'Drømmene kan ingen tage fra mig' af Nadja Kaagh // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Drømmene kan ingen tage fra mig

Forfatter: Nadja Kaagh

Forlag: People's Press

Serie: -

Udgivet: 2015

Antal sider: 223

Nadja bliver gravid som 17årig og føder sin første søn som 18årig. Forholdet til faren varer kun kortvarigt, hvorefter Nadja bliver alene med sønnen Sebastian. Hverdagen er svær at få til at hænge sammen for den unge mor, der kæmper hårdt med studierne og en stigende træthed, der til sidst tvinger hende fra skolebænken. Det viser sig, at Nadja lider af en sjælden type uhelbredelig leukæmi, der truer med at tage livet fra hende.

Lykkeligvis responderer Nadja meget godt på den nye type kemoterapi, og hun kan langsomt vende tilbage til livet igen. En af drømmene er om hel familie, og det kommer inden for rækkevidde, da hun møder sit livs kærlighed, der trods dystre udsigter holder fast i sin kærlighed til Nadja. De to har et inderligt ønske om at udvide familien, hvilket sker, da Nadja føder Elias, der desværre dør som spæd og bliver deres lille engel i himlen. Allerede et år efter føder Nadja deres anden fælles søn, Sakarias, der i dag er en sund og rask dreng på tre år. Virkeligheden er dog fortsat et liv med kræft for den lille familie, der kæmper benhårdt mod sygdommen hver dag, men finder stor styrke i deres kærlighed til hinanden og til livet.

Jeg må hermed gå til bekendelse og indrømme, at jeg er en af dem der i en del årrække fra dokumentar seriens start, troligt fulgte med i De Unge Mødre, dengang det var på Kanal 4. Jeg nød at følge med i de unge mødres tilværelse, som ja, unge mødre ift. de op- og nedture de lukkede os ind i - deriblandt Nadjas tilværelse som værende ung mor - og med livet som kræftpatient, i form af leukæmi.

Dog har jeg haft bogen stående på reolen i årevis, uden reelt set at få den læst før nu. Trods det at jeg længe har tænkt at få det gjort. Men nøj, for en historie der ligger i Nadjas liv og tilværelse. Ja, jeg husker ganske vist hvad der blev vist i programmet De Unge Mødre, men det er en oplevelse i sig selv at læse Nadjas fortælling med hendes egne ord.

Hun tager en med fra starten af hendes liv, hendes tanker og følelser fra barnsben og videre op gennem teenage årene og ind i voksenlivet. At blive ung mor til hendes skønne dreng, Sebastian og forholdet til hans far. At finde sig til rette i rollen som mor, mens drømmene stadig gerne skal have en chance for at udleves. Det var svært ikke at smile af det gå-på-mod Nadja har til at give sig i kast med sine drømme.

At lære Nadja at kende som andet end 'hende fra De Unge Mødre' - men mere som en sej og viljestærk kvinde, med mod på livet.

Men damn! Så samtidig at få kastet en leukæmi/kræft diagnose ned over sig, efter alverdens sygdom der har tæret på kræfterne, er ingen joke. Det var skisme hård læsning at følge de tanker, følelser og kampe Nadjas liv efterfølgende har bestået i. Sorgen over at få nyheden og det at hun trods sygdommens alvor, formår at finde en livsglæde, der formår at holde hende oppe.

Samtidig at genfinde kærligheden, kampen for at udvide familien og at navigere i alverdens behandlinger, kontroller og ture på sygehuse.

Det er tankevækkende læsning, såvel som inspirende og livsgivende læsning.
Det var på enhver måde en fornøjelse at læse med og få Nadjas historie, fortalt af hende selv. At komme ind på livet af livet som mor, samtidig med kampen mod leukæmi og stadig formå at turde drømme. Turde ville livet, tage kampene og finde vejen frem - trods alverdens modstand.

Om man så kender Nadja fra De Unge Mødre eller ej, så er dette klart en læsning værd.

En skøn læsning om en sej, stærk og inspirerende kvinde, med noget på hjerte. Trods det at en nyhed om sønnen Sebastian tilbage i 2022 skær en del i hjertet ift. hvad læsningen har vist de har været igennem sammen.

XOXO - Rina.

'Den forsvundne bror' af Andreas Boeskov // Skyggedetektiverne Sag #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget - tusind tak for bogen.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Den forsvundne bror

Forfatter: Andreas Boeskov

Serie: Skyggedetektiverne Sag #1

Forlag: Politikens Forlag

Udgivet: 2024

Antal sider: 186

I bogen følger vi Billie, hvis bror pludselig forsvinder. Da hendes far mystisk nok er uvillig til at deltage i opklaringen af forsvindingen, får hun hjælp af tre politinørdede børn, som har overraskende gode kilder på politigården. Dog roder de fire venner sig ud i en langt farligere situation end de havde forventet, når et lig dukker op. Spørgsmålet for Billie og hendes venner er, hvor langt man tør gå, når man vil redde en, man holder af.

Andreas Boeskov debuterede med et brag i 2022 med fantasyserien De glemte vogtere, som vandt prisen for Årets Fantasydebut, samt en Orlapris i 2023 for 'Fantasy'.

Skyggedetektiverne er hans bud på en moderne krimiserie for børn.

Holy moly, for en skøn, sjov og medrivende fortælling.
Selvom dette er en bog henvendt til børn/unge, er dette en bog jeg ikke kunne andet end holde af og lade mig rive med af undervejs - især når det er Andreas Boeskov, der endnu en gang formår at tage en med på lidt af et eventyr.

Denne gang er det en krimi for det yngre publikum, som forfatteren har kastet sig ud i - endda med 4 skønne børn, som hovedpersoner. Tre af ungerne er selverklærede detektiver, der hjælper deres far i en ny sag - og bliver nødsaget til at tage søsteren med i deres efterforskning af den forsvundne bror.

Jeg blev uden tvivl revet med af handlingen undervejs og nød at følge de fire unger i deres måde at løse sagen - og nøj, det var ikke ligefrem en let sag at skulle finde hoved og hale i.

Jeg kunne ikke andet end holde af de fire skønne unger i deres færd med at løse sagen. Man lærte dem lige så stille at kende undervejs, hvor de kommer vidt omkring ift. at følge sporene der skal lede dem til opklaringen. Jeg var uden tvivl rigtig godt underholdt undervejs, ift. følelsen af at have hjertet siddende oppe i halsen for at finde ud af hvad der sker og se hvem der stod bag.

Jeg formåede endda at blive overrasket et par gange undervejs.

For jo længere ind i sagen de kom og fulgte sporene ift. sagen, jo flere ting formåede de at opdage - selvom jeg ikke havde set det komme hvem der egentlig stod bag forsvindingen af Billies bror. Der var det noget af en overraskelse.

Sproget er dejlig let at forholde sig til, da der er dejlig let, flydende og ligetil, ift. selve målgruppen - som klart er til børn og unge, der gerne vil give sig i kast med en krimi. Historien er fyldt med spænding, humor og skønne karakterer, der hver især formår at stå klart frem for en.

Elsker at de fire unge er så forskellige og har hver deres ting at byde ind med ift. at løse sagen. Der er plads til det nørdede, de handlekraftige og de har hver deres styrker og svagheder - hvilket gør at de komplimenterer hinanden på bedste vis.

Så hvis du har brug for en hyggelig, skøn krimi for børn/unge? Så er denne første bog i serien om Skyggedetektiverne helt klart en varm anbefaling herfra.

'Den forsvundne bror' for alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Troen i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGee #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Troen i mørket

Forfatter: Kis Baadsgaard

Serie: Mama McGee #4

Forlag: Sweetheart Ink.

Udgivet: 2021

Antal sider: 440

Hun er i en blindgyde. Han er vred på verden. En tilfældighed bringer dem sammen.

Alt er pine, og han overvejer at flytte langt væk fra Viborg. Whiskyen er en trøst i nogle timer, men bestemt ikke dagen derpå. Det eneste lyspunkt er hunden Coop. Intet bliver bedre af, at han en dag ser hende blive overfaldet. Gentlemanden i ham får ham til at gå imellem og hjælpe, men for hvilken pris? Hun er fanget i et net af angst og selvlede. Hun tror, at hun ikke er som andre kvinder. Manden i hendes liv er ikke den, han udgav sig for. Problemerne hober sig op. Det sidste, hun har brug for, er endnu en dominerende mand.

Da de mødes, vender fortiden tilbage, og gnisterne springer. Måske kan håbet komme tilbage i deres liv igen. Men kan hun undslippe stalkeren?

Holy moly, for en skøn og medrivende fortælling, hvor vi endnu en gang kommer ind under huden på endnu en af den skønne mænd i Mama McGees skønne flok.

Jeg formåede igen at blive revet med ind i en skøn fortælling!

Denne gang? Så er det Tristan der står for skud og nøj, jeg kunne ikke andet end - også - at holde af ham. Jeg nød at følge Tristan og hans færd i at møde KVINDEN, der sniger sig ind under huden på ham - og det var svært ikke at lade sig rive med af den relation de danner undervejs.

Det at historien skiftevis bliver fortalt fra to synsvinkler, er helt perfekt. Forfatteren måde at indkorporere begge karakterer på bedste vis ift. deres personligheder, fortællinger og lader dem komme tæt på hinanden. 

Man fornemmer deres udfordringer, indre kampe, usikkerheder ift. hinanden og introduktion til nye ting - særligt ift. Tristans særinteresser, som han på den skønneste vis introducerer hende for. Man formår virkelig at komme ind under huden på dem.

Selv i samspil med familien McGee, er det svært ikke at lade sig rive med. Jeg nød som altid at være i godt selskab med den sammenblandede familie, der er en ret så skøn en af slagsen. Ikke at jeg ville bytte min familie for noget, men hvad skal der til for en lille bid af at være en del af denne?

En familie jeg uanset hvad gerne ville møde i virkeligheden.

Forfatteren og hendes skrivestil er en sand fornøjelse.

En skrivestil der er indlevende, beskrivende og gør jeg som læser følte jeg var en del af fortællingen, i godt selskab med Tristan og co, Selvom de mere intime scener fik mig til at smågrine, så nød jeg at være i godt selskab med dem.

'Troen i mørket' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'For i dag er jeg uden dig' af Josephine N. B. Valentin // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: For i dag er jeg uden dig

Forfatter: Josephine N. B. Valentin

Serie: -

Forlag: Hi Reader
Udgivet: 2024

Antal sider: 404

”Hvis Elise bare sådan kan smitte af på mig ved, at vi sidder sammen,” siger jeg og skubber min tallerken ind på bordet og rejser mig. ”Så smitter jeg sgu nok også af på hende. Næste gang får hun 7.”

”Ha ha, du er så moden,” siger snart 7-tals-pigen samtidig med, at mor siger: ”Så dum er Elise ikke.”

Jeg stivner. Der var det, direkte ud af hendes mund. Så dum er Elise ikke … men det er du. Jeg ved godt, det er det, hun tænker. At det er, hvad hun mener om mig. Jeg ved det godt. Alligevel gør det virkelig ondt.

Gemt i skabet under læssevis af tøj ligger Rinas eneste beviser på, at hun er god til noget. Desværre har guld i løb ingen værdi for hendes mor. Faktisk ville Rina være meget bedre, hvis hun blev som sin søster. Gode karakterer. Frivilligt arbejde. Musikalsk vidunderbarn. At kunne løbe, bage kage og feste er spild af tid. I hvert fald ifølge Rinas mor. For Rina er gymnasiet blevet et maraton af forventninger, hun ikke kan løbe fra. Hun kan dog løbe lige ind i et par grå øjne, der beder hende tage ansvar for sig selv og sit liv. Men hvordan fuck gør man lige det?

Holy moly, for en skøn, medrivende og fængslende fortælling.

Rina, min skønne ven - jeg kunne ikke andet end holde af dig, dit væsen og alt hvad du er. For uanset hvor meget du kom igennem, heppede jeg på dig hele vejen.

'For i dag er jeg uden dig' er 100 % en bog der fangede mig fra start til slut. Jeg faldt pladask for Rina fra starten af, trods det at hun helt sikkert har sine ting at kæmpe med. Alverdens forventninger fra både sig selv og sine omgivelser. Aldrig rigtig at føle sig 'god nok' - især ift. sin søster Elise, der i deres forældres øjne er 'perfekt'.

Men nøj, hvor kunne jeg ikke andet end føle med Rina, der blot gerne vil være ligeså værdsat som Elise - mens alt forældrene går op i er gode karakterer. Samtidig med de turbulente relationer til veninderne i gymnasiet, der ikke virker gode på nogen måde.

Men hey? Elsker at Rina til gengæld har den skønneste relation til sin mormor, hvor hun kan være sig selv. Der er ikke andre forventninger end Rina bare er sig selv og formår at skinne i sin passion til at bage kager. Fik seriøst verdens største lyst til at bage nogle af de ting Rina bager. Så det var ret sønderrivende at opleve selv den relation vendes på hovedet, da mormor tager en beslutning der vender op og ned på alt for Rina.

Følte helt klart med Rina og blev da revet med af hendes tanker og følelser. Især da hun løber ind i en hvis Lukas, der på så mange måder vender op og ned på hendes verden - stiller nogle anderledes krav til hende end forældrene. Krav der for hende giver bedre mening, ift. ansvaret over sig selv og sit eget liv hun virkelig har brug for.

Selvom deres venskab på nogle punkter godt kan virke en anelse mærkværdigt, nød jeg at se dem interagere og se hvordan Lukas tør udfordre Rina i sit syn på livet, sig selv og ville mere end der hvor hun er, da de mødes. At turde stille krav til sig selv.

Det var fedt at se den udvikling hun kommer igennem, samtidig med hun stadig kæmper med sig selv undervejs. Samtidig var det fedt at se Rina på en måde finde sig selv i de venskaber hun finder undervejs. Venskaber der giver hende mere meningsfulde øjeblikke, hvor hun blot kan være sig selv. Uden pres eller forventninger om hun skal være noget bestemt - men hvor hun kan være sig selv og hvor hun er værdsat.

Jeg elsker at der er plads til følelserne, at mærke en karakter med lavt selvværd hvilket er relaterbart. At der her er en karakter, hvis liv ikke nødvendigvis hører til på et gymnasie ift. ikke at gå samme vej som alle andre. At der i Rina er plads til en karakter der finder sin egen vej i livet. Der er plads til alverdens rutschebaneture følelsesmæssigt undervejs ift. op- og nedture, tårer og grin, såvel som en god portion overraskelser. Især ift. slutningen, hvor alt bliver vendt på hovedet for Rina.

Elsker at forfatteren i sin fortælling sætter fokus på selvværd, præstationspres fra sine omgivelser og det at finde sin egen vej i livet, trods forventninger fra sine omgivelser. At vi i form af Rina får en fornemmelse af at finde sin egen vej, trods sine omgivelser.

'For i dag er jeg uden dig' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina (& nej, jeg har ikke kidnappet navnet fra bogen 😅) 

'Blodets mørke bånd' af Kis Baadsgaard // Mama McGee #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Blodets mørke bånd

Forfatter: Kis Baadsgaard

Serie: Mama McGee #3

Forlag: Sweetheart Ink.

Udgivet: 2020

Antal sider: 444

Ask Gabriel har aldrig haft svært ved at finde selskab for natten, men han tilbringer kun én nat med hver. Under Gee og Vics bryllup møder han en kvinde med et gyldent blik, der gør ham helt rundt på gulvet. Ask flygter fra Viborg, men indser hurtigt, at problemerne følger efter. Nødtvungent tager han sit liv op til revision. Han finder kvinden med de gyldne øjne, men kan hun se den mand, han så desperat skjuler? Er Asks fortid så mørk, at han ikke formår at opgive kontrollen? Blodets mørke bånd er en enemies to lovers romance om, hvordan kærlighed kan hele sår fra fortiden.

Skønne, skønne Ask. Trods din ret så hårde facade og tendens til ikke at binde sig til nogen, formåede jeg alligevel at holde af dig. Men hvad bedre er? Så formår Ask at lade paraderne falde for den ene person, der sniger sig ind på ham, da han mindst ventede det.

Endnu en gang formår den skønne Kis Baadsgaard at komme med en skøn, medrivende og velfortalt fortælling - denne gang? Så er det den skønne Ask, der er i fokus. Jeg blev revet med hele vejen igennem en skøn fortælling, hvor selv en playboy der er Mr. Tough Guy og har en ny kvinde ved sin side næsten hver aften, kan få hjerte øjne ved synet af den rette kvinde.
Jeg nød hvert et sekund i Asks selskab!

Hvor meget man så end havde lært Ask at kende i de forgangne to bøger, så er det først her man oprigtigt kommer ind under huden på ham - og jeg nød hvert et sekund, for det var svært ikke at lade sig rive med af Ask, hans historie og hele hans væremåde.

Det er let at holde af ham, når man lige kommer ind under huden på ham. Især når man ser ham i selskab med Mama McGee og co., som på enhver tænkelig måde er hans familie - selvom de ikke er af blod. Elsker seriøst deres relation til hinanden, idet de kreerer deres egen selvvalgte familie på den bedst tænkelige måde.

Selvom jeg ikke er meget til playboy attituden, nød jeg at se Ask udvikle sig undervejs. Se ham lade en kvinde kommer tæt på ham - hvis man ser bort fra den omskiftelige hud-til-hud kontakt han konsekvent gør brug af i starten, ift. de kvinder han møder.

Indtil han i stedet møder dén ene kvinde, som river tæppet væk under ham og gør han mere eller mindre får lysten til at jagte kun hende. Mens han kæmper mod sin fortid og de kvaler, formår han alligevel at give kærligheden et forsøg - i takt med vi også lærer Mia at kende. Et bekendtskab jeg heller ikke ville være foruden.

Jeg nød at se dem interagere med hinanden. Se deres relation udvikle sig fra at Mia ikke kan li' ham og slet ikke ville have noget at gøre med Ask pga. hans reputation. Men hey? Selv en hård nød som Mia er til at knække og jeg blev revet med af selv de overraskelser hun har med sig, som end ikke får Ask til at blink et eneste sekund.

At se hans mørkere side udfolde sig på en måde, så man kommer ind under huden på ham og han formår at vise sin mere følsomme side - hvilket gjorde at jeg hold mere af ham end jeg allerede gjorde i forvejen.

Især når vi samtidig finder ud af mere omkring hans baggrund og hans familie.

En ret så dysfunktionel familie af slagsen, så det ikke er et under han i stedet blev taget ind af Mama McGee. Det skar lidt i hjertet ved tanken om hvordan det må være ikke at have en god relation til ens familie, som jeg har. Jo, har da bedre relation til visse dele af familien end andre, men ligefrem at have et så anstrengt forhold? Det var ubærligt at være vidne til, men Ask klarer det bedre end jeg sikkert ville.

Så 'Blodets mørke bånd' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Den syvende pige' af Stacey Willingham // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den syvende pige

Forfatter: Stacey Willingham

Serie: -

Forlag: Cicero

Udgivet: 2024

Antal sider: 365

De virkelige monstre gemmer sig ikke i skyggerne eller i skoven. De går frit rundt blandt os. Da Chloe Davis var 12 år, forsvandt seks teenagepiger i hendes lille hjemby i Louisiana. Hun fandt det afgørende bevis og fældede sin egen far, der blev dømt som seriemorder og fængslet på livstid. Lige siden den traumatiske oplevelse har hun haft svært ved at forlige sig med sandheden.

I dag, 20 år senere, arbejder Chloe som psykolog og er ved at forberede sit bryllup. Selv om hun endelig mærker den skrøbelige lykke, hun har arbejdet så hårdt for at opnå, føler hun ofte, at hun ikke har kontrol over sit eget liv. Så da en lokal teenagepige pludselig forsvinder, kommer minderne fra dengang tilbage med fornyet kraft. Er Chloe paranoid, og ser hun paralleller til sin fars sag, som ikke er der, eller er hun for anden gang i sit liv tæt på endnu en morder?

Oh my, for noget af en pirrende fortælling!

Dette er en bog jeg efterhånden har set en del steder på de sociale medier. Især på instagram, hvor der efterhånden en del der har givet den alverdens ros. Men må ærligt indrømme, at det er min mors fortjeneste, at jeg gav mig i kast med bogen. At høre min mor fortælle mig om bogen, hendes oplevelse af handlingen, og dens mysterie, gjorde mig mere end nysgerrig.

Trods den lidt langsomme start, hvor jeg lige skulle finde hoved og hale i hvad det er for en bog, jeg har rodet mig ud i, skal jeg da love for jeg blev jeg grebet. Handlingen tager en med på noget af et mysterie, hvor man som læser skal finde ud af hvem dette monster er, som står bag en teenagers forsvinden her 20 år efter hændelserne i Chloes barndom. For hvem ville dog efterligne disse hændelser så lang tid efter? 

Jeg blev uden tvivl revet med hele vejen igennem, for måtte da finde ud af hvem der stod bag forsvindingerne - både ift. fortiden, som så fint bliver beskrevet undervejs og ift. den nuværende teenager, de er på jagt efter at finde. Gerne inden det er for sent. Undervejs formår jeg at mistænke hvem som helst, der kunne stå bag. For hey? Ingen er sikre og alle kunne gemme på en hemmelighed. 

Jeg nød i hvert fald at lære Chloe at kende.

Både ift. hendes liv i fortiden og det liv hun har nu. At udforske mysteriet, samtidig med hun efter bedste evne håndterer de følelser og tanker der følger med undervejs. Der er en god blanding mellem at få en fornemmelse af hvem Chloe er nu, hendes relationer til familien, hendes far der sidder i fængsel, hendes forlovede og hendes bror - såvel som det at vi får en fornemmelse af fortiden.

Forfatteren formår i et levende og beskrivende sprog at hive læseren ind i mysteriet.
Der er små hints og brikker man som læser får med sig undervejs, til hvem det kunne være. Der bliver sat spørgsmålstegn til de forskellige personers intentioner, hvilke relationer de har til de forskellige piger fra dengang og nu. Jeg blev let revet med af Chloes involvering i mysteriet og hendes måde at komme til bunds i sagen.

Og kan vi så lige tale om det plottwist der er i hvem der er den rigtige gerningsmand?
For ja, der er tale om kunne det være en form for copycat? Er det en der forsøger at efterligne hændelserne fra for 20 år siden vs er det den rigtige der blev fængslet? Det var virkelig spændende at finde ud af hvad der er op og ned i hele mysteriet.

Jeg mistænkte personligt alt og alle jeg kunne komme i nærheden af. Især ift. at enhver karakter kunne have deres hemmelige motiver til at gøre som de gør. Men nøj, jeg blev alligevel halvt overrasket over afsløringen af gerningsmanden, selvom vedkommende undervejs var under mit søgelys.

'Den syvende pige' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

At finde sig selv i litteraturen // Rina rabler #3 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Vi kan vist alle være enige i at vi alle på sin måde læser af en eller flere årsager. 

Om det så er for enten at blive klogere, for underholdningens skyld eller måske for at glemme hverdagen og verden omkring en - om end blot for et øjeblik, mens vi lader os rive med af historien, karaktererne og den verden vi træder ind i.

For mig personligt har det mest været en form for flugt fra hverdagen, såvel som en måde at slappe af på. At give mig selv en form for ro og fordybelse, selv når tankerne har det med at køre rundt. I bøgerne kan jeg finde den ro jeg ikke nødvendigvis kan finde andre steder end der. At give mig i kast med en anden persons verden end min egen. Glemme alt omkring mig, mens jeg lader karakterernes verden være det der fylder.

Litteraturen er samtidig det sted jeg formår at finde en del af mig selv, trods jeg også har det med at fortabe mig selv i de bøger jeg læser - hvor kliché det end kan lyde. For mellem alle siderne er det som om der er plads til at udforske følelser og tanker man går og kæmper med, uden man 100 % ved hvordan man ellers skal beskrive dem - i form af karakterer og verdener, man kunne have lysten til at gemme sig væk i, som vel sagtens kan kæmpe med de selv samme ting man selv gør. Eller har gjort!

I den anledning er der da et par bøger, hvori jeg på sin vis fandt en del af mig selv i karaktererne og bøger jeg har lysten til at forsvinde ind i, for at glemme den verden jeg selv er en del af.

'Dicte var her' af Eva Munk

"Dicte og Line har været bedste veninder i ti år, og de kender hinanden bedre end nogen andre. De starter begge på gymnasiet, og fra den ene dag til den anden ændrer alt sig. Line opfører sig anderledes end hun plejer. Dicte føler sig svigtet, samtidig med at hun føler sig afskåret fra det sociale i klassen.

Ved et tilfælde finder Dicte frem til Crash, hvor en helt ny verden åbner sig for hende. For på Crash er alle ligesom hende. Anderledes. Stedløse. Outsiders.

Dicte indser, at det måske er muligt at starte forfra. Omskrive sin egen historie. Sørge for, at hun efterlader sit spor i verden …"

Den her skønhed af en bog overraskede mig i form af hvor meget jeg kunne nikke genkendende til Dicte og hendes problematik. En problematik man ikke snakker nok om ift. at glide fra en nær veninde og de stærke følelser der følger med i at miste den relation.

Jeg følte på en måde jeg ligeså godt kunne være Dicte. Følelsen af ikke at vide hvordan man håndterer situationen med at fastholde venskabet, mens man ser vedkommende glide længere og længere væk fra en - selvom om vedkommende er lige foran en fysisk.

Det var næsten uhyggeligt hvor meget jeg så mig selv i hende, mens jeg følte med hende og samtidig heppede på hende ift. at finde et nyt sted at høre til. Hvor hun kunne være sig selv, i takt med jeg ligeså vel har oplevet at skulle finde netop det sted at høre til. At finde et nyt sted at høre til, efter "gamle" venskaber er gledet ud.

'En som Nora' af Lise Bidstrup

Nora har det svært. Hun passer ikke ind i skolen. Hun passer ikke ind blandt de andre piger. Og hun passer bestemt ikke ind i sin mors forestilling om hvordan en pige skal være. Men en dag møder Nora fru Drissing. Hun har også meget at slås med i forhold til at kunne begå sig i verden. Men hun deler Noras store passion for bøger. Gennem deres venskab finder Nora ud af at det er godt nok at være som man er. Og måske, bare måske vil andre acceptere én hvis man tør være tro mod sig selv …

Well, jeg kan ikke tælle på hænderne hvor mange gange jeg har følt som Nora. Nærmest været Nora, i form af ikke at føle jeg passede ind i skolen eller i samspil med andre omkring mig i folkeskolen. Jo, venner havde jeg da, men følte alligevel ikke jeg passede 100 % ind - som om jeg stod alene, mens bøgerne var min verden og det sted jeg kunne gemme mig. Selvom voksne omkring mig, som Noras mor, gerne så man fandt ud af at passe ind. 

Så følte mig ret meget med Nora, i hendes kamp om at blive accepteret, mens hun finder den ene person, der opmuntrer hende til at være lige den man er, uden forbehold. Hvilket jeg heldigvis også har fundet den dag i dag.

'Grænsen til Trafallas' serien af Julie M. Day

Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på? Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Dette er modsat de to førnævnte bøger en verden jeg på den ene eller anden måde gerne ville kunne forsvinde ind i. At følge med skønne Grace ind i Trafallas og opleve dets magiske og eventyrlige univers. Dog uden hele kaosset der følger i kølvandet af at Grace havner i Trafallas til at begynde med og det der følger. 

Men blot det at opleve Trafallas, dets landskab og kultur ville være fantastisk at få på nært hold. At hænge ud med både Grace, Zachos, Kanthos og Fëra. Opleve Trafallas gennem deres øjne, opleve maden og opleve Trafallas' natur. Bare hele dets univers generelt, samt befolkningen

'Rosenholm' trilogien af Gry Kappel Jensen

Det er tidligt om morgenen d. 7. juli, og fire piger fra fire forskellige steder i Danmark er på vej til Rosenholm Kostskole et sted på Sjælland. Alle har de fået en invitation til et informationsmøde på den mystiske skole. Ingen af dem ved, at mødet vil ændre deres liv for evigt … Da de møder op på skolen, finder pigerne snart ud af, at Rosenholm ikke er et almindeligt gymnasium – det er et sted, der uddanner magikere. En helt ny verden åbner sig for pigerne, der nu skal til at lære deres egne evner at kende, men i løbet af deres første år på skolen vikles de ind i opklaringen af en gammel mordgåde, der truer med at få fatale følger i nutiden. (...) Den er fyldt med magi, romantik og mystik, og de magiske elementer er bl.a. inspireret af nordisk mytologi, naturmagi og åndemaneri. Som typisk for young adult-romaner er Roser og violer også en coming-of-age-historie, der handler om at finde sig selv, om venskaber og om (forbudt) kærlighed.

Det er på ingen måde nogen hemmelighed jeg har en forkærlighed for magi og har et ønske om at være en af eleverne på en magisk skole. Så denne serie er uden tvivl en af de serie jeg gerne ville være en del af, for netop at få muligheden for at lære magi.

Trods det at der også er et mysterie, de unge piger vi møder i bøgerne skal løse, ville en del af mig ønske at jeg var der sammen med dem. At finde ud af hvilken gren af magi jeg ville blive tildelt og ja, lære alverdens magi. Især når Gry Kappel Jensen formår at kreere så skønt et univers, på en skole der endda foregår her i Danmark, er det svært ikke at lade sig rive med. 

Så ja, jeg fandt en del af mig selv i et ønske om at være en af eleverne på Rosenholm skole. Være en af dem der skal lære alverdens magi, i selskab med andre elever.

------------

Men det var så alt for nu. Jeg håber I nød at læse med. 
Har du en eller flere bøger, hvor du på sin vis har fundet en del af dig selv eller måske et ønske om at være en del af et bestemt univers? Giv gerne jeres bud i kommentarfeltet.

XOXO - Rina.

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

'Sanjategnet' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.

Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sanjategnet

Forfatter: Majbrith Ravnholt Cramer

Serie: -

Forlag: Facet

Udgivet: 2024

Antal sider: 353

Om halsen bærer Bue en nøgle af ben. Et sanjategn, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel. 

I nutidens Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen.

I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel. Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.

Oh my!

Nøj, for en skøn, medrivende og helt igennem velskrevet fantasy fortælling, med et twist af krimi. Dette er helt klart en fortælling der vil noget og helt ærligt? Det en bog jeg ikke ville være foruden.

Trods jeg er en fantasy elsker til mit inderste og kun i ny og næ kan overveje at læse en krimi, formår forfatteren at kombinere de to på fineste vis. For nøj, hvor blev jeg revet med hele vejen igennem.

Jeg nød hvert et sekund I karakterernes fineste selskab, da jeg fra starten af bliver lokket ind i et mysterier omkring sanjategnet og dets evner. Og hvad har den af forbindelse mellem mordene i 1800-tallet og nutiden? Kunne der være en copycat på spil?

Dette er en skøn og medrivende fortælling fyldt med spænding, mystik, overnaturlige elementer og en flok skønne karakterer, der formår at både overraske og virke så levende, som var jeg der sammen med dem.

Jeg nød der var et væld af karakterer, der alle på fineste vis har rod både i nutiden og fortiden. Indimellem skulle jeg dog holde tungen lige i munden, for at holde styr på dem, når vi skiftede mellem fortiden og nutiden. Det at forfatteren formår at veksle mellem de to tider, såvel som de forskellige karakterere, er ret så gennemført.

Dette er uden tvivl en nervepirrende pageturner, der var nogetså svær at slippe. Hver gang jeg troede jeg vidste hvor mysterier førte hen, kom der et plottwist der gjorde mig mere forvirrende en tidligere. 

Jeg elsker at forfatteren formår at lade fortællingen udspille sig på dansk jord, i en verden vi kender - nærmere bestemt i Den Gamle By I Århus. Det er fedt den måde hun inkorporerer de små detaljer der binder sig til lige netop det sted.

Sproget er helt igennem levende, beskrivende og så dejligt detaljeret, så man ikke er i tvivl om hvorvidt hvilken karakter man har med at gøre eller hvilken tid eller sted man befinder sig.

Om end mysteriet formåede at tage mig ved røven til sidst, da det hele blev løst, så nød jeg klart at læse med. Jeg nød at forsøge mig med at løse mysteriet sammen med karaktererne. Lod mig rive med at fortiden og nutiden der formår at komme med alskens detaljer, men som alligevel overrasker.

De overnaturlig elementer, kombineret med krimi delen, er så dejligt veludført. Det er let at mærke forfatteren har lagt et stort stykke arbejde i sin fortælling og jeg nød hvert et sekund.

'Sanjategnet' får alt I alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Mekaniske hjerter

Forfatter: Stine Bahrt

Serie: Urværkerne #2

Forlag: Krabat

Udgivet: 2022

Antal sider: 486

"Med tilbageholdt åndedræt rører jeg ved den næsten usynlige cirkel. Det summer i fingerspidserne og i mit hoved. Evnen ligger efterhånden som en forlængelse af mine tanker, og jeg behøver ikke engang koncentrere mig. Portalen åbner sig."

Splittelsen mellem urværkere og evneløse vokser. Nil er fanget i konfliktens midtpunkt, og hvis hun skal redde dem hun elsker, må hun få kontrol over sine feyevner. Dorian har lært, at han må passe på sit hjerte, selv hvis det betyder, at han må give slip på Nil. Og da menneskehedens overlevelse trues, står han over for en skæbnesvanger beslutning. Men Kuppelbyens fjender er langt farligere, end nogen af dem kunne forestille sig.

Oh boy, oh boy, oh boy!
Holy moly, for en skøn og medrivende fortsættelse. Jeg formåede endnu en gang at blive revet med af historien, Nil og hendes personlighed, samt forfatterens måde at skrive på. For helt ærligt? Stine Bahrt formår virkelig at skrue en skøn fortælling sammen.

Jeg nød at vende tilbage til Nil, Dorian og co. i denne skønne og helt igennem velskrevne fortsættelse. Der er gang i den fra start til slut, om end starten er til den mere rolige side. Det var blot en ren fornøjelse at være tilbage hos velkendte karakterer, en dejlig velkendt verden og univers der er velbeskrevet, så man føler man er der sammen med Nil og co.

Allerede fra første øjeblik blev jeg revet med af fortællingen, der sætte fokus på opbyggelsen af Kuppelbyen efter en hel del smuttede i den forgangne bog. Selvom det kan føles en anelse langsomt, nød jeg at der var tid til at få en fornemmelse af hvad og hvordan de vil genopbygge byen med de ressourcer de har.

Men hey? Da historien først for alvor kom i gang, var det med at holde tungen lige i munden. Der var flere plottwists undervejs. Plottwists og overraskelser der fik mig til at tænke over ting i de ting som Nil opdager undervejs. 

Ting der vitterligt gør at jeg sætter spørgsmålstegn ved menneskeheden og vores vilje til at overleve. Især ift. hvordan Nil og co. forvalter deres ressourcer, så de har de bedst mulige chancer.

Samtidig møder vi nye spændende og skræmmende karakterer, der får Nil til at tænke nye veje end de velkendte baner, såvel som får sat tingene i et nyt perspektiv ift. alt hvad hun har lært og er opvokset med. Især når det kommer til mødet med en hvis person/gruppe, der sætter endnu et perspektiv på hvor langt er vi reelt set villige til at gå for at overleve. 

En gruppe af personer der vitterligt får bogens titel til at give så meget mening, mens den ligeså vel sætter ens overlevelse i perspektiv.

Kærligheds historien undervejs er mindst lige så underholdende og skøn som i den forgangne bog.

Om end der er en god del følelser der sidder i klemme for nogen, udforskes følelserne ift. nogle andre. Jeg elsker den måde forfatteren formår at give Nil en chance for at opdage sig selv, uden nødvendigvis at sætte et mærkat på. Blot at udforske følelserne, tankerne og relationerne mennesker imellem.

Jeg elsker forfatterens måde at beskrive hendes univers på.

Universet er velbeskrevet og velkreeret på en måde, så man som læser ikke er i tvivl om hvor man er eller hvad der foregår. Det er så dejligt gennemtænkt, helt ned til mindste beskrivelse af Urværkerne, deres evner. Selv deres tøj føles levende for mig. Om end jeg indimellem stadig forundres over forfatterens udtryk, er det fedt at opleve hun gør det til helt sit eget.

'Mekaniske hjerter' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Bondekongens rejse' af Christina E. Ebbesen // Til Aretz' ende #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Bondekongens rejse

Forfatter: Christina E. Ebbesen

Serie: Til Aretz' ende

Forlag: Ulven & Uglen

Udgivet: 2021

Antal sider: 509

Gavin har måske en chance for at vinde den royale turnering og ende sammen med den dejlige prinsesse Isolde. Grev Erek og de andre rivaler vil dog bruge alle tænkelige kneb for at vinde, og i finalen er det tilladt at skade såvel modstandere som deres væbnere.

Robin har lovet at hjælpe Gavin færdig med konkurrencen, men han bringer sin ven, hans familie og hele hovedstaden i fare ved at udskyde sin flugt fra Damian som er i hælene på ham. Han tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis den jaloux ildvæver opdager Robins følelser for det unge menneske. Gavins og Robins venskab er risikabelt, men de er stadig hinandens eneste chance.

Serien TIL ARETZ’ ENDE er historien om et umage pars rejse over planeten Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer som du ikke har set dem før. I BONDEKONGENS REJSE bliver Gavins og Robins venskab sat på en alvorlig prøve, og deres fjender bliver mere hårdhændede end nogensinde før.

Oh my lord, for noget af en fortsættelse.

Hvis jeg ikke allerede nød at være i godt selskab med Robin og Gavin i den første bog, så elsker jeg dem endnu mere nu. For holy moly, det er noget af et eventyr vi formår at fortsætte på, i deres skønne selskab.

Jeg formåede endnu en gang at blive revet med fra start til slut, i og med vi fortsætter hvor vi slap i den forgangne bog. Jeg nød at være i godt selskab med Robin og Gavin, der formår at komme endnu mere ind på livet af hinanden i deres videre færd med at vinde tuneringen. Selvom Robin ikke er 100 % med på at fortsætte, gør han det for Gavins skyld. For hey? De mangler kun én udfordring, mens modstanderne ikke ligefrem

Det er ret svært ikke at lade sig rive med af det bånd de har skabt til hinanden og lade sig rive med af den rejse de er på. Jeg elsker den ping pong de har indbyrdes, for slet ikke at nævne Robin der har det med at rime. I LOVE IT! Om end en hvis person jeg havde håbet var væk, dukker op og... valg må træffes! Deres rejse ender med at tage noget af en uventet drejning, om end hver for sig.

For holy moly, for noget af en omgang for dem begge at skulle forholde sig til, da de ender på nogle ret så overraskende ruter jeg ikke havde set komme. Gavin, der trods det at han var opsat på at vinde turneringen, en der formår at overraske mig i hans valg for at gøre hvad han kan for Robin. For hvad er egentlig vigtigere? At vinde turneringen eller være en god ven/makker?

Hvis Gavin ikke allerede havde vundet en del point for at være der for Robin tidligere, så formåede han at stige meget mere i graderne denne gang.

Jeg formåede gang på gang formår både at blive overrasket, forundret og ende med at sidde med hjertet helt oppe i halsen. Forfatteren har en skøn, levende og beskrivende måde at fortælle på, så man ikke er i tvivl om hverken omgivelserne eller karaktererne. De står hver især klart frem for en, så man ved hvem der er hvem. Jeg kan ikke andet end elske både Gavin og Robin hver især - og have lysten til at give dem begge et kram.

Forfatterens worldbuilding er til at tage og føle på.

Det er uden tvivl let at mærke at forfatteren har lagt tid og kræfter i det. Beskrivelserne er on point, hver en millimeter er til at føle på og jeg ville næsten ønske jeg var der sammen med Robin og Gavin. Selv karaktererne står klart for en hver især.

Visse passager er dog ret barske og foruroligende at læse, mens forfatteren på bedste vis har markeret kapitlerne med en advarsel om voldsomt indhold - mens de alligevel formår at belyse nogle tabubelagte emner. Skrevet på en måde så jeg ikke kunne andet end blive harm på karakterens vegne, med lysten til at hoppe ind i bogen og hjælpe vedkommende. Endda beskytte ham fra at blive udsat for mere harme end han allerede er.

'Bondekongens rejse' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.