'Frankenstein genfortalt' af Kenneth Bøgh Andersen // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Frankenstein genfortalt

Forfatter: Kenneth Bøgh Andersen

Serie: -

Forlag: Politikens forlag

Udgivet: 2021

Antal sider: 258

Frankenstein. De fleste har hørt navnet, de færreste har læst bogen.

Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af Mary Shellys grufulde og tragiske fortælling om videnskabsmanden, der knækker selve livets kode og skaber et levende væsen – med frygtelige konsekvenser til følge. Frankenstein udkom første gang i 1818, men den medrivende historie er også relevant den dag i dag med temaer om at stå uden for et fællesskab; mennesket over for videnskaben og de fantastiske og farlige muligheder, der følger. I Frankenstein genfortalt er Kenneth Bøgh Andersen tro mod den oprindelige historie, men har gennemskrevet fortællingen med sin særlige fornemmelse for timing, knugende uhygge og spænding. Historien om Frankenstein og hans skabning handler om had og hævn, kærlighed og medfølelse, afmagt og ansvar, død og ødelæggelse – og bliver siddende i læseren længe efter, den sidste side er vendt.

Frankenstein genfortalt er et drama, der leger med livets største spørgsmål og tager læseren – både det store barn og den voksne – med på en rejse, der fører vidt omkring. Helt til verdens ende og ind i de dybeste afgrunde af menneskets sjæl …

Oh boy, for noget af en fortælling - om end dette er en genfortælling af en allerede velkendt historie.

En fortælling jeg har kendt til i flere år, og set en flig af blive fortalt i visse afskygninger i film eller serier - men aldrig selv læst. Så dette er første gang jeg for alvor har læst historien om Frankenstein og hans kreation. Hans monster. Og må ærligt indrømme at jeg let blev revet med.

For wow, sikke en fortælling.

Jeg havde ingen anelse om hvad jeg gik ind til - på den gode måde. Allerede fra starten af blev jeg revet med af hovedpersonen og hans fascination af videnskaben. Det at han går efter det han ønsker og udfører hans plan - om end det jeg som læser tænker han går for vidt. Men det at hans handlinger får konsekvenser, gjorde at mit hjerte sad helt oppe i halsen undervejs, for hvor langt var han mon villig til at gå for videnskaben?

Samtidig elskede jeg at vi ikke kun fik historien fra Frankensteins side.

Det at vi er inde i hovedet på den skabning han har skabt, får en fornemmelse af hans følelser og tanker, gjorde at fortællingen blev mere alsidig end først antaget. Jeg nød at finde ud af at 'monsteret' ikke blot var en sammenfatning af hvad Frankenstein har skabt.

Oveni alt det kan man sagtens diskutere om det Frankenstein har skabt var okay og om han formåede at tænke det igennem inden det var alt, alt for sent. For wow, hvor var det tankevækkende at se hvordan 'monsteret' blot ønskede det samme som enhver anden - at blive accepteret og elsket på samme måde som Frankenstein selv.

Slutningen? Wow! Både tankevækkende, skrækkende og ikke mindst, noget af en følelsesmæssig rutchetur.

Dog kan jeg på ingen måde sammenligne genfortællingen med den originale, men jeg var ret fascineret af måden forfatteren formår at skrive på så historien føltes levende. Karaktererne var levende, omgivelserne velbeskrevet og sproget var letlæseligt. Forfatteren havde en skøn måde at drage mig ind  på, så jeg ikke kunne andet end læse videre og finde ud af mere.

'Frankenstein genfortalt' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Den, der skal komme' af Dorthe Klyvø // Landet i tæppet #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den, der skal komme

Forfatter: Dorthe Klyvø

Serie: Landet i tæppet #1

Forlag: Petunia

Udgivet: 2021

Antal sider: 260

Drengen sov. Alt var stille i huset, og luften begyndte at flimre let over det gamle, fastnaglede gulvtæppe ...

Tom bliver mobbet i skolen, og hans forældre har ikke tid til ham, fordi hans lillesøster er alvorligt syg. Men en dag får han en mærkelig grøn sten og en smuk brevkniv af den gamle dame i lejligheden nedenunder, og samme nat bliver han vækket af fløjtespil. Der sidder en lille mand på stolen ved siden af Toms seng, og han præsenterer sig som Enoon fra Svampelandet. Tom går med Enoon igennem gulvtæppet på sit værelse og bliver kastet ud på en farlig mission. Kun han kan redde Landet i Tæppet fra de sorte Skygger ved at bringe den grønne sten og kniven tilbage til Dronningernes Trone.

Tom så op på Dronning Mørke. Hun var overvældende at se på i al sin mørke, kølige skønhed. Hvor Dronning Lys havde strålet af varme og gyldent sollys, var Dronning Mørke omgivet af et koldt, hvidt skær, der var blændende klart. Som månelys på en fuldmånenat. ”Tom,” sagde hun. ”Jeg vælger at give dig styrke ...”

Årh, for en skøn fortælling jeg kastede mig ud i her.

Én ting er jeg elsker at blive taget med ind i en anden verden, som tager mig med på noget af en rejse, men ikke om jeg havde troet jeg skulle lade mig rive med ind i en verden i et tæppe. Men nøj, for en rejse og jeg nød hver en stund og i godt selskab med Tom, som var den perfekte rejsemakker.

Jeg lod mig blive draget ind i historien allerede fra starten af og hele vejen igennem. Ikke blot af Tom, men af de forskellige karakterer vi møder undervejs. Lære verdenen at kende, dens finurligheder og den mission vi bliver draget med på - især det faktum at det kun er Tom der kan gennemføre det, om end det ikke er helt så let som man kunne håbe på.

Tom, er en skøn, ung dreng de fleste ville kunne relatere til, og er en dreng der har det ret svært.
I skolen bliver han mobbet, lillesøsteren er alvorlig syg og ensomheden ift. forældrenes fravær, gør at han går med nogle trælse tanker. Så det at han får en grøn sten og bliver revet med ind i en verden i et tæppe? Oh boy!
Jeg nød at lære Tom at kende, se ham udvikle sig gennem fortællingen. Se ham træde ud af sine vante omgivelser og vokse, give noget af sig selv og give sig i kast med den udfordring han bliver stillet overfor.

Handlingen skrider let fremad i et let tilgængeligt sprog og jeg havde let ved at se verdenen for mig, da forfatteren formår at beskrive verdenen ret så levende. Selvom visse steder godt kunne have brugt lidt mere beskrivelse, nød jeg måden forfatteren skriver på. Karaktererne står hver især klart frem for mig, universet i tæppet er lige som det skal være og jeg nød at blive revet med hele vejen igennem.

Især det at det gamle hus Tom og hans familie er flyttet ind i, får en fortæller stemme, er en ret uvant situation for mig, men bestemt ikke dårligt. Jeg nød at vi fik fortællingen fra husets side, selvom jeg godt kunne mærke det er uden for min præferencer og nok mest henvender sig til et yngre publikum. 

'Den, der skal komme' får alt i alt 3,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'De glemte vogtere' af Andreas Boeskov // De glemte vogtere #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: De glemte vogtere

Forfattere: Andreas Boeskov

Serie: De glemte vogtere #1

Forlag: Gyldendal

Udgivet: 2022

Antal sider: 278

Asger kan godt lide at tegne, når nu hans forældre alligevel arbejder så meget. Det er, som om de voldsomme og ulækre monstre dukker op på papiret helt af sig selv. En dag begynder han til sin rædsel at støde på de forfærdelige væsner fra tegningerne omkring sit hus, og en mystisk flok børn dukker op ud af det blå for at redde ham. Men hvor kommer de fra? Og hvorfor er det så svært at huske dem bagefter?

De Glemte Vogtere handler om en gruppe børn, Vogterne, der bekæmper ondskab med tankens og fantasiens kraft. Ved hjælp af deres fantasi kan de rejse i hele verden, styre elementerne og bekæmpe det utal af monstre, der konstant dukker op rundtomkring og truer den intetanende menneskehed. Hovedpersonen Asger bliver en del af gruppen, der holder til i Arkivet, et oldgammelt bibliotek, som indeholder mange århundreders optegnelser fra tidligere Vogtere.

'De glemte vogtere' er en skøn, medrivende og spændende fortælling om Asger, der bliver revet med ind i en verden, hvor han møder en skøn lille flok af Vogtere, der bekæmper monstre der truer menneskeheden. Det en fortælling jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af, hvor Asger er en skøn, ung dreng der trods sin usikkerhed, formår at vise mod og det at blive en del af et fællesskab og en verden han ikke havde forestillet sig.

Jeg kunne ikke andet end holde af Asger, der er en stille, introvert dreng, der holder sig for sig selv.
Han er let at relatere til, idet de fleste ville kunne nikke genkendende til om man er god nok, at have brug for fællesskab, mens manglen på ros desværre viser sig i at hans mangel på selvværd og troen på sig selv - hvilket vi undervejs finder ud af hvorfor. Især forældrene er mere optagede af deres arbejde, end deres barn, som de knap nok bemærker.

Det var svært ikke at lade sig rive med af handlingen, der tog mig med på noget af et eventyr.

Jeg nød at lade mig rive med af Asgers fantasi, ift. de monstre han tegner, der viser sig at være virkelige og Asger bliver introduceret for en anden verden. En verden der er anderledes end hvad jeg har set før, magi og fantasi på bedste vis, karaktererne der har hver deres plads i gruppen og de små mysterier vi bliver introduceret til undervejs. 
Især ift. et tidligere medlem af gruppen, hvor vi fik små informationer undervejs og som formåede at overraske.

Jeg nød at blive introduceret til Vogterne, deres verden og hvad de kæmper for. Jeg nød at blive taget med ud for at bekæmpe monstrene, lære Vogterne og deres verden at kende. Det at Asger bliver en del af et fællesskab hos Vogterne, gør underværker for ham, selvom han har svært ved at finde sin plads og sit værd hos dem til at starte med.

Selvom der godt kunne have været lidt mere fart over feltet visse steder, men jeg nød alligevel at forfatteren tog sig tid til at lade læseren lære verdenen at kende og at se Asger lære at blive vogter. 

Især deres tilholdssted var ret interessant at lære at kende, selvom det godt kunne virke en anelse rodet og systemet virkede forvirrende til en start. Men det at vi følger en gruppe børn/unge, som Vogterne består af, er det ikke overraskende at ingen af dem ved hvordan der holdes orden. Dog elsker jeg at arkivet ved lige netop hvad de mangler, så de ikke går tomhændet i kamp.

Dette er en skøn første bog i serien, og jeg er klart med på at læse videre. Elsker Asger, hele hans væsen og forfatteren har en skøn skrivestil, som driver historien let fremad.
En anbefalelsesværdig bog, til de unger fra 12+ år og opefter, selvom voksne sagtens kan læse med.

'De glemte vogtere' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

'Blodrus' af Haidi W. Klaris // Sort måne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Blodrus

Forfatter: H. W. Klaris

Serie: Sort måne #2

Forlag: Tellerup

Udgivet: 2022

Antal sider: -

Connor er tvunget til at flytte over på den anden side af floden, men det er svært at falde til, for hans tvillingebror, Case, kan ikke udstå synet af ham, og farens forsøg på at få dem til at blive venner fejler gang på gang. Selvom Connor har rødder i klanen, er der mange som mener han ikke hører til i deres samfund, og da han bryder en af klanlovene, må han gøre op med sig selv om han er villig til at tage sin straf eller risikere at byens hemmelighed bliver afsløret.

Årh, skønne Connor. Hvor var det dejligt at være tilbage i dit skønne selskab og tilbage i Mossy Creek. Om end den lille by stadig har en del hemmeligheder der skal afdækkes, så kunne jeg ikke dy mig for blot at nyde at være tilbage. Selvom der klart er mere på spil for den unge Connor denne gang end tidligere.

Jeg nød at følge Connor ifm. han skulle flytte ind hos sin far, hvilket ikke ligefrem er nogen dans på roser. For én ting er at skulle bo hos sin far, men samtidig skulle forholde sig til sin tvillingebror? En bror han aldrig har kendt til, førend nu. For så samtidig at skulle forholde sig til en farmor der ikke ligefrem byder en velkommen - hvilket gjorde mig nysgerrig, idet der gemmer sig noget under overfladen.
Men nøj, hvor kunne jeg sparke Case et hvis sted adskillige gange ift. både hans personlighed og hans attitude overfor andre omkring ham. Især overfor Connor og det han tror han kan tillade sig nærmest hvad som helst.

Handlingen skrider let fremad i et sprog der er let at forholde sig til. Bogen var svær at slippe når man først var i gang og jeg måtte blot videre mere og se hvor handlingen førte hen. Connor er en skøn fyr at være i selskab med, og nød at følge hans tanker ift. hvad der foregik.
Selvom jeg godt kunne have brugt der var dvælet lidt mere ved detaljerne, karaktererne og byen som helhed, så nød jeg at blive revet med af hvad der foregik. 

Ikke mindst det at komme dét mere ind under huden ift. hvad 'Sort måne' betyder for lige netop den gruppe af personer der bor på den modsatte side af hvad resten af byens befolkning bor. 
Specielt ift. Connor og den træthed han tidligere har følt gennem livet, nu giver så meget mere mening - selvom han ikke ligefrem er fan af at skulle gøre brug af den. Men nøj, hvor kunne jeg blive frustreret over resten af flokken der ønskede at presse ham til at gøre det, for at de kunne 'få lov' til at vende tilbage til lige netop det de er bedst til.

Noget andet er jeg elskede at vi kom mere ind på livet af hvorfor de to brødre blev adskilt, grunden bag og fik noget info ift. forældrene og deres valg ift. Connor og Case. Ikke mindst det at vi finder ud af hvad der lå til grund for hvorfor moren var alene med Connor og hvorfor faren først vendte tilbage til Mossy Creek med Case på lige netop dette tidspunkt som de gjorde.

Alt jeg mangler her er dog at finde ud af mere om hvad grundlaget er for farmoren ikke ligefrem var så meget for tilstedeværelsen af Connor. For det var let at mærke der ligger noget overtro af en art ift. der er noget omkring de to drenge jeg ikke 100 % ved hvad går ud på. Men det håber jeg vi får svar på.

'Blodrus' får 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

Maj Wrap up // 2022 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Maj måned er slut, sommeren er officielt begyndt - hvad månederne angår, så håber lidt på at vi får en ordentlig sommer med solskin. Især ift. at jeg ville elske at kunne sidde udenfor og nyde vejret med en god bog.
Det ville være himmelsk.

Er der andre end mig der håber på godt sommervejr? Eller blot det at kunne sidde udenfor?

------------------------------

I maj måned formåede jeg at få læst i alt 13 bøger - hvoraf 8 er lydbøger & 5 er fysiske bøger.

De førstnævnte bøger er dem jeg formåede at få læst igennem måneden, mens den sidste er en stak jeg læste til #EtDøgnMedBøger readathon.

Læst gennem hele maj måned.

• Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas, del 2) af Julie M. Day
• Den sidste alliance (Grænsen til Trafallas, del 3) af Julie M. Day
• Pigen i spejlet af Lonni Henriksen
• Ulveskæbner (Nightshade #2) af Andrea Cremer
• Jeg vælger at leve af Sabine Dardenne
• Genkendelsen (Verdensherrene #3) af Pernille Neergård
• Geminiderne (Spektrum #2) af Nanna Foss
• Fortabt i dig (Fortabt i Aarhus #1) af L. Sherman

Læst til #EtDøgnMedBøger

• 
  Gudindens avatar (Gudernes krig #1) af Henriette Hesselholdt
• Nordlys (Grøn Klode #3) af Eva Munk
• Blodrus (Sort måne #2) af H. W. Klaris
• Heartstopper #1 af Alice Oseman
• Heartstopper #2 af Alice Oseman

'Sort måne #2 - Blodrus' af H. W. Klaris er den eneste bog jeg ikke havde fysisk, men blot lyttede til som lydbog via Nextory.

-----------------------------------

#EtDøgnMedBøger var et rigtig skønt læsedøgn, arrangeret af Amanda aka Bogdoktor & Amanda aka Words.and.music, gjorde at jeg fik læst 5 ud af de 10 bøger jeg havde sat på min TBR til lige netop dette læsedøgn. Havde valgt forskellige bøger i forskellige størrelser/formater for at jeg ikke skulle ende med at gå død i én bestemt bog, men havde lidt at vælge imellem.

Det var et super hyggeligt døgn med godt selskab af værterne og en hel flok skønne bognørder - med både læsesal, sprints på YouTube og blot ren og skær hygge hele vejen igennem. Især bingoplader, udfordringer hver 4. time og at følge med i andres opdateringer, gjorde kun døgnet endnu bedre.

Jeg formåede endda at være vågen i 22,5 time, selvom jeg erklærede mig træt en time forinden. Dog endte jeg lige med at få ryddet lidt op inden jeg gik i seng, for at jeg ikke skulle stresse over det når jeg stod op igen.

------------------------------------

Det var alt jeg havde for denne gang.

XOXO - Rina