søndag den 9. maj 2021

'Sjælens pris' af Haidi W. Klaris // Dæmonherskerens arving #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Sjælens pris
Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2016
Antal sider: 278

Ally accepterer at blive i Underverdenen, men inden hendes venner får lov til at vende tilbage til Jorden, skal hendes dæmoniske gener vækkes. Ikke alle er lige begejstrede for hendes tilstedeværelse blandt dæmonerne, og slet ikke efter at en gammel profeti går i opfyldelse.
Da Tristan en dag bringer Ally med op til Jorden, får de et tilbud som kan ændre deres liv. Det er nu op til arvingerne at beslutte hvilken sti de vil følge.
Sjælens pris er tredje og sidste bind i trilogien DÆMONHERSKERENS ARVING - en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg.

Endnu en gang formår vi at blive kastet ind i historien, fra hvor vi sluttede i den forrige bog. Igen blev jeg fanget af universet og Allys fortælling. En fortælling der har taget en helt anden drejning end jeg havde forventet, men på den gode måde. Ally udviste en hel del mod, ift. den verden hun er blevet kastet ud i - eller retter valgt ift. at acceptere sin skæbne.

Vi formår at få et helt nyt og bredere syn på hele underverdenen og dæmonerne der befinder sig dernede. Selvom Ally ikke er vild med ideen om at vække sin dæmoniske side, formår hun alligevel at gøre det - endda selvom hun størstedelen af tiden ønsker sig tilbage til den øvre verden og helst så sig selv komme væk fra underverdenen.
Selvom dæmonerne lige så stille accepterede hende som en af dem, kunne Ally ikke forligne sig med at være en del af underverdenen. Ikke at jeg selv ville kunne gøre det, men til trods for Ezrael, havde hun det egentlig ret godt.

Må dog sige at jeg nød at se Ally formå at kæmpe for sig selv, blive mere moden/voksen på en måde og stå fast ved sig selv - for slet ikke at nævne sine overbevisninger, om hvad der er rigtigt og forkert. Jeg nød at se historien tage en drejning, blot ved en enkelt tur op til Larchwood, der gav hende det valgt hun hungrede efter i underverdenen.
Små overraskelser/plottwists glædede mig undervejs, gjorde mig såvel en smule paf. 

Selvom hendes såkaldte venner, som hun reddede tidligere, ikke er meget behjælpelige udover det nødvendige, formår Ally at vende sig mod den skæbne der var blevet hende pålagt på en skøn måde. Jeg nød at se hende stritte imod, med Tristan ved hendes side. Selv det at Tristan ikke viger fra hendes side, var godt at se.
Dog havde jeg det lidt stramt med at deres forhold/romance, idet det virkede en smule forhastet. Kunne godt have ønsket det fik mere tid til at udvikle sig og Allys forhold til Jay blev bedre afsluttet end den gjorde.

Fortællingen er fortalt i et dejligt, let sprog, der får handlingen til at skride fremad i et let tempo, hvori jeg som læser oplevede at der ikke var et stille øjeblik - ikke mere end meget kort tid, hvilket passede meget godt til målgruppen. 

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 5. maj 2021

'Forglem mig ej' af Gry Kappel Jensen // Rosenholm-trilogien #2 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Forglem mig ej
Forfatter: Gry Kappel Jensen
Serie: Rosenholm-trilogien #2
Forlag: Turbine
Udgivet: 2020
Antal sider: 428

Man skal aldrig love en ånd noget. Og hvis man gør, så skal man sørge for at opfylde sit løfte. Inden det er for sent …
Kamille, Kirstine, Victoria og Malou er tilbage på Rosenholm Kostskole for at starte på et nyt skoleår. Men ud over timerne i runemagi, klarsyn og nordisk mytologi har pigerne også noget helt andet at bekymre sig om. En forbrydelse fra fortiden trækker tråde til nutiden, og pigerne har forpligtet sig til at løse den mordgåde, der kaster en skygge over Rosenholm.

Holy moly, for en fortælling. En fortælling jeg ikke kunne andet end lade mig rive med på. En fortælling jeg ikke kan andet end holde af. 
Jeg var ret begejstret for den første bog, 'Roser og violer', og var ret spændt på at følge de 4 piger på endnu et år på Rosenholm. Specielt ift. det mysterie de har rodet sig ud i, ift. et spøgelse af en tidligere elev der hjemsøger skolen. 

Endnu en gang vender vi tilbage til skolen, mens pigerne har deres vante gang ift. timer, fritid og samværet med hinanden og de andre elever. Jeg nød at se dem sammen, nød at se deres venskab blomstre endnu mere - til trods for et par gnidninger undervejs. Men ikke desto mindre er Kamille, Victoria, Kirstine og Malou et skønt firkløver, der har hinandens ryg når det gælder.

Jeg elskede den måde forfatteren har formået at skabe spænding hele vejen igennem. Først og fremmest skal pigerne finde frem til spøgelset Trines morder, hvilket ikke er helt nemt, da Trines søster (der forresten er en ret så speciel type), ikke er helt så samarbejdsvillig som man kunne have håbet - men alligevel giver en del mere at tænke over, ift. deres familieforhold.
Samtidig er der fokus på Kirstine, som har sine problemer med fx sine magiske evner og forbindelsen til skoven, ift. en hændelse fra skoleåret før - hvilket var ret så spændende at følge. Og så er der hendes forliste forhold til en hvis person, men jeg nød at se dem prøve at interagere med hinanden alligevel.

Det var svært for mig ikke at blive revet med. Jeg elskede hele mysteriet omkring Trine, brevene som formår at hinte til hvad der skete med hende og pigernes samtaler med søsteren.  Elskede endda at se Kamille finde frem til hendes far, og se deres relation spire en smule - selvom det ikke måtte være nemt for nogen af dem. For slet ikke at snakke om Kamilles interaktion med hendes mor...

Jeg nød at følge spændingen undervejs, i takt med at flere og flere detaljer omkring mysteriet bliver afsløret. Måden forfatteren formår at fortælle på undervejs ift. de skiftende synsvinkler mellem de fire piger, funger så perfekt
Samtidig lader forfatteren spændingen stige undervejs og giver læseren de nødvendige informationer på de helt rigtige steder - for slet ikke at nævne den nørdethed der er tillagt ift. selve undervisningen på skolen. Nordisk mytologi, magi og alt hvad forfatteren har formået at snige ind, gjorde kun at jeg får mere lyst til at gå på Rosenholm og få en magisk uddannelse - hvordan får jeg chancen for at gå på skolen?

Selve afslutningen på denne bog, gav et kæmpe chok, ift. det mysterie omkring Trine, hendes mord og alt hvad jeg indtil videre havde gættet på. Alt hvad der var blevet ledt op til undervejs, havde jeg ikke gættet dette og selve afsløringen? Den perfekte cliffhanger. 
Den tredje og sidste bog, kan ikke blive læst hurtigt nok.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 2. maj 2021

'Skæbnens kald' af Haidi W. Klaris // Dæmonherskerens arving #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Skæbnens kald
Forfatter: Haidi W. Klaris
Serier: Dæmonherskerens arving #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Antal sider: 248

Efter opgøret i kirken vågner Ally i skovbunden tidligt om morgenen, og det sidste hun husker er dæmonen som greb fat i hende. Da hun genforenes med kredsen, får hun at vide at Jay, Louise og William er forsvundet. Ally er overbevist om at hullet i det hemmelige rum er en portal til en anden verden og beslutter sig for at tage tilbage til kirken for at finde ud af hvad der er sket. Snart bliver hun konfronteret med sine forfædres synder og må træffe sit livs vigtigste valg.
Skæbnens kald er andet bind i trilogien DÆMONHERSKERENS ARVING – en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg.

Efter den afslutning 1'eren 'Skyggernes bog' havde, var jeg ret interesseret i at læse videre, og vi starter godt ud her i bog 2 ift. hvor 1'eren sluttede. Det gjorde det ret nemt at koble dem sammen, såvel som at forfatteren driver fortællingen videre, hvori Ally og co. stadig skal finde hoved og hale i det mysterie der er omkring kirken, Larchwood spøgelset og... dæmoner.

Der er bestemt mere gang i den her, end i forgængeren og knap så fokuseret på mysterierne. Jo, mysteriet fylder stadig, men jeg nød at der nu var mere fokus på noget specifikt og Ally og co. vidste hvad de skulle kigge efter. 

Jeg nød at blive draget af det eventyr Ally og co. tog mig med på. Et eventyr, hvor Ally formår at blive mere modig i sine handlinger, mere selvstændig og ikke lader sig styre alt for meget af andre omkring hende. Det var rart at se hende styre begivenhederne selv.
De mest interessante dele for mig, var når vi befandt os i underverdenen og fik et indblik i en helt ny verden, samt nye informationer. Informationer der gav Ally noget at tænke over.

Jeg er dog stadig ikke helt fan af Tom, der stadig er den irriterende charmetrold, der tror han kan få Ally på sin side. Men Ally er heldigvis blevet det klogere og lader sig ikke charmere så nemt ift. Tom. Heldigvis.
Dog virkede det til at hendes interesse lidt for nemt blev fanget af den nye dreng, Tristan, der starter på skolen, lige efter at kæresten Jay og en lærer er pist forsvundet. Ja, Ally er bekymret for Jay, men på en måde virkede det som om det trådte i baggrunden ift. en spirende forelskelse overfor Tristan. Den del gik lidt for hurtigt for mig, for hvad med Jay?

Ift. Tristan og hans rolle i hele foretagenet, havde jeg måske allerede koblet sammen ikke ret langt inde i bogen, efter han blev introduceret. Han var en interessant karakter og gav fortællingen lidt ekstra charme. Jeg nød at han lidt fik sat visse personer over styr, og ikke lod sig kue af visse andre.

Selve afslutningen af bogen og afsløringen af visse detaljer undervejs, gjorde at der var en hel del der på sin vis gav mening, helt tilbage fra første bog. Det var svært at lægge bogen fra sig, ift. fortællingens tempo og sproget, der var dejligt let og drev fortællingen sikkert fremad. Selvom jeg godt kunne tiltænke historien en tand flere detaljer, ift. fx dæmonerne og underverdenen end vi fik.

Jeg nød helt bestemt at læse med og 3'eren kan bare vente sig, for med den cliffhanger? Så det svært ikke at ville have afslutningen med.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 28. april 2021

'Låsen og vogteren' af Louise Haiberg // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Låsen og vogteren
Forfatter: Louise Haiberg
Serie: -
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2021
Antal sider: 394

Det føles som om tiden snegler sig af sted, går uendelig langsomt. For hvert hjerteslag forbereder jeg mig på at høre Dax’ dødsgisp, mærke hans sidste udånding mod mit ansigt og se lyset forsvinde fra øjnene. Vide at han altid har været på min side. Alt, alt for sent.
Alina er sidste led i en lang række af kvinder som er skæbnebestemt til at regere en mørk verden hvor deres tilstedeværelse ikke er ønsket. Derfor beslutter hun sig for at rejse langt væk, men én gang om året er hun nødt til at vende tilbage for at sikre sig at alt er som det skal være. Dax er udpeget til at passe på Alina, men det er svært når hun hverken ønsker hans tilstedeværelse eller stoler på ham. Noget går galt, og nu må Dax og Alina på en farefuld rejse gennem et rige som kun ønsker at se Alina død ...

Dette var en bog jeg glædede mig til ville udkomme her i 2021, eftersom jeg har nydt at læse Louise Haibergs tidligere udgivelser - og jeg blev bestemt ikke skuffet. 'Låsen og vogteren' er en bog jeg på sin vis fløj igennem, og nød at blive taget med på noget af et eventyr, ift. både handlingen, den forbudte forelskelse og de små overraskelser undervejs - hvilket bliver fortalt gennem Dax og Alina i hver deres kapitler.

Handlingen i den her bog, manglede for mig ingenting. Der var gang i den på de helt rigtige steder, såvel som øjeblikke hvor vi fik pusten og øjeblikke, hvor jeg som læser blev nysgerrig på hvad der ville ske som det næste. For slet ikke at nævne en overraskelse/plottwist, som jeg på ingen måde havde set komme. En overraskelse der lige gav et ekstra lag til historien, og de problemer som Alina og Dax skal have løst.

Det var et hæsblæsende eventyr, hvori vi som læsere bliver hevet ind i et High Fantasy univers, hvor Louise Haiberg på en fin måde beskriver omgivelserne, præmisserne for historien og karakterernes roller - specielt Alina og Dax roller ift. hinanden og grænsen mellem de to universer, er soleklart. Jeg nød at følge kampscenerne, såvel som Alina og Dax rejse igennem det rige som de skal beskytte.

Det at kapitlerne skifter mellem at have Alina og Dax som fortæller, gav mig en chance for at komme tæt ind på livet af dem begge. Det gav mig en chance for at lære begge deres personligheder og roller at kende, ift. hinanden og deres tanker/følelser.
Specielt deres tanker overfor hinanden var sjovt at følge med i. Jeg elsker Alina og Dax's personligheder, såvel som den kemi de har, til trods for de er det uperfekte makkerpar og jeg elsker deres interaktioner undervejs - specielt den spirrende kærlighed, der ligger lige under overfladen. Specielt Alinas modstand mod hendes rolle skinner godt igennem, mens hun alligevel affinder sig lidt med det.

Det var en historie jeg nød med al hvad den havde at byde på. Louise Haiberg har en skøn måde at indfange mig som læser, med et sprog der er lige til og humoristisk, såvel som beskrivelserne der gav mig et godt billede af karakterne og omgivelserne.
Der var særligt fokus på en hel del kampscener ift. bekæmpelsen af diverse dæmoner, der var ude efter at gøre det af med Alina, hvilket ikke gjorde mig noget - mest ift. det faktum at det gjorde tempoet i historien gik stødt fremad.

En sidste ting er, at det for en gangs skyld var rart at kaste sig over en fantasy, der er en standalone. Personligt er jeg vant til at kaste mig ud i diverse fantasy universer, hvor alt få lov at udfolde sig på mere plads ift. flere bøger, hvorimod 'Låsen og vogteren' får samlet det hele i en enkelt bog. Det giver et godt afbræk, ift. ikke at skulle vente på en eller flere efterfølgere.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 25. april 2021

'Skyggernes bog' af Haidi W. Klaris // Dæmonherskerens arving #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Skyggernes bog
Forfatter: Haidi Wigger Klaris
Serie: Dæmonherskerens arving
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2015
Antal sider: 285

17-årige Ally flytter ind på kostskolen Larchwood. I nærheden af skolen ligger en gammel, faldefærdig kirke, hvor hun ved et tilfælde opdager en hemmelig indgang i væggen, som fører ned til et rum under kirken. Ifølge overleveringerne blev det brugt til praktisering af sort magi tilbage i 1800-tallet. Larchwoods afdøde frue, Catherine Larchin, opsøger Ally og insisterer på at hun skal finde en gammel heksebog, som efter sigende giver uanet magt. Men en hemmelig kreds på skolen leder også efter bogen, og Ally har svært ved at gennemskue hvem der har gode intentioner … og hvem der har onde.
Skyggernes Bog er første bind i serien Dæmonherskerens arving – en serie om paranormale kræfter, kærlighed og svære valg.

Dette er en bog jeg i forvejen havde hørt en god del gode ting om, og som på sin vis gav mig en interesse for at se hvad det hele handlede om. Ikke mindst det med at hovedpersonen Ally flytter ind på en kostskole, hvilket gav en interesse i sig selv - jeg har et eller andet med kostskoler, just saying!
Jeg elskede hele settingen omkring kostskolen, præmisserne for skolen i sig selv, skoven der omgiver den og den nærtliggende kirkegård. Det hele emmer af mystik og det var svært ikke at lade sig rive med.

Jeg nøde at følge Ally i hendes færd ift. at starte på en ny skole, få nye venner og blive en del af fællesskabet. Selvom hun dog virker en smule tøvende overfor det. Jeg nød at følge plottet omkring det spøgelse, der rendt rundt på skolen og som en flok elever prøver at finde frem til, såvel som den måde spændingen blev opbygget undervejs,

Historien fangede mig ret godt fra starten af, da sproget er dejlig let og lige til at gå til. Men jeg kunne dog godt have brugt at tempoet blev sat en smule ned, da det hele gik lidt hurtigt frem og det ville ikke have gjort noget at der var lidt flere detaljer og lidt mere dybde. Jeg ville have elsket at der var brugt mere tid/plads ift. atmosfæren omkring miljøet på kostskolen, såvel som relationerne til de andre elever. Det hele blev desværre en smule overfladisk, da jeg ikke helt nåede ind under huden på dem, som jeg gerne ville.

En ting jeg virkelig havde et problem med, var Tom. Skolens charmerende og ret så creepy badboy, der allerede fra første dag, charmerer sig ind på Ally - på en knap så charmerende måde. Jeg fik allerede en kriblen gennem kroppen ved det første møde med ham, da han klasker Ally i bagdelen. Hvor charmerende det end skulle være, lod det til at have en alt for nem reaktion hos Ally, da hun blev for let påvirket af hans tilstedeværelse/tilnærmelser - hvilket gjorde hele kærligheds affæren en smule forvirrende/rodet.
For slet ikke at nævne at Ally lader sig påvirke for let af andre omkring hende, idet hun ikke helt står fast ved sig selv og sine værdier.

Men til trods for det er det en skøn fortælling, hvor jeg syns jeg blev ret godt underholdt undervejs. Specielt ift. Kredsen, der for alvor fangede min opmærksomhed. Hele atmosfæren omkring dem er hemmelig, på en skøn måde hvori jeg som læser blev draget af dem og den mystik de kommer med.
Jeg nød at følge deres ønske om at få Ally med i gruppen, da hun formåede at få fat i alt det de havde kæmpet for i generationer, mens Ally gik sine egne veje - hvilket kun gjorde konflikten det mere interessant ift. hvad det er Kredsen går og gemmer på?

Og selvom jeg har mine tvivl/spørgsmål ift. visse dele, ift. Tom, kærlighedsdelen eller Ally og hendes tvivlende valg, så er jeg ret nysgerrig på hvad resten af serien har at byde på.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 21. april 2021

'Roser og violer' af Gry Kappel Jensen // Rosenholm-trilogien #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Roser og Violer
Forfatter: Gry Kappel Jensen
Serie: Rosenholm-trilogien #1
Forlag: Turbine
Udgivet: 2019
Antal sider: 347

Det er tidligt om morgenen d. 7. juli, og fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Ingen af dem ved, at mødet vil ændre deres liv for evigt …
Da de møder op på skolen, finder pigerne snart ud af, at Rosenholm ikke er et almindeligt gymnasium – det er et sted, der uddanner magikere. En helt ny verden åbner sig for pigerne, der nu skal til at lære deres egne evner at kende, men i løbet af deres første år på skolen vikles de ind i opklaringen af en gammel mordgåde, der truer med at få fatale følger i nutiden.

OMG!
Jeg kan vitterligt ikke andet end elske den her bog. For slet ikke at nævne det en bog jeg har gået og manglet, ift. den har de helt rigtige Harry Potter-vibes, med en magisk skole og magiske evner. Mens den på én og samme tid er helt sin egen og går sine helt egne veje.

Gry Kappel Jensen har helt bestemt kreeret en skøn, nervepirrende, mørk og samtidig hjertevarm, elskværdig og nørdet fortælling, med elementer af venskab, kærlighed og sammenhold, såvel som et mysterie med udgangspunkt i det overnaturlige - and I'm here for it!

Allerede fra starten er det let at mærke der er noget under overfladen, som bare venter på at komme frem og jeg blev som læser med det samme inddraget. Alt emmer af mystik, magi og jeg nød hele kostskole stemningen. Både ift. Rosenholm kostskolen, eleverne, lærerne og undervisningen. 
For slet ikke at nævne det mord mysterie som de fire hovedpersoner, Malou, Kirstine, Victoria og Kamille, skal formå at løse - et mysterie der bliver hintet til undervejs, mens jeg konstant sidder med en følelse af at ville vide mere.

Det svært ikke at holde af de fire piger, som vi følger i hver deres kapitler, og som er vidt forskellige af personlighed og af sind, såvel som har baggrundsmæssige forskelligheder, der gør det let at kende dem fra hinanden. Men selvom de er vidt forskellige, danner de et skønt venskab og sammenhold, der for mig var svært ikke at ville være en del af.
Jeg kunne ikke lade være med at enten smågrine lidt af nogen dem undervejs, elske dem for dem de er og se dem udvikle sig i deres relation med hinanden, såvel som ift. de andre, kramme dem i de svære situationer og heppe på dem, når noget var svært.

Jeg elsker den måde forfatteren har formået at få den Nordiske Mytologi være en vigtig del af historiens fortælling, ift. undervisningen og de fakta vi som læsere får fra Nordisk Mytologi, i takt med at eleverne lærer det.
Dog ville jeg have elsket hvis det fik lidt mere plads til at komme frem ift. selve universets opbygning og den Nordiske Mytologi. Ville have elsket at det blev mere uddybet

'Roser og violer' er en fortælling der har fået en helt særlig plads i mit hjerte, med sin magiske stemning, skønne karakterer og setting, der spiller godt sammen med et mysterie, der skal løses. Det var en skøn læseoplevelse, fortalt i et skønt og let sprog, der passer til dagens unge - selvom bogen kan læses af folk i alle aldre.

Jeg glæder mig helt bestemt til at læse videre i 2'eren og se hvad der kommer til at ske.
Alt i alt får den 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 14. april 2021

'Den hvide enkes død' af Nicole Boyle Rødtnes // Rød og Blå #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den hvide enkes død
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Rød og Blå #2
Forlag: Alvilda
Udgivet: 2020
Antal sider: 440

I byen Viduana lever mænd og kvinder adskilt. Alle forbrydelser straffes hårdt. Men ikke alle vil finde sig i undertrykkelsen … BORGERNE i Viduana er rystede efter den brutale afstraffelse af Elias. Tanker om oprør spirer frem, og da enkerne strammer grebet om byen, skaber de kun flere fjender …
CLARA er gravid, men holder det hemmeligt, da hun vil have barnet ud af byen. Hvis hun bliver opdaget, vil det koste hende livet.
SILAS har dræbt Jastar i selvforsvar. Men de andre i mændenes kvarter vender sig mod ham. For man kan ikke ustraffet dræbe en af sine egne.
ELIAS hænger hårdt såret i Skammens cirkel. Han har mistet alt og planlægger sin hævn over enkerne.
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.
DEN HVIDE ENKES DØD er anden bog i trilogien RØD OG BLÅ.

Holy moly, for en fortsættelse.
Hvor meget jeg end nød fortællingen i den første bog, tog fortællingen mig endnu en gang med storm og rev mig med fra start til slut. Jeg elskede hver en side, hvert et kapitel og det var noget af en pageturner. Jeg nød at følge karaktererne, der hver især havde noget at kæmpe med, noget der drev dem videre i fortællingen og noget der gav dem en drivkraft ift. deres tanker og handlinger.

Specielt én karakter, den sorte enke Justina, var en ny karakter vi følger i den her bog. Hun var en interessant karakter at følge, ret intens i sin tankegang og handlinger, og jeg nød helt bestemt at komme tæt på hende. Helt særligt ift. tanken bag Viduana, og det at vi kom tættere på de 3 enker som en samlet enhed.

Alt ved den her bog elskede jeg. Specielt de små twists der kom undervejs, der formåede at overraske mig på en måde, hvor jeg sidder tilbage med en følelse af at der virkelig er meget på spil. Ikke blot for de tre enker, men også for borgerne i Viduana.
Visse ting fik endda mit hjerte til at sidde helt oppe i halsen, såvel som visse karakterers tanker og handlinger, fik det til at krible af nysgerrighed - såvel som af spænding. Især nød jeg at følge både Elias' tanker og handlinger, ift. hans skæbne, og Emma, der har sine planer at føre ud i livet.

Jeg elskede den måde spændingen bygges op undervejs, ift. vi får det ene plottwist efter det andet. Det var svært ikke at sidde på kanten af stolen. Nicole Boyle Rødtnes formår at fortælle i et flydende sprog, der både er intens og nervepirrende, hvilket gør bogen til en ægte pageturner.

Afslutningen af bogen, var noget af en cliffhanger. En cliffhanger, der virkelig gav mig både kuldegysninger og en fornemmelse af at ville have mere. Jeg kan personligt ikke vente på at se hvor handlingen fører hen, når den sidste bog kommer.
Jeg var på én og samme tid nervøs for hvad en hvis karakter ville gøre ved en af byens beboere, efter en hvis ting var blevet opdaget. Dog frygtede jeg en værre skæbne end hvad der skete, selvom afslutningen i sig selv er slem nok i sig selv. SÅ spændende.

Hvis du endnu ikke har kastet dig over denne serie, så kan jeg kun anbefale dig at komme i gang. Der er spænding, medrivende karakterer og et univers, der er velbeskrevet og formår at rive en med fra start til slut. Det er let at mærke der er noget på færde, og en del under opsejling. Men hvor det ville ende? Det må tiden vise, når tredje og sidste bog udkommer.

Alt i alt for bogen 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 11. april 2021

'Håbets scepter' af Linette Harpsøe // Skæbneløs #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Denne bog er et anmeldereksemplar, tilsendt som en overraskelsespakke fra forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Håbets scepter
Forfatter: Linette Harpsøe
Serie: Skæbneløs #3
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2020
Antal sider: 272

For at håbet om overlevelse kan bevares, må fortiden begraves.
Madiga ved, at Arki lever. Uheldigvis er Arki genopstået på den forbandede ø Umankana, en isoleret og glemt ø, som intet skib kan sejle til, og som ingen kan slippe levende fra. Trods indgående advarsler sætter Madiga kursen mod Umankana. Hun vil hente Arki sikkert hjem, og hun er villig til at ofre alt, hun har kært, for at gøre det.
På Umankana kæmper Arki for sit liv. I den utæmmede jungle, hvor voldelige klaner af orker hærger og regerer, skal hun med en håndfuld udvalgte fanger deltage som deres løber i årets Kappestrid – en strid med kun ét formål; løs gåderne, find Håbets scepter og bring det tilbage uden at dø undervejs.
I tre måneder har Arki skubbet fortiden fra sig i forsøget på at holde sig selv i live. Men hvad skal hun gøre, når fortiden pludselig er hendes modstandere?
Håbets scepter er tredje og sidste bind i serien Skæbneløs.

'Håbes scepter', der er tredje og sidste bog i 'Skæbneløs'-serien, er en medrivende, spændende og nervepirrende fortælling. Det er bestemt en serie der skilder sig ud fra hvad jeg ellers har læst i fantasy genren.

Jeg nød bestemt at blive genforenet med Madiga, Arki, Sirika og Juhaim, såvel som at vende tilbage til Etyral. Ligesom i sine forgængere, følger vi bogens handling gennem forskellige kapitler, der er fordelt mellem Madiga og Arki. Via disse to skønne, viljestærke karakterer, kommer vi på endnu et hæsblæsende eventyr - et eventyr, der gav et helt nyt syn på karaktererne, såvel som en udvidelse af universet.

Det var rart at se karaktererne udvikle sig undervejs, såvel som den udvikling de har været igennem fra de to forgangene bøger. De små mysterier undervejs holdt mig fanget, i og med at forfatteren ikke afslørede det hele på én gang, men gav den rigtige information, på det rigtige tidspunkt.
Forfatteren formåede at give historien små plottwist undervejs der fik en til at blive hængende, og spændingen var til at føle på.

Jeg elskede at se kampen mellem det gode og det onde. Se karaktererne kæmpe for alt hvad de havde kært, se dem finde sig selv og hinanden på en rejse, der på ingen måde er let og alligevel giver dem et nyt syn på den verden de lever i. 
Det var svært ikke at føle med karaktererne ift. de valg de må tage undervejs, se dem kæmpe med hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Se dem kæmpe mod andre, der har et andet syn på tingene end dem selv, såvel som se dem ofre sig for dem de elsker. Se dem finde ind til sig selv og hinanden.

Jeg nød at se hvordan forfatteren har opbygget universet, ift. at vi ser en del af universet vi ikke har set tidligere. Specielt ift. vi møder helt nye væsner/skabninger vi ikke har set tidligere.
En del vi mest af alt får beskrevet gennem Arki, der kæmper for sit liv, mens en del af mytologien bliver beskrevet gennem Arkis bekendtskaber og Madiga, der i sin søgen efter Arki finder frem til hende og stedets lokation - såvel som hvad det er for et sted, hun befinder sig.
Det er bestemt en fantasy fortælling, der er helt sin egen og det er let at mærke at forfatteren har givet sig tid til at opbygge universet fra bunden - samt givet det en baggrunds historie, der er helt sin egen.

Alt i alt får bogen 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 7. april 2021

'Den himmelske ilds by' af Cassandra Clare // Dødens instrumenter #6 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Den himmelske ilds by
Forfatter: Cassandra Clare
Serie: Dødens instrumenter #6
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2015
Antal sider: 636

I afslutningen på bestsellerserien DØDENS INSTRUMENTER står Clary og hendes venner ansigt til ansigt med den allerstørste ondskab: Clarys egen bror.
Ved hjælp af det Djævelske Bæger forvandler Sebastian Morgenstern Skyggejægere til mareridtsagtige skabninger, så de kan bruges som soldater i hans hær. Han vender Skyggejæger mod Skyggejæger, splitter familier og elskende, og slår til uden nåde. De uforberedte Skyggejægere trækker sig tilbage til Idris, men ikke engang de berømte dæmontårne i Alicante kan holde Sebastian tilbage. Et uventet forræderi truer med at forskubbe magtbalancen i verden og tvinger Clary, Jace, Isabelle, Alec og Simon til at tage sagen i egen hånd. Deres mission fører dem dybt ind i dæmonrigerne, hvor ingen Skyggejæger før har været, og hvorfra intet menneske er vendt tilbage …
Liv, kærlighed og venskab sættes på spil i en mareridtsagtig kamp for overlevelse i den eksplosive afslutning på Dødens Instrumenter.

Oh damn, for en afslutning på serien.
'Den himmelske ilds by' havde jeg lidt en blandet fornemmelse med at komme igennem. Ikke fordi jeg ikke blev revet med at fortællingen, og der skete skam en hel del som på sin vis formåede at overraske mig. Visse ting gav endda en klump i halsen, i og med at visse karakterers skæbne fik et træls udfald.

Cassandra Clare formåede bestemt at give en fortælling, der formåede at vise de forskellige karakterers udvikling på en ny og spændende måde. Jace og Clary, samt resten af co., gjorde alt hvad de kunne for at stoppe Sebastian, tilsat en god del spænding og twists undervejs.
Jeg nød bestemt at følge dem, og se dem interagere med hinanden. Ikke mindst se dem samarbejde og finde en løsning, såvel som starten af bogen gav en ny dybde på den allerede eskalerende konflikt.

Men endnu en gang blev oplevelsen lidt revet ned af antallet af synsvinkler, der blev en tand for mange. Forfatteren kunne sagtens have fortalt historien med færre synsvinkler. Der kom endda et par nye synsvinkler, som på sin vis var spændende og gav fortællingen lidt ekstra, men som ikke fik den helt samme effekt, som måske ønsket, da de lidt druknede ift. de resterende og de fik ikke helt den samme taletid, som hovedpersonerne.

Jeg havde en fornemmelse af at være revet med undervejs, med et ønske om at se hvad der ville ske. Handlingen skred okay godt frem, men virkede dog en smule sløvt indimellem ift. antallet af synsvinkler.
Jeg nød endda den humor som forfatteren indimellem fyrede af undervejs, og jeg nød at se karaktererne få et lille afbræk fra grusomhederne indimellem - hvor stort eller småt det end var. 

Til trods for at jeg på sin vis nød at få afslutningen på serien, kan jeg på sin vis ikke andet end rulle med øjnene over måden hvorpå Cassandra Clare giver karaktererne (særligt hovedpersonerne) deres 'happy ending'. Det føltes for mig en smule FOR perfekt, FOR harmonisk og FOR... ARGH!!!
Ja, det er da rart at se karaktererne være glade, efter alt det de har været igennem, men seriøst? Jeg manglede ærlig talt en form for twist, en overraskelse eller blot NOGET, der gav afslutningen lidt mere et præg af de ting der var sket, da det virkede en smule for urealistisk ingen af hovedpersonerne led skade. Andet end visse bi-karakterers skæbnesvangre afslutning, ift. hovedpersonerne.

Dog nød jeg at følge karaktererne, nød at se handlingen udfolde sig og komme ind i hele universet, som forfatteren på en skøn måde har formået at beskrive, så jeg ikke kan andet end være begejstret for hele den verden der bliver introduceret for os som læsere.

Alt i alt får bogen 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 4. april 2021

Harry Potter og det forbandede barn // Harry Potter #8 // Anmeldelse

 Hey skønne læsere.

Titel: Harry Potter og det forbandede barn
Forfatter: J. K. Rowling, John Tiffany, Jack Thorne
Serie: Harry Potter #8
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2016
Antal sider: 369

Det har altid været svært at være Harry Potter, og det er ikke blevet nemmere nu, hvor han er en overbebyrdet ansat i Ministeriet for Magi, ægtemand – og far til tre børn i skolealderen. Harry kæmper med en fortid, som ikke vil give slip, og hans søn, Albus, må bære den tunge byrde fra en arv, han aldrig har ønsket. Da fortiden og nutiden smelter ildevarslende sammen, må både far og søn erkende den ubehagelige sandhed: Nogle gange kommer mørket fra uventede steder.

Oh boy.
Dette er en bog jeg både havde set frem til at læse, men samtidig frygtet at gå i gang med. Mest af alt fordi jeg elskede at læse den originale serie, og stadig elsker den af hele mit hjerte - så det at kaste mig over en historie der foregår 19 år efter 'Harry Potter og Dødsregalierne' sluttede, var lidt af et sats. 
Ville fortællingen leve op til mine forventninger? Ville det leve op til de forestillinger om hvad jeg troede/håbede på ville ske? 

Men må sige at jeg på min egen måde nød at følge karaktererne, i et nyt og hæsblæsende eventyr, der dog tager en lidt anden drejning end jeg havde forventet. På den gode måde. Jeg nød at følge Harry Potter, Ginny, Ron og Hermione i deres voksne udgaver og se hvor de er endt henne ift. både familieliv og karrieremæssigt. Samtidig nød jeg at følge børnene i deres skolegang på Hogwarts, de udfordringer de møder og specielt Harrys mellemste søn, Albus, der kæmper med at være i skyggen af selveste Harry Potter. 

Jeg blev positivt overrasket over hvordan fortællingen fik de rigtigt twists de rigtige steder, samt tog en med på lidt af et eventyr. For slet ikke at nævne det eventyr Albus og hans ven Scorpius, hovedkulds kaster sig ud i, uden at tænke over konsekvenserne. 
Det var let at mærke at forfatteren, såvel som medforfatterne, havde tænkt over de mulige scenarier Albus og Scorpius' små eventyr formåede at ændre alt og de udfordringer de mødte derefter. Specielt ift. mødet med en helt ny karakter, der på sin vis gav mig noget af en overraskelse.

Jeg nød at se venskabet mellem Albus og Scorpius udvikle sig til et sandt venskab, hvori de begge har brug for hinanden og se dem tage på eventyr sammen og vi på den måde genser en form for venskabelig magi mellem dem, som vi så med Harry, Ron og Hermione.

Dog vil jeg sige at visse karakterer ikke helt var som jeg huskede dem og virkede anderledes, idet de ikke helt havde den samme magi som i de originale bøger - her tænker jeg specielt på Ron Weasley, der virkede lidt for tumpet ift. den han var i serien.
Men der var heldigvis andre karakterer der formåede at skinne lidt mere igennem på en positiv måde, idet de virkede lidt mere realistiske i deres ageren. Jeg nød bestemt at se en anden version af fx Severus Snape og Draco Malfoy. Især Draco fik lov at vise en anden og bedre version af sig selv, end vi ellers kender ham.

Dog kunne jeg godt have ønsket at vi havde set lidt mere til Harrys 2 andre børn, James og Lily, da det mest af alt virker til at det blot er Albus der kæmper lidt i skyggen af sin far. Ikke at jeg ikke nød at lære Albus at kende på godt og ondt, mens vi samtidig får Harry at se i rollen som far, såvel som ægtemand.

Inden jeg kastede mig over fortællingen, havde jeg dog læst en del blandede anmeldelser, der vejede til både den gode såvel som den dårlige side. En lille del af mig blev af den grund i tvivl om hvilken side jeg selv ville ende, idet det først og fremmest er en fortælling der er sat op som en teaterforestilling - hvor jeg nu har læst selve manuskriptet i bogform. 
Det var lidt af en ambivalent følelse at sidde tilbage med, da jeg ikke er vant til at læse manuskripter og der på sin vis er ting der er gået tabt mellem linjerne. I hvert fald for mig, da det var ret svært for mig helt at kunne forestille mig karakterernes ageren på scenen, når jeg blot læser deres replikker, uden helt at se det så levende som jeg kunne have ønsket mig.

Alt i alt får den 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Sjælens pris' af Haidi W. Klaris // Dæmonherskerens arving #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Sjælens pris Forfatter: Haidi Wigger Klaris Serie: Dæmonherskerens arving Forlag: Tellerup Udgivet: 2016 Antal...