lørdag den 20. april 2024

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

'Sanjategnet' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Sanjategnet
Forfatter: Majbrith Ravnholt Cramer
Serie: -
Forlag: Facet
Udgivet: 2024
Antal sider: 353

Om halsen bærer Bue en nøgle af ben. Et sanjategn, der i hans verden viser, at evnen har afsløret sig i ham. Men han forstår ikke at styre sine kræfter og kommer ved et uheld til at dræbe sin onkel. 
I nutidens Danmark er en seriemorder på fri fod. En såkaldt copycat, der benytter samme fremgangsmåde som en seriemorder tilbage i 1800-tallet. Fælles for ofrene er, at de alle kort før deres død har påstået at være udødelige. Ligene bliver desuden altid fundet med et sanjategn om halsen.
I Den Gamle By i Århus mener museumsdirektøren, at nutidens morder er den samme som dengang. En udødelig, der slår andre udødelige ihjel. Agnete, hvis far er et af ofrene, ved ikke, hvad hun skal tro. Snart må hun dog sande, at Den Gamle By i Århus ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Museets hemmeligheder snævrer sig ind omkring hende, og inden længe kastes hun ud i et kapløb mod tiden for at standse morderen.

Oh my!
Nøj, for en skøn, medrivende og helt igennem velskrevet fantasy fortælling, med et twist af krimi. Dette er helt klart en fortælling der vil noget og helt ærligt? Det en bog jeg ikke ville være foruden.

Trods jeg er en fantasy elsker til mit inderste og kun i ny og næ kan overveje at læse en krimi, formår forfatteren at kombinere de to på fineste vis. For nøj, hvor blev jeg revet med hele vejen igennem.

Jeg nød hvert et sekund I karakterernes fineste selskab, da jeg fra starten af bliver lokket ind i et mysterier omkring sanjategnet og dets evner. Og hvad har den af forbindelse mellem mordene i 1800-tallet og nutiden? Kunne der være en copycat på spil?

Dette er en skøn og medrivende fortælling fyldt med spænding, mystik, overnaturlige elementer og en flok skønne karakterer, der formår at både overraske og virke så levende, som var jeg der sammen med dem.

Jeg nød der var et væld af karakterer, der alle på fineste vis har rod både i nutiden og fortiden. Indimellem skulle jeg dog holde tungen lige i munden, for at holde styr på dem, når vi skiftede mellem fortiden og nutiden. Det at forfatteren formår at veksle mellem de to tider, såvel som de forskellige karakterere, er ret så gennemført.

Dette er uden tvivl en nervepirrende pageturner, der var nogetså svær at slippe. Hver gang jeg troede jeg vidste hvor mysterier førte hen, kom der et plottwist der gjorde mig mere forvirrende en tidligere. 

Jeg elsker at forfatteren formår at lade fortællingen udspille sig på dansk jord, i en verden vi kender - nærmere bestemt i Den Gamle By I Århus. Det er fedt den måde hun inkorporerer de små detaljer der binder sig til lige netop det sted.

Sproget er helt igennem levende, beskrivende og så dejligt detaljeret, så man ikke er i tvivl om hvorvidt hvilken karakter man har med at gøre eller hvilken tid eller sted man befinder sig.
Om end mysteriet formåede at tage mig ved røven til sidst, da det hele blev løst, så nød jeg klart at læse med. Jeg nød at forsøge mig med at løse mysteriet sammen med karaktererne. Lod mig rive med at fortiden og nutiden der formår at komme med alskens detaljer, men som alligevel overrasker.

De overnaturlig elementer, kombineret med krimi delen, er så dejligt veludført. Det er let at mærke forfatteren har lagt et stort stykke arbejde i sin fortælling og jeg nød hvert et sekund.

'Sanjategnet' får alt I alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 14. april 2024

'Mekaniske hjerter' af Stine Bahrt // Urværkerne #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Mekaniske hjerter
Forfatter: Stine Bahrt
Serie: Urværkerne #2
Forlag: Krabat
Udgivet: 2022
Antal sider: 486

"Med tilbageholdt åndedræt rører jeg ved den næsten usynlige cirkel. Det summer i fingerspidserne og i mit hoved. Evnen ligger efterhånden som en forlængelse af mine tanker, og jeg behøver ikke engang koncentrere mig. Portalen åbner sig."
Splittelsen mellem urværkere og evneløse vokser. Nil er fanget i konfliktens midtpunkt, og hvis hun skal redde dem hun elsker, må hun få kontrol over sine feyevner. Dorian har lært, at han må passe på sit hjerte, selv hvis det betyder, at han må give slip på Nil. Og da menneskehedens overlevelse trues, står han over for en skæbnesvanger beslutning. Men Kuppelbyens fjender er langt farligere, end nogen af dem kunne forestille sig.

Oh boy, oh boy, oh boy!
Holy moly, for en skøn og medrivende fortsættelse. Jeg formåede endnu en gang at blive revet med af historien, Nil og hendes personlighed, samt forfatterens måde at skrive på. For helt ærligt? Stine Bahrt formår virkelig at skrue en skøn fortælling sammen.

Jeg nød at vende tilbage til Nil, Dorian og co. i denne skønne og helt igennem velskrevne fortsættelse. Der er gang i den fra start til slut, om end starten er til den mere rolige side. Det var blot en ren fornøjelse at være tilbage hos velkendte karakterer, en dejlig velkendt verden og univers der er velbeskrevet, så man føler man er der sammen med Nil og co.

Allerede fra første øjeblik blev jeg revet med af fortællingen, der sætte fokus på opbyggelsen af Kuppelbyen efter en hel del smuttede i den forgangne bog. Selvom det kan føles en anelse langsomt, nød jeg at der var tid til at få en fornemmelse af hvad og hvordan de vil genopbygge byen med de ressourcer de har.

Men hey? Da historien først for alvor kom i gang, var det med at holde tungen lige i munden. Der var flere plottwists undervejs. Plottwists og overraskelser der fik mig til at tænke over ting i de ting som Nil opdager undervejs. 
Ting der vitterligt gør at jeg sætter spørgsmålstegn ved menneskeheden og vores vilje til at overleve. Især ift. hvordan Nil og co. forvalter deres ressourcer, så de har de bedst mulige chancer.

Samtidig møder vi nye spændende og skræmmende karakterer, der får Nil til at tænke nye veje end de velkendte baner, såvel som får sat tingene i et nyt perspektiv ift. alt hvad hun har lært og er opvokset med. Især når det kommer til mødet med en hvis person/gruppe, der sætter endnu et perspektiv på hvor langt er vi reelt set villige til at gå for at overleve. 
En gruppe af personer der vitterligt får bogens titel til at give så meget mening, mens den ligeså vel sætter ens overlevelse i perspektiv.

Kærligheds historien undervejs er mindst lige så underholdende og skøn som i den forgangne bog.
Om end der er en god del følelser der sidder i klemme for nogen, udforskes følelserne ift. nogle andre. Jeg elsker den måde forfatteren formår at give Nil en chance for at opdage sig selv, uden nødvendigvis at sætte et mærkat på. Blot at udforske følelserne, tankerne og relationerne mennesker imellem.

Jeg elsker forfatterens måde at beskrive hendes univers på.
Universet er velbeskrevet og velkreeret på en måde, så man som læser ikke er i tvivl om hvor man er eller hvad der foregår. Det er så dejligt gennemtænkt, helt ned til mindste beskrivelse af Urværkerne, deres evner. Selv deres tøj føles levende for mig. Om end jeg indimellem stadig forundres over forfatterens udtryk, er det fedt at opleve hun gør det til helt sit eget.

'Mekaniske hjerter' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 6. april 2024

'Bondekongens rejse' af Christina E. Ebbesen // Til Aretz' ende #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Bondekongens rejse
Forfatter: Christina E. Ebbesen
Serie: Til Aretz' ende
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet: 2021
Antal sider: 509

Gavin har måske en chance for at vinde den royale turnering og ende sammen med den dejlige prinsesse Isolde. Grev Erek og de andre rivaler vil dog bruge alle tænkelige kneb for at vinde, og i finalen er det tilladt at skade såvel modstandere som deres væbnere.
Robin har lovet at hjælpe Gavin færdig med konkurrencen, men han bringer sin ven, hans familie og hele hovedstaden i fare ved at udskyde sin flugt fra Damian som er i hælene på ham. Han tør slet ikke tænke på hvad der vil ske hvis den jaloux ildvæver opdager Robins følelser for det unge menneske. Gavins og Robins venskab er risikabelt, men de er stadig hinandens eneste chance.
Serien TIL ARETZ’ ENDE er historien om et umage pars rejse over planeten Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer som du ikke har set dem før. I BONDEKONGENS REJSE bliver Gavins og Robins venskab sat på en alvorlig prøve, og deres fjender bliver mere hårdhændede end nogensinde før.

Oh my lord, for noget af en fortsættelse.
Hvis jeg ikke allerede nød at være i godt selskab med Robin og Gavin i den første bog, så elsker jeg dem endnu mere nu. For holy moly, det er noget af et eventyr vi formår at fortsætte på, i deres skønne selskab.

Jeg formåede endnu en gang at blive revet med fra start til slut, i og med vi fortsætter hvor vi slap i den forgangne bog. Jeg nød at være i godt selskab med Robin og Gavin, der formår at komme endnu mere ind på livet af hinanden i deres videre færd med at vinde tuneringen. Selvom Robin ikke er 100 % med på at fortsætte, gør han det for Gavins skyld. For hey? De mangler kun én udfordring, mens modstanderne ikke ligefrem

Det er ret svært ikke at lade sig rive med af det bånd de har skabt til hinanden og lade sig rive med af den rejse de er på. Jeg elsker den ping pong de har indbyrdes, for slet ikke at nævne Robin der har det med at rime. I LOVE IT! Om end en hvis person jeg havde håbet var væk, dukker op og... valg må træffes! Deres rejse ender med at tage noget af en uventet drejning, om end hver for sig.

For holy moly, for noget af en omgang for dem begge at skulle forholde sig til, da de ender på nogle ret så overraskende ruter jeg ikke havde set komme. Gavin, der trods det at han var opsat på at vinde turneringen, en der formår at overraske mig i hans valg for at gøre hvad han kan for Robin. For hvad er egentlig vigtigere? At vinde turneringen eller være en god ven/makker?
Hvis Gavin ikke allerede havde vundet en del point for at være der for Robin tidligere, så formåede han at stige meget mere i graderne denne gang.

Jeg formåede gang på gang formår både at blive overrasket, forundret og ende med at sidde med hjertet helt oppe i halsen. Forfatteren har en skøn, levende og beskrivende måde at fortælle på, så man ikke er i tvivl om hverken omgivelserne eller karaktererne. De står hver især klart frem for en, så man ved hvem der er hvem. Jeg kan ikke andet end elske både Gavin og Robin hver især - og have lysten til at give dem begge et kram.

Forfatterens worldbuilding er til at tage og føle på.
Det er uden tvivl let at mærke at forfatteren har lagt tid og kræfter i det. Beskrivelserne er on point, hver en millimeter er til at føle på og jeg ville næsten ønske jeg var der sammen med Robin og Gavin. Selv karaktererne står klart for en hver især.

Visse passager er dog ret barske og foruroligende at læse, mens forfatteren på bedste vis har markeret kapitlerne med en advarsel om voldsomt indhold - mens de alligevel formår at belyse nogle tabubelagte emner. Skrevet på en måde så jeg ikke kunne andet end blive harm på karakterens vegne, med lysten til at hoppe ind i bogen og hjælpe vedkommende. Endda beskytte ham fra at blive udsat for mere harme end han allerede er.

'Bondekongens rejse' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina. 

søndag den 24. marts 2024

'Håbet i mørket' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Håb i mørket
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Mama McGees drenge #2
Forlag: Sweetheart Ink.
Udgivet: 2020
Antal sider: 428

Adam Jacobsen er ikke Mama McGees søn af kød og blod. Han er valgt ind i familien efter en hård start på voksenlivet. De mørke skygger fra fortiden bliver ved med at hjemsøge og bremse ham i at leve livet. Men mødet med en hjemløs kvinde vender op og ned på alt i hans ellers veltilrettelagte tilværelse.
Snart er Adam nødt til at tage en beslutning. Tør han åbne for fortidens rædsler og håbe på, at kvinden, han er forelsket i, griber ham, når han falder?

Well, damn!
Hvad end det er Kis Baadsgaard formår at gøre ved mig med de her bøger, så elsker jeg det! For Adam, den gæve gut, formåede at hoppe direkte ind i hjertet hos mig, med hans skønne personlighed og fængslende historie.

Endnu en gang formåede jeg at blive revet med hele vejen igennem af en skøn og velskrevet romance. For nøj, hvor kan Kis Baadsgaard skrive, så man ikke kan andet end lade sig rive med, for at finde ud af hvor Adam og Maggies historie fører en hen. Og helt ærlig, så nød jeg at blive revet med af mødet med Adam og Maggie, der uventet formår at rive en med i en skøn kærlighedshistorie.

De to personer vi møder i Adam og Maggie, er begge nogen der ikke har haft den nemmeste tilværelse eller start på voksenlivet - hvilket vi lærer undervejs i bogen, i hver deres kapitler. Jeg nød virkelig at lære dem begge at kende undervejs. Både i selskab med hinanden, deres interaktioner, samtaler og når de er hver for sig i selskab med andre.

Ikke mindst det at vi undervejs igen stifter bekendtskab med familien McGee - en skøn familie jeg ikke kunne andet end holde af i den første bog, mens det var mindst lige så hyggeligt at se dem gennem Adams øjne. Såvel som Maggies første møde med Mama McGee og resten af slænget.
Det var mindst lige så rart at se hvordan det gik med Daniel og Tris, som virkelig har det godt i deres forhold.

Vi får lov at følge dem i hver deres kapitler, få hver deres historier fortalt undervejs som vi ser dem forelske sig i hinanden. For elsker seriøst når en forfatter formår at give fortællingen to karakterer, som vi følger i hver deres kapitler, så vi på den måde får hele oplevelsen fra begge sider. Både ift. Adams tanker, følelser og oplevelser i situationen, såvel som Maggies tanker og følelser omkring det.

Det var fedt den måde forfatteren formår at inkludere Adams PTSD på en måde, der virker realistisk nok til at det fungerer, med hans mareridt, tankerne omkring hans oplevelser som udsendt og Maggies reaktioner på hans mareridt. Såvel som den hjælp hun forsøger at give ham.
Om end det kan diskuteres om det burde gå SÅ let/hurtigt med at give ham en hund til at hjælpe ham, elskede jeg hende for tanken bag handlingen.

Samtidig lod jeg mig let rive med af Maggie og hendes fortid, som hun selv er sluppet væk fra. En fortid der ikke måtte have været let, ift. den situation vi mødte hende i, i starten af bogen. Det var svært ikke at lade sig rive med af fortiden der indhentede hende, men damn! Både hun og Adam klarede det ret godt med at håndtere det. En fortid i et ret så religiøst miljø, som ikke var god for hende.
Men nøj, hvor var det fedt at se hende vælge en bedre tilværelse for sig selv og jeg nød hvert et sekund med hende undervejs.

'Håbet i mørket' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 16. marts 2024

'Stendød' af Charlaine Harris // Sookie Stackhouse #5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stendød
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Udgivet: 2010
Antal sider: 317

Da Sookie ser sin bror Jasons øjne begynde at ændre sig, ved hun, at han nu for første gang er ved at skifte til en varpanter. Hendes bekymringer bliver til iskold angst, da en snigskytte retter sit sigte mod den lokale bestand af hamskiftere, og Jasons nye panterbrødre mistænker ham for at stå bag mordene. Sookie har indtil næste fuldmåne til at finde ud af, hvem der står bag overfaldene – med mindre snigskytten finder hende først …

Oh boy!
Lige som jeg troede det ikke kunne blive vildere, formår tingene i Bon Temp at overraske mig nok så meget, med liiiige at give det et ekstra nøk opad ift. hvad byen formår at ruske op med.

Endnu en gang formåede jeg at blive revet med af det mysterie der præger den lille by, som denne gang ikke involverer vampyrer, men denne gang iblandt varpanterne.

For ikke nok med Jason skal vænne sig til et nyt liv som et af de overnaturlige, efter han i den forgangne bog blev en del af varpanterne, så står han for skud for de hændelser der nu raserer i den del af Bon Temp. Et mysterie der involverer hvem end det er der dræber hamskiftere og varpantere.
Og hvem er bedre at skyde skylden på end den nye iblandt dem? Nemlig, Jason.

Jeg kan ikke andet end lade mig rive med af at som Sookie gør bedst, så skal hun selvfølgelig være dagens helt i skysovs, og gøre hvad end hun kan for at hjælpe sin bror. Specielt når han er det eneste familie hun har tilbage. 
Om end det bliver en anelse for karikeret at Sookie selvfølgelig er den der redder dagen, syns jeg det var ret spændende at følge med. Man får en dybere fornemmelse af varpanterne som skabninger, hvem de er og kommer tæt på den del af byen vi ikke tidligere har set. Hvilket var en sand fornøjelse.

En anden ting var så til gengæld at Sookie endnu en gang formår at være i centrum for ikke bare én fyr, men i hvert fald hele tre fyres opmærksomhed. 
Som om hun bogstaveligt talt er en magnet, hvilket man godt kan tænke hun er. Det virkede mest som om de hver især faldt over egne ben for at gøre sig værdig til hendes opmærksomhed, såvel som at ville være hendes partner.
En lille del af mig synes måske blot det er en anelse for belejligt at nærmest enhver fyr nærmest falder i hælene på Sookie ved synet af hende? Men alligevel ret komisk den måde forfatteren formår at gøre det på undervejs.

Sidst, men ikke mindst, så nød jeg blot at være tilbage i Bon Temp hos Sookie, Jason, Sam, Eric og hvem vi ellers møder undervejs. Nød forfatterens skrivestil, fik et par gode grin undervejs og lod mig overraske ift. hændelserne, for blot at se hvor Sookie og co. førte mig hen.

'Stendød' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 9. marts 2024

'Mørk fortid' af Kis Baadsgaard // Mama McGees drenge #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Mørk fortid
Forfatter: Kis Baadsgaard
Serie: Mama McGees drenge #1
Forlag: Sweetheart Ink
Udgivet: 2020
Antal sider: 434

Daniel Owen McGee
har alt, en mand i tyverne har brug for: De fedeste venner. En bestemt, men kærlig mor. Huset, som han selv renoverer efter sine egne behov. Kan man forlange mere af livet?
Hvad med en kølig kvinde, hvis panser er ugennemtrængelig?
Daniel kan ikke stå for fristelsen, da de en dag ramler sammen. Men kan han som aftalt holde sine følelser i skak, eller skal han ændre spillets regler?

Oh boy, oh boy, oh boy!
Hvad har jeg dog rodet mig ud i med den her bog? Hvad end det er, så elskede jeg det. For jeg fik uden tvivl mere end hvad jeg oprindeligt havde forventet, inden jeg kastede mig over bogen og mødet med Daniel og Victoria. Men fortryder jeg det? Nej, på ingen måde. Forfatteren formår virkelig at give mig en romance jeg ikke vidste jeg havde brug for.

Om end jeg ikke helt ved hvad jeg skal tænke om Daniel til at starte med, da han virker en anelse grænseoverskridende overfor Victoria til at starte med, så voksede hans personlighed og historie på mig jo mere jeg læste. For slet ikke at tale om Victoria, hendes historie og alt hvad hun har været igennem. Jeg formåede let at blive revet med hele vejen igennem.
Jeg nød at blive revet med af kemien mellem Daniel og Victoria, der trods deres løse aftale om ikke at involvere følelser, formår at udvikle sig undervejs.

Det at vi undervejs både følger Daniel og Victoria i hver deres kapitler, gjorde at vi formår at lære dem begge at kende. Både sammen og hver for sig. Lære deres tanker, handlinger og fortid at kende ift. når de er sammen og hver for sig. Jeg nød at se deres relation udvikle sig undervejs, følge deres tanker omkring hver deres situation og den lille aftale de har kørende.
Det at vi får deres historie fra begges perspektiv, gør at vi formår at få en dybere forståelse for dem begge og fortællingen som helhed - idet vi ikke blot får det fra ét perspektiv.

Jeg nød især at lære Daniels familie at kende, mødet med hans brødre og Mama McGee.
At de er en god sammenblanding af forskellige personer, men holder sammen som en familie er så dejligt elskværdigt. Hvilket er lidt af en modsætning ift. Victoria og hendes oprindelse, så det giver nogle overraskende situationer for hende at komme tæt på en familie der er lig modsat hendes egen.

For damn, Victorias fortid er ikke til at spøge med.
Jeg formåede at føle med og for hende undervejs. At komme tæt ind på livet af hende, de kvaler hun har været igennem. Hun er en der fortjener alverdens kærlighed og det største kram.

Så det at tingene udvikler sig i en hel anden retning end hvad både hun og Daniel havde regnet med, gjorde det hele blot det mere spændende og elskværdigt. Jeg nød hvert et sekund i deres selskab. Se deres relation vokse til mere end udgangspunktet. Om end slutningen var en kende hjerteskærende ift. forholdets udvikling og den reaktion Victoria har på det, gjorde jeg heppede så meget mere på Daniel og Victoria. 
Blot den måde Daniel reagerer og står op for dem, og især hende. Hele familiens reaktion på det for den sags skyld, gør at jeg gerne ville have en Mama McGee i mit liv. Ikke at jeg ville bytte min egen mor for noget, men hvis man har læst bogen, så har man en god fornemmelse af den kærlighed der er i den familie.

'Mørk fortid' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 6. marts 2024

'Fairest' af Marissa Meyer // Lunar Krøniken #3,5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Fairest
Forfatter: Marissa Meyer
Serie: Lunar Krøniken #3,5
Forlag: Feiwel & Friends
Udgivet: 2015
Antal sider: 272

In this stunning bridge book between Cress and Winter in the bestselling Lunar Chronicles, Queen Levana’s story is finally told.
Mirror, mirror on the wall, Who is the fairest of them all?
Fans of the Lunar Chronicles know Queen Levana as a ruler who uses her “glamour” to gain power. But long before she crossed paths with Cinder, Scarlet, and Cress, Levana lived a very different story – a story that has never been told . . . until now.
Marissa Meyer spins yet another unforgettable tale about love and war, deceit and death. This extraordinary book includes full-color art and an excerpt from Winter, the next book in the Lunar Chronicles series.

Oh my, oh my, oh my...
Sikke en fortælling jeg formåede at kaste mig over her. En fortælling jeg var noget så spændt på at kaste mig over inden jeg gik i gang. En fortælling som på ingen måde skuffede, og som tager en med ind bag sløret af hvad den kære dronning Levana gemmer på i sin fortid, førend vi møder hende i den originale serie.

Må helt ærligt indrømme at jeg virkelig ikke vidste hvad det var jeg gik ind til, da jeg gik i gang med bogen. Men nøj, hvor blev jeg revet med hele vejen igennem. Forfatteren formår virkelig at give læseren en fornemmelse af hvem Levana er, førend hun blev dronning. Fra førend vi møder hende første gang. Jeg blev måske en anelse skræmt af hvem Levana er som person.

Om end det blot er en side historie til den originale serie, der fortæller Levanas historie, hendes vej til magten, nød jeg at vi formåede at komme tættere ind på livet af hende. Se hvem hun er som person og få en fornemmelse af hendes tanker bag handlingerne. 

Jeg var i forvejen ikke den store fan af Levana som person, men hvem er mon det, hvis man har læst Lunar Krøniken? For nøj, der gemmer sig så meget mere bag hendes skumle ydre end man ellers skulle tro. Man får virkelig en fornemmelse af de tanker hun har ift. sin søster, sin niece... forelskelsen i en person, der ikke er hendes. Besættelsen af vedkommende og hvad hun er villig til at gøre, for at få hvad hun vil have.
For slet ikke at snakke om de handlinger hun kaster sig ud i, for at få magten? Både ift. Lunar/månen, såvel som trangen til at ville have mere end hun allerede har. Hvad end der skal til.

Om end jeg havde en forestilling af Levana og hendes forhold til sin søster ud fra hvad vi havde fået af informationer i serien, er det en tand anderledes end hvad jeg oprindeligt havde troet. Ja, jeg havde regnet med Levana på et eller andet plan eller tidspunkt endte på den forkerte vej, men jeg nød at vi fik en bedre forståelse for hvad der gik forud for hvad jeg i forvejen kendte.

Jeg nød hvert et sekund, hvert et øjeblik og blev revet med af Levanas liv og hendes tanker. Forfatterens måde at skrive det på, gjorde både karaktererne og universet dejligt levende. Hvor forskruet hun så end er, var der måske også en anelse forståelse for hende. Selvom det på ingen måde retfærdiggør hendes handlinger.

'Fairest' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 2. marts 2024

'Død for verden' af Charlaine Harris // Sookie Stackhouse #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Død for verden
Forfatter: Charlaine Harris
Serie: Sookie Stackhouse #4
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Udgivet: 2010
Antal sider: 319

Nytårsnat kører Sookie hjem fra arbejde og ser en nøgen mand løbe langs vejen i mørket og kulden. Det viser sig, at den stakkels mand ikke har det fjerneste begreb om, hvem han er. Men det har Sookie til gengæld. Den nøgne mand er vampyren Eric Northman. Og han er langt fra sig gamle jeg. Eric er venlig, blid - og meget bange.; dem, som fjernede hans hukommelse, er nu ude efter hans liv.

OMG, for noget af en fornøjelse at komme igennem den her fjerde bog i serien. Den var uden tvivl alt andet end jeg på nogen måde havde regnet med i min færd med at følge den skønne Sookie Stackhouse.

Jeg formåede endnu en gang at blive revet med af handlingen fra start til slut.
En handling der på så mange måder tog en drejning jeg ikke havde set komme, i et usædvanlig møde med en karakter der på så mange måder ikke er sig selv. Den kære Eric Northman har hukommelsestab og aner ikke hvad der foregår, så Sookie sætter sig for at hjælpe ham.
Samtidig har vi Jason, Sookies bror, der ikke er til at finde, så der er endnu et mysterie Sookie skal forholde sig til. Men hvad er nyt i den lille by? Hvor lille den end er, sker der en del.

På den ene side var det ret så sjovt at se en hvis Eric Northman i en helt anden og mere sårbar position end man tidligere har set ham. For nøj, hvor jeg formåede at få et par gode grin undervejs ift. interaktionerne mellem Sookie og Eric.
Tidligere har man kunnet mærke nogle spændinger imellem dem, men først her fik de mulighed for at agere på dem - og hvilken fornøjelse, om end jeg aldrig havde troet det ville ske. Men helt ærligt? Jeg fik nogle gode grin ud af det! Såvel som at finde ud af hvordan pokker han er havnet i lige netop den situation.

På den anden side, var jeg mindst lige så nysgerrig omkring hvad der er sket med Jason. Om end han har tendens til at forsvinde med hans seneste kvindelige erobring, var det lidt af en overraskelse ift. introduceringen af den seneste nye skabning og hvad det havde med Jason at gøre.
Jeg nød at blive overrasket undervejs og følge Sookies forsøg på at finde hoved og hale i hvor han er og hvad der er sket med ham. Samtidig med man formår at møde nye karakterer, der på hver deres måde giver en skøn tilføjelse til alle dem vi allerede kender.

Samtidig formår man at blive introduceret for en ny skabning - nemlig varpanterne der bliver sat fokus på, hvilket var en rar fornyelse af hvad jeg ellers er vant til.
Om end jeg måske godt kunne have brugt at forfatteren formåede sænkede farten en anelse ift. at introducere flere skabninger og fokuserede på dem hun allerede havde, er varpantere et dejligt afbræk. Om end en hvis karakter nok ikke lige havde regnet med at blive en del af den overnaturlige befolkning.

Forfatterens skrivestil er som altid ligetil og ligefrem. 
Hendes måde at beskrive karaktererne og omgivelserne på gjorde jeg blev indfanget og blev revet med hele vejen igennem. Jeg nød op- og nedturene, historiens firnuligheder og blev både overrasket og fik et par gode grin undervejs.
Jeg nød at være til stede i Bon Temps, i godt selskab med Sookie og co. Der er en skøn og hyggelig stemning, fyldt med overraskelser - både på godt og på ondt.

'Død for verden' får alt i alt 3 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 24. februar 2024

'Afslutningen' af Pernille Neergård // Verdensherrerne #4 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Afslutningen
Forfatter: Pernille Neergård
Serie: Verdensherrerne #4
Forlag: Dreamlitt
Udgivet: 2023
Antal sider: 416

Verdenskrigen er brudt ud. Alexander og Anna tvinges til at begrave stridsøksen, da truslen fra Killian rykker tættere på. Nye venskaber og alliancer opstår på tværs af verdensgrænserne, men da et uventet forræderi slår dybe skår i alliancen, bringes ny viden om, præcis hvad der skete med Annas familie, frem i lyset. Vil det endelig lykkes Alexander, Anna og deres venner at samle verdnerne og vinde Verdenskrigen? Eller må de bøje sig i støvet for en Verdensherre fra Alamantia?

Holy moly, for noget af en afslutning.
En afslutning jeg på ingen måde havde været foruden. En afslutning hvor jeg var en anelse nervøs for at starte, da jeg havde en hvis mængde forventninger til hvad der ville ske og stadig nervøs for hvordan forfatteren ville afslutte så eminent og velskrevet en serie.

Men hey? De blev alle gjort til skamme, da jeg blev revet med hele vejen igennem.
Jeg elskede hvert et sekund at være tilbage i Elementa, i godt selskab med Anna, Alexander og resten af flokken, vi efterhånden har lært igennem hele serien. Der er så sindssygt meget på spil for hver af karaktererne, såvel som hele Elementa, idet Verdenskrigen er godt i gang.
Der er op- og nedture hele vejen igennem, jeg mærker alt hvad der er er på spil for dem hver især - for slet ikke at nævne at jo længere ind i fortællingen jeg kom, jo større blev oddsene.

Jeg nød at blive revet med af handlingen, der på så mange fronter giver en den eminente følelse af at alt er på spil. Ikke blot for Elementa i sig selv, for hvem vil vinde kampen? Hvem vil stå tilbage som sejrsherren? Men mindst lige så meget hvad der er på spil for karaktererne hver især, hvilket forfatteren formår at give et indtryk af på fineste hvis.
Især ift. at vi følger så forskellige karakterer i de forskellige kapitler, hvilket giver et større indtryk af universet og handlingen, samt får en fornemmelse af de konsekvenser krigen har for dem hver især og hvad de alle kæmper for.

Der var mange gange hvor jeg sad med hjertet helt oppe i halsen, fordi handlingen eller karakterens reaktioner på det der sker, som tog en helt anden drejning end hvad jeg lige havde regnet med... og jeg elskede det! Det er så fedt at mærke hvordan alt hvad der er sket i de forgangne bøger, trækker sine spor med videre og som har haft sin effekt på karaktererne og deres relationerne til hinanden.

Visse karakterer formåede endda at overraske mig på en måde, som jeg slet ikke havde set komme. Karakterer jeg troede jeg vidste hvor jeg havde, men så alligevel ikke. Hvordan pokker? Shit, det var nervepirrende.
Adskillige gange sad jeg endda med tårer i øjnene over visse af karakterernes skæbner, såvel som følte en vrede over andre af karakterernes bedrag. Selv da en hvis karakter for blot et sekund var til en hjælp, men så alligevel formåede at vise sin sande natur - en jeg i forvejen ikke var den store fan af.

Jeg elsker forfatterens måde at skrive på. Hendes måde at formulere handlingen, beskrivelserne og karakterernes måde at agere på, så de er tro mod sig selv og det de hver især har været igennem.
Samtidig nød jeg den måde forfatteren formår at inkludere så mange fine detaljer og informationer, som kommer på de helt rigtige tidspunkter, så det giver mening for handlingen og karaktererne, uden det på nogen måde føles som infodump. Det gav mig en fornemmelse af at blive overrasket, forundret og driver handlingen videre på den bedst mulige måde.

Forfatteren har formået at skrive en eminent slutning, der på så mange måder giver en realistisk afslutning på en krig - en krig med alt hvad det hører med sig. På godt og på ondt, men samtidig giver et håb for deres fremtid.
Afslutningen (både bogen i sig selv og slutningen af hele bogen/serien) formåede at få mig til at halv tude, sidde med hjertet oppe i halsen og sukke af lettelse. For damn, hvor har forfatteren formået at komme med den fineste afslutning, der giver så meget mening for Elementa og karaktererne, ift. alt hvad de har været igennem.

Hvis du ikke allerede har læst serien, hvad venter du så på?
Dette er hermed et kærligt skub til at komme i gang med denne eminente, velskrevne og helt igennem gennemtænkte serie. En serie fyldt med magi, Nordisk Mytologi, kampen mellem godt og ondt, en anelse kærlighed og de skønneste karakterer.

'Afslutningen' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 17. februar 2024

'Outsider' af Elle Kennedy // Sandover Prep #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Outsider
Forfatter: Elle Kennedy
Serier: Sandover Prep #1
Forlag: Flamingo
Udgivet: 2022
Antal sider: 448

Velkommen til Sandover Prep, kostskolen, hvor den eneste, du kan stole på, er dig selv …
Da RJ Shaw får at vide, at han bliver sendt på kostskole, er det dråben. Hvis der er ét sted et sort får med hackertendenser ikke hører hjemme, er det på en vedbends-udsmykket kostskole for stinkende rige, uregerlige drenge. Så da RJ ankommer til Sandover Prep, har han ikke tænkt sig at blive hængende … indtil han støder på Sloane Tresscott. Hun er smuk, badass og desuden rektors datter og totalt forbudt område. Heldigvis går RJ ikke op i regler. Men Sloane har svoret, at hun ikke vil have noget som helst med fyre at gøre dette semester. RJ er imidlertid opsat på at få hende på andre tanker, men det er Sloanes ekskæreste, den ukronede konge af Sandover, på ingen måde tilfreds med. Så hvis RJ vil overleve semesteret og vinde Sloanes hjerte, må han finde ud af, hvordan han bruger skolens godt gemte hemmeligheder til sin fordel. Outsider er en ny serie af bestsellerforfatteren Elle Kennedy om kostskolen Sandover Prep, hvor lovløsheden hersker, hjerter knuses, og ingen er til at stole på.

Well, well, well... romance genren sniger sig mere og mere op på mig.
Om end jeg var en anelse nervøs for at kaste mig over den her, i mit første møde med Elle Kennedy og hendes forfatterskab, var jeg på én og samme tid draget til den - og jeg blev på ingen måde skuffet.

RJ, Sloane og co. formåede at indtage mit hjerte, tage mig ved hånden og hive mig med ind i deres verden og hverdag på Sandover Prep. Om end skolen er helt ny for RJ, der føler skolen blot er én ud af mange pga. hans fortid og alt han har været igennem, formår skolen og visse personer at snige sig ind på ham alligevel.
Det samme føler jeg lidt, i og med jeg blev revet med af handlingen hele vejen igennem. Jeg nød at lære de unge mennesker at kende, igennem deres hverdag på skolen, hvor man virkelig kommer ind under huden på dem. Om end jeg er en del ældre ift. dem, formåede jeg alligevel at føle med dem undervejs, såvel som at grine og græde lidt på deres vegne.

Især det at grine skete op til flere gange undervejs.
For nøj, hvor har visse karakterer nogle scener og måder at formulere sig på, så jeg ikke kunne andet end smågrine over dem og deres ordvalg. Selv visse interaktioner karaktererne imellem fik mig til at både vride mig af grin og cringe lidt på deres vegne.
Om end der også er de mere eksplicite scener, uden at være helt 100 %, føltes det bestemt som om jeg var der sammen med dem.

Jeg nød at følge deres op- og nedture, de gode og knap så gode stunder.
Følge deres interaktioner med hinanden, lærerne og få en forståelse for hvem de er hver især. Såvel som hvor de er i deres liv og deres tanker om hvad som helst undervejs. Om end visse karakterer for mig var mere interessante at følge end andre, var det en ren fornøjelse at følge deres færd på Sandover Prep - hvilket gør jeg glæder mig til at læse videre i serien.

Om end dette er mit første møde med Elle Kennedys forfatterskab, bliver det næppe den sidste. Hendes sprog er på enhver måde let, levende og ungdommeligt. Karaktererne står hver især klart frem for mig og jeg er ikke i tvivl om hvem der er hvem - uanset hvem man fulgte i de enkelte kapitler. Man formår at komme ind under huden på dem, lære dem at kende hver især og finde ud af hvorfor det er de befinder sig netop på eller nær Sandover Prep.

Jeg elsker den måde forfatteren formår at skrive fra flere synsvinkler hele vejen igennem og giver de forskellige karakterer deres egen stemme. På den måde formår man som læser at få et bredere indblik i Sandover Prep, deres liv hver især og deres måde at tænke på - ift. hvis vi kun havde fulgt én karakter hele vejen igennem.

'Outsider' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 10. februar 2024

'Den brændende gud' af R. F. Kuang // Poppy War #3 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Den brændende gud
Forfatter: R. F. Kuang
Serie: The Poppy War #3
Forlag: Falco
Udgivet: 2023
Antal sider: 654

Opiumskrigen endte med Rins udslettelse af landet Mugen, og hun er nu på flugt fra føniksguden, sin opiumafhængighed og de grusomme konsekvenser og etiske dilemmaer, der er fulgt i kølvandet på hendes afslutning af krigen. Det eneste, der holder Rin i live, er hendes ønske om at hævne sig på den forræderiske kejserinde, der solgte hendes land til fjenderne, og hun allierer sig med den magtfulde Dragekrigsherre. De starter en ny krig, men Rin må erkende, at kejserindens magt er altoverskyggende, samtidig med at hendes medsammensvorne viser nye koldsindige sider af sig selv. Militærfantasy med guder og monstre, der tager afsæt i kinesisk mytologi og Kinas brutale krigshistorie.

Oh boy, for lidt af en afslutning, som jeg ikke 100 % ved hvordan jeg skal forholde mig til.
Men uanset hvad var jeg uden tvivl fanget hele vejen igennem, for nøj, hvor havde jeg brug for at vide hvordan pokker det hele ville ende og finde ud af hvordan Rins skæbne udfoldede sig.

Dette er uden tvivl en slutning med en hel masse at byde på. Mange ender der skal mødes og afrundes. Alt hvad der har været på spil for Rin siden første bog, skulle komme til en ende og især med alt hvad hun har været igennem. Forfatteren formår virkelig at give en handling med fuld fart over feltet med både op og nedture for Rin og co.
Jeg formåede at blive revet med ud på noget af en skæbnesvangert eventyr, der leder en ind i efter effekterne af afslutningen på en krig, der vitterligt har sat sine spor - om end Rin langt fra er klar til at lægge visse ting bag sig.

For Rins skæbnen er langt fra helt så let som man skulle tro, efter hun udslettede Mugen efter krigens afslutning. For jo, kun dejligt krigen er slut, men hvad så nu? Hvordan forholder man sig til efterfølgerne af hændelserne, ens egne gerninger og oplevelserne af alt hvad der er sket. Der er ikke nogen nem løsning, men for Rin? Der var løsningen hævn.

Ikke at jeg er enig i den måde at håndtere det på, men jeg var fanget af at følge hendes rejse og se hvor det førte hende hen. For nøj, hvor havner hun i utroligt mange situationer hvor alt er på spil, såvel som situationer hvor jeg lidt betvivlede hendes intentioner og måde at agere på.
Men hey? Der var helt klart en masse ting på spil for Rin, der nu gang på gang var blevet forrådt af dem hun burde kunne stole på. Udfoldelsen af hendes vreden og hævnen, samtidig med alt hvad hun er på flugt fra.

Til trods for jeg indimellem havde mine tvivl omkring Rin og hendes rejse mod at få hævn, var jeg fanget hele vejen igennem. At følge hendes tanker og handlinger undervejs.
Forfatterens måde at skrive på gør at jeg ikke kan andet en følge Rin til den bitre ende. Føle med hende, kæmpe med hende og heppe på hende, om end det føles som om hun mere og mere kommer ud på et sidespor. Især ift. hævnen får overtaget, hvilket fratager hende evnen til at lytte til dem omkring hende. Lytte til nogen form for fornuft.

Og kan vi så lige tale om slutningen?
Dette var en slutning jeg på ingen måde havde set komme, efter alt hvad der var sket. At Rin ligefrem tager den beslutning hun tager, for alles bedste. For landets bedste. Det var let at mærke det ikke var nogen nem beslutning, men nøj, hvor sad jeg med en klump helt oppe i halsen. Det var så eminent en afslutning. Endda en værdig afslutning, der formår at sætte sine spor.

R. F. Kuang har uden tvivl gjort et stort stykke arbejde for at forbinde alle de løse ender og kreere en afslutning der sætter et punktum for Rins rejse, der har været en hård, følelsesmæssig rutchebanetur af skræmmende og intimiderende oplevelser. Man kan uden tvivl mærke at forfatteren har gjort et stort stykke arbejde i at gøre universet og karaktererne både levende og velskrevet. For alt står virkelig klart frem for en.

'Den brændende gud' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 3. februar 2024

'Sumpbaronens rejse' af Christina E. Ebbesen // Til Aretz' ende #1 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Sumpbaronens rejse
Forfatter: Christina E. Ebbesen
Serie: Til Aretz ende
Forlag: Ulven & Uglen
Udgivet: 2019
Antal sider: 512

Hvis Gavin vil redde sin families fremtid og sit len fra grev Ereks kløer, må han deltage i den royale ridderturnering. Men konkurrencen byder på en lang og farlig rejse gennem landet, og Gavin mangler både penge og en væbner.
Rubin vil for alt i verden flygte fra sin fortid og en sindssyg ildvæver. Det sidste sted, nogen vil lede efter ham, er i det elverfjendtlige menneskerige Karbon, men uden en beskytter vil han blive gjort til slave, så snart menneskene ser hans lange ører. Gavin og Rubin er hinandens eneste chance.
Serien TIL ARETZ' ENDE er historien om et umage pars rejse over planeten Aretz, en verden med mennesker, elvere, orker og harpyer, som du ikke har set dem før. I SUMPBARONENS REJSE må Gavin og Rubin ikke blot kæmpe for deres overlevelse, men også for hinanden, for Karbon er ikke klar til et komplekst forhold mellem to kammerater fra hver sin race.

Oh boy, for en skøn, medrivende og fantastisk fortælling.
En fortælling jeg ikke på nogen måde vil være foruden og som jeg ikke kan andet end at elske for alt hvad den er og alt hvad den indebærer. For nøj, hvor kan forfatteren rive en med hele vejen igennem.

'Sumpbaronens rejse' er en bog jeg ikke kan andet end elske, da jeg blev revet med hele vejen igennem. Handlingen formår allerede fra starten af at indfange mig, så jeg ikke kunne andet end blive nysgerrig på at vide mere og se hvor især Rubins rejse førte ham hen. Der er plads til både action fyldte øjeblikke hvor der er gang i den og de mere rolige øjeblikke, hvor man får en fornemmelse af karaktererne og universet vi befinder os i.
Jeg elskede at jeg både formåede at sidde med hjertet helt oppe i halsen og kunne smågrine undervejs.

Jeg nød hvert et sekund i deres skønne selskab, der bød på op- og nedture, i deres færd gennem Aretz. Det var svært ikke at lade mig rive med at det venskab Gavin og Rubin formår at opbygge igennem bogen. Jeg elsker at de undervejs lige så stille lærer hinanden at kende, og man som læser kommer tættere ind på livet af dem som karakterer hver især, i form af deres samtaler, deres måde at agere på - både ift. når de er alene og når de møder andre undervejs.

Man kommer virkelig ind under huden på dem, fornemmer hvem de er og hvor de kommer fra. Fornemmer deres forskellige baggrunde, deres sårbarheder og at de danner en skøn relation til hinanden. Man fornemmer deres følelser, sårbarheder, styrker og svagheder. Især ift. forskellen mellem mennesker og elvere var jeg imponeret over hvordan de begge håndterede det og det at de står sammen. Jeg elsker Gavin for at stå ved Rubins side hele vejen igennem, til trods for deres forskelligheder.

Og kan vi så lige tale om Rubin og det at han formår at rime, når han snakker? Jeg elsker seriøst den detalje og gjorde Rubin dét mere elskværdig. Med alt han havde været igennem kan jeg ikke andet end have lysten til at give ham verdens største kram. 

Forfatterens worldbuilding er på en og samme tid fantastisk, skarp og levende ned til mindste detalje, uden det på nogen måde bliver kedeligt eller trækker fortællingen ned. Især når hun formår at give læseren en fornemmelse af både universet, karaktererne og de forskellige racer undervejs, så man ikke føler handlingen står stille på noget som helst tidspunkt.
Hun formår endda på fineste vis at inkorporerer vigtige emner såsom racisme, diskrimination og forudindtagede holdninger/fordomme undervejs, på en lettilgængelig måde der er vigtig for fortællingen og universet.

'Sumpbaronens rejse' får alt i alt 4 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

lørdag den 27. januar 2024

Serier? Formår jeg at få læst mere end første bog? // Rina rabler #2 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så vi på den igen med endnu en Rina Rabler - hvori jeg denne gang vælger at rable løs om... SERIER!
Jeg lægger på ingen måde skjul på at jeg elsker serier. Både ift. TV serier og bog serier, da jeg elsker at kunne følger karaktererne i mere end blot en enkelt bog.

Ikke at jeg fuldstændig udelukker standalones, der også har en charme i at være fuldent i sig selv, ift. historien, karaktererne og universet. Mens der i serier er mere plads til en længere historie, med plads til udvikling af både karaktererne og universet.

Men det der fik mine tanker i gang ift. lige netop dét her indlæg, var et instagram opslag fra forfatter Thea Astrid, der satte fokus på om folk overhovedet formår at læse mere end første bog i en given serie - læs gerne hendes tanker under hendes opslag, for det er nogle rigtig gode tanker omkring det. For nøj det satte nogle tanker i gang hos mig, som seriøst ELSKER at kaste mig over alverdens serier helt ind til knoglerne.

For helt ærligt. Formår vi egentlig at læse mere end første bog? Formår jeg at læse videre i de serier, jeg kaster mig over? Det er et spørgsmål jeg lidt stillede mig selv, da jeg så hendes opslag. Især når der er så mange fantastiske bøger der konstant fanger min opmærksomhed.
- og indrømmer gerne at jeg har en tendens til gerne at ville kaste mig over nye, spændende serier hele tiden og blive opslugt at de uendelige universer de gemmer på, møde nye karakterer og lade mig opsluge af nye fortællinger.

Dette kan dog være en anelse udfordrende når jeg samtidig også gerne vil læse videre i de pågældende serier jeg får startet - og endda få dem afsluttet, førend jeg kommer i gang med alt, alt for mange. Det er heldigvis en ting jeg de seneste par år har sat fokus på ift. min egen læsning.

For jeg har lidt brug for også at få færdiggjort de serier jeg har gang i.
Ikke at jeg ikke gerne vil læse de pågældende serier jeg påbegynder, men hvis jeg ikke holder mig selv i nakken ift. at læse videre, så kan jeg godt lidt halvt glemme hvilke og hvor mange serier jeg egentlig er i gang med... og kan risikere at enten skulle starte forfra på en eller flere serier eller fuldstændig glemme handlingen.
Og det måske ikke så fedt at glemme hvad bogen/serien handler om, samt karaktererne, når man sætter sig til at læse videre.

Så hvad gør jeg lige for at holde styr på antallet af serier og hvilke serier jeg har gang i og hvor jeg er kommet til i de enkelte af dem?
Som inspiration fra andre skønne læsere jeg følger på sociale medier, kastede jeg mig for nogle år siden over at lave en Reading Journal, hvor jeg i nogle af de indledende sider, tildeler noget plads til at have et overblik over mine i gangværende serier.

Deri kan jeg så lidt give mig selv et visuelt overblik over igangværende serier, hvor jeg er kommet til og holde mig selv lidt mere i nakken ift. rent faktisk at komme videre end blot den første bog. Ikke mindst det at holde styr på hvor mange serier jeg har gang i, samt at færdig læse de serier jeg kommer i gang med. Ikke nødvendigvis i ét væk, men forhåbentlig indenfor en rimelig periode, uden der går et eller flere år før det sker.

På nuværende tidspunkt har jeg gang i hele 12 serier
- Hvoraf 1-2 af serierne kan jeg ikke læse helt færdig endnu, da forfatteren ikke er udkommet med næste bog i serien - så der er ikke så meget at gøre... mens jeg i resten blot skal have sparket mig selv videre. Enkelte mangler jeg endda kun en bog i serien eller er kommet halvvejs. Så det blot med at komme i gang!

Formår du/I at få læst de serier færdige som I kommer i gang med? Færdig læser I serier eller kaster I jer blot over dem, uden at læse den/de næste i rækken? Hvordan holder I styr på antallet af igangværende serier og hvor langt I er kommet?
Skriv gerne i kommentarfeltet og lad mig høre jeres bud!

XOXO - Rina!

lørdag den 13. januar 2024

'Stars above' af Marissa Meyer // Lunar Krøniken #4,5 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Titel: Stars above
Forfatter: Marissa Meyer
Serier: Lunar Chronicles #4,5
Forlag: Fewel and friends
Udgivet: 2016
Antal sider: 369

The universe of the Lunar Chronicles holds stories—and secrets—that are wondrous, vicious, and romantic. How did Cinder first arrive in New Beijing? How did the brooding soldier Wolf transform from young man to killer? When did Princess Winter and the palace guard Jacin realize their destinies? With nine stories—five of which have never before been published—and an excerpt from Marissa Meyer’s novel, Heartless, about the Queen of Hearts from Alice in Wonderland, Stars Above is essential for fans of the bestselling and beloved Lunar Chronicles.

Den her bog, ikke? Det en bog jeg ikke ville være foruden!
Om end det er en novellesamling, med forskellige små fortællinger, der hører til Lunar Krønikens univers - så er det uden tvivl en skøn samling af fortællinger, der er en skøn tilføjelse til de allerede eksisterende univers.

Jeg indrømmer gerne jeg uden tvivl elsker Lunar Krøniken. Dens univers, karakterer og det at serien giver nyt liv til klassiske eventyr. Mens serien står klart som en helhed i de fire bøger serien består af, kommer man her i novellesamlingen i dybden med nogle af karaktererne og deres fortid, som man kun får forklaret i serien.

Her får man lov at se udfoldelsen af fx Cinders fortid, hendes oprindelse og hvordan hun endte der hvor vi møder hende i første bog. Såvel som de andre karakterer, som vi følger, formår vi at få en bedre forståelse af dem, deres fortid og hvad der er ledt op til dem de er, inden vi møder dem i selve serien. Samtidig med vi endda får både et nyt perspektiv på en scene i bogen og en fortælling fra efter serien er afsluttet.

Om end det blot er mindre, separate fortællinger, der hver især følger en hvis karakter og deres fortælling, så nød jeg hver af dem. Jeg blev let revet med af karaktererne, deres historie og få en dybere forståelse for deres fortid og historie. At se hvad der har gjort dem til dem er, førend den oprindelige serie begynder. 
Det at forfatteren formår at give dem hver især en stemme i novellerne og giver dermed karakterernes enkelte historie mere dybde. Jeg fik uden tvivl en bedre forståelse af dem hver især.

Om end jeg ikke nødvendigvis blev 100 % fanget af alle novellerne, elskede jeg uden tvivl at læse dem hver især, der alle indeholder nogle skønne fortællinger på hver deres måde. 
At være tilbage i forfatterens forunderlige univers, mødet med de forskellige karakterer og forfatterens måde at skrive på, var lige hvad jeg havde brug for. Hendes skrivestil er lettilgængeligt, dejligt forunderligt og man mærker dem hver især som enkeltstående individer. Man er ikke i tvivl om hvem den enkelte novelle handler om.

Og skal jeg være helt ærlig?
Så elskede jeg hvert et sekund og elskede at blive revet med at de enkelte fortællinger. Bogen gjorde endda at jeg har verdens største trang til at kaste mig over en genlæsning af serien, idet bogen her har mindet mig om hvor meget jeg holder af den. Om end jeg ville ønske jeg ville kunne læse serien for første gang igen og genopdage dens magi.

Så hvis du ikke allerede har læst enten denne skønne og vidunderlige novellesamling eller serien, så har den mine varmeste anbefalinger. Så hvad venter du på?

'Stars above' får alt i alt 4,5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

søndag den 7. januar 2024

'Tidens slør' af Dina K. Sjöblom // Mellem verdener #2 // Anmeldelse

Hey skønne læsere.

Dette er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget.
Alle meninger/holdninger er dog mine egne.

Titel: Tidens slør
Forfatter: Dina K. Sjöblom
Serie: Mellem verdener #2
Forlag: Forlaget Klippe
Udgivet: 2023
Antal sider: 447

Konflikten i jernalderens Skotland spidser til. Romernes greb om Storbritannien strammes, og imperiets magtudøvere skyr ingen midler for at få befolkningen til at underlægge sig det nye regime. I nutiden kæmper Alexandra med at finde fodfæste i sin nye virkelighed, men intet er som før. I takt med at nutiden og fortidens skæbnetråde vikles mere og mere ind i hinanden, får Alex sværere ved at ignorere, at Ragnarok nok blot er begyndelsen på rækken af de planer, som skæbnen har hvirvlet hende ind i.
Kapløbet med tiden er sat i gang, og Alexandra må søge i de mørkeste afkroge af mytologien – og i sig selv – for at redde Nathans slægtslinje. Men hvor langt kan man egentlig gå i retfærdighedens navn uden at miste sig selv undervejs?

Oh boy, for noget af en fortsættelse!
Dette var klart en bog jeg havde glædet mig til at kaste mig over. En fortsættelse jeg ikke kunne andet end have en masse forventninger til, efter afslutningen på dens forgænger - men om ikke Dina formåede at gøre dem alle til skamme og give mig noget af et eventyr uden lige. Og jeg elskede hvert et sekund!

Man taler endda vidt og bredt om den svære 2'er, men Dina formår at give den hele armen med en hæsblæsende fortsættelse, der river en med fra start til slut. Det en fortælling der er fyldt med overraskelser - både ift. de rolige og velgennemtænkte øjeblikke, samt de hæsblæsende og barske af slagsen. Jeg kunne ikke andet end nyde hvert et sekund og jeg lod mig let rive med hele vejen igennem.
Det var ret svært at glemme jeg ikke befandt mig inde i bogen sammen med Alexandra.

Og for at være helt ærlig? Så kunne jeg ikke andet end elske at være tilbage i godt selskab med Alexandra, der er en skøn, viljestærk og målrettet person, der formår at udvikle sig hele vejen igennem bogen. En udvikling jeg ikke kunne andet end lade mig rive med af og blot nyde hendes væremåde.
Om end hun på overfladen kan virke hård og i kontrol, elskede jeg at man også fik de mere følsomme og tænksomme sider af hende undervejs. Selv hendes mod, når hun havner i livstruende øjeblikke, såvel som situationer, hvor man ikke ved hvad der venter en.

Elskede især gensynet med de velkendte karakterer vi mødte i første bog. Et gensyn der dog ikke gik helt som forventet, men alligevel fyldt med glæde, overraskelser og... uventede øjeblikke. Store som små.
Samtidig med jeg nød at se Alexandra læne sig mere ind mod den skæbne, der er blevet hende tildelt. Såvel som får nye informationer, der vender op og ned på de ting hun troede hun allerede vidste.

Udover at vende tilbage til de karakterer vi mødte i første bog, som jeg helt klart nød at vende tilbage til, så elskede jeg også at møde Alexandras kusine - en lidt mere løssluppen person, der virkelig er en skøn modsætning til Alexandra. Hendes væremåde kunne jeg ikke andet end elske og det at hun støtter Alexandra hele vejen igennem. Selvom det hun fortæller kan lyde som det rene volapyk, hvis man ikke var der selv.

Jeg formåede at blive godt og grundigt overrasket undervejs. Endda op til flere gange, hvor forfatteren formåede at tage mig ved næsen og rive tæppet væk under mig. Det var både ift. handlingen hvor jeg spændt fulgte Alexandras færd, hvori der skete ting jeg aldrig havde forventet og overraskende informationer, jeg på ingen måde havde regnet med. Informationer der formåede at ændre både mit og Alexandras perspektiv på den rejse hun har været ude på fra starten af.

Sproget og universet er på så mange måder velformuleret, velgennemtænkt og dejligt beskrivende, så det var let at fornemme omgivelserne, såvel som karaktererne. Jeg elsker den måde forfatteren formår at lægge så meget betydning af selv de mindste ting ind i sin fortælling. Det er let at mærke de tanker hun har lagt i hver en information - stort som småt. Der er helt klart kredset for detaljerne.

Der var mere på spil denne gang, nye udfordringer og det er uundgåeligt at mærke at den research forfatteren har lavet inden, har spillet en vigtig rolle, for fortællingen som helhed. Både ift. beskrivelserne i Skotland og den tid vi havner i, sammen med Alexandra.

Og kan vi lige snakke om den slutning? Hvad filan var det lige for noget? Den kan da ikke slutte på den måde og så endda uden svar... jeg vil have mere, please! Og det kan vist ikke gå hurtigt nok.

'Tidens slør' får alt i alt 5 ud af 5 stjerner.

XOXO - Rina.

onsdag den 3. januar 2024

Læse mål for 2024 // Rina's bogblog

Hey skønne læsere.

Så er vi kommet ind år 2024 og et nyt år er hermed skudt i gang. Et nyt år fyldt med alverdens muligheder. Om det så er stort eller småt. Og i den anledning har jeg sat mig nogle enkelte, simple og overskuelige mål, som jeg vil kaste mig over det næste års tid.
Formår jeg mon at nå målene? Det aner jeg ikke.
Men vil jeg gøre hvad jeg kan for at give det et skud? Ja, det kan I bande på. 
Kommer jeg til at have det sjovt med det? Også i den grad.

Om jeg så når målene eller ej, er og bliver læsningen noget der skal forblive sjovt - samtidig med jeg kan udfordre mig selv en smule undervejs og komme lidt udover min egen komfort zone.
So here we go!

Mål nr. 1: Goodreads Reading Challenge

Det obligatoriske mål for hvor mange bøger jeg håber/satser på at læse i løbet af 2024 og her har jeg valgt at sætte målet til 60 bøger.

Om end jeg i 2023 formåede at læse hele 132 bøger, er målet sat lavt ift. jeg gerne vil lade mig selv overraske og se om jeg enten blot når målet eller formår at læse x antal derudover. Især når man aldrig ved hvad året byder på, udover forhåbentlig en masse skønne læseoplevelser.

Mål nr. 2: Færdiglæse mindst 4 serier

Om end jeg efterhånden er blevet mere bevidst om at få færdiggjort flere serier end jeg får begyndt, er det stadig vigtigt for mig at holde mig selv op på at få færdiggjort serier. Især når jeg stadig har en trang til at ville begive mig ud i flere nye, spændende og fascinerende serier, der alle formår at hive i mig fra alverdens retninger.

Mål nr. 3: Udforsk romance genren

I løbet af 2023 har min læselyst on/off haft en tendens til at ville råbe og skrige på at jeg skulle kaste mig ud i at læse flere romance bøger. I hvilken afskygning har den ikke villet specificere og jeg har indtil videre ikke læst ret meget romance. Hvis man da ser bort fra et par Colleen Hoover bøger og enkelte andre hist og her. Men det vil jeg gerne se hvor fører hen, så min portefølje af forskellige genrer udover dem jeg naturligt rækker ud efter af ren vane, bliver udvidet med én mere. Mindst lige så meget for at udfordre mig selv.

Mål nr. 4: Læse 4 bøger på mindst 500 sider

Jeg indrømmer gerne at jeg gennem årene har udviklet en tendens til at undgå murstensromanerne.
Om end jeg i ny og næ gerne kaster mig over den størrelse, er der alligevel en hvis rum tid imellem dem og det vil jeg gerne gøre noget ved. For helt ærligt? Der gemmer sig

Så i 2024 skal jeg gerne kaste mig over flere af den slags, og ikke lade mig styre så meget af at jo flere bøger jeg læser, jo bedre - men hellere fokusere på selve læseoplevelsen af de bøger jeg rent faktisk får læst. Uanset størrelsen af bogen.

Mål nr. 5: Mindske min fysiske TBR

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at anskaffe mig bøger, som kan blive en del af samlingen på reolerne. Men det ender dog ud i en evigt voksende TBR, med bøger der blot venter på at blive læst. Bøger jeg alle gerne vil læse på et eller andet tidspunkt.
På givende tidspunkt har jeg 78 ulæste bøger på reolerne, hvilket nok ikke virker lige så galt som hos visse andre, men jeg vil skisme gerne gøre et godt indhug i den stak i 2024. Så hvis jeg blot håbet på at få læst et eller andet sted mellem 25 % og 50 % af den stak i løbet af året, ville det være en succes.

----------

Så det er egentlig de mål jeg har for 2024.
Ikke så mange mål, men alligevel en stak der er til at forholde sig til, uden det behøver at spænde ben for min læselyst. Alt de skal er at udfordre mig, mens der stadig er plads til mit humør at tilvælge hvad end der skal læses. For ja, jeg er ret meget styret af mit humør, når det kommer til at finde ud af hvilken bog den gerne vil hive fat i.

Har I nogle læse mål for 2024?

XOXO - Rina.

'Sanjategnet' af Majbrit Ravnholt Cramer // Anmeldelse

Hey skønne læsere. ' Sanjategnet ' er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget. Alle meninger/holdninger er dog mine egne. T...