søndag den 26. juni 2022

'Den, der skal komme' af Dorthe Klyvø // Landet i tæppet #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den, der skal komme
Forfatter: Dorthe Klyvø
Serie: Landet i tæppet #1
Forlag: Petunia
Udgivet: 2021
Antal sider: 260

Drengen sov. Alt var stille i huset, og luften begyndte at flimre let over det gamle, fastnaglede gulvtæppe ...
Tom bliver mobbet i skolen, og hans forældre har ikke tid til ham, fordi hans lillesøster er alvorligt syg. Men en dag får han en mærkelig grøn sten og en smuk brevkniv af den gamle dame i lejligheden nedenunder, og samme nat bliver han vækket af fløjtespil. Der sidder en lille mand på stolen ved siden af Toms seng, og han præsenterer sig som Enoon fra Svampelandet. Tom går med Enoon igennem gulvtæppet på sit værelse og bliver kastet ud på en farlig mission. Kun han kan redde Landet i Tæppet fra de sorte Skygger ved at bringe den grønne sten og kniven tilbage til Dronningernes Trone.
Tom så op på Dronning Mørke. Hun var overvældende at se på i al sin mørke, kølige skønhed. Hvor Dronning Lys havde strålet af varme og gyldent sollys, var Dronning Mørke omgivet af et koldt, hvidt skær, der var blændende klart. Som månelys på en fuldmånenat. ”Tom,” sagde hun. ”Jeg vælger at give dig styrke ...”

Årh, for en skøn fortælling jeg kastede mig ud i her.
Én ting er jeg elsker at blive taget med ind i en anden verden, som tager mig med på noget af en rejse, men ikke om jeg havde troet jeg skulle lade mig rive med ind i en verden i et tæppe. Men nøj, for en rejse og jeg nød hver en stund og i godt selskab med Tom, som var den perfekte rejsemakker.

Jeg lod mig blive draget ind i historien allerede fra starten af og hele vejen igennem. Ikke blot af Tom, men af de forskellige karakterer vi møder undervejs. Lære verdenen at kende, dens finurligheder og den mission vi bliver draget med på - især det faktum at det kun er Tom der kan gennemføre det, om end det ikke er helt så let som man kunne håbe på.

Tom, er en skøn, ung dreng de fleste ville kunne relatere til, og er en dreng der har det ret svært.
I skolen bliver han mobbet, lillesøsteren er alvorlig syg og ensomheden ift. forældrenes fravær, gør at han går med nogle trælse tanker. Så det at han får en grøn sten og bliver revet med ind i en verden i et tæppe? Oh boy!
Jeg nød at lære Tom at kende, se ham udvikle sig gennem fortællingen. Se ham træde ud af sine vante omgivelser og vokse, give noget af sig selv og give sig i kast med den udfordring han bliver stillet overfor.

Handlingen skrider let fremad i et let tilgængeligt sprog og jeg havde let ved at se verdenen for mig, da forfatteren formår at beskrive verdenen ret så levende. Selvom visse steder godt kunne have brugt lidt mere beskrivelse, nød jeg måden forfatteren skriver på. Karaktererne står hver især klart frem for mig, universet i tæppet er lige som det skal være og jeg nød at blive revet med hele vejen igennem.

Især det at det gamle hus Tom og hans familie er flyttet ind i, får en fortæller stemme, er en ret uvant situation for mig, men bestemt ikke dårligt. Jeg nød at vi fik fortællingen fra husets side, selvom jeg godt kunne mærke det er uden for min præferencer og nok mest henvender sig til et yngre publikum. 

'Den, der skal komme' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 8. juni 2022

'De glemte vogtere' af Andreas Boeskov // De glemte vogtere #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: De glemte vogtere
Forfattere: Andreas Boeskov
Serie: De glemte vogtere #1
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 2022
Antal sider: 278

Asger kan godt lide at tegne, når nu hans forældre alligevel arbejder så meget. Det er, som om de voldsomme og ulækre monstre dukker op på papiret helt af sig selv. En dag begynder han til sin rædsel at støde på de forfærdelige væsner fra tegningerne omkring sit hus, og en mystisk flok børn dukker op ud af det blå for at redde ham. Men hvor kommer de fra? Og hvorfor er det så svært at huske dem bagefter?
De Glemte Vogtere handler om en gruppe børn, Vogterne, der bekæmper ondskab med tankens og fantasiens kraft. Ved hjælp af deres fantasi kan de rejse i hele verden, styre elementerne og bekæmpe det utal af monstre, der konstant dukker op rundtomkring og truer den intetanende menneskehed. Hovedpersonen Asger bliver en del af gruppen, der holder til i Arkivet, et oldgammelt bibliotek, som indeholder mange århundreders optegnelser fra tidligere Vogtere.

'De glemte vogtere' er en skøn, medrivende og spændende fortælling om Asger, der bliver revet med ind i en verden, hvor han møder en skøn lille flok af Vogtere, der bekæmper monstre der truer menneskeheden. Det en fortælling jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af, hvor Asger er en skøn, ung dreng der trods sin usikkerhed, formår at vise mod og det at blive en del af et fællesskab og en verden han ikke havde forestillet sig.

Jeg kunne ikke andet end holde af Asger, der er en stille, introvert dreng, der holder sig for sig selv.
Han er let at relatere til, idet de fleste ville kunne nikke genkendende til om man er god nok, at have brug for fællesskab, mens manglen på ros desværre viser sig i at hans mangel på selvværd og troen på sig selv - hvilket vi undervejs finder ud af hvorfor. Især forældrene er mere optagede af deres arbejde, end deres barn, som de knap nok bemærker.

Det var svært ikke at lade sig rive med af handlingen, der tog mig med på noget af et eventyr.
Jeg nød at lade mig rive med af Asgers fantasi, ift. de monstre han tegner, der viser sig at være virkelige og Asger bliver introduceret for en anden verden. En verden der er anderledes end hvad jeg har set før, magi og fantasi på bedste vis, karaktererne der har hver deres plads i gruppen og de små mysterier vi bliver introduceret til undervejs. 
Især ift. et tidligere medlem af gruppen, hvor vi fik små informationer undervejs og som formåede at overraske.

Jeg nød at blive introduceret til Vogterne, deres verden og hvad de kæmper for. Jeg nød at blive taget med ud for at bekæmpe monstrene, lære Vogterne og deres verden at kende. Det at Asger bliver en del af et fællesskab hos Vogterne, gør underværker for ham, selvom han har svært ved at finde sin plads og sit værd hos dem til at starte med.
Selvom der godt kunne have været lidt mere fart over feltet visse steder, men jeg nød alligevel at forfatteren tog sig tid til at lade læseren lære verdenen at kende og at se Asger lære at blive vogter. 

Især deres tilholdssted var ret interessant at lære at kende, selvom det godt kunne virke en anelse rodet og systemet virkede forvirrende til en start. Men det at vi følger en gruppe børn/unge, som Vogterne består af, er det ikke overraskende at ingen af dem ved hvordan der holdes orden. Dog elsker jeg at arkivet ved lige netop hvad de mangler, så de ikke går tomhændet i kamp.

Dette er en skøn første bog i serien, og jeg er klart med på at læse videre. Elsker Asger, hele hans væsen og forfatteren har en skøn skrivestil, som driver historien let fremad.
En anbefalelsesværdig bog, til de unger fra 12+ år og opefter, selvom voksne sagtens kan læse med.

'De glemte vogtere' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 4. juni 2022

'Blodrus' af Haidi W. Klaris // Sort måne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Blodrus
Forfatter: H. W. Klaris
Serie: Sort måne #2
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2022
Antal sider: -

Connor er tvunget til at flytte over på den anden side af floden, men det er svært at falde til, for hans tvillingebror, Case, kan ikke udstå synet af ham, og farens forsøg på at få dem til at blive venner fejler gang på gang. Selvom Connor har rødder i klanen, er der mange som mener han ikke hører til i deres samfund, og da han bryder en af klanlovene, må han gøre op med sig selv om han er villig til at tage sin straf eller risikere at byens hemmelighed bliver afsløret.

Årh, skønne Connor. Hvor var det dejligt at være tilbage i dit skønne selskab og tilbage i Mossy Creek. Om end den lille by stadig har en del hemmeligheder der skal afdækkes, så kunne jeg ikke dy mig for blot at nyde at være tilbage. Selvom der klart er mere på spil for den unge Connor denne gang end tidligere.

Jeg nød at følge Connor ifm. han skulle flytte ind hos sin far, hvilket ikke ligefrem er nogen dans på roser. For én ting er at skulle bo hos sin far, men samtidig skulle forholde sig til sin tvillingebror? En bror han aldrig har kendt til, førend nu. For så samtidig at skulle forholde sig til en farmor der ikke ligefrem byder en velkommen - hvilket gjorde mig nysgerrig, idet der gemmer sig noget under overfladen.
Men nøj, hvor kunne jeg sparke Case et hvis sted adskillige gange ift. både hans personlighed og hans attitude overfor andre omkring ham. Især overfor Connor og det han tror han kan tillade sig nærmest hvad som helst.

Handlingen skrider let fremad i et sprog der er let at forholde sig til. Bogen var svær at slippe når man først var i gang og jeg måtte blot videre mere og se hvor handlingen førte hen. Connor er en skøn fyr at være i selskab med, og nød at følge hans tanker ift. hvad der foregik.
Selvom jeg godt kunne have brugt der var dvælet lidt mere ved detaljerne, karaktererne og byen som helhed, så nød jeg at blive revet med af hvad der foregik. 

Ikke mindst det at komme dét mere ind under huden ift. hvad 'Sort måne' betyder for lige netop den gruppe af personer der bor på den modsatte side af hvad resten af byens befolkning bor. 
Specielt ift. Connor og den træthed han tidligere har følt gennem livet, nu giver så meget mere mening - selvom han ikke ligefrem er fan af at skulle gøre brug af den. Men nøj, hvor kunne jeg blive frustreret over resten af flokken der ønskede at presse ham til at gøre det, for at de kunne 'få lov' til at vende tilbage til lige netop det de er bedst til.

Noget andet er jeg elskede at vi kom mere ind på livet af hvorfor de to brødre blev adskilt, grunden bag og fik noget info ift. forældrene og deres valg ift. Connor og Case. Ikke mindst det at vi finder ud af hvad der lå til grund for hvorfor moren var alene med Connor og hvorfor faren først vendte tilbage til Mossy Creek med Case på lige netop dette tidspunkt som de gjorde.

Alt jeg mangler her er dog at finde ud af mere om hvad grundlaget er for farmoren ikke ligefrem var så meget for tilstedeværelsen af Connor. For det var let at mærke der ligger noget overtro af en art ift. der er noget omkring de to drenge jeg ikke 100 % ved hvad går ud på. Men det håber jeg vi får svar på.

'Blodrus' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 1. juni 2022

Maj Wrap up // 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Maj måned er slut, sommeren er officielt begyndt - hvad månederne angår, så håber lidt på at vi får en ordentlig sommer med solskin. Især ift. at jeg ville elske at kunne sidde udenfor og nyde vejret med en god bog.
Det ville være himmelsk.

Er der andre end mig der håber på godt sommervejr? Eller blot det at kunne sidde udenfor?

------------------------------

I maj måned formåede jeg at få læst i alt 13 bøger - hvoraf 8 er lydbøger & 5 er fysiske bøger.

De førstnævnte bøger er dem jeg formåede at få læst igennem måneden, mens den sidste er en stak jeg læste til #EtDøgnMedBøger readathon.

Læst gennem hele maj måned.

  • Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas, del 2) af Julie M. Day
  • Den sidste alliance (Grænsen til Trafallas, del 3) af Julie M. Day
  • Pigen i spejlet af Lonni Henriksen
  • Ulveskæbner (Nightshade #2) af Andrea Cremer
  • Jeg vælger at leve af Sabine Dardenne
  • Genkendelsen (Verdensherrene #3) af Pernille Neergård
  • Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss
  • Fortabt i dig (Fortabt i Aarhus #1) af L. Sherman
Læst til #EtDøgnMedBøger
  • Gudindens avatar (Gudernes krig #1) af Henriette Hesselholdt
  • Nordlys (Grøn Klode #3) af Eva Munk
  • Blodrus (Sort måne #2) af H. W. Klaris
  • Heartstopper #1 af Alice Oseman
  • Heartstopper #2 af Alice Oseman
'Sort måne #2 - Blodrus' af H. W. Klaris er den eneste bog jeg ikke havde fysisk, men blot lyttede til som lydbog via Nextory.

-----------------------------------
#EtDøgnMedBøger var et rigtig skønt læsedøgn, arrangeret af Amanda aka Bogdoktor & Amanda aka Words.and.music, gjorde at jeg fik læst 5 ud af de 10 bøger jeg havde sat på min TBR til lige netop dette læsedøgn. Havde valgt forskellige bøger i forskellige størrelser/formater for at jeg ikke skulle ende med at gå død i én bestemt bog, men havde lidt at vælge imellem.

Det var et super hyggeligt døgn med godt selskab af værterne og en hel flok skønne bognørder - med både læsesal, sprints på YouTube og blot ren og skær hygge hele vejen igennem. Især bingoplader, udfordringer hver 4. time og at følge med i andres opdateringer, gjorde kun døgnet endnu bedre.

Jeg formåede endda at være vågen i 22,5 time, selvom jeg erklærede mig træt en time forinden. Dog endte jeg lige med at få ryddet lidt op inden jeg gik i seng, for at jeg ikke skulle stresse over det når jeg stod op igen.


------------------------------------
Det var alt jeg havde for denne gang.

XOXO - Rina

søndag den 29. maj 2022

'Da farfar forsvandt' af Line Lybecker // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Da farfar forsvandt
Forfatter: Line Lybecker
Serie: -
Forlag: Calibat
Udgivet: 2020
Antal sider: 255

Jeg skyldte ham alt. Ham og farmor. De to havde gjort mig til den jeg var i dag, lært mig alt hvad jeg vidste, men farmor var væk, og det var farfar på sin vis også. Der var kun en tom skal tilbage, en bundløs sø hvor brudstykker af menneske af og til brød overfladen og mindede mig om alt det jeg var ved at miste. Patrick har boet sammen med sin farmor og farfar i Assens siden han var seks. Nu er han atten, og sammen med vennen Alex har han lavet en pagt om at klare gymnasiet med høje karakterer. De har en god plan, og de følger den grundigt. For et halvt år siden døde Patricks farmor, og nu siger lægerne at farfar måske er ved at blive dement. Farfar er ikke længere helt farfar, og det er svært at tænke på fremtiden når den før så sikre nutid er ved at falde fra hinanden.

Oh boy!
Dette er en bog jeg ikke lige havde forventet ville få ram på mig. Selvom jeg lidt havde fornemmet hvordan slutningen ville blive, skete der alligevel noget så jeg endte med at sidde tilbage med tårer i øjnene og virkelig føle for hovedpersonen Patrick.

Allerede fra starten nød jeg at være i godt selskab med Patrick og hans farfar. Hvert et øjeblik med disse to skønne herrer, var svære at slippe. Deres bånd og relation til hinanden føltes både ægte og lige som det skulle være. De er et skønt makkerpar, og man fornemmer at de passer godt på hinanden - selvom de blot har hinanden tilbage.

Jeg nød deres stunder sammen, hvor de snakker om livet og det at farfar fortæller om sit liv, barndom og mødet med Patricks farmor - og det at vi også kommer ind på hvad der skete med Patricks familie ift. han har boet med farmor og farfar siden han var 6 år gammel.
Det var svært at se hvordan farfar lige så stille falde fra hinanden, ift. de små ting der fik en til at 

Så det at farfar bliver syg med demens, selvom han ikke officielt når at få diagnosen, giver en hel del udfordringer for farfar og Patrick. For wow, hvor er det svært at følge Patricks færd med at gøre alt han kan for at passe på farfar, der ikke 100 % er med på hvad der foregår, når hukommelsen svigter. For hvordan håndterer man lige livet, når alt omkring en ramler? 
Elsker at Patrick gør alt han kan for at hjælpe sin farfar, rækker ud efter hjælp og selvom alt virker umuligt, giver han ikke op. Elsker det!

Dog er en af hans to venner knap så begejstret for den drejning Patricks liv derhjemme har taget, for det at de har en fastlagt plan giver ingen mulighed for at fejle. Selvom det bestemt er vigtigt at tænke på fremtiden, manglede jeg noget mere forståelse fra den ene vens side - selvom han på den anden side møder forståelse fra alle andre.

Oh boy, for en slutning! Hvor var mine kleenex, da jeg havde brug for dem?
Den ramte mig mere end jeg lige ville indrømme. Selvom jeg lidt havde set den komme, ramte den alligevel. Alt hvad handlingen ledte op til gjorde kun ondt værre, da Patricks reaktion på det hele fik tårerne frem. Efter alt hvad Patrick havde mistet, alt hvad han havde været igennem med sin farfar, det at hele hans verden krakelerede gennem bogen, gjorde ret ondt.

'Da farfar forsvandt' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina

torsdag den 26. maj 2022

'Afdeling 64' af Jussi Adler-Olsen // Afdeling Q #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Afdeling 64
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q #4
Forlag: Politikens forlag
Udgivet: 2010
Antal sider: 462

Indtil for blot 40 år siden blev utilpassede eller blot uheldige danske kvinder deporteret til en lille ø, hvor ondskab, misrøgt og torturlignende metoder blev brugt til at holde orden. Hertil kom Nete Hermansen, og her fra slap hun væk: Troede hun. Den dag fortiden indhentede hende, blev det starten på en af Afdeling Q’s mest komplicerede sager. Hvad gemmer hendes fortid? Hvad hændte der hende? Hvor forsvandt menneskene omkring hende hen? Og hvem stod bag? Skønt vicepolitikommissær Carl Mørck har rigeligt at se til med en mordefterforskning, han måske var involveret i og med et privatliv, der ikke helt spiller, presser hans to stædige assistenter ham til at genåbne den sag, der for 23 år siden udspillede sig med voldsomme konsekvenser for de implicerede. Snart går det op for det lille efterforskningsteam, at sagen blot er en lille flig af noget større, der handler om overgreb af den allergroveste slags. Overgreb, som tilsyneladende stadig finder sted.
Stille, roligt og indædt går opklaringsarbejdet i gang, og det kommer til at tære på Carl, ikke mindst fordi hans, Roses og Assads engagement i sagen bliver livsfarligt. Og da Carl endelig mener at vide, hvordan tingene hænger sammen, melder en ny og meget koldblodig spiller sig på banen.

Oh boy, så er vi på den igen - i godt selskab med Carl Mørck, Assad og Rose.
Ikke mindst ift. den nyeste sag der landede hos Afdeling Q, som de bliver kastet i hovedet på dem. En sag der bringer dem lidt rundt omkring og ikke er helt så nem at løse. En sag der gjorde mig mere end blot nysgerrig, da fortællingen om de misrøgtede gav mig kriller.

Det at vi kommer ind på en sag om misrøgtede kvinder, der falder udenfor normen. Kvinder som ingen tager oprigtigt hånd om, men som i stedet ender på en afdeling hvor deres skæbner desværre bliver alt andet end hvad de fortjener - trods deres udfordringer. Det var svært ikke at lade sig rive med af sagens natur, da vi følger den lille trio gør deres bedste for at finde hoved og hale i den.

Især den del hvor vi endnu en gang får et indblik i den modsatte part, idet vi følger Nete Hansen, gjorde at vi får et indblik i hvordan tiden på øen var for en af kvinderne. Så selvom der er gået 40 år, er fortiden svær at slippe. Jeg nød at følge med i hvad der umiddelbart kunne være en fin gesture fra hendes side, men som ikke er helt som hun udgiver det for at være. 
Så det at vi følger begge sider af sagen, idet Carl Mørck, Assad og Rose graver sig mere og mere ned i sagen og nærmer sig Nete Hansens foretagende. Love it!

Men wow, jeg får ærlig talt kriller af hvordan filan lige netop de ting kunne foregå, uden nogen greb ind ift. kvindernes velbefindende. Det at lige netop den type kvinder formåede at blive udstødt, og sendt væk fordi de ikke passede ind i normen? Shit! Forfatteren formåede at komme med noget af et indblik, selvom jeg godt ved dette blot er fiktion.

Jeg nød at vende tilbage til Carl Mørck, Assad og Rose, der er en skøn trio. Deres interne relationer er for mig det der klart er et plus at vende tilbage til gang på gang. 
Især Assad er min personlige yndlingskarakter, da hele hans tilstedeværelse giver et frisk pust til Carl - dog er der visse ting omkring Assad der gør mig nysgerrig omkring hans fortid, da hans måde at reagere på indimellem virker overilede.
For slet ikke at nævne Rose der lidt er et mysterie at komme ind på, ift. hendes personlighed. Elsker at vi i denne bog kommer lidt mere ind under huden på Rose, ift. hendes baggrund - især hendes familie kommer med lidt info ift. hvad der foregår i hovedet på hende. Elsker det!

Selvom jeg ikke er den store krimielsker, er det en fornøjelse at vende tilbage til Afdeling Q-serien.
Jussi Adler-Olsen formår at skrive på en måde, så jeg kun kan have lyst til at vende tilbage og finde ud af hvilken sag den lille trio nu skal afdække - ikke mindst afvekslingen mellem at følge Carl Mørck, Assad og Rose og at følge den modsatte part, så man får sagen fra begge sider.

Bogen får 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 22. maj 2022

'Genkendelsen' af Pernille Neergård // Verdensherrene #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Genkendelsen
Forfatter: Pernille Neergård
Serie: Verdensherrene #3
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2021
Antal sider: 405

Det er ti år siden, Anna ofrede sig for sine venner og det land, der lænkede hende. Ti år siden, Alexander traf et valg, hvis tyngde brænder ham op. Ti år siden, Ildets element blev slukket for altid og efterlod Elementa i forfald og kongen til at dø. Dodekatheon ved, at noget altødelæggende er på vej – for Jörmungandr har forladt sin plads for første gang, siden verdnerne blev skabt. Kan Alexander og hans venner stå overfor faren uden Befrieren? Når Anna at finde hjem, inden det er for sent?

Holy moly! What did I get myself into with this one?
Hvis jeg ikke allerede elskede Verdensherrene og Pernille Neergårds velkreerede univers før, så gør jeg det blot endnu mere nu. Jeg elskede at være tilbage i Elementa, i godt selskab med velkendte karakterer, såvel som nye - om end en hel del er forandret efter det store opgør i den forgangne bog. For én ting er at der er gået 10 år siden Anna ofrede sig, noget andet er at hverken Alexander eller resten af Elementa har glemt hende.

Men wow, hvor er der meget på spil denne gang.
Ja, der har været meget på spil fra første bog, alt imens det hele eskalerer dét mere i denne bog. Jeg lod mig let rive med af handlingen, idet alt falder fra hinanden omkring Alexander og co. der gør alt hvad de kan for både at finde Anna og redde Elementa.
Jeg elskede at blive revet med af handlingen fra start til slut, lod mig rive med at universet der blev udvidet og det at vi kommer ind under huden på karaktererne og universet på en ny måde.

Jeg nød at se den effekt Annas ofring har på Elementa, hendes venner og overalt i universet.
Elsker stadig Alexander, Ramon, Casper og resten af flokkens pingpong mellem hinanden - trods der er en mere alvorlig undertone. Jeg nød blot at følge karaktererne, deres færd med at finde hoved og hale i hvad der foregik og gøre alt hvad de kan for at redde verden.

På den anden side nød jeg at følge Anna, der kæmper hårdt for at genfinde sig selv efter alt hvad hun er blevet udsat for. Se hendes udvikling gennem bogen, og følge hendes færd med at vende hjem igen. Jeg elsker hendes viljestyrke, hendes elskværdige personlighed
For wow der sker meget med hende gennem handlingen, om end visse personer har en bestemt dagsorden med hende i mente. Personer der formåede at overraske noget så vildt på flere fronter.

Jeg elskede at vi igen følger flere karakterer, der giver et bredt perspektiv på universet - ikke mindst det at vi denne gang også får muligheden for at følge et folk vi indtil da kun havde hørt om i periferien. Et folk jeg undervejs funderede over hvorfor vi lige netop skulle følge dem, trods deres måde at leve på var ret så interessant.

Jeg elsker sproget, opbygningen af universet og den måde forfatteren formår at inkorporere teknologi og magiske elementer på én og samme tid. Jeg elskede forfatterens sans for detaljer, ift. de små hints vi fik undervejs.
Jeg elsker at Nordisk Mytologi spiller en stor rolle, såvel som historiske personer. Især det faktum at Jörmungandr aka Midgårdsormen får en central rolle i hvad der sker i Elementa. Dens tilstedeværelse igennem handlingen og det den symboliserer, synliggør for alvor hvad der er på spil.

Da jeg havde vendt sidste side, sad jeg måbende tilbage. Med åben mund og polypper, da jeg på ingen måde kunne tro hvad jeg lige havde læst.
Igennem hele bogen havde jeg forsøgt at finde hoved og hale i de forskellige dele jeg som læser havde forsøgt at samle sammen ift. de forskellige karakterer vi følger - men på ingen måde havde jeg regnet med lige netop de afsløringer vi fik.
Specielt ift. én bestemt karakter der agerede i midten af det nye folk vi fulgte, gjorde mig nysgerrig, uden jeg kunne sætte en finger på hvorfor. Det at hun gjorde op med deres måde at tænke og gøre tingene på, var interessant at følge - især da jeg med store øjne og ren forbavselse fandt ud af hvad hun gemte på i bagagen.

Så well done, Pernille. Well done. Jeg kan ikke forestille mig en mere eminent fortsættelse på  en så velskrevet og velskabt univers, som jeg bestemt ikke kan få nok af - en lille minus er dog at jeg skal vente på næste bog. Vente på den helt store afslutning efter denne rutchetur af en fortælling.

'Genkendelsen' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 15. maj 2022

'Nordlys' af Eva Munk // Grøn klode #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget - tusind tak for bogen.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Nordlys
Forfatter: Eva Munk
Serie: Grøn klode #3
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2022
Antal sider: 305

”Det er vist først her på det sidste, jeg er begyndt at blive mere bevidst om det med klimaforandringerne, tror jeg.” Jeg føler mig lidt flov over at sige ordene højt. Det virker, som om mange har det i deres bevidsthed. Men jeg har bare brugt tiden på identitetskriser i stedet for.
A.K. har det fint i sin klasse, men kun fint, så derfor beslutter hun sig for at tage på efterskole efter sommerferien. Hun længes efter at finde et fællesskab, hvor ægte venskaber spirer som græsstrå i skoven. En dag opdager hun gruppen @grønklode på Instagram, hvor hun møder Pelle, Tenna, Tobias, Mark og Robert, som alle kæmper for klimaet. Tvivlen vokser i hende, for gør hun overhovedet sit for at hjælpe til? Vil det nogensinde være nok? Og hvad gør man egentlig, når den store drøm hele tiden har været lige foran én?

Oh boy! Eva Munk har gjort det igen og kreeret endnu skøn bog, såvel som en velskrevet afslutning på Grøn Klode serien. Denne gang med den skønne og tankefulde A.K. i hovedrollen. Jeg kunne ikke andet end elske bogen fra start til slut - specielt A.K. vandt mit hjerte lige med det samme. 

Jeg nød at være i selskab med A.K., ift. hendes søgen efter et fællesskab, der stikker dybere end hvad hun føler hun får i hendes klasse - hvor alle andre fokuserer på andre ting end hende. Så det at se hende finde et tiltrængt fællesskab i selskab med Pelle, da de virkelig får gang i Grøn Klode og resten af Grøn Klode banden, gjorde underværker for hende.
At hun finder en gruppe af mennesker der ser og accepterer hende for den hun er, varmede mit hjerte - for damn, hvor er det vigtigt at kunne finde lige netop de personer, der lader en være præcis som man er.

Specielt hendes venskab med Tenna gjorde underværker, da de formår at skabe et bånd som A.K. virkelig havde brug for lige der. Især når A.K. manglede en veninde, som hun kunne være sig selv med, såvel som Tennas behov for en der forstod hvem hun var ift. hendes passion - så de to piger supplerede hinanden perfekt, ift. hvad de søgte.
Selv hendes støttende, og til tider nørdede, forældre var lige som de skulle være. Elskede den måde de blot ønskede at være der for A.K. Elskede den måde de formåede at lytte til hende, og opmuntrede hende til at lytte til sig selv.

Grøn Klode gruppen er som altid en skøn flok at være i selskab med ift. de ting de laver, deres måde at interagere med hinanden på og deres fælles humor. Specielt Robert, Tobias og Mark giver gruppen en skøn dynamik, såvel som Tenna med en god portion passion, gør at gruppen vokser sig til mere end hvad A.K. og Pelle havde håbet på. 

Jeg elskede at se dem give den gas med forskellige tiltag, ift. sociale medier, oplag vedr. hvad gruppen står for, bæredygtige opskrifter og demonstrationer. At de gør hvad de kan for at vise at selv de mindste ting tæller ift. at rede jorden og klimaet. 
For slet ikke at nævne deres skønne gruppetur i den sidste del af bogen. Elsker at se dem have det at se frem til og at deres lille gruppe hænge ud på en ny måde.

Noget andet er A.K.'s tanker ift. fremtiden, hvad der skal ske efter 9. klasse. At følge de følelser der opstod omkring det at skulle starte på noget nyt vs. det at hun lige havde fundet et fællesskab. Forandringerne den nærtstående fremtid ville byde på og hvad det så ville betyde.
Jeg kunne ikke andet end føle med hende, identificere mig med hendes tanker vedr. ikke at ville miste de skønne relationer hun endelig havde fundet - for så kun at se deres fællesskab blive endnu stærkere.
Og kan vi lige snakke om A.K. og Roberts lille romance til sidst? Enough said! I LOVE IT!!!

Jeg elskede den måde bogen er sat op på, med både 'normale' sider med tekst, tekst beskeder og dagbogs sider. Sproget er let og flydende, karaktererne troværdige og relaterbare. Det var let at føle med A.K., der var steder hvor jeg formåede at smågrine af Robert, Tobias og Mark.

'Nordlys' får 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 30. april 2022

April Wrap Up // 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Det er sidste dag i april måned & maj står for døren - som tiden dog flyver. Så det er da kun på sin plads at få samlet op på den sidste måneds læsning, som har været en skøn blanding af en stak skønne bøger.
So here we go!

April bød på i alt 11 bøger, hvoraf 3 er fysisk læsning, mens de 8 er lydbøger.

  • Hvem forrådte Anne Frank? af Rosemary Sullivan
  • I krig (Legendens ridder #1) af Jeanette Sigtenborg
  • Fjendeland (Legendens ridder #2) af Jeanette Sigtenborg
  • Genlyd (Ingen som os #1) af Eva Munk
  • Journal 64 (Afdeling Q #4) af Jussi Adler-Olsen
  • The Prom - i kærlighedens navn af Saundra Mitchell
  • På vej mod Sophie af Line Lybecker
  • Da farfar forsvandt af Line Lybecker
  • Findes der en, findes der flere af Mhairi McFarlane
  • Eventyrhuset af T. J. Klune
  • Leoniderne (Spektrum #1) af Nanna Foss
-------------------------
Af månedens læseoplevelser, var 2 af dem anbefalinger ift. '12 months, 12 books challenge', hvor jeg fik anbefalet en skøn blanding af bøger - bøger som jeg lige så stille får læst mig igennem.

De 2 bøger er:
Begge bøger har jeg set nævnt rundt på de sociale medier, og endda sat på min mentale TBR - men med denne anbefaling, gjorde det jeg fik dem læst før end hvis de ikke havde været en del af denne challenge. Heldigvis kun på den gode måde, da begge bøger har været nogle skønne læseoplevelser.
- 'Da farfar forsvandt' formåede endda at give mig en klump i halsen & frembringe nogle tårer, da jeg fik den afsluttet.

------------------------

April måned bød også på en enkelt genlæsning af 'Leoniderne (Spektrum #1)' af skønne Nanna Foss, da jeg i et stykke tid havde haft en afsindig trang til at vende tilbage til Emilie og co., da de er en flok skønne unge mennesker - for slet ikke at nævne selve historien, der formår at drage mig med fra start til slut.
Selv her tredje gang jeg kaster mig over den, så er det svært ikke at lade sig rive med.

----------------------

I maj måned glæder jeg mig blot til at læse endnu flere skønne & spændende bøger. 
For slet ikke at nævne at 2 x Amanda fra henholdsvis Bogdoktor & Words.and.music afholder endnu en omgang #Etdøgnmedbøger readathon d. 7. - 8. maj.
Et læsedøgn jeg glæder mig usigeligt meget til at deltage i endnu en gang, & hvis du/I endnu ikke kender til hverken de to skønne kvinder eller deres readathon, så hop forbi deres profiler & tjek det ud. De forklarer lige så fint hvad det hele handler om.
--------------------

XOXO - Rina.

søndag den 24. april 2022

Top 3 udenlandske serier jeg gerne vil færdiggøre i 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg elsker, som i virkelig ELSKER, at kaste mig over serier. Serier er for mig en skøn og nem måde at lade mig opsluge af et bestemt univers over længere tid, uden at skulle slippe karaktererne alt, alt for tidligt - lige så vel som ikke at skulle slippe universet førend nødvendigt.

Dog kan det godt blive lidt af et problem at jeg lidt har det med at få startet et utal af serier, men ikke helt får dem færdiggjort indenfor en rimelig tidsperiode - hvilket gør jeg har flere serier i gang end hvad jeg egentlig tør stå ved. Hovsa!
Dog er jeg obs på det, hvilket ét af mine årlige mål bærer præg af, ift. at færdiggøre serier.

Så her er en Top 3 liste af serier jeg gerne vil færdiggøre i løbet af 2022.

1. Ally Condle - Matched

In the Society, officials decide. Who you love. Where you work. When you die.
Cassia has always trusted their choices. It’s hardly any price to pay for a long life, the perfect job, the ideal mate. So when her best friend appears on the Matching screen, Cassia knows with complete certainty that he is the one…until she sees another face flash for an instant before the screen fades to black. Now Cassia is faced with impossible choices: between Xander and Ky, between the only life she’s known and a path no one else has ever dared follow—between perfection and passion.
Matched is a story for right now and storytelling with the resonance of a classic.

Dette er en serie jeg fandt på den lokale Bogcentral, uden at have kendt den på forhånd eller set den nævnt nogen steder før. Dog er serien på engelsk, men den gjorde mig ret nysgerrig da jeg læste bag på bog 1. Jeg har indtil videre kun læst den første bog, som gav et godt indblik i universet - men ikke desto mindre vil jeg elske at læse videre og se hvad resten af serien har at byde på.
Ikke mindst for at se hvad der sker med Cassia og hendes familie, ift. den afslutning første bog havde. Dog kræver det lidt ekstra af mig at komme videre, da bøgerne er på engelsk.

2. Andrea Cremer - Nightshade

Jeg listede hen mod drengen. Han stønnede tungt, og hans ansigt var fortrukket af smerte og rædsel. Bjørnens kløer havde revet dybe flænger i hans lår og bryst, og blodet flød stadig fra sårene. Det var en dreng på min egen alder: sytten, måske atten år gammel. Jeg kan ikke lade ham dø. Men det vil betyde, at jeg vil bryde med Vogternes love. Jeg skiftede skikkelse uden at tænke over det. Drengen spærrede øjnene op, da den hvide ulv, der havde betragtet ham, ikke længere var et dyr, men en pige med gyldne øjne og hvidblond hår

En forholdsvis ny serie jeg er kommet i gang med, selvom serien har stået på min reol i 1,5-2 års tid. En trilogi hvor jeg kun har læst første bog, der til trods for dens små klichéer, gjorde mig ret nysgerrig på det videre forløb.
Mest af alt ift. selve præmisserne for karaktererne, varulve og alt det overnaturlige i selve fortællingen. Er ret spændt på hvad de 2 resterende bøger har at byde på.

3. Gena Showalter - Evig liv

ET VALG• TO RIGER• KUN EN CHANCE Tenley er en helt normal syttenårig pige. Hun har tilbragt de sidste 13 måneder af sit liv låst inde, fordi hun afslog at lade sine forældre vælge, hvor hun skal bo – efter hendes død. Nu er hun på flugt og befinder sig i midten af et tovtrækkeri mellem de to riger Troika og Myriad, der styrer livet efter døden. Begge vil gøre alt for at vinde hendes sjæl. Men hvem kan hun stole på? Og hvad sker der, hvis riget hun ender i ikke er hjemsted for drengen, hun elsker? Hun har kun én chance – og hun skal bare holde sig i live længe nok til, at hun selv kan træffe valget.

En serie hvor jeg, igen, kun har fået læst første bog - en serie jeg har startet på her i 2022, men som jeg også er ret spændt på at læse videre i. En serie jeg har set lidt rundt omkring, hvor den gjorde mig nysgerrig ift. præmissen for et valg mellem to riger, karaktererne og den overordnede historie. Selvom første bog gav lidt andet end hvad jeg oprindeligt havde forventet, gjorde det mig nysgerrig på en anden måde ift. hvad det videre forløb vil være i de to næste bøger, så er ret spændt på hvad de har at byde på.

-------------------

XOXO - Rina.

'Den, der skal komme' af Dorthe Klyvø // Landet i tæppet #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere. Titel: Den, der skal komme Forfatter: Dorthe Klyvø Serie: Landet i tæppet #1 Forlag: Petunia Udgivet: 2021 Antal sid...