan vi lige for en god ordens skyld snakke om den slutning? SLUTNINGEN!!!
Mysterier og diverse hints til hvad Mossy Creek gemmer på, hintede forfatteren til allerede til fra starten af, men denne her slutning var noget af en cliffhanger og noget af en overraskelse. Hvad end jeg ellers havde regnet med, havde jeg på ingen måde regnet med at dette ville være en del af pakken. Samtidig lægger det virkelig op til mere og sætter spørgsmålstegn ved så mange ting, så man vil tro det er løgn.
Hvad gemmer den her by og dens beboer ellers på af hemmeligheder og mysterier? I need to know!

'Blodarv' for intet mindre end 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 10. januar 2021

'Percy Jackson og Titanens forbandelse' af Rick Riordan // Percy Jackson #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere

Titel: Percy Jackson og Titanens forbandelse 
Forfatter: Rick Riordan 
Serie: Percy Jackson #3 
Forlag: Carlsen 
Udgivet: 2007
Antal sider: 334

Percy modtager et nødopkald fra sin ven Grover, der har fundet frem til to hidtil ukendte halvblodsbørn. Desværre er Grover ikke alene om denne opdagelse, da et par af de mytologiske uhyrer også har fået øje på børnene. Selvom Percy skynder sig afsted, går redningsmissionen grueligt galt og Percy kan intet gøre end at se tilm da et uhyre bortfører Annabeth.
I "Titanens forbandelse" viser situationen sig at være værre end den først synes. Da det viser sig at krigsgudinden Artemis også er forsvundet, må alle i Halvblodslejren slå sig sammen om at sætte en ny redningsmission igang. For hvis ikke Artemis bliver reddet før Vintersolhverv, vil hele Olympen gå under.

Må ærligt indrømme at der er mere fart over feltet i denne bog, end i forgængeren og der sker en hel del mere. Ikke nok med at vi for alvor lærer Thalia at kende, der er datter af Zeus, og er en karakter der mere eller mindre taler før hun tænker. Jeg nød at lære hende at kende, høre hvad der gemte sig under den lidt hårde overflade, hun sætter op overfor andre. Men bestemt en pige, med masser af fighter energi.

Jeg nød at følge Percy og co. i endnu et eventyr, mod at stoppe Luke i hans planer. Ikke alt går efter planen, der selv fra starten af giver en del hjertekvaler ift. en hvis karakter. Men det stopper ikke Percy i at blive en del af endnu en mission, han ikke er en del af fra starten - men hey! Det trods alt Percy, han følger sit hjerte og gør hvad han mener er det rigtige. Selvom det nok får ham i fedtefadet.

Må så sige at bogen dykker lidt mere ned i et mørkere tema end sine forgængere, ift. visse karakterer, deres forhistorier og deres personligheder - men der er dog heldigvis stadig plads til humor, hjertevarme scener og relationer, der tør udvikle sig lidt mere end tidligere.

Endnu en gang nød jeg at forfatteren formåede at diske op med endnu mere nørderi ift. guder, den græske mytologi og de små informationer vi får omkring netop guderne og hele den verden den græske mytologi omfavner.
Specielt ift. Apollon og Artemis, der hver især rummer en hel del. For mig var disse to karakterer interessante at følge, og i kølvandet på dem var der en del karakterer der blev introduceret. Fx Artemis' jægere, der er en gruppe for sig selv og en gruppe der var ret meget fokus på i bogen.

Jeg elskede mystikken og magien, som forfatteren formår at flette ind i historien.
Det er ret nemt at mærke at forfatteren virkelig har sat sig ind i den græske mytologi, idet han har formået at give den en plads i den moderne verden. Han har en logisk forklaring på alt hvad der sker omkring verdenen ift. bogens handling, hvad karaktererne går igennem og de steder vi støder på, formår han på en fornuftig måde at relatere til den græske mytologi.

Alt i alt for bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Du kommer med natten' af Eva Munk // Anmeldelse

 Hey skønne læsere. Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. Titel: Du kommer m...