mandag den 15. oktober 2018

Trip down memory lane // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3

For få dage siden kom min far og co. forbi med et par poser og to kasser med ting fra min barndom, som der havde været opbevaret omme ved dem. Ting som jeg troede var blevet væk eller for længst var blevet smidt ud, da vi flyttede til den by jeg bor i nu. Så her kommer I med på en tur rundt om en stak bøger, som jeg af en eller anden grund, holdt af da jeg var yngre.


En af de bøger jeg for alvor holdt af, var 'Brødrende Løvehjerte' af Astrid Lindgren. En bog jeg fik som barn, af et familiemedlem. På det tidspunkt var vi indimellem ude ved dem på enten weekend eller som en lille miniferie, hvor vi var en tur på det lokale bibliotek. Jeg endte altid med at ville låne netop denne bog, men fik den aldrig læst færdig mens vi var der. Så i stedet fik jeg bogen som gave, for netop at kunne læse den i ro og fred, uden at skulle aflevere den tilbage til biblioteket.
'Dans'-serien af Anne-Marie Pol

De næste bøger er tre bøger i en serie, som jeg husker jeg også holdt meget af at læse, da jeg elsker dans. Det er en serie, der hedder 'Dans' af Anne-Marie Pol, om en ung pige der går på en balletskole, som har store drømme. Tænker at ville læse dem igen, for at se om de er som jeg husker dem. Jeg ved ikke om der er flere i denne serie, men det ville da være

De næste par bøger, er helt klart et led i en serie, som jeg også elskede som barn. Hvis nogen kan huske de tegneserie blade omkring 'W.I.T.C.H'.

Jeg elskede disse tegneserie blade omkring de 5 piger, der hver havde specielle kræfter og hjalp med at bekæmpe fjender, samtidig med at de havde deres normale liv. Samtidig blev de også vakt til live i disse bøger af henholdsvis Lene Kaaberbøl & andre forfattere, samt de små sjove bøger, der giver råd om venskaber, forældre, samt andet.

De 2 næste bøger, er af lidt ældre karakter, men stadig nogle bøger jeg holdt af at læse.

Den første er 'Lene og de andre' af Grete Janus Hertz, som er udgivet i 1977, omhandlende Lene, der har svært ved at falde til i sin nye klasse. En bog der er kort, letlæselig, sød og et skønt minde fra barndommen. Samtidig er bogen fint illustreret undervejs, hvilket kun gør bogen lidt mere hyggelig at læse.

Den anden bog er 'Anden sal - til venstre' af Jette Ahm (udgivet 1983), er en lidt tykkere bog, men stadig letlæselig. En bog der omhandler Gerda & foregår før, under & efter 1. verdenskrig. Endnu en bog der er fint illustreret undervejs, med et udtryk der giver den rette stemning fra netop den tid hvor handlingen foregår i. Det er en bog jeg med glæde vil læse igen, for at se om der er noget jeg kan huske eller som om jeg læser den for alleførste gang.

Det var så de bøger jeg fik fisket ud af gemmerne, efter at der var blevet ryddet ud i ens barndomsting. Det er helt klart rart at se nogle af de ting, som man troede var blevet smidt væk og/eller for længst glemt at man havde. Håber I nød at tage med mig en tur ned gennem nogle boglige minder fra barndommen.

XOXO - Rina <3

søndag den 7. oktober 2018

Sølvhesten - Lene Kaaberbøl // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Denne gang kommer der en anmeldelse af en bog jeg forelskede mig i, da jeg var barn og som er første bog i en serie jeg stadig holder af. 

Titel: Sølvhesten
Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Katriona
Forlag: Alvilda
Udgivelsesår: 2004
Antal sider: 143

Cornelius knaldede sin store næve mod dørstolpen. "Jeg skal lære dig ..." sagde han. "Jeg skal lære dig at tale ordentligt til folk!" Sølvhesten hvinede og hamrede det ene forben i gulvet, så der stod gnister af stenene.  "Du skræmmer hesten," sagde Kat. "Kom her," sagde Cornelius med den lave stemme, der betød, at det her var den sidste advarsel. Men Kat rystede på hovedet og knugede om den halmvisk, hun var ved at tørre hoppen med. "Nej," sagde hun. "Du kan jo selv komme og hente mig!" For hun vidste pludselig, med en kildrende fornemmelse af overlegenhed, at hendes stedfar var bange for den sære sølvhest med de gyldne rovdyrøjne ...
Den dag, sølvrytteren fra Breda rider ind på gårdspladsen ved Teresas kro, bliver der vendt op og ned på Kats tilværelse. Hun begynder at drømme nye drømme, både gode og onde. Nogle af dem går i opfyldelse.

Elskede bogen da jeg læste den første gang som pre-teenager, og det har på ingen måde ændret sig. Elsker karaktererne, historien og hele den verden som Lene Kaaberbøl har formået at skabe i denne bog. Ikke mindst hele serien. Vi får en fornemmelse allerede fra start at Katriona er en pige med ild i og en ung pige med hele verden for sine fødder. Hun er helt klart en ung pige man på ingen måde kan holde tilbage. 

Hele historien tager plads i en helt anden verden end vores, hvor forfatteren formår at give en klar fornemmelse af omgivelserne, og den verden vi er kommet ind i. Ikke mindst det at man også får en klar fornemmelse af de karakterer man møder og Katriona som hovedperson. Der er ikke for mange forklaringer, men til gengæld vises det i karakterernes handlinger. 

Samtidig elsker jeg dynamikken imellem karaktererne. De er alle på hver deres måde elskværdige, troværdige og har hver deres rolle ift. selve fortællingen. Der er ingen der er hverken overflødige eller er der bare for at være der. Handlingsforløbet giver samtidig en fornemmelse af at historien på ingen måde er langtrukken eller at der på nogen måde er noget der er udeladt.

Sproget er i sig selv letlæseligt, da det henvender sig til det unge publikum i alderen 12-13 år. Alle kan være med, uden at skulle forholde sig til en masse nye og fremmede ord. Det samme gælder længden og handlingsforløbet i bogen, idet den ikke er så lang. På den måde er den på ingen måde overvældende i sin størrelse, hvor alle kan være med. 

Dette er helt klart en bog jeg kan anbefale unge (ligeså vel som ældre), der gerne vil læse en bog der et let og overskuelig, og ikke mindst elsker en god fortælling - fortalt af en forfatter, der i den grad kan fange sine læsere.

Jeg har personligt nydt at genlæse denne bog, hvilket for mig var som at gense en gammel ven. En ven jeg i mange år har holdt rigtig meget af, og det at vende tilbage til denne verden, var en glæde uden lige. Ikke mindst at kunne genkende de ting der blev fortalt og gense de steder Katriona kom hen igennem fortællingen.

XOXO - Rina <3

tirsdag den 25. september 2018

Er du okay, Nanna? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Er du mindst lige så vild med 'Er du okay?'-serien som jeg er? Det håber jeg, for i dag kaster vi os over fjerde bog i serien og denne gang er det kære Nanna vi har fat i.

Titel: Er du okay, Nanna?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 216

Jeg er usynlig. Ingen lægger mærke til mig mere. Før blev jeg kaldt Yverhøj og Hængepat. Nu bliver jeg ikke engang set længere. Ingen ser mig. Ikke andre end Leon. Nanna er ensom. Efter Marie har fundet Daniel, er det som om der ikke er plads til Nanna længere. Men så kommer Leon. Sjove, søde Leon der virkelig er forelsket i hende. Det har ingen nogensinde været før. Men noget ved Leon er ikke helt som det skal være, og det gør Nanna bange…

For filan da, for en fortælling. Og for filan da, hvor kan jeg ikke andet end at have lysten til at give Nanna et kæmpe kram. Hvor er du sej, Nanna. Ikke mindst for at stå op for dig selv, da det virkelig gjaldt.

Nanna er mere end usynlig. Ikke kun ift. hendes klassekammerater, der mere eller mindre ikke giver en hujende fis, når det kommer til Nanna. Men også hendes bedste veninde Marie har sat Nanna ud på lidt af et sidespor, hvor Nanna istedet får opmærksomhed fra Leon. Leon der ikke helt er som man regner med.

'Er du okay, Nanna?' er helt sikkert en bog som er vigtig ift. det med at være ung, føle sig usynlig og have negative tanker om sig selv. En ung pige der ikke kun er overvægtig, men samtidig føler sig ensom og har negative tanker om sig selv og tror ingen gider en.

Føler helt klart med Nanna, i og med at jeg har stået i samme situation med at have følt mig ensom på et punkt i mit liv og det med at skulle finde ens egne grænser. For hvordan håndterer man lige det med at en anden person overtræder ens grænser? Og det med at få sagt ordentligt fra, når der er noget man ikke helt er tryg ved?

Jeg elsker den måde Nanna formår at gå fra usynlig, til komplet forvirret i en situation hun ikke burde være havnet i, til sidst at turde sige fra overfor andre - for sin egen skyld. Være sin egen herre. Ikke lade sig tynge ned af andre. Hun finder netop en grænse og tør stå ved den. Elsker det.

Anika Eibe har helt klart formået at skabe en skøn fortælling omkring Nanna. Både det med at bogen ikke er ret tyg, sproget et let læseligt og handlingen er lige til at gå til. Sproget er helt klart det der overraskede mig i denne serie, og 'Er du okay, Nanna?' er ingen undtagelse. Der er ikke lagt nogen fingre imellem og man kommer helt ind under huden på hovedpersonen - både ift. tanker, handlinger og de følelser hun gennemgår.

Anika Eibe - du har helt klart gjort det igen. Kom gerne med flere bøger i denne serie, tak :)

XOXO - Rina <3

tirsdag den 18. september 2018

Esbjerg Fantasyfestival 2018 // Rina's bogblog

Kære læsere <3

I år har jeg haft den skønne fornøjelse at have været en tur i Esbjerg til årets Fantasyfestival, som blev afholdt for fjerde gang på Esbjerg Hovedbibliotek. Samtidig skal jeg lige tilføje at jeg har fået sponsoreret et aktivitetsarmbånd af Fantasy festivalen, men selve billederne og meningerne om festivalen er mine egne.

Åbningstalen 2018
Jeg tog afsted lørdag og var der til de åbnede kl. 10.00, for at kunne få mest mulig ud af dagen og for at kunne være der til at høre åbningstalen. Selve åbningstalen blev holdt af en der stod bag selve arrangementet, Silja Okking, Patricia Briggs og Sebastien de Castell. Alle formåede at komme med nogle rigtig gode input ift. selve genren Fantasy - fx det med at det giver en sans for håb, hvor jeg ikke kan være andet end enig. Det sjoveste var dog at Sebastien de Castell ikke helt kunne udtale 'Esbjerg', og fik det til at lyde som om han sagde 'Iceberg'. En enkelt gang fik han det dog til at lyde næsten rigtig. Det var helt klart en inspirerende åbningstale.

Anne-Marie Vedsø Olesen
I løbet af dagen var jeg til et par foredrag, som jeg helt klart havde glædet mig til at opleve, hvor det første foredrag blev afholdt af Anne-Marie Vedsø Olesen. En forfatter der har skrevet hele 9 bøger, hvor jeg indtil videre kun har læst én - nemlig Lucie. Anne-Marie var rigtig god til at fortælle om sit forfatterskab, sine bøger og baggrunden for de ting hun skriver om i sine bøger. Det gav mig et godt indtryk af forfatteren som helhed, andet end et navn på en bog.
Katja Berger (venstre)
Haidi W. Klaris (højre)

Det andet foredrag jeg var til var med skønne Katja Berger, som netop har udgivet 'Døden lyver aldrig' d. 6. september. Katja blev interviewet af forfatter kollegaen, Haidi Wigger Klaris. Der blev snakket om Katjas forfatterskab, hendes nyeste udgivelse og ikke mindst ideen bag hendes serie 'Fortællinger fra døden', samt lidt mere. Et skønt foredrag, med to skønne kvinder.
Karen Inge Nielsen (venstre)
Julie M. Day (højre)

Det tredje foredrag jeg var til, var med Karen Inge Nielsen, som jeg endnu ikke har haft fornøjelsen af at have læst noget af endnu. Men den del kan sagtens nå at ændre sig. Karen blev interviewet af sødeste Julie M. Day, hvor de fik snakket om hendes nyeste udgivelse 'Djævlepassagen'. 'Djævlepassagen' udkom d. 15. september, på selve Fantasyfestivalen. De var inde omkring bogen, hendes forfatterskab og det at skrive. Et foredrag der også indeholdt en lille oplæsning fra selve 'Djævlepassagen'. 
Julie M. Day (venstre)
Eva Lucia Litterature (højre)


Det fjerde og sidste foredrag jeg var til, var med sødeste Julie M. Day, der blev interviewet af Eva fra bloggen Eva Lucia Litterature. Her blev der vendt Julies forfatterskab, hendes tanker omkring det og ikke mindst hendes serie 'Grænsen til Trafallas' (Den halves arv & Skyggen fra Nord). Det var helt klart en fornøjelse at høre om Julies proces fra at have tankerne om bogen, til det færdige resultat, og det at selve serien har fået sådan en god modtagelse fra starten af. Samtidig var det også skønt at høre om hendes forhold til det at skrive karaktererne, og hvordan det har været for hende at forme netop de karakterer hun har med i sine bøger.

Lene Kaaberbøl :)
En af de ting jeg havde glædet mig en hel del til (udover foredragene og møde andre skønne bloggere, og bekendte) var signeringen med Lene Kaaberbøl. Jeg havde i den anledning taget 'Skammer-serien' og 'Katriona-serien' med hjemmefra, for at få dem signeret. Så jeg stillede mig troligt i kø - uden fortrydelse. For Lene Kaaberbøl var så sød at signere alle 7 bøger, og ikke mindst en fornøjelse at møde i egen høje person. Min indre fangirl jublede, idet hun var helt nede på jorden.

Boderne udenfor :)
Indimellem foredragene og bagefter signeringen med Lene Kaaberbøl, var der også tid til at gå rundt imellem standende og kigge på bøger, merchandice og andre forskellige ting, samt opleve stemningen ved selve festivalen. Der var folk i forskellige aldre, der alle nød at kunne opleve fantasy på en helt anden måde end kun i bøger eller på film. Det jeg lagde mest mærke til, var at der var folk der kom udklædte i diverse former for kostumer. Selv folk der stod bag selve festivalen var udklædte, hvilket for mig gav det ekstra. Elskede at se folk i udklædning fra forskellige bøger. Der var aktivitet indenfor og udenfor, som man kunne se eller være en del af.
Stemningsbilleder indenfor :)

En af de ting jeg for alvor havde glædet mig til, var også at møde andre bogbloggere og venner, som jeg indtil nu kun havde stiftet bekendtskab med via de sociale medier. Så det var rart at få en snak ansigt til ansigt, møde dem og se folk på en helt anden måde end normalt. 

Udover at have haft Lene Kaaberbøls bøger med hjemmefra til signering, havde jeg også taget et par andre bøger med, i håbet om at få dem signeret af de respektive forfattere.

Den første var Haidi W. Klaris, hvor jeg havde taget de to første bøger med i serien 'Dæmonherskerens arving', som jeg heldigvis fik signeret. Haidi var så sød lige at signere dem til mig, efter at jeg lige så stille havde spurgt om hun ville. YAY! Tak, Haidi. Derefter var jeg så heldig at fange Anika Eibe, som også var rigtig sød at signer de 4 'Er du okay'-bøger som jeg havde taget med hjemmefra. Begge forfattere var rigtig søde at snakke med, hvilket kun er dejligt.

Jeg kom så sandelig heller ikke tomhændet derfra, så fik lige et par ting købt med hjem.

Alt i alt var det en rigtig god festival, med masser af skønne mennesker, bekendte, bogbloggere, forfattere, foredrag og aktiviteter. Det er helt klart en festival jeg har lyst til at deltage i igen en anden gang. Forhåbentlig næste år. Endnu en gang tak til Esbjerg Fantasyfestival for et skønt arrangement og ikke mindst for aktivitetsarmbåndet.

XOXO - Rina <3

søndag den 9. september 2018

Er du okay, Matthias? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

'Er du okay?'-serien har ramt mig. Hårdt. Heldigvis på den gode måde og har givet mig modet på at læse i en anden genre, end hvad jeg er vant til.
Titel: Er du okay, Matthias?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2017
Antal sider: 196

Jeg er bøsse. Homoseksuel. Bæskubber. Bagdørsindianer. Bøssekarl. Jeg kan blive ved, for der findes tusind øgenavne. Problemet er bare at jeg 1) ikke ønskede at afsløre min hemmelighed, og 2) jeg havde faktisk slet ikke lyst til at være bøsse. Alt i mig skreg efter at være normal. At være ligesom alle de andre. Matthias er homoseksuel. Ingen må vide det, for hans far vil slå ham ihjel hvis han finder ud af det. Men så er det godt at han har Thomas. Thomas forstår alt, og han er så sød og sjov. Problemet er bare at Matthias aldrig har mødt Thomas ... Kun på nettet.

For dælen da, Matthias. Du er da på ingen måde okay.

'Er du okay, Matthias' er tredje bog i denne serie, som på alle måder bryder et tabu. Matthias er homoseksuel, men har ikke sagt det til nogen. Han tør knap nok sige det højt for sig selv, da han på alle måder ønsker at være ligesom sine venner.

Familiebilledet er heller ikke ligefrem i den gode ende, da hans far lider af PTSD efter at være hjemvendt fra Afghanistan. Dette gør at familien går på listefødder omkring ham, for ikke at fremprovokere en mulig eksplosion i farens personlighed.

Man kommer ind bag en fyr, der på alle måder gerne vil være normal, i den forstand at for ham er det 'normale' at være heteroseksuel. For mig er han på usikker grund, da han ikke ved hvordan han skal takle det at være homoseksuel, uden at ty til negative tanker om det at være det - hvilket er ret ærgerligt, da det i dagens Danmark er at være homoseksuel er lige så normalt som at være heteroseksuel. Han prøver at agere en anden end han er, og det er ret synd. For hvem ved? Måske er hans venner helt okay med det?

Anika Eibe formår endnu en gang at komme ind bag et tabu/emne som i den grad er relevant at få snakket om. Helt klart i den grad at Matthias takler de svære følelser der kan ligge bag det at være til sit eget køn og ikke turde stå frem omkring det. Matthias formår heldigvis at møde forståelse fra de rigtige personer, der er tæt på ham og fra nogen der kender hans situation.

En anden ting som bogen dækker ret godt, er det med at skrive med folk på nettet. Ja, det kan være skønt at komme ud med en masse ting online, som man ikke kan sige ansigt til ansigt. Men for Matthias vises der en situation om hvor meget man skal passe på omkring, hvor meget man deler om sig selv. Der kan være gode og dårlige eksempler på at møde folk online, men for Matthias ender det med en ubehagelig situation.

Alt i alt er bogen helt klart anbefalelsesværdig, og endnu en gang er det en bog der har et sprog der er lige til at gå til. Anika Eibe ligge ikke nogen fingre imellem, og man kommer ind bag en facade på et ungt menneske, der har sit eget at kæmpe med. 

Det jeg nok kunne savne, var lidt mere interaktion med de andre fra hans klasse end hvad der var. Men det gør ikke fortællingen mindre vigtig. Personligt var det noget jeg savnede, men hey? Læs den, snak om dilemmaerne og giv forfatteren et like for en skøn fortælling.

XOXO - Rina <3

søndag den 26. august 2018

Døden lyver aldrig - K. L. Berger // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Så er jeg tilbage med en anmeldelse og denne gang har jeg en kick-ass bog med mig, af Katja Berger. Skal lige hurtigt sige at det er et anmelder eksemplar fra Katja Berger og forlaget Dreamlitt, men meningerne er mine egne.

'Døden lyver aldrig' er anden bog i serien 'Fortællinger fra døden', og udkommer d. 6. september 2018.

Titel: Døden lyver aldrig
Forfatter: K. L. Berger
Serie: Fortællinger fra døden
Forlag: Dreamlitt
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 370

En gang før har jeg vidst, at jeg skulle dø. Og det skete virkelig. Jeg døde. Og så alligevel ikke. På en eller anden sær måde endte jeg i dette efterliv, hvor døden føltes mere levende, end livet selv nogensinde havde gjort det. Og på den måde levede jeg igen. Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades. Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu en gang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til. Døden lyver aldrig er andet bind i trilogien Fortællinger fra Døden.

Holy moly. Sikke en bog. Endnu en gang formår Raven at slå benene væk under mig - både med hendes personlighed, og hendes handlekraftige personlighed. Raven er stadig en karakter der ikke lader nogen stå i vejen for hendes mål om at standse dommedag. For hvem ville ikke standse dommedag? Raven er i den grad både stædig, modig og humoristisk hele vejen igennem, og i helt sin egen. Hun er en elskværdig karakter. En karakter der stadig har troen på menneskeheden, selvom menneskeheden for visse karakterer virker håbløse.

Jeg elsker alt omkring bogen. Vi møder de karakterer vi i forvejen kender og elsker fra den første bog, samtidig med at vi møder nogle nye. For slet ikke at snakke om Gud/Jahve, som jeg nok til tider havde lysten til at kaste ud af døren, for han var da godt nok lidt af en lyseslukker.

Vi bliver taget med ud på endnu et hæsblæsende eventyr, hvor vi dykker endnu længere ned i et rige, hvor Lucifer holder til og lærer hans rige at kende, via Zeph der er høster i helvede. Helvede er et rige der er stort nok til at indeholde et helt samfund for sig selv og hvor alt og alle har sin plads. Samtidig er vi en tur i himlen, hvor vi for første gang møder Dalia og følger hende på ligefod med Raven og Zeph.

Hvad end jeg elskede ved den første bog, elsker jeg endnu mere ved denne. Katja har endnu en gang formået at vække myter og historier fra forskellige religioner til live i sin helt egen verden og på sin helt egen måde, hvor alt har et formål. Historierne fra religionerne bliver ikke kastet rundt som var de ligegyldige, men der er en mening med dem, som har plads i det der foregår i selve fortællingen. Jeg elsker det. Hun formår at gøre dem levende, samtidig med at binde religionerne sammen. Det er tydeligt at hun har lavet sit research.

Alt omkring denne bog er mere handlekraftig, og det er tydeligt at mærke at Katja har udviklet sig i sin skrivning. Elsker hendes måde at skrive på, hendes måde at inddrage historiske fortællinger fra forskellige religioner, og ikke mindst sproget. For slet ikke at tale om de humoristiske indslag der kommer indimellem.

Sproget er dejligt letlæseligt, fortællingen er awesome og karaktererne er både elskværdige, badass og humoristiske. Hver en side er en pageturner, og vi kommer omkring forskellige scenarier, hvor kataktererne får lov at udfolde deres personligheder, samt det at der er plads til overraskelser undervejs.

Så Katja - Tusind tak, fordi jeg måtte læse med, og jeg glæder mig allerede til næste bog. For der er nogle spørgsmål jeg gerne vil have svar på, og specielt med den slutning. Hvordan filan kunne du finde på at slutte 'Døden lyver aldrig' på den måde? :)

XOXO - Rina <3

søndag den 12. august 2018

Er du okay, Fie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Min stigme af danske forfattere fortsætter, med endnu en anmeldelse i serien 'Er du okay?' af Anika Eibe. Denne gang er det Fie vi tager fat i.

Titel: Er du okay, Fie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 179

Jeg ved godt hvordan folk opfatter mig. Jeg ved godt de tror de ved alt om mig. Alene på grund af mit udseende. Men ved I hvad … det gør de ikke. Fie har det hele. Hun er smuk, dygtig i skolen, og drengene er vilde med hende. Udadtil er hendes liv fantastisk. Men ikke alt er så perfekt som det ser ud.

Fie er en ung pige, der går i samme klasse som Marie. Hun er en pige med et sæt forældre i den mere velhavende ende af skalaen. Et sæt forældre der sætter deres image i højt gear, samt har høje forventninger til deres datter. I hvert fald når det kommer til Fies mor, der presser på ift. Fies fremtid. Forventninger som Fie ikke er sikker på hun har lyst eller kan indfrie på hendes mors vegne.

Hun har det hele - udseendet, hjernen og drengene er vilde med hende. Men bag facaden kæmper Fie med sig selv, og er selvskader. Bedre kendt som 'cutter'. Den eneste måde som for hende kan give afløb for den indre smerte og de påtrængende tanker som hun kæmper med hver dag. Specielt overfor hendes forældre, der ikke helt kan komme i øjenhøjde med Fie, der med glæde kunne bruge en at snakke med. Det viser et godt billede af et sæt forældre der rakker ned på deres egen datter.

Samtidig er hun en hestepige, der elsker at bruge tid sammen med hesten. Endnu et fristed hvor hun for alvor kan være sig selv.

Da jeg første gang møder Fie i 'Er du okay, Marie?' virker hun til at være lidt af en møgtøs, med lidt af en attitude. En pige der har alt, og kan få alt hvad hun end ville begære. Men i denne bog kommer man for alvor ind bag hendes facade der omslutter noget af et virvar af følelser. Følelser som jeg med lethed kan nikke genkendende til. Følelsen af ikke at være god nok, ikke at kunne leve op til forventningerne og ikke mindst det at konstant banke sig selv i hovedet over ting man ikke burde kæmpe med alene.

Det skærer helt ind i hjertet over det at Fie hver eneste dag skulle skjule sine ar, der for mig er et råb om hjælp. Et råb om at hun på ingen måde har det godt, men hun sætter en facade op overfor omverdenen. Det burde ikke være nødvendigt at skulle sætte en facade op overfor andre omkring en, så de ikke ser hvordan man virkelig har det.

Endnu en gang formår Anika Eibe at skrive en gribende fortælling om et emne der virkelig er relevant, og som flere burde have kendskab til. Hun skriver det i et sprog der er let forståeligt og lige til at gå til, samtidig med at bogen ikke er så vildt tyk. Dette er en bog der giver anledning til snak om det at have det svært, selvskade og kan eventuelt bruges til at lukke op for svære emner.

XOXO - Rina <3 

søndag den 5. august 2018

Er du okay, Marie? - Anika Eibe // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

Jeg er for tiden på lidt af en køre med danske forfattere, hvilket er rigtig skønt. Specielt når vi har skønne forfattere her i landet. Denne gang er det skønne Anika Eibe der står for skud, med den første bog i hendes realistiske serie om svære emner - nemlig 'Er du okay?' serien.

Titel: Er du okay, Marie?
Forfatter: Anika Eibe
Serie: Er du okay?
Forlag: Tellerup
Udgivelsesår: 2016
Antal sider: 181

Jeg ville ønske at jeg var død. Virkelig død. Forsvundet. Væk fra jordens overflade. Død og begravet så de eneste jeg behøvede at se i øjnene var ormene. Fuck! Fuck! FUCK!
Marie er blevet mobbet i årevis, men da hun starter i 9. klasse efter sommerferien er det som om noget er forandret. Drengene begynder at lægge mærke til hende, og hun går fra at være et mobbeoffer til at være én drengene gerne vil være sammen med...
Men hvad hvis hun siger nej? Bliver alt så som før?

'Er du okay, Marie?' er en bog der skildrer mobning på en let og forståelig måde. Den var let at læse, og jeg kunne undervejs genkende nogle af følelserne som Marie gennemgik, da mobning er noget jeg selv har haft inde på livet og noget der har sat et præg på mig. 

Jeg kunne på flere måder identificere mig selv med Marie mens jeg læste bogen. Forfatteren formår at skildre en virkelighedstro fortælling om en ung pige der i årevis har lidt under mobningen fra hendes klassekammerater. Mobningen der på alle måder har sat mærker på hendes sjæl, da hun får mavepine bare ved tanken om at hun skal tilbage til selv samme klasse som har mobbet hende. Men en hvis kropsdel har forandret sig over sommeren, hvilket gør at nogle af drengene lægger mærke til Marie på en anden måde end før. En måde som hun ikke kan sige nej til. Hun bliver for en stund en del af den populære gruppe, gør nogle ting som hun ikke helt tænker godt nok over og ender til sidst med at gøre hendes situation endnu værre.

Dette er en rigtig god fortælling om en ung pige der bliver mobbet, og som på ingen måde er okay i den situation hun befinder sig i. En fortælling der er vigtig for unge at læse, da den skildre de ting en ung pige går igennem når man bliver udsat for noget der på ingen måde er hendes skyld. Samtidig bliver man inviteret ind i de tanker hun gennemgår ift. de ting hun bliver udsat for og de ting hun gennemgår undervejs. Følelserne er beskrevet på en ægte og ærlig måde.

Sproget er let og lige til, hvilket jeg elsker. Man skal ikke pløje sig igennem en tyk roman for at forstå hvordan livet som mobbeoffer er, hvilket kun er et plus. Anika Eibe har et skønt sprog i bogen, meget ærligt og kan nogle gange måske virke lidt voldsom af en ungdomsbog at være. Men det er alligevel rart at hun ikke pakker det ind i sukkersødt silkepapir. Det er henvendt til de unge, nemt at gå til og jeg ville ønske det var en bog jeg havde muligheden for at læse, da jeg selv gik i skole. Mest af alt fordi jeg selv har været offer for den del, så det ville have været rart at have en fortælling, der gav mig en følelse af at jeg ikke var alene.

Fik undervejs også en klump i halsen, og ville ønske at jeg kunne kramme Marie. Lige så vel lade hende vide at hun ikke var alene. Samtidig ved jeg også at dem der mobber selv har nogle ting at kæmpe med, der gør at de nogle gange ikke helt ved hvilken effekt deres handlinger har på andre. Det gør det selvfølgelig ikke okay det de gør. Det er på ingen måde okay at mobbe andre. Hverken når man er barn eller når man er voksen.

Så hvis du/I derude har brug for en fortælling der sætter fokus på et svært emne, så tag fat i denne bog. Lad den endelig være et springbræt til at få åbnet op for de svære ting, så de eventuelt kan blive løst eller blive bedre. Peace out.

XOXO - Rina <3

søndag den 29. juli 2018

Lucie - Anne-Marie Vedsø Olesen // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag tager jeg jer med ind bag en bog, der omhandler en 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvoksen op fra en sø - en kvinde der er en umættelig, nordisk kannibal.

Titel: Lucie
Forfatter: Anne-Marie Vedsø Olesen
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 339

Hun er tusind år gammel. Hun er nordisk kannibal. Hun er umættelig. Lucie kan ikke dø. Om sig selv ved hun kun, at hun for tusind år siden steg fuldvoksen op af Trondhjemsfjorden, at der i hendes årer flyder vand i stedet for blod, og at hun med jævne mellemrum overmandes af en hunger efter levende menneskekød. Under en heavy metal-festival i København møder hun den tidligere børsmægler Casper og tager ham med til en københavnsk opiumshule. Her får hun i en fælles rus endelig adgang til en flig af sin egen fortid og mærker de åndelignende væsner, der vil forhindre hende i at lære sin egen historie at kende. Især da Casper og hans nærmeste ven, religionshistorikeren Martin, inviterer hende på pilgrimsvandring til Trondhjem, bliver ånderne urolige. Under vandringen op gennem Norge begynder eventyrlige ting at ske. Nordiske guder dukker op, talende fugle advarer om ragnarok, og de mystiske ånder afslører deres sande natur. Samtidig kan Lucie ikke modstå sin sult efter menneskekød og efterlader sig et spor af dødsfald i de smukke norske landskaber. Da de endelig ankommer til Trondhjem, er det med politiet i hælene. Lucie er en spændingsfyldt roman om nordiske myter og kristendom, om identitet, tro og rationalitet.

Må ærligt indrømme at jeg havde lidt for store forventninger til denne bog, ift. hvad den leverede. Selve bagside teksten virker for mig til at bogen kunne være rigtig spændende. En 1.000 år gammel kvinde, der steg fuldvokse op af en fjord, vand i sine årer og hungre efter menneskekød. Nordisk mytologi, kristendom og det at finde frem til ens identitet. Det virkede for mig som en spændende fortælling.

Men bogen levede ikke op til de forventninger jeg havde. Der var forskellige ting som jeg godt kunne lide undervejs, men langt fra alting. Forfatteren har generelt et godt sprog der kører igennem hele bogen, selvom nogle sætninger dog for mig virker alt for lange. Det er mest det at nogle sætninger virker lidt kringlede ift. at komme frem til budskabet og nogle steder lidt for mange ting i én enkelt sætning. Nogle steder kunne sætningerne have godt af at blive delt i to, uden at budskabet ville gå tabt.

Fortællingen er god i sig selv ift. at Lucie er kannibal og undervejs begår nogle drab på uskyldige karakterer, for at tilfredsstille sin hunger, samtidig med at man følger Casper og Martin undervejs. Man følger deres personlige udvikling og relationen imellem ift. de ting der sker. Syner, svampetrip der giver anledning til at se ting der ikke er der. Men det virkede alligevel en smule urealistisk. Jeg kunne nogle steder ikke helt 100 % finde ud af om Casper havde et syn eller hvad det var der foregik. Og det at Martin kunne tale med fugle, virkede for mig lidt malplaceret, som smidt ind over en personlighed der i forvejen er af den kiksede type - og samtidig er asocial.

Casper var for mig en karakter der lidt for hurtigt blev fascineret af Lucie og hendes væsen, efter kun en enkelt nat i hendes selskab, samtidig med at han alt for hurtigt accepterer de ting han bliver sat overfor. Syner, væsner der ikke er der, Lucie der trækker dem begge med på lidt af et eventyr og det at han gerne vil redde en kvinde i nød. En kvinde der på alle måder sagtens kan klare sig selv. Martin var den karakter jeg bedst kunne lide, til trods for hans lidt asociale type, da han var mere realistisk ift. den verden de bliver introduceret for. Mest af alt for hans interesse overfor historie, religion, og finde frem til hvordan Lucie evt. kunne hænge sammen med en vis begivenhed i Norges fortid for 1.000 år siden.

Det jeg godt kunne lide ved bogen, var aspekterne med Nordisk mytologi, kristendommens indtog i Norge og de historiske fortællinger undervejs, ift. at karakteren Martin er religionshistoriker. Noget jeg indimellem elsker er at dykke ned i historien, som får liv i en roman på en helt anden måde. Måske bliver nogle ting drejet en lille smule til fordel for fortællingens skyld, men kan godt lide den måde forfatteren her får fanget min interesse for den Nordiske mytologi. Mest af alt fordi den Nordisk mytologi har rod i vores skandinaviske historie, med de nordiske guder.

Dette var en bog der ikke helt faldt i min smag, da de ting Lucie, Martin og Casper oplever undervejs er lidt i overkanten af hvad jeg havde tænkt ift. en spændings roman. Jeg elsker normalt bøger med fantasy/eventyrlige elementer, men her virkede det lidt i overkanten for mig - selvom jeg nød hvordan de nordiske fortællinger blev inddraget på sin egen måde.

XOXO - Rina <3

søndag den 22. juli 2018

Grænsen til Trafallas - Del 2, Skyggen fra Nord - Julie M. Day // Anmeldelse

Hey kære læsere <3

I dag skal vi en tur tilbage til et fængslende univers, som jeg ikke har andet end at kunne elske fra første færd. Hvis I ikke allerede har gættet der fra titlen, skal vi en tur tilbage til Trafallas. Et univers jeg har holdt af, siden første gang jeg stiftede bekendtskab med universet. Vil først og fremmest sige et stort TAK til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day for anmelder eksemplaret.

Titel: Skyggen fra Nord
Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas #2
Forlag: Forlaget Leatherbound
Udgivelsesår: 2018
Antal sider: 625

Beliowen kiggede skeptisk først på ham og dernæst på mig. “I ved det ikke?”“Ved hvad?” spurgte Zachos, der ikke længere lød lige så vred som før. Til gengæld gjorde uroen hans stemme skarp. “Rygtet siger, at den halve har sluttet sig til Oprørerne, og at det er hendes skyld, at de brænder byerne i Øst.” Grace er blevet forvist fra landet Trafallas og sendt tilbage til menneskenes verden. Her forsøger hun at samle stumperne af sit gamle liv, alt imens minderne fra Trafallas bliver ved med at hjemsøge hende. Men faren er ikke drevet over, og Oprørerne er farligere end nogensinde før. Samtidig lægger en Skygge fra Nord planer, der vil få fatale konsekvenser og tvinge Grace til at træffe et uundgåeligt valg. Skyggen fra Nord er anden del i trilogien. Grænsen til Trafallas er en fængslende fantasyfortælling om krig, magi og kærlighed, om at finde sin rette identitet og om at turde at ofre sig for at redde dem, man elsker.

Jeg forelskede mig i Trafallas i den første bog, og fortsættelsen har kun gjort min kærlighed til universet endnu større. Specielt efter den cliffhanger af en slutning, som kun i aller største grad gjorde ventetiden noget af en pinsel. Julie M. Day har virkelig formået at vende tilbage med en velskrevet 2'er. En 2'er der i den grad er større, bedre og mere elskværdig end den første.

Endnu en gang faldt jeg i fra første side, følte med Grace og tog på udflugt med hende, idet hun på ingen måde kunne slippe Trafallas efter at være blevet forvist derfra - for hvem kan dog glemme en verden så smuk og eventyrlig som den verden vi blev introduceret til? Men det bliver der heldigvis reddet bod på, da der er farer på færde og Grace for alvor bliver revet med tilbage til det land hun længes efter.

Og for filan, hvor bliver man revet med på et hæsblæsende eventyr lige fra starten. Ikke mindst ift. at hver en side ikke er til at slippe, hvor langt man så end læser. Og hvor er det skønt at Julie formår at tage en med på sådan et eventyr, hvor man i den grad fornemmer stemningen hele vejen igennem.

'Skyggen fra Nord' giver et bedre indblik i karaktererne og hele universet generelt. Graces drømme kommer i den grad mere i spil, samt giver Trafallas' historie kommer mere i spil - hvilket jeg elsker. Jeg elsker måde hvorpå Julie giver små bider af information omkring Trafallas' historie, samt selve spændingen i det hele taget, i små bider, uden at det hele kommer på én gang. Man bliver nødt til at læse videre, for at finde ud af hvordan tingene hænger sammen og ikke mindst hvad der i det hele taget foregår. For hvad skal drømmene til for, hvis ikke de er der for at advare dem om noget?

En anden ting jeg elsker er den måde karaktererne udvikler sig, både ift. hver enkelte karakter, men også deres indbyrdes forhold overfor hinanden. Sproget er blevet bedre, historiens udvikling er spændende og alt omkring universet er helt klart kommet et skridt videre. En fantastisk udvikling, og helt klart en forfatter der har vundet mit fantasy elskende hjerte. Der er i den grad sket en fantastisk udvikling.

Plot twist, fortæller teknik, elskværdige karakterer, et eventyrligt univers der er virkelig godt beskrevet - alt hvad jeg elsker ved fantasy har Julie i den grad formået at bringe ind i historien, samtidig med at hun har formået at give det sit helt eget præg. Alt hvad jeg elsker ved denne genre har hun i den grad formået at holde ved lige, og ikke mindst det at hun har formået at få mig til at grine, græde, holde vejret og lysten til at smide bogen ud af vinduet i ren frustration.

Ja, jeg sagde det. Jeg havde seriøst lysten til at smide den ud af vinduet i frustration over den skæbne som en hvis karakter fik. Hvordan kunne du, Julie? Hvordan kunne du gøre det? Seriøst? Jeg kan ikke andet end at vente på 3'eren, der forhåbentlig giver et par svar på nogle af de spørgsmål der opstod hen mod slutningen. Jeg elskede den slutning, og gav et hint om en hvis karakters fortid, til hvorfor personen er som hun er.

Det at en forfatter kan skrive så medrivende at man får følelser i klemme, er helt klart en forfatter der i den grad fortjener at blive læst. Julie er for mig en forfatter, man skal holde øje med. Jeg glæder mig i den grad til 3'eren, for at se hvad der kommer til at ske.

Dette er helt klart en bog der kan anbefales til alle fantasy fans, der er på jagt efter et originalt eventyr af en verden, der aldrig er set før.

Endnu en gang tak til Forlaget Leatherbound og Julie M. Day, for anmelder eksemplaret og ikke mindst for et fantastisk eventyr.

XOXO - Rina <3

Trip down memory lane // Rina's bogblog

Hey kære læsere <3 For få dage siden kom min far og co. forbi med et par poser og to kasser med ting fra min barndom, som der havd...